/transport

Godstog i Danmark tager kun 1 procent af godstransporten

Årtiers indsats for at flytte mere godstransport over til skinnerne er fejlet. Mængden af gods på jernbanerne er faldet til en ca. en fjerdedel på ti år og ligger i dag på blot 1 procent.

Af Freja Czajkowski, mandag 06. jun 2011 kl. 08:16

Lastbilerne fylder mere og mere på de danske veje. For selvom man de seneste 20 år har brugt milliarder af kroner på at få mere gods over på skinnerne, er udviklingen gået den stik modsatte vej, skriver epn.dk

Mængden af gods på jernbanen er på ti år faldet med en fjerdedel. Det betyder, at omkring 1 procent af den nationale godsmængde i dag transporteres med tog. Og for ti år siden ejede de danske jernbaneselskaber 3.100 godsvogne. I dag ligger tallet på 153.

Og det er formentlig Europa-rekord i at transportere lidt gods på skinnerne, viser tal fra OECD.



06. jun 2011 kl 10:24

Jens Christensen

En perfekt anledning

Vores kære politikere må da kunne sparke denne oplagte bold i mål under valgkampen.
Elektrificering. Rettidighed. Og måske en afgift til lastbilerne, der tager højde for deres større forurening pr. kilo fragtet gods.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indla...true


06. jun 2011 kl 10:37

Rasmus Thomsen

Mængden af gods er ikke faldet

Kilde Danmarks Statistik BANE9
KØRSEL I ALT
Mio. tonkm
2006K1 474
2006K2 468
2006K3 459
2006K4 491
2007K1 437
2007K2 463
2007K3 436
2007K4 443
2008K1 477
2008K2 507
2008K3 456
2008K4 427
2009K1 390
2009K2 407
2009K3 427
2009K4 475
2010K1 501
2010K2 570
2010K3 562
2010K4 607 +28% pa

Mængden af gods stiger kraftigt og det er transit kørslen mellem sverige og tyskland som trækker. Det er en skam at godstransport på skinner med dansk afsender eller modtager falder.


06. jun 2011 kl 11:04

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Mængden af gods er ikke faldet

Det er en skam at godstransport på skinner med dansk afsender eller modtager falder.

To dumme spørgsmål:

Hvor kan man i det hele taget flytte gods på skinner i Danmark nu om dage ? Der er terminaler i Taulov og Høje Tåstrup, men hvor ellers ?

Når transittogene kører igennem Slagelse ser jeg tidt lange rækker af sættevogne læsset på godsvogne. Sættevogne til dette formål er nemme at genkende på de to gule firkanter på siden, som anviser hvor kranerne kan tage fat. Jeg ser næsten aldrig disse gule firkanter på de danske landeveje. Kan man i det hele taget læsse den slags sættevogne på/af togvogne i danmark, eller er der kun kraner til containere ?

Poul-Henning


06. jun 2011 kl 11:41

Thomas L. Pilegaard

Re: En perfekt anledning

Og måske en afgift til lastbilerne, der tager højde for deres større forurening pr. kilo fragtet gods.

Hvilket helt sikkert vil medføre et frygteligt papirarbejde at dokumentere x-antal kilo gods over y-antal km. Hvad med bare at hæve dieselprisen

Noget andet er om det overhovedet er muligt at bruge andet end lastvogn. I mine unge dage havde jeg en kæreste der arbejdede i administrationen hos DSB vedligehold. Ofte var de nødt til at hyre en privat vognmand til at transportere boogier og reservedele fra Århus banegård til en anden banegård i Danmark.

Årsag: DSB gods kunne ikke klare opgaven indenfor den krævede tidsramme

Jeg mener ikke man skal pålægge adfærdsregulerende afgifter sålænge der ikke er reelle alternativer

mvh Thomas


06. jun 2011 kl 11:42

avatar

Steffen Frøkjær

Re: Mængden af gods er ikke faldet

Det er en skam at godstransport på skinner med dansk afsender eller modtager falder.

To dumme spørgsmål:

Hvor kan man i det hele taget flytte gods på skinner i Danmark nu om dage ? Der er terminaler i Taulov og Høje Tåstrup, men hvor ellers ?

Når transittogene kører igennem Slagelse ser jeg tidt lange rækker af sættevogne læsset på godsvogne. Sættevogne til dette formål er nemme at genkende på de to gule firkanter på siden, som anviser hvor kranerne kan tage fat. Jeg ser næsten aldrig disse gule firkanter på de danske landeveje. Kan man i det hele taget læsse den slags sættevogne på/af togvogne i danmark, eller er der kun kraner til containere ?

Poul-Henning

Både Århus og Esbjerg havn har mulighed for at hånter Jernbanegods, der kommer også lidt gods til Århus havn, men Esbjerg er stoppet pga mangel på Diesel træk kraft..
Ålborg kan også stadig, og her kommer da også lidt der skal vide med Roail Aktik line til Grøndland.
men du har ret, en af grunden til at der ikke køre gods i danmark er at man ikke kan komme af med det eller få det på..
og nogen sindsyge regler for firma spor.


06. jun 2011 kl 11:44

Steen Skovshoved

Re: Mængden af gods er ikke faldet

To dumme spørgsmål:

Hvor kan man i det hele taget flytte gods på skinner i Danmark nu om dage ? Der er terminaler i Taulov og Høje Tåstrup, men hvor ellers ?

Når transittogene kører igennem Slagelse ser jeg tidt lange rækker af sættevogne læsset på godsvogne. Sættevogne til dette formål er nemme at genkende på de to gule firkanter på siden, som anviser hvor kranerne kan tage fat. Jeg ser næsten aldrig disse gule firkanter på de danske landeveje. Kan man i det hele taget læsse den slags sættevogne på/af togvogne i danmark, eller er der kun kraner til containere ?

Poul-Henning

Det eneste jeg kender til er Øltoget fra Carlsberg/Tuborg/Coca-Cola Bryggerierne i Fredericia og de bliver pålæsset i Taulov, man bruger ikke Hios vogne mere, desværre. http://test.sporskiftet.dk/nod...4878
Togvognene er lavet så trailerne nærmest bliver kilet ned i underrammen og kun kran muliggør optagning.
Der er mig bekendt kun to- tre der bruger disse gule tyngdepunktafmærkninger og det er DFDS/DSV og BlueWater fordi de kører med standardgods.

Indenrigstrafik på jernbane døde da man valgte at nedlægge over halvdelen af de danske stationer og dermed fjernede personalet og desuden er jernbane alt for bøvlet i et moderne samfund med "Just in time" lagerfunktion og desuden har mange byer fjernet industri fra byerne hvor bane var og udflyttet virksomhederne ud hvor pebbert gror og bane umuligt at tilføre, desværre, det moderne samfund tager ikke altid hensyn til det der bedst kunne lade sig gøre for miljøets skyld.


06. jun 2011 kl 11:46

Victor Eremita

Håber på mere jernbane-gods-trafik

Hvad kan vi her i bloggen konkret gøre for at realisere den mere miljørigtige jernbanetransport - til mennesker og gods?

I Fredericia og andre steder er der f.eks. en stor havn, som gennem et snuptag kunne forbindes bedre med jernbanen - det er den også, men brugen er, desværre, begrænset.

Elektrificering og VE er ikke et mål, men et middel.

PS ...og hvornår slipper vi af med den saboterende transportminister, der fyrer alle omkring sig for at vaske hænder, for noget han måske selv er skyld i...?

PPS Tak for en kort og fin artikel...


06. jun 2011 kl 11:55

Jens Lindhard

Re: Mængden af gods er ikke faldet

Poul-Henning

Det kræver at man vil beslute om der er behov for det i Esbjerg, Frederikhavn, Odense, Padborg, Randers og Aalborg (og det er der). Der er kun plads til det, så det er bare med at komme igang, hvis det er til man skal saste på.

Ja. Måske.

Det kræver at de er godkent til det og det kræver at de har et "koificeringsskilt". Det kræver at vognfrabrikanten har søgt om dette. Men der er nogen ting der skal være opfyldt. Blant andet om de er godkendt til at løbe ad en bestemt strækning.

Jens Lindhard



06. jun 2011 kl 12:00

avatar

Per Erik Rønne

Danmark for lille

Måske skulle man bare erkende at Danmark er for lille til godstransport med jernbanen. Denne transportform ville da også kræve to omladninger (fra virksomhed til station og fra ankomststation til modtager).

Godstransport med jernbanen hører hjemme på /europæisk/ plan.

Lige som den fremtidige højhastighedsbane i Danmark kun får ét stop. København. På linierne Stockholm-Malmø-København--Hamborg og Oslo-Stockholm-Malmø-København-Hamborg. Et ekstrastop på en af disse linier ville sandsynligvis blive i Lübeck ...


06. jun 2011 kl 12:38

Òli Hans Hansen

Contec rail...!!!

Kom lige til at kigge efter SB smukke MX vogne i denne forbindelse.
Kan se at de er solgt til Contec Rail.
http://www.john-nissen.dk/bane....asp

Contec Rail er så vidt jeg kan se et ApS med adrese i Hørsholm. Men når man søger på det, er den ikke eksisterende mere.

Er det samme ved at ske for gods på skinner...?

Vi har skam skinner hele vejen ned på havnekanten i Frederikshavn. Og har sågar en trailerfærge med skinner der besejler Frederikshavn/Gøteborg.
Det er godt nok længe siden at jeg har set godsvogne ombord der.
Vi havde også skinner ned på havneanlegget ved de store trailer/passagerfærger. Men det blev fyldt op til at gå på, så turister til gods ikke skulle krydse Skagensvej for at komme op til DSB terminalen.......... :-(
Er der en eneste havn i DK der seriøst arbejder med godstransport på skinner?

Mvh.


06. jun 2011 kl 12:44

Steen Thomassen

Re: Mængden af gods er ikke faldet

Det eneste jeg kender til er Øltoget fra Carlsberg/Tuborg/Coca-Cola Bryggerierne i Fredericia og de bliver pålæsset i Taulov, man bruger ikke

Øltoget bliver pålæsset på bryggeriet i Fredericia.
De læsser de fleste trailler med mere gods end tilladt vægt på vejene, da deres depot i Høje-Taastrup er nabo til terminalen og derfor skal ikke ud på offentlig vej.

Derudover er der flere gange om ugen et Mærsk-tog imellem Århus Havn og Høje-Taastrup med containere.


06. jun 2011 kl 12:48

Bo Leth Andersen

Årtiers indsats!

Årtiers indsats for at flytte gods ud på landevejene er lykkedes.
Al støtte til jernbanegods har været varm luft, man hældte millioner i DSB-stykgods - Danmarks største vognmandforretning, mens infrastrukturen for vognladningstrafik forfaldt. Godsbaner uden sikringsanlæg og nye industriområder uden sportilslutning. Da man endelig privatiserede DSB-gods, lod man godsterminalerne blive i DSB, som ikke er interesseret i godstrafik, det er kun en konkurrent om spor kapaciteten.
Senest har man bevilget 150 Mkr. (skattekroner) til modulvogntog uden at kompensere hverken jernbane eller nærskibsfart for den ændrede konkurrencesituation.


06. jun 2011 kl 13:03

Steen Skovshoved

Re: Mængden af gods er ikke faldet

Øltoget bliver pålæsset på bryggeriet i Fredericia.
De læsser de fleste trailler med mere gods end tilladt vægt på vejene, da deres depot i Høje-Taastrup er nabo til terminalen og derfor skal ikke ud på offentlig vej..

At bruge trailere/Sgmns er vel kun for at udnytte højden til det maksimale af kapaciteten, for ellers er der da endnu lidt Habbinss-y vogne de kunne veksle lidt med PostDK :)


06. jun 2011 kl 13:06

avatar

michael moser thomsen

Re: Håber på mere jernbane-gods-trafik


PS ...og hvornår slipper vi af med den saboterende transportminister, der fyrer alle omkring sig for at vaske hænder, for noget han måske selv er skyld i...?

HØRT!!!! og så:

Jeg er selv lokomotivfører hos Hectorrail, der bla kører godstog transit Padborg-Malmø.
Vores produktion af godstog gennem Danmark steg med 100% her i december 2010. Det er hovedsagligt lastbiltrailere, der transporteres f.eks. Oslo-Rotterdam eller Malmö-Duisburg.

Hvis politikerne noget tidligere havde været deres opgave voksen, ville vi forlængst have haft elektricificeret Fredericia-Ålborg og Lunderskov-Esbjerg. Det ville have gavnet ikke blot gods- men også passagertrafikken (og vi ville have sluppet for IC4 skandalen).
Men det ville også være nødvendigt med en afgiftsomlægning, så lastbiltransport ikke bliver favoriseret som det bliver nu. Her har politikerne i høj grad ladet sig styre af vognmændene og deres organisationer (og de formodede stemmer).
Det er klart, at på kortere strækninger er lastbiler langt overlegne mht. fleksibilitet, men at lade lastbiler køre hele vejen fra Frederikshavn/Hirtshals til Tyskland på mototvejen giver meget unødig trafik og dertilhørende forurening. Her ville brug af jernbaneforbindelsen samfundsmæssigt være en stor fordel..og også økonomisk, hvis man (politikerne) ville det.
DB-Schenker og Hectorrail, der er de store jernbanegodsoperatører i Danmark, transporterer typisk 38-40 lastbiltrailere pr. tog, så det er mange lasbiler, motorvejene slipper for.

Tag en tur til Malmö Godsbanegård og se hvordan der håndteres godstog. Det er en fornøjelse, men også samtidig MEGET tankevækkende, at politikerne i Danmark i dén grad har nedprioriteret den transportgenre. Som nævnt af andre her på tråden, er der efterhånden kun Taulov tilbage; men gode, dybe havne f.eks Fredericia, Esbjerg, Århus og Ålborg, hvor der er nyere jernbaneforbindelser, burde udnyttes til omladning skib-jernbane. Dét kræver ikke så mange investeringer.

Skrevet i al hast i IC3 toget på vej til Malmö.
Mvh
Michael Moser


06. jun 2011 kl 13:14

Steen Skovshoved

Re: Håber på mere jernbane-gods-trafik

@ michael moser thomsen
Kan kun give dig 100 % ret selvom det burde udløse mindst 179% (efter antal pladser i "Plader-Tinget")

VI VIL HAVE ELEKTRIFICERING NU.!!


06. jun 2011 kl 14:27

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Mængden af gods er ikke faldet


Det kræver at de er godkent til det og det kræver at de har et "koificeringsskilt". Det kræver at vognfrabrikanten har søgt om dette. Men der er nogen ting der skal være opfyldt. Blant andet om de er godkendt til at løbe ad en bestemt strækning.

Det jeg egentlig prøvede at finde ud af: Har godsterminalerne i Danmark kraner der kan laste/losse disse vognsæt ?

Poul-Henning


06. jun 2011 kl 14:45

Steen Skovshoved


06. jun 2011 kl 14:52

Søren Jespersen

Godstog i næstved havn

Jeg stødte på et godstog der kørte fra næstved havn og ind mod stationen for 7-8 år siden. Sådan helt bogstaveligt talt. Det var under min køreprøve til lastbil, men jeg bestod stadig.

Jeg tror dog at det hører til sjældenhederne at de sender godstoge den vej - jeg fandt faktisk aldrig ud af hvorfor der pludselig kørte et godstog der..


06. jun 2011 kl 15:28

Benny Olsen

Re: Mængden af gods er ikke faldet

Her er lige et link omkring terminalerne..

Det lyder helt galt at opgradere en fejlplaceret godsterminal på den måde, den slags skal ud hvor der kan skabes mere plads, nu skal lastbilerne så hente godset i Høje Tåstrup, køre det til Køge hvor det kan lægges på centrallager og så skal lastbilerne tilbage og aflevere de tomme containere.

Der var planer og villighed til at investere fra div firmaer så godsvognene kunne køre direkte ind til robotterne på lagrene, men dem der sidder på magten i de nuværende terminaler havde åbenbart flere penge til lobbyarbejde, beslutningen skulle afvente ringstedbanen, en terminal i Køge ville være tåbelig hvis man samtidig havde valgt 5-spor løsningen, og da Ringstedbanen først var vedtaget, slog den internationale investeringskrise for alvor igennem, politikerne turde ikke satse på fornuften når lobbyen pegede på en billigere discountløsning.


06. jun 2011 kl 15:47

Jesper Moeslund

Re: En perfekt anledning



Jeg mener ikke man skal pålægge adfærdsregulerende afgifter sålænge der ikke er reelle alternativer

mvh Thomas

Men man kan jo ligeså godt vende den og sige: Der kommer ikke alternativer så længe man ikke pålægger adfærdsregulerende afgifter. Til gengæld kommer alternativerne med 400 i timen, hvis man gør det. Det er jo i allerhøjeste grad et prisreguleret marked, man gør hvad der er billigst (og mest fleksibelt) uanset hvad alternativerne er.

Der var en der spurgte til godsterminaler. I en række havne er der muligheder, i hvert fald for containere: Hirtshals (skulle være på vej), Skagen (benyttes pt.), Frederikshavn, Esbjerg, Randers, Aarhus (benyttes pt.), Aalborg (benyttes vistnok pt.), Fredericia (vist den mest benyttede i DK pt., indtil flere tog om dagen, uha!!), Nyborg (men nok ikke containere, men der går spor derned og der køres vist kemivogne i dag), Odense(?). Jeg kender ikke til situationen på Sjælland, men Næstved havnebane er netop røget.


06. jun 2011 kl 15:57

Jens Lindhard

Re: Mængden af gods er ikke faldet

Poul-Henning

Ja, de har/eller har haft. Det er mobilkraner og det er kun "pladsen" der behøver asfalt. Det er kun 7-8 kranførerer, der behøves og så et par eller tre stationsbetjente til at lave bremseprøve.

Jens Lindhard


06. jun 2011 kl 16:36

avatar

Per Erik Rønne

København->Göteborg

@Michael Moser,

Så vidt jeg ved medførte beslutningen om /ikke/ at uddybe sejlløbet til Københavns Havn ikke som forventet at hovedstadsregionen sendte sit gods til Esbjerg i stedet. Men at den kom over Helsingør-Helsingborg og videre til den store containerhavn i Göteborg.

Her tabte den jyske mafia så slaget.

Men - er det rigtigt ?


06. jun 2011 kl 17:20

Lars Nielsen

Re: København->Göteborg

Jeg tror ikke det er sandt, da det handler om hvem man handler med. Esbjerg sejler meget til England, Island, Færørene og Grønland. Jeg tror dem Københaverne handler med af søvejen mere er Sverige, Norge og Finland. Esbjerg ville dette være en omvej, at sejle. Jeg har stadig mødt en tysker, som snakkede om en færge til Norge fra Esbjerg. Der undrede det mig, da det typisk er havne mod øst sejler den rute.

Det er synd, at Esbjerg ikke blev en containerhavn. Det blev der stoppet dengang i dag er det typisk "mindre" gods sejles ud her fra.
Esbjerg havde blevet en kontainer havn, så den nok vokset i størrelse i stil med Hamborg.Set ud fra Esbjergshistorie, så er den stor, men for lille til at kalde den en stor by.


06. jun 2011 kl 17:23

Peter Juul Noer

Re: Godstog i næstved havn

Jeg stødte på et godstog der kørte fra næstved havn og ind mod stationen for 7-8 år siden. Sådan helt bogstaveligt talt. Det var under min køreprøve til lastbil, men jeg bestod stadig.

Jeg tror dog at det hører til sjældenhederne at de sender godstoge den vej - jeg fandt faktisk aldrig ud af hvorfor der pludselig kørte et godstog der..

Skinnerne fra Næstved havn til stationen er netop blevet fjernet i forbindelse med fremføring af fjernvarmerør til Næstved Sygehus - der jo som bekendt skal lukkes...


06. jun 2011 kl 17:56

Stig Larsen

Re: Godstog i næstved havn

Der er vist da helle ikke spor til Københavns Nordhavn (containerterminalen) længere.


06. jun 2011 kl 19:47

Martin Nielsen

Økonomiske incitamenter

Det er rigtigt som mange skriver at havnene er et godt sted at starte for at få godsbanedriften igang igen. Samtidigt kunne man dog øge incitamenterne til banedrift noget hvis man begyndte at lave afgifter på f.eks. CO2 og NOx udledning, eller (folketinget vil jamre:) markant øgede afgifter på diesel og benzin. Man kunne passende bruge de indtjente penge til oprettelsen af en infrastrukturfond hvor pengene skal bruges til investeringer i infrastrukturen med henblik på at gøre det mere attraktivt at bruge f.eks. jernbanen og andre miljøvenligere transportformer (nærskibstrafik, bio-diesel etc). Men med den nuværende politiske situation er der nok ikke meget håb for den vision.


06. jun 2011 kl 20:02

Jesper Moeslund

Re: Økonomiske incitamenter

Det er rigtigt som mange skriver at havnene er et godt sted at starte for at få godsbanedriften igang igen. Samtidigt kunne man dog øge incitamenterne til banedrift noget hvis man begyndte at lave afgifter på f.eks. CO2 og NOx udledning, eller (folketinget vil jamre:) markant øgede afgifter på diesel og benzin. Man kunne passende bruge de indtjente penge til oprettelsen af en infrastrukturfond hvor pengene skal bruges til investeringer i infrastrukturen med henblik på at gøre det mere attraktivt at bruge f.eks. jernbanen og andre miljøvenligere transportformer (nærskibstrafik, bio-diesel etc). Men med den nuværende politiske situation er der nok ikke meget håb for den vision.

Meget enig, men vi skal huske at godstog nord for Fredericia også vil skulle bruge diesel, så de vil også rammes af højere afgifter men nok ikke så meget. Jeg foreslår en slags environment/society-impact-afgift, som jeg godt ved er en svær størrelse, men den skulle i så fald dække over hvor meget koster det på lang sigt (100 år frem) at bruge det pågældende transportmiddel til formålet i forhold til det trnasportmiddel der vil koste samfundet mindst (altså en indregning af især CO2 udslip, men også vejslid, skinneslid, udslip af tungmetaller fra lastbildæk, trafikulykker, kødannelse etc.)


06. jun 2011 kl 20:21

Henrik Hansen

Flere moterveje og færre jernbaner

Og endnu en grund er, at i de sidste 50 år, er der bygget gratis moterveje over hele landet, mens mange bane linjer er blevet nedlagt.....

Samt naturligvis, at jernbaner er mest vel ejnet til tung industri. Og det er der ikke meget tilbage af i Dk.


06. jun 2011 kl 21:38

Mads Mikkel Tørsleff

mange grunde

Der kan peges på rigtig mange grunde til, at godsmængderne på skinner i DK er svundet ind.

At man lod DSB beholde terminalerne i samtlige danske byer, mens man solgte godstransporten fra, er en af dem. Her skal man nok også se denne "opdeling" som en form for statsstøtte til DSB, idet man jo dermed tilførte foretagendet en lang række aktiver i form af arealer og bygninger, ofte i midten af byerne og dermed på meget attraktive arealer. Jeg har ikke selv checket, men det forlyder, at frasalg af bygninger og arealer i byerne er en stor indtægtskilde for DSB, som på den måde - i perioder - henter store summer ind.

Men dermed fjernede man jo også muligheden for godshåndtering, centralt i de danske byer,

Dernæst har DSB jo tilrettelagt deres køreplan således, at der ikke er kapacitet til godstog på flere - hovedsageligt enkeltsporede - strækninger. I Grenå ville havnen gerne gøre brug af godstog, og Hydro i Tønder modtog fast et ugentligt godstog med aluminium, som indskibedes til Grenå. Men da DSB jo er ligeglade med godstog, har man lavet en køreplan der gør, at godstog har et vindue på meget få timer, hvis de vil nå til Grenå sent på aftenen og skal være klar til at afgå, inden nærbanedriften på banen indtræffer. Det kan man ikke nå med rangering osv. Vil man presse et godstog ind mellem Ryomgård og Grenå, så kræver det kørsel uden for passagertogenes køreplan. Det problem vil kun vokse, når nærbanen åbner, for her skal godstogene rangeres igennem Århus om natten, med en person gående foran og vinke med et flag eller lign...

Til Tønder kan man også kun køre om dagen, da hastigheden er nedsat og der er ikke tid til flere kanaler i dagtimerne. Derfor måtte Hydro gå over til lastbiler. Tønder-Tinglev banen blev lukket et par gange uden varsel til operatøren, inden den lukkede helt og nu er det 10 år siden træerne begyndte at indtage banen. På landets sidste åbne godsbane Bramming-Grindsted blev maks-hastigheden for nylig sat ned til 20 km/t, men operatøren kan stadig få økonomi i at transportere 2 (to) godsvogne hver anden uge. Det tyder på, at der nok er penge at hente inden for sektoren, men det kræver, at der kan køres på de fornødne tidspunkter - altså et spørgsmål om kapacitet.

Hirtshals Havn har en plan for anlæggelse af en godsterminal til godstog, og staten har bevilget 10 mio kr., men der mangler de sidste 15 mio. i finansieringen.

Der er tillige en kombiterminal i Padborg, som benyttes af CFL Cargo, men der er meget lidt lagerkapacitet på stedet.

Der er også planer om en kombiterminal på Esbjerg Havn, men hvis man vælger den af BaneDanmark foretrukne løsning, som indebærer en enkeltsporet godsbane fra Tjæreborg syd om byen til Havnen, så afskærer man sig fra at kunne drive rentabel godstrafik ad den Vestjyske bane - fra fx. Holstebro eller Herning - til Esbjerg Havn. Det har BaneDanmark selv bekræftet i et høringssvar.

Hilsen
MM


06. jun 2011 kl 22:04

Niels Abildgaard

Sandhedens time

Hvis en ladning skal med banen er luftmodstandsarealet det dobbelte og hastigheden den dobbelte da omladningen i begge ender tager tid sammenlignet med lastbiler.
I lighed med fanklubben til et raketeventyr a la Berlin 1935 1945 skulle de stål/stål tossede betale deres pjat selv.


06. jun 2011 kl 22:05

avatar

Troels Halken

Re: Flere moterveje og færre jernbaner

Og endnu en grund er, at i de sidste 50 år, er der bygget gratis moterveje over hele landet, mens mange bane linjer er blevet nedlagt.....

Og passagertrafikken er blevet prioriteret, mens godstrafikken er blevet glemt.

Det er svært at forstå, for godstransport på bane må være langt mere effektivt end lastbiltransport. Man skal bare holde banedk og dsb langt væk.

Vh Troels


06. jun 2011 kl 22:44

Stig Larsen

Re: Håber på mere jernbane-gods-trafik

Er det stadig en evighedsforstiling at få en godsvogn genmen Europa?


06. jun 2011 kl 22:50

Niels Abildgaard

Re: Håber på mere jernbane-gods-trafik

Er det stadig en evighedsforstiling at få en godsvogn genmen Europa?

Ca 14 km i timen sammenlignet med lastbilernes 22


06. jun 2011 kl 22:58

Jens Chr. Andersen

Re: Håber på mere jernbane-gods-trafik

selvom man de seneste 20 år har brugt milliarder af kroner på at få mere gods over på skinnerne, er udviklingen gået den stik modsatte vej, skriver epn.dk

Gad vide hvorfor man så solgte DSB-gods til Danske Fragtmænd i 2001? Det er måske ikke lige frem det mest indlysende at sælge til Danmarks største lastbilvognmand hvis man vil styrke godstrafikken med tog.
Men privatiseret blev det da!
Jens Chr.


06. jun 2011 kl 23:28

Anders Ager

Lidt om havnene...

Lige et par hurtige facts omkring de havne der bliver nævnt i indlæggene. I dag sejler der faste feederforbindelser (container) til Hamburg, Bremerhaven, Rotterdam og Antwerp fra Aarhus, Aalborg (dog begrænset omfang), Fredericia og København. Ud af disse adskiller Aalborg sig med trafikkerne til Grønland og Aarhus med direkte anløb af Maersk Lines oceanskibe til bla fjernøsten.

Mht til Esbjerg er der herfra ruter til de fleste havne omkring Nordsøen samt Baltikum, Middelhavet og Vestafrika, så mængden af stykgods (container og ro/ro) over kajkanten i Esbjerg er måske højere end de fleste går og tror.

For et par år siden var der faktisk en fungerende baneforbindelse fra Esbjerg til Sverige et par gange om ugen, men den er dog siden bliver lukket ned. En tidligere debattør er inde på, at Esbjerg kunne være blevet en stor containerhavn på størrelse med Hamburg, dette må jeg dog skyde ned, da oplandet for gods er for begrænset og at sejlrenden grundet konstant tilsanding ikke tillader fartøjer der stikker dybere end omkring 9-10 meter, hvilket ikke er nok til de store containerskibe. For et par år siden var det dog på tale at Esbjerg skulle fungere som satellithavn for Hamburg, da de led af voldsomme pladsproblemer, men en nedgang i volumen har - foreløbigt - sat dette på standby.

Et andet problem i Danmark er faktisk også, at der er for mange containerhavne ift godsmængderne, i min egen personlige optik ville det være langt mere hensigtsmæssigt at lukke containerhavnen i København og tage dette med bane til eksempelvis Aarhus eller Fredericia. Det vil på mange områder være en gevinst såfremt containerterminalen blev flyttet til Høje Taastrup så tomme og fyldte containere ikke skal trækkes ud og ind af selve København. Desuden bliver der med påbegyndelsen af den nye Nordhavnstunnel kun endnu mere trafikkaos og spildtid ved at køre containere til og fra Nordhavnen i KBh.


06. jun 2011 kl 23:32

Eskild Nielsen

Re: Godstog i næstved havn

Jeg gætter at det må have væert det såkaldte papirtog fra Maglemølle Papirfabrik - det kørte vist en gang om ugen, efter hvad jeg hafr læst


07. jun 2011 kl 00:27

Martin Nielsen

Re: Sandhedens time

Hvis en ladning skal med banen er luftmodstandsarealet det dobbelte og hastigheden den dobbelte da omladningen i begge ender tager tid sammenlignet med lastbiler.
I lighed med fanklubben til et raketeventyr a la Berlin 1935 1945 skulle de stål/stål tossede betale deres pjat selv.

Det er rigtigt at omladning idag er et problem, men jeg vil gerne henlede opmærksomheden til en tidligere artikel her på ing.dk om en tysk løsning på den problematik: http://mobil.ing.dk/artikel/11...1951


07. jun 2011 kl 03:06

Finn Christensen

Re: Håber på mere jernbane-gods-trafik

selvom man de seneste 20 år har brugt milliarder af kroner på at få mere gods over på skinnerne, er udviklingen gået den stik modsatte vej, skriver epn.dk

Gad vide hvorfor man så solgte DSB-gods til Danske Fragtmænd i 2001? Det er måske ikke lige frem det mest indlysende at sælge til Danmarks største lastbilvognmand hvis man vil styrke godstrafikken med tog.
Men privatiseret blev det da!
Jens Chr.

Du har vist glemt Sonja Mikkelsen (S).. 1) Colombus skandalen - underbud af private vognmandsruter, ulovlige tilskud på 500 mio. til samme - fallit samt solgt for 100 kr., 2) elektrificeringen af jernbanenettet, der blev stoppet, 3) IC4-projektet, samt 4) fruen ordnede skam også salget af DSB-gods til en konkurrent, der som tak for Columbus balladen passende gav DSB-Gods dødskysset :)

http://myldretid.dk/nyheder/nr.../298
http://ing.dk/artikel/119177-s...ltog
http://m.b.dk/article.pml?guid...2409


07. jun 2011 kl 06:03

avatar

Per Erik Rønne

Re: Håber på mere jernbane-gods-trafik

@Finn Christensen,

Retfærdigvis må det med at det var daværende finansminister Mogens Lykketoft der stoppede elektrificeringen af jernbanenettet, og som derfor også er ansvarlig for IC4-skandalen.

Hvorvidt 'fruen' også var ansvarlig for Combus-skandalen og salget af DSB Gods husker jeg ikke, men salg af statens ejendom plejer nu at skulle gå igennem finansministeriet. Således var det Mogens Lykketoft der for en halv milliard solgte statens edb-aktiviteter til amerikanske CSC, noget der i dag giver CSC en årlig indtægt på en milliard.

Som bekendt er der i dag en konflikt mellem Prosa og CSC, begyndt af CSC ved en storlockout. Statens IT, der er dannet under den nuværende regering, har allerede overtaget 50% af opgaverne, og det skal inden 1. juni 2012 besluttes om de skal overtage resten. Efterhånden som de nødvendige driftsopgaver ikke kan varetages, og det har konsekvenser for statens virksomhed, kan Statens IT bryde kontrakterne med CSC, der jo er hovedansvarlig for det passerede. Bryde dem uden at skulle betale bod, og måske endda med et krav om bod til CSC.

Det vil betyde at CSC må lukke i Danmark, da det vel kun har staten som kunde. Statens IT kan så individuelt ansætte de hidtidige edb-folk til den eksisterende overenskomst mellem staten og Prosa.


07. jun 2011 kl 08:25

Richard Foersom

Re: Mængden af gods er ikke faldet

@Poul-Henning Kamp

Det jeg egentlig prøvede at finde ud af: Har godsterminalerne i Danmark kraner der kan laste/losse disse vognsæt ?

Der behøves ikke kraner for at læsse sættevogne på godstog, der er smartere og hurtigere systemer.

Modalohr laver et system med jernbanevogne hvor midtersektionen kan drejes 45 grader, derved kan sættevognen køres om bord. Motoren til dreje-systemet er indbygget i godsterminalen, ikke i jernbanevognene. Lastning af en sættevogn tager få minutter og kan gøres samtidig for flere vogne.

Dette system er i daglig drift mellem Bettembourg (Luxembourg) og Perpignan (syd Frankrig) en tur på 1060 km. Systemet er blevet en succes og har op til 4 afgange dagligt.

http://www.lorry-rail.com/
http://www.rail.lu/lorryrail.h...html
http://www.modalohr.com/

Næste udbygning af systemet bliver muligvis Autoroute Ferroviaire Atlantique i Frankrig mellem Lille i nord og Bayonne i syd. Jeg ved dog ikke hvor langt planerne er kommet, det vil nok kræve lidt journalistisk undersøgelse at finde frem til det.

http://www.developpement-durab...html


07. jun 2011 kl 09:26

Niels Abildgaard

Re: Mængden af gods er ikke faldet

@Poul-Henning Kamp
Det jeg egentlig prøvede at finde ud af: Har godsterminalerne i Danmark kraner der kan laste/losse disse vognsæt ?

Der behøves ikke kraner for at læsse sættevogne på godstog, der er smartere og hurtigere systemer.

Modalohr laver et system med jernbanevogne hvor midtersektionen kan drejes 45 grader, derved kan sættevognen køres om bord. Motoren til dreje-systemet er indbygget i godsterminalen, ikke i jernbanevognene. Lastning af en sættevogn tager få minutter og kan gøres samtidig for flere vogne.

Dette system er i daglig drift mellem Bettembourg (Luxembourg) og Perpignan (syd Frankrig) en tur på 1060 km. Systemet er blevet en succes og har op til 4 afgange dagligt.

http://www.lorry-rail.com/
http://www.rail.lu/lorryrail.h...html
http://www.modalohr.com/

Næste udbygning af systemet bliver muligvis Autoroute Ferroviaire Atlantique i Frankrig mellem Lille i nord og Bayonne i syd. Jeg ved dog ikke hvor langt planerne er kommet, det vil nok kræve lidt journalistisk undersøgelse at finde frem til det.

http://www.developpement-durab...html

Det er dødsmart
Togene kører om natten hvor atomkraftstrømmen koster omkring 4 øre og den sparede dieselolie ca 50.


07. jun 2011 kl 10:52

Steen Skovshoved


07. jun 2011 kl 11:05

Danny Henriksen

firmaerne ligger forkert.

For det første enig med mads, det er dyre grunde. Tag et kig fra fisketorvet. Der har i mange år ikke blevet brugt de spor på prærien, og postdk. Sporene er også revet op. Ved svanemøllen, ligger lersøen med store træer i sporene øde hen, indtil vi skulle bruge dem til sporombygning.
Det er bygget forkert fra starten. Man i kommune planlægningen bestemmer man hvor man skal lave industriområder, men planlægger ikke jernbanespor til dem. Kun vej, det er billigere nemmere og der er mere grundplads at sælge. Desuden ligger der beboelsesejendomme op af banen i hele storkøbenhavn. LOL det er til grin.
Dem der sender gods på banen er dem der har spor! træ, øl, stål, beton, kemisk væske. Gamle firmaer med egne spor og tung last.

Når vi bygger nye spor, viste i at alle skærverne kommer med lastbil! Det er mange f'ing ton vi snakker om.
Alle svellerne bliver lavet i fredericia af beton, da det koster en fjerdedel af træ, pyt skidt med den enorme mængde co2 det koster at lave beton, i forhold til hvor meget c man kunne lagre.

Vil lige slå fast. Der er ingen el lastbiler på vejene. Selv med diesel er det MEGET billigere med tog. Grundet stål vs. Gummi hjul, slipstrøm, færre chauffører, større motor der er mere effektiv. Mindre højresvingsulykker ;)

Hvorfor er der ingen strømlinet godsvogne kære ING.
Der er stadig mange steder der kan gøres bedre for at lave den perfekte grønne bølge.
Hvordan ville du integrere banen, med industri og butikker? Selvkørende vogne ala metro. Rilleskinner ala sporvogn bane/vej i et. Trætte øjne vil fortælle dig det er for besværligt og dyrt.


07. jun 2011 kl 11:14

Jesper Moeslund

Re: firmaerne ligger forkert.


Når vi bygger nye spor, viste i at alle skærverne kommer med lastbil! Det er mange f'ing ton vi snakker om.
Alle svellerne bliver lavet i fredericia af beton, da det koster en fjerdedel af træ, pyt skidt med den enorme mængde co2 det koster at lave beton, i forhold til hvor meget c man kunne lagre.

Trætte øjne vil fortælle dig det er for besværligt og dyrt.

Det er nu ikke helt rigtigt, der kører jævnligt skærvetog rundt i landet med nye skærver til diverse sporombygninger, renoveringer etc., men ja det er til grin at det ligeså ofte kommer med lastbil. Sidste år ombyggede man P-risten i Aarhus. Skærverne kom med store lastbiller og blev læsset af på den gamle godsbanegård. Herefter blev de med gravko læsset på en anden og mindre lastbil, som så kørte adskillige hundrede læs nye skærver til sporombygningsområdet. Tankevækkende! jeg forstår slet ikke det kan betale sig. Hvad med at et skærvetog bare kom og læssede dem af onsite?

Svellerne laves i dag af beton, men det er vel ligeså meget fordi betonsveller har en højere levetid og er mere miljøvenlige når de først er placeret, fordi de ikke er behandlede med tjære for at undgå råd?

Ja der skal i den grad friske øjne til!


07. jun 2011 kl 11:33

Jens Haugaard

Eksporten?

Kompliceret problemstilling - men antages det at der stadigvæk er en smule industri tilbage i DK: Hvordan så med eksport? I det lange løb gider tyskerne vel ikke fortsat stille veje tilrådighed for lastbiler i transit (de betaler jo allerede en del) til syd/udskibningshavne a la Hamborg? Går vi bagud af dansen ved ikke at sikre en tilgængelig jernbaneinfrastruktur her i landet - vi har jo lukket samtlige godsbaner nu?


07. jun 2011 kl 11:35

Jesper Moeslund

Re: Eksporten?

Kompliceret problemstilling - men antages det at der stadigvæk er en smule industri tilbage i DK: Hvordan så med eksport? I det lange løb gider tyskerne vel ikke fortsat stille veje tilrådighed for lastbiler i transit (de betaler jo allerede en del) til syd/udskibningshavne a la Hamborg? Går vi bagud af dansen ved ikke at sikre en tilgængelig jernbaneinfrastruktur her i landet - vi har jo lukket samtlige godsbaner nu?

Ja det gør vi vel. Dertil skal det nævnes at tyskerne jo ikke gider de der kæmpe-lastbiler, som alle danskere åbenbart er så vilde med.


07. jun 2011 kl 11:55

Jens Chr. Andersen

Re: Håber på mere jernbane-gods-trafik

@Finn Christensen

Det var nu et retorisk spørgsmål.

Jeg husker udemærket Colombus. Om man kan give Sonja Mikkelsen skylden for det rod alene skal jeg ikke gøre mig klog på.
Dit punkt 1-3 fandt rent faktisk sted (mere eller mindre som beskrevet), men hvorfor resulterede det i pkt 4 - salget af DSB gods? Jeg kan ikke huske det ene medførte det andet, men vil du ikke genopfriske min hukommelse med et link?

/Jens Chr


07. jun 2011 kl 12:05

avatar

Per Erik Rønne

Re: Håber på mere jernbane-gods-trafik

@Finn Christensen

Jeg husker udemærket Colombus.
/Jens Chr

Som altså hed Combus:

http://myldretid.dk/artikler/n...r/41


07. jun 2011 kl 16:45

avatar

Torben Bauer

Godstog versus lastbiler

Det er vel ikke et spørgsmål om enten eller. Det er vel snarere et spørgsmål om både og.
Ingen kan vel være i tvivl om at gennemkørende lastvognstrafik i Danmark burde være forbudt. Disse bør ligesom i alpelandene forvises til "rullende landeveje" og tages op ved grænsen ved Padborg og sættes af enten i Hirtshals, Kastrup eller helsingør.
At det næppe er rentabel at omlade gods længere indenfor landets grænser er vel også klart for enhver.
Så planen må vel være at vi pålægger lastbiler som kun agter at køre igennem DK en passende høj afgift eller "lokker" med en billig billet til den "rullende landevej"
Og så skal vi måske erindre at det er valgår. Hverken konservative el. socialdemokratiske transportministre har været specielt gode til at få trafikken til at glide i dette land - hverken på skinner, til vands eller på landevejene.


07. jun 2011 kl 18:19

Jesper Moeslund

Re: Godstog versus lastbiler


At det næppe er rentabel at omlade gods længere indenfor landets grænser er vel også klart for enhver.

Det er ikke klart for mig overhovedet, måske vil du uddybe? Allerede i dag kører der indenlandske godstog (men som artiklen påpeger i meget lille omfang, men dem der kører er jo nok også rentable!).

Hvis ellers danskerne snart indstiller sig på at vi faktisk er nødt til at gøre noget ved klimaproblemet, kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle blive mere og mere rentabelt at køre godstog. Jeg mener maks 100 km på lastbil, ellers hedder det tog. Som du kan se i adskillige links ovenfor findes der hurtige og effektive omladningsteknikker, men de er endnu ikke kommet til infrastruktur-ulandet Danmark.


07. jun 2011 kl 19:10

avatar

Per Erik Rønne

Re: Godstog versus lastbiler


At det næppe er rentabel at omlade gods længere indenfor landets grænser er vel også klart for enhver.

Det er ikke klart for mig overhovedet, måske vil du uddybe? Allerede i dag kører der indenlandske godstog (men som artiklen påpeger i meget lille omfang, men dem der kører er jo nok også rentable!).

Og det er jo så nok fordi der ligger skinner der går fra afsender til destination. I langt de fleste tilfælde vil det ikke være tilfældet, og det ville være alt for uøkonomisk at udbygge skinnenettet til samme omfang som vejnettet.

Hvis ellers danskerne snart indstiller sig på at vi faktisk er nødt til at gøre noget ved klimaproblemet, kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle blive mere og mere rentabelt at køre godstog. Jeg mener maks 100 km på lastbil, ellers hedder det tog. Som du kan se i adskillige links ovenfor findes der hurtige og effektive omladningsteknikker, men de er endnu ikke kommet til infrastruktur-ulandet Danmark.

Indse dog at hvad danskerne, ja europæerne, gør ved klimaproblemet er totalt ligegyldigt set i det store perspektiv.

Det der tæller globalt er hvordan de helt store industrinationer, Kina, Indien og Brasilien, agerer ... og det 21. århundredes ledende stormagter synes ikke lige så fikseret på klimaproblemerne som europæerne, og i mindre grad amerikanerne.


07. jun 2011 kl 19:22

Danny Henriksen

opf.

Det var ikke tjæren, der var giftig, da det udvindes af træ. Men alle de gifte de ellers blev dyppet i. Idag kan det imprægneres. Træ har både fordele og ulemper. Du kan afspore på træ. Beton bevæger sig ikke. Træ rødner, beton frost springes. Træ er miljø venligt, beton er billigt.

I modsætning til vejrenovation, (de kunne godt lære noget) har man meget begrænset tid, og alt skal klappe for at blive færdig til tiden 24 7. Ellers koster det en halv mill/dag. Desuden koster det også penge at leje skærvevogne til transport.


07. jun 2011 kl 19:27

Jesper Moeslund

Re: Godstog versus lastbiler


Og det er jo så nok fordi der ligger skinner der går fra afsender til destination. I langt de fleste tilfælde vil det ikke være tilfældet, og det ville være alt for uøkonomisk at udbygge skinnenettet til samme omfang som vejnettet.

Nuvel, det er jo i allerhøjeste grad et spørgsmål om tidshorisont. Lige nu er det næppe rentabelt økonomisk (i øvrigt findes der stadig mange ubrugte skinner som bare ligger og venter, f.eks. Grenå-Tønder med Alu og Århus-udlandet med alt muligt fra containerterminalen, Esbjerg og Hirtshals haven er som sagt også på vej), men det bliver det efterhånden som olien bliver dyrere og dyrere og vi får mere og mere vedvarende el-energi og køerne på motorvejen bliver større og større og danskerne måske indser at lastbiler og personbiler på motorvejen er en dårlig kombi. Se nu ud over de næste 10 år...


Indse dog at hvad danskerne, ja europæerne, gør ved klimaproblemet er totalt ligegyldigt set i det store perspektiv.

Det der tæller globalt er hvordan de helt store industrinationer, Kina, Indien og Brasilien, agerer ... og det 21. århundredes ledende stormagter synes ikke lige så fikseret på klimaproblemerne som europæerne, og i mindre grad amerikanerne.

Hvorfor tror du de ikke er det? Vi kan jo ikke bare stå og råbe op og samtidig være nogle af dem i verden der lukker allermest CO2 ud pr. indbygger. Ville du lytte til USA og Danmark, hvis du var kineser som det ser ud lige nu? Jeg ville tænke: rend mig, i kan selv skrue ned først, så kan vi overveje det.


07. jun 2011 kl 20:01

avatar

Per Erik Rønne

Re: Godstog versus lastbiler

Sparer europæerne på de fossile brændstoffer vil det blot give kineserne mulighed for at bruge flere af dem.

Sådan vil den kinesiske regering tænke.


07. jun 2011 kl 20:02

Jesper Moeslund

Re: opf.

Det var ikke tjæren, der var giftig, da det udvindes af træ.

Såvidt jeg ved anvendte man creosot, et tjærestof som bl.a. indeholder benzo(a)pyren som er stærkt kræftfremkaldende samt en masse andre polyaromatiske hydrocarboner og andet godt. En del af disse stoffer afgives til jorden, ikke ligefrem miljøvenligt

http://www.havenyt.dk/artikler...html

I øvrigt tror jeg ikke betonen frostsprænges, hvis man sørger for at holde skærvernes drænfunktion nogenlunde fornuftigt, hvilket vist er meningen (man renser dem engang imellem med en stor støvsuger). Jeg vil dog nødig gøre mig alt for klog på det.


07. jun 2011 kl 20:17

Martin Nielsen

Re: Godstog versus lastbiler

Sparer europæerne på de fossile brændstoffer vil det blot give kineserne mulighed for at bruge flere af dem.

Sådan vil den kinesiske regering tænke.

Kunsten er jo at tale penge med kineserne og så se på hvad de siger efterfølgende. Hvis man krævede af kineserne at de enkelte produkter skulle undergå en bestemt "miljøcertificering" for overhovedet at kunne få lov til at eksportere til EU mht. CO2, NOx, og forbruget af farlige kemikalier generelt så er jeg sikker på at kineserne nok skal blive interesseret i en eller anden form for kompromis hvis man sætter det hårdt nok op.


07. jun 2011 kl 20:17

Benny Olsen

Re: Godstog versus lastbiler

@Per Erik Rønne

Sparer europæerne på de fossile brændstoffer vil det blot give kineserne mulighed for at bruge flere af dem.

Og hvis Kineserne vil sende deres penge til mellemøsten, og producere solpaneler og vindmøller til os, hvem er det så der på sigt bliver konkurrencedygtig?


07. jun 2011 kl 20:34

Thomas L. Pilegaard

Re: En perfekt anledning



Jeg mener ikke man skal pålægge adfærdsregulerende afgifter sålænge der ikke er reelle alternativer

mvh Thomas

Men man kan jo ligeså godt vende den og sige: Der kommer ikke alternativer så længe man ikke pålægger adfærdsregulerende afgifter. Til gengæld kommer alternativerne med 400 i timen, hvis man gør det. Det er jo i allerhøjeste grad et prisreguleret marked, man gør hvad der er billigst (og mest fleksibelt) uanset hvad alternativerne er.

Næ, det mener jeg ikke er rigtigt. Der er begrænsninger der hedder politikere og jernbanekapacitet.

Der er allerede mangel på kapacitet og der er ingen markedsmæssig kobling der giver at politikere kan finde ud af at udbygge jernbanen fordi der kommer afgifter på lastbiler.

Og skulle de endelig have ambitionen så tager det sikket 25 år inden de finder ud af hvad der behøves og laver en principbeslutning, så skal det undersøges (forhandles) hvad den mest hensigtsmæssige linieføring er og så vvm undersøgelser og endelig skal der findes midler til det.

Hvor lang tid er det lige det har taget at få udbygget jernbanen på sjælland indtil videre. Der skal nok komme flere forsinkelser.

Jeg lyder sikkert som en gammel gnavpotte, men jeg tror ikke på at ekstra afgifter på lastbiler vil flytte noget transport over på banen. Det er for besværligt og kapaciteten mangler.

Der er derimod kommet mere gang i coastertrafikken, men det er en hel anden historie

mvh Thomas


07. jun 2011 kl 21:12

Jesper Moeslund

Re: En perfekt anledning



Jeg mener ikke man skal pålægge adfærdsregulerende afgifter sålænge der ikke er reelle alternativer

mvh Thomas

Men man kan jo ligeså godt vende den og sige: Der kommer ikke alternativer så længe man ikke pålægger adfærdsregulerende afgifter. Til gengæld kommer alternativerne med 400 i timen, hvis man gør det. Det er jo i allerhøjeste grad et prisreguleret marked, man gør hvad der er billigst (og mest fleksibelt) uanset hvad alternativerne er.

Næ, det mener jeg ikke er rigtigt. Der er begrænsninger der hedder politikere og jernbanekapacitet.

Der er allerede mangel på kapacitet og der er ingen markedsmæssig kobling der giver at politikere kan finde ud af at udbygge jernbanen fordi der kommer afgifter på lastbiler.

Og skulle de endelig have ambitionen så tager det sikket 25 år inden de finder ud af hvad der behøves og laver en principbeslutning, så skal det undersøges (forhandles) hvad den mest hensigtsmæssige linieføring er og så vvm undersøgelser og endelig skal der findes midler til det.

Hvor lang tid er det lige det har taget at få udbygget jernbanen på sjælland indtil videre. Der skal nok komme flere forsinkelser.

Jeg lyder sikkert som en gammel gnavpotte, men jeg tror ikke på at ekstra afgifter på lastbiler vil flytte noget transport over på banen. Det er for besværligt og kapaciteten mangler.

Der er derimod kommet mere gang i coastertrafikken, men det er en hel anden historie

mvh Thomas

Vandspareren kom efter vand begyndte at koste penge, elsparepærer kom først efter der kom tilstrækkeligt mange afgifter, selvom lystofrør har eksisteret rigtig længe. Du kan være stensikker på at ingen udbygger jernbanenettet før efterspørgslen er der, det ville ses som stort spild af skattekroner. Det bliver muligvis dyrere at transportere varer i en periode til man lavet disse udbygninger, det kommer forbrugerne til at betale, så meget mere pres kommer der så også på politikerne for at udbygge jernbanenettet så varer igen kan fragtes til en fornuftig pris.


08. jun 2011 kl 00:09

Finn Christensen

Re: Håber på mere jernbane-gods-trafik

@Finn Christensen

Det var nu et retorisk spørgsmål.

Jeg husker udemærket Colombus. Om man kan give Sonja Mikkelsen skylden for det rod alene skal jeg ikke gøre mig klog på.
Dit punkt 1-3 fandt rent faktisk sted (mere eller mindre som beskrevet), men hvorfor resulterede det i pkt 4 - salget af DSB gods? Jeg kan ikke huske det ene medførte det andet, men vil du ikke genopfriske min hukommelse med et link?

/Jens Chr

Sad jeg med ved de interne møder undervejs, så kan jeg af indlysende årsager jo ikke udtale mig. Men de fleste aftaler og kontrakter ifm. salg sker efter nogle indledende drøftelser... først internt hos regeringsbærende partier, derefter eksternt med mulige køber. Så den officielle overdragelsesdato eller kontrakt er den juridiske afslutningen - ikke beslutningsprocessen, der ligger forud.

DSB-Gods eller rettere stykgods delen, som vognmændene overtog, var gennem flere år en underskudsgivende kolds om benet på DSB-Gods. Den skulle væk, således den resterende del kunne frasælges, og den del af DSB-Gods overdrages pr. 1. Jan 2001 til Railion.

Det hele er vævet ind i EU’s liberaliseringstiltag for banerne.

Og som Per Erik Rønne helt korrekt nævner, så har Mogens Lykketoft (S) også været en aktør - de interne politiske drøftelser kende kun de implicerede + fagministerier, men de sker før den offentlige og formelle overdragelse.

@Per Erik Rønne
Combus også kaldet et 'Columbus æg', men formelt var det Combus :)


08. jun 2011 kl 08:41

avatar

Torben Bauer

Re: Godstog versus lastbiler



At det næppe er rentabel at omlade gods længere indenfor landets grænser er vel også klart for enhver.




Det er ikke klart for mig overhovedet, måske vil du uddybe? Allerede i dag kører der indenlandske godstog (men som artiklen påpeger i meget lille omfang, men dem der kører er jo nok også rentable!).

Distributitation af varer til alm. husholdning i Dk sker jo oftest med udgangspunkt fra centre beregnet for lastbiler. Da de fleste varer ydermere kommer fra relativ få aktører - Dansk supermarked (Bilka/Føtex/Netto) og COOP (Fakta/diverse Brugser/Kvikly) er der ikke meget at hente her.
Så kan der være lidt omkring tansport af kød og mælk fra producent til en af ovennævnte leverandør. Men næppe noget som vil bære at etablere godstogstrafik.
Tilbage står så alle de lastbiler som primært kører gennem DK og evt de som skal til et af de større omlastningscentre. For de gennemkørende er der næppe tvivl om at en passende afgift ville gøre det interessant at flytte denne trafik over på skinner.
For dem som skal levere gods i Danmark, ja så skal det være passende langt oppe i DK før det er rentabelt. Men kunne vi blot slippe for ALLE de lastbiler som kun køre gennem landet - ja så ville vi alle tjene på det.




08. jun 2011 kl 08:57

Niels Abildgaard

Re: firmaerne ligger forkert.




Vil lige slå fast. Der er ingen el lastbiler på vejene. Selv med diesel er det MEGET billigere med tog. Grundet stål vs. Gummi hjul, slipstrøm, færre chauffører, større motor der er mere effektiv. Mindre højresvingsulykker ;)

Hvorfor er der ingen strømlinet godsvogne kære ING.
Der er stadig mange steder der kan gøres bedre for at lave den perfekte grønne bølge.
Hvordan ville du integrere banen, med industri og butikker? Selvkørende vogne ala metro. Rilleskinner ala sporvogn bane/vej i et. Trætte øjne vil fortælle dig det er for besværligt og dyrt.

Det var så de jernbanebegejstredes trosbekendelse.
Teknisk og økonomisk er det noget vrøvl og de trætte øjne kan måske skyldes at der er andet der trænger til hjælp end veteranbaner under den ene eller anden form .
Betal Jeres skrammel selv.


08. jun 2011 kl 09:05

Jesper Moeslund

Re: Godstog versus lastbiler



At det næppe er rentabel at omlade gods længere indenfor landets grænser er vel også klart for enhver.




Det er ikke klart for mig overhovedet, måske vil du uddybe? Allerede i dag kører der indenlandske godstog (men som artiklen påpeger i meget lille omfang, men dem der kører er jo nok også rentable!).

Distributitation af varer til alm. husholdning i Dk sker jo oftest med udgangspunkt fra centre beregnet for lastbiler. Da de fleste varer ydermere kommer fra relativ få aktører - Dansk supermarked (Bilka/Føtex/Netto) og COOP (Fakta/diverse Brugser/Kvikly) er der ikke meget at hente her.
Så kan der være lidt omkring tansport af kød og mælk fra producent til en af ovennævnte leverandør. Men næppe noget som vil bære at etablere godstogstrafik.
Tilbage står så alle de lastbiler som primært kører gennem DK og evt de som skal til et af de større omlastningscentre. For de gennemkørende er der næppe tvivl om at en passende afgift ville gøre det interessant at flytte denne trafik over på skinner.
For dem som skal levere gods i Danmark, ja så skal det være passende langt oppe i DK før det er rentabelt. Men kunne vi blot slippe for ALLE de lastbiler som kun køre gennem landet - ja så ville vi alle tjene på det.




Hvad angår supermarkedsvarer: Det ville være oplagt at etablere skinner til Dansk Supermarkeds nye superstore lager ved Aarhus. De modtager masser af varer fra udlandet på lastbil.

Det ville være oplagt at køre post mellem landsdelene, især pakker, som stiger i mængde pt.

Der findes en række store virksomheder som i dag ikke bruger jernbanen, men som brude gøre det, f.eks. Lego, Hydro aluminium, vindmøller, biler til "Silkeborg, bilernes by", foderstoffirmaerne, f.eks. DLG på Aarhus havn som pt. er i rygende fremgang og som allerede har et spor de ikke bruger etc. Der er også et andet firma på Aarhus havn (unavngivet, de ønsker anonymitet), som har rettet henvendelse til et af de danske jernbaneselskaber, de ville gerne sende 8 vogne om dagen, men det kunne de ikke, for sporene, som ellers ligger der er afskåret fra resten af skinnenettet. Man kan formentlig blive ved at nævne firmaer i flæng.


08. jun 2011 kl 09:15

Martin Nielsen

Re: firmaerne ligger forkert.

Det var så de jernbanebegejstredes trosbekendelse.
Teknisk og økonomisk er det noget vrøvl og de trætte øjne kan måske skyldes at der er andet der trænger til hjælp end veteranbaner under den ene eller anden form .
Betal Jeres skrammel selv.

Jeg vil gerne have noget dokumentation for især den tekniske del af dit indlæg. Hvis der havde været investeret lige så heftigt i jernbane som i motorvej de sidste 50 år, så havde vi haft et rigtig godt netværk af skinner til både persontransport og gods. Når det nu ikke er gået sådan så er det da dumt at sige at "så er det bare ærgeligt" og herefter smide flere penge i motorveje. Jeg vil dog give dig ret i at det virkeligt er nogle veteranbaner vi har i Danmark set i europæisk perspektiv (det er en meget dårlig joke at kemi-toget fra Grindsted kun må køre 20 km/t indtil Bramming f.eks.), men hvis fremtiden rent transportmæssigt ligger her så er det jo bare at komme igang.

Mht. den oprindelige overskrift om at firmaerne ligger forkert, så kunne man jo måske overbevise Post Danmark om at de skal forsøge at anvende jernbanen noget mere da de har den fordel at rigtig mange posthuse ligger langs banerne fra gammel tid, samtidigt med at posten jo alligevel sendes rundt om natten hvor der er mest plads på skinnerne.

Bare fordi det er svært og dyrt nu, behøver det ikke være en dårlig fremtidsinvestering.


08. jun 2011 kl 16:09

Steen Skovshoved

Re: firmaerne ligger forkert.

Mht. den oprindelige overskrift om at firmaerne ligger forkert, så kunne man jo måske overbevise Post Danmark om at de skal forsøge at anvende jernbanen noget mere da de har den fordel at rigtig mange posthuse ligger langs banerne fra gammel tid, samtidigt med at posten jo alligevel sendes rundt om natten hvor der er mest plads på skinnerne.

Det med P&T kontra DSB kan man godt glemme alt om.
Hvis Postens stangpost ikke er færdig til tiden koster det rigtig dyrt til DSB og Hvis Postens 3 centrale anlæg skal fordele i tog bliver det ikke samme dag posten bringes ud i deres postcontainere (PC´) som så også skal returneres, pyhh - sikken en masse rod det ville give.
Posten gik over til selvstændige enheder/ture da det var økonomisk og samfundsrigtigt belæg for kraftig udvidelse af deres lastbilpark for både opsamling og spredning så enhederne kom hjem til rette center igen.


08. jun 2011 kl 18:46

Jesper Moeslund

Re: firmaerne ligger forkert.

Mht. den oprindelige overskrift om at firmaerne ligger forkert, så kunne man jo måske overbevise Post Danmark om at de skal forsøge at anvende jernbanen noget mere da de har den fordel at rigtig mange posthuse ligger langs banerne fra gammel tid, samtidigt med at posten jo alligevel sendes rundt om natten hvor der er mest plads på skinnerne.

Det med P&T kontra DSB kan man godt glemme alt om.
Hvis Postens stangpost ikke er færdig til tiden koster det rigtig dyrt til DSB og Hvis Postens 3 centrale anlæg skal fordele i tog bliver det ikke samme dag posten bringes ud i deres postcontainere (PC´) som så også skal returneres, pyhh - sikken en masse rod det ville give.
Posten gik over til selvstændige enheder/ture da det var økonomisk og samfundsrigtigt belæg for kraftig udvidelse af deres lastbilpark for både opsamling og spredning så enhederne kom hjem til rette center igen.

Men det er jo indrettet ustyrligt dårligt så, hvad kan jeg sige mere?


08. jun 2011 kl 19:13

Steen Skovshoved

Re: firmaerne ligger forkert.

Men det er jo indrettet ustyrligt dårligt så, hvad kan jeg sige mere?

Vil ikke sige, at det er indrettet ustyrligt dårligt, det er såmænd tiden der er løbet fra jernbanen i visse situationer og Posten kunne IKKE bruge DSB til deres koncept om "Just in Time" og "Lean" projekterne - altså nærmest samlebåndsarbejde fra produktion til kunde i ét flow.


08. jun 2011 kl 19:39

Jesper Moeslund

Re: firmaerne ligger forkert.

Men det er jo indrettet ustyrligt dårligt så, hvad kan jeg sige mere?

Vil ikke sige, at det er indrettet ustyrligt dårligt, det er såmænd tiden der er løbet fra jernbanen i visse situationer og Posten kunne IKKE bruge DSB til deres koncept om "Just in Time" og "Lean" projekterne - altså nærmest samlebåndsarbejde fra produktion til kunde i ét flow.

Jeg vil endnu engang vende den om og sige, at når man indretter samfundet må man i langt højere grad tænke holistisk. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at køre post med tog, det gør de i så mange andre lande, som f.eks. Schweiz: http://www.youtube.com/watch?v...FBok , hvor pakkerne mig bekendt ikke kommer langsommere frem.


08. jun 2011 kl 20:12

Steen Skovshoved

Re: firmaerne ligger forkert.

Jeg vil endnu engang vende den om og sige, at når man indretter samfundet må man i langt højere grad tænke holistisk. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at køre post med tog, det gør de i så mange andre lande, som f.eks. Schweiz: http://www.youtube.com/watch?v...FBok , hvor pakkerne mig bekendt ikke kommer langsommere frem.

Selvfølgelig kan det lade sig gøre - det bare et spørgsmål om tvinge Posten til det fra politisk side af.

Før i tiden sendte man pakkerne fra Brøndby til Odense, Fredericia,Herning,Århus og Ålborg - og mange gange kom 2/3 dele afsted pga produktions problemer og dernæst at det sidste tog kørte kl.: 22:46 præcist, ellers kostede det oceaner af strafgebyrer.
Resten blev sendt afsted med vognmænd.

Før i tiden var leveringen i Fredericia aflæsset i centrums-yderkant og blev afhentet af 10 lastbiler i pendulfart til Erritsø da der ingen skinner var dertil og der var heller ingen muligheder for sportilførelse.

De andre havde spor, men centrene blev nedlagt pga man kun ønskede 2 centre, det gamle Øst og et helt nyt i Vest (Brøndby og Taulov) og Taulov fik heller ikke spor, trods der ligger et ved nabofirmaet ;)

Posten valgte af strategiske grunde lastbilsløsningen da flere af lastbilerne kunne medtage pakkerne i mere målrettet afhentning/udbringning og dermed mindre gensortering og fordeling af mange porte/lastbiler og direkte biler til bestemte udbringninger.

En anden grund var at DSB ikke kørte gods mere og det var dengang Railion der skulle være den nye entreprenør og dermed helt andre priser og andet koncept end Posten kunne forlige sig til.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.