blogs kategori-billede

Mobiltelefoner og kræft

Af Klaus Seiersen,  søndag 05. jun 2011 kl. 18:40

Mange har nok opfattet det som lidt af en bombe, der sprang, da WHO i denne uge gik ud og bekendtgjorde, at mobiltelefoner kan give kræft. Men helt så slemt er det heldigvis ikke.

WHO samler med jævne mellemrum eksperter, der skal vurdere kræftrisikoen ved forskellige typer af stoffer og miljømæssige påvirkninger, og nu var turen bare kommet til elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner.

WHO indrømmer, at de har meget begrænset materiale, hvilket selvfølgelig hænger sammen med, at de hjernetumorer, man forsøger at finde en sammenhæng med, i sig selv ikke er specielt udbredte, og en eventuel påvirkning vil alligevel først opstå efter mange års brug af mobiltelefon. Det er et spørgsmål om lav statistik.


WHO grupperer stoffer og miljøpåvirkninger i fem grupper:

Gruppe 1: Kræftfremkaldende. Der er "sufficient evidence of carcinogenicity in humans". (Eksempler: Tobaksrøg, asbest, HPV-virus og ioniserende stråling)

Gruppe 2A: Sandsynligvis kræftfremkaldende. Der er "limited evidence of carcinogenicity in humans and sufficient evidence of carcinogenicity in experimental animals". (Eksempler: Akrylamid, trichlorethylen og udstødning fra dieselbiler)

Gruppe 2B: Muligvis kræftfremkaldende. Der er "limited evidence of carcinogenicity in humans and less than sufficient evidence of carcinogenicity in experimental animals".

Gruppe 3: Ikke klassificerbar. Der findes ikke tilstrækkelig med bevisførelse. (Eksempler: Koffein, statiske magnetfelter og stenuld)

Gruppe 4: Sandsynligvis ikke kræftfremkaldende. Der er "evidence suggesting lack of carcinogenicity in humans and in experimental animals".

Ekspertgruppens opgave var altså at placere mobilstrålingen i én af disse kategorier.


Det er ingen hemmelighed, at der har været forsket massivt i den mulige sammenhæng mellem mobiltelefoner og kræft. På den ene side ved man, at mobilstrålingen ikke er ioniserende, så hvis strålingen forårsager kræft, må der være tale om en hidtil ukendt biofysisk mekanisme. På den anden side er brugen af mobiltelefoner eksploderet, og selv en ganske lille risiko kan potentielt udgøre et kæmpemæssigt problem.

Der har allerede været publiceret utallige artikler om emnet, og Wikipedia giver en egentlig ganske udmærket oversigt over disse. Man bemærker straks, at dansk forskning nævnes flere gange, hvilket hænger sammen med vores unikke adgang til de nordiske cancerregistre, der giver os mulighed for at samle - forholdsvis - god statistik om emnet.

Der er mange studier, der ikke har kunnet påvise en sammenhæng mellem kræft og mobiltelefoner, men der findes også enkelte studier, der viser det modsatte. Dette har så været nok til, at WHOs eksperter har valgt at gruppere mobilstrålingen som "2B: Muligvis kræftfremkaldende", og det kan sådan set være rimeligt nok baseret på de resultater, der foreligger. Men man karakteriserer det altså som "muligt", ikke "sandsynligt". Bemærk denne forskel.


Tirsdag og onsdag spredte nyheden sig så lynhurtigt hen over verdens forsider, og i enkelte historier havde man truffet et interessant journalistisk valg. Man sammelignede her faren ved mobiltelefoner med bl.a. bly, som også står på listen i gruppe 2B.

At sammenligne kræftfaren ved mobilstråling med bly er forkert i en nyhedsartikel. Bly er ganske rigtig et farligt stof, men det er ikke så meget kræftfaren, der bekymrer, men derimod tungmetalforgiftning, der kan skade nervesystemet samt flere af kroppens organer. Sammenligningen med bly giver derfor hos de fleste læsere nogle utilsigtede negative associationer, som ikke har noget med kræftfaren ved mobiltelefoner at gøre.

Jo, man finder da også bly i WHOs carcinogen-gruppe 2B, men man kunne også have valgt at sammenligne med mange andre stoffer eller miljøpåvirkninger fra samme gruppe. For eksempel finder vi kaffe og syltede grøntsager i denne gruppe. Og hvis du er brandmand eller tømrer, så tilhører du faktisk helt automatisk gruppe 2B!


Mange forskere verden over er da også uenige med signalværdien i WHOs pressemeddelelse. For eksempel udtaler en forsker fra Brown University i USA: "In my view, the evidence has been increasingly reassuring about the absence of a hazard ... I'm surprised, looking at the research up to this point, that they would even be that supportive of a possible hazard."

I Danmark udtaler forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse Jørgen H. Olsen: "Jeg vil sige, at sandsynligheden for, at der ikke er en sammenhæng, er meget høj, måske 95-97 procent. Men det er korrekt at gøre, som arbejdsgruppen i WHO har gjort, for når blot én stor, god undersøgelse tyder på en øget risiko for kræft, kan man ikke ignorere resultatet."


For at konkludere:

  • Har WHO sagt, at mobiltelefoner giver kræft? Nej, det har de ikke.
  • Kan vi afvise, at mobiltelefoner giver kræft? Nej, ikke helt.
  • Skal vi være panisk bange for at bruge mobiltelefoner? Absolut ikke.



05. jun 2011 kl 19:49

avatar

John Seiersen

Hvis man skulle være nervøs

Så kan man altid investere i en RayGuard:

http://www.facebook.com/photo....ater

Hvordan den virker, bliver forklaret i indlæggene under billedet ;-)


05. jun 2011 kl 20:33

Bent Andersen

WHO

Endnu en gang bliver man bekrætiget i at WHO er nogenlunde lige så nyttig som fodsvamp.
Hvis de ville begrænse sig til at samle resultater som kan leve op til Cochrane Collaborations kriterier kunne det bruges til noget.
Desværre samler WHO resultater fra alle de højestråbende, sekteriske grupper uden at skele til hvilke videnskabelige krav der ligger bag.
Tør jeg nævne fedtskat i den forbindelse?

Men jeg vil da passe på med ikke at bruge en syltet agurk som mobiltelefon...

Bent.


05. jun 2011 kl 22:20

avatar

Peder Wirstad

Oslos beslutsomme lærerinder

Oslos centrale skolevæsen havde lavet aftale med Telenor om at have basestationer på praktisk taget alle deres skoler i byen, da de er nogle gamle høje bygninger med højt tag og uudnyttet loft.

Da en evt. skadelig virkning af mobilstråling må være absolut stærkest ved brugerens hoved, skønnede man desuden, at da alle moderne telefoner sender med lav effekt, når basestationen er tæt på, så var det en fordel for skolebørnene.

Nu har nogle ængstelig mødre henvendt sig til nogle af rektorerne - som stort set alle er kvinder - og rektorerne har nu fundet ud af, at de selv kan bestemme over deres skole i arbejdsmiljøspørgsmål, hvorefter de har forlangt, at Telenor tager antennerne ned - med et forholdsvis stort økonomisk tab for skolen til følge.

Så gjorde nogen opmærksom på, at trådløst netværk faktisk måtte sende med lige så stor effekt.
Oplysningen var fremsat som et forsvar for mobilantennerne på skolen, men det bevirkede straks, at man forlangte det trådløse netværk taget ned, så nu er man igen ved at gøre det umuligt at flytte rundt med bordene i børneskolerne, fordi de skal kobles sammen med ledninger til hver elev, der alle skal have hvert sit stik.

Skolerne klager - med rette - over, at de har så dårlige budgetter til fælles lærermidler, at de mange steder har computere, der er 10 år gamle.
Nu skal man altså bruge et helt års budget på at installere gamledagse kabelnetværk, mens man bare kasserer de nyligt indkøbte trådløse.

Mvh Peder Wirstad

PS: Jeg mener for øvrigt ikke WHO har gjort noget galt. Rubriceringen var i overensstemmelse med reglerne.

De ansvarlige er først og fremmest medierne, der straks slog sagen op med i både radio, fjernsyn og aviser at skriver: "WHO: Stråling fra mobiltelefoner er kræftfremkaldende - især for børn."

At medierne først skræmmer befolkningen for derefter at gøre nar af deres reaktion er afskyeligt.


05. jun 2011 kl 23:25

carsten nielsen

Alt er potentielt kraeftfremkaldende

Det er om at realisere, at alt er relativt- det er om hvordan mennesket forholder sig til de stimuli det udsaettes for, syntes alt at pege paa.

Istedetfor at soege forstaaelse for denne tilgang, er man beskaeftiget med, at finde en entydig idiotsikker vej til at verificere om noget er kraeftfremkaldende eller ej, hvilket set i lyset af essensen i denne kommentar, er naermest umuligt.

Nogle mennesker bukker under for ikke at kunne forholde sig relativt til feks. rygning, for dem er rygning kraeftfremkaldende, for de der forholder sig relativt og ej paavirkes eller stimuleres over evne til at forholde sig til rygning/roeg, er rygning ikke kraeftfremkaldende.

Jeg mener at have fundet, at kraeft har at goere med, at jern i blodet oxideres og saaledes ikke kan kanaliseres ud igennem udslusningskanalerne, da det krystaliserer og breder sig som rust goer det, spec. naar stor tilfoersel af ny naering og ilt sker.

Hvis man kan vaere relativ og ikke fordoemmende paa denne tankegang, saa tror jeg der er megen forstaaelse for kraeft at finde heri - blot en foelelse.

mvh


05. jun 2011 kl 23:25

carsten nielsen

Alt er potentielt kraeftfremkaldende

Det er om at realisere, at alt er relativt- det er om hvordan mennesket forholder sig til de stimuli det udsaettes for, syntes alt at pege paa.

Istedetfor at soege forstaaelse for denne tilgang, er man beskaeftiget med, at finde en entydig idiotsikker vej til at verificere om noget er kraeftfremkaldende eller ej, hvilket set i lyset af essensen i denne kommentar, er naermest umuligt.

Nogle mennesker bukker under for ikke at kunne forholde sig relativt til feks. rygning, for dem er rygning kraeftfremkaldende, for de der forholder sig relativt og ej paavirkes eller stimuleres over evne til at forholde sig til rygning/roeg, er rygning ikke kraeftfremkaldende.

Jeg mener at have fundet, at kraeft har at goere med, at jern i blodet oxideres og saaledes ikke kan kanaliseres ud igennem udslusningskanalerne, da det krystaliserer og breder sig som rust goer det, spec. naar stor tilfoersel af ny naering og ilt sker.

Hvis man kan vaere relativ og ikke fordoemmende paa denne tankegang, saa tror jeg der er megen forstaaelse for kraeft at finde heri - blot en foelelse.

mvh


06. jun 2011 kl 11:24

Hans Elfelt Bonnesen

Samkøring af databaser

Når WHO siger, man har begrænset langtidsmateriale til at drage konklusioner på, taler de mod bedre vidende.
I 1959 begyndte licenserede danske radioamatører (Telestyrelsen har komplette data liggende) at bruge de tusinder af uafskærmede og udfasede to-meterstationer fra Taxa mv som hjemmestationer. Her sad folk – det drejer sig skønsmæssigt om ca. titusinde personer – tæt foran deres 20 watt (tyve watt) radiostationer of talte i timevis med hinanden.
Check dog med hospitalernes data, og find ud af hvor mange af disse personer der siden blev ramt af kræft.
Hvor svært kan det være ?


06. jun 2011 kl 11:30

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Samkøring af databaser

[...]udfasede to-meterstationer[...]

Frekvensen er ikke ligegyldig i biologisk sammenhæng. Hvilke atomare bindinger der kan anslås afhænger af frekvensen.

Poul-Henning


06. jun 2011 kl 11:56

Hans Elfelt Bonnesen

Frekvensen

De udfasede taxastationer startede som 6-meter stationer, der var svære at ombygge til amatørbåndende. Da først 2 meter-stationerne dukkede op var disse lette at ombygge fra 160 til 144 MHz. Noget senere dukkede 50 cm, 432 MHz. stationerne op. Det var netop her, de første NMT stationer og senere GSM stationer arbejdede. For at gøre billedet komplet findes der i dag amatørstationer der arbejder på 1,3 GHz, og det drejer sig ikke blot om fasemodulation, men også om pulstrafik til packetradiotrafik.
Man kan se alt om dette på EDR's hjemmeside.
Amatørernes arbejde på de forkætrede frekvenser startede iøvrigt med totalt hjemmebyggede VHF-stationer umiddelbart efter 2.verdenskrig. Der er myriader af information at hente, hvis medicinerne har lyst.
Jeg har iøvrigt for år tilbage gjort læge Christoffer Johansen fra Kræftens bekæmpelse opmærksom på dette, men fik til svar, at dataloven forhindrede en samkørsel.
Det virker helt urimeligt, at forskningen ikke kan fritages for sådanne begrænsninger.


06. jun 2011 kl 16:33

Finn Jensen

Re: Frekvensen

@ Hans Elfelt Bonnesen

Mobiltelefonibrug i en moderne verden.
I USA og få andre lande hvor lokaltakst koster noget Minimalt.
Derfor kan man idag tale i Mobiltelefoni ganske længe.

De som (mener) Mobiltelefoni Master og telefoner er farlige, i een eller anden grad. De som mener det er farligt, kan man (jeg) skrive at samme ønsker denne farlighed skal udmønte sig i én eller anden/flere påførte lidelser?
Jeg kunne skrive om noget andet men vil undlade dette.

Lad mig dog påpege at de fleste mobiltelefoner IDAG tæller samtale timer, og hvis noget er farligt over tid, eller over lang nok tid; hvorfor der så ikke er kommet klare faktorer for "Noget sygdomsagtigt".

Eller konkluderende. Hvordan beviser man det her indeholder denne eller hinse Risiko?


06. jun 2011 kl 16:41

Finn Jensen

WHO

WHO og deres udmelding mht. Mobiltelefoni

Det er til grin. WHO burde for resten gå ud, melde ud med legaliser Narkotika. Jeg mener antallet af narkomaner er trods alt ikke steget eksponentielt siden Anden Verdenskrigs slutning, eller Vietnamkrigens slutning.
WHO har da hverken talt for forbyde tobak, asbest eller andre lidelser, som bestemt er mere velkendte end vores nymodens angst for Mobiltelefoni.

Teorier skal efterprøves, men hvordan tester man noget, hvor der konstant og hele tiden foregår afprøvninger.


06. jun 2011 kl 16:48

Finn Jensen

Re: Alt er potentielt kræftfremkaldende

@ Carsten Nielsen

At jern i blodet Oxideres.

Den måde Du omtaler Jern og Oxideres, det er for mig uforståeligt.

Først kan eller skal jeg lære om Jerns "Affinitet overfor Ilt", og herefter skal jeg nu "Lære, eller høre om noget andet? Eller N Y T". Mit kendskab til Biologi er mikroskopisk, men Jern og Ilt og Blod. Mikrobiologi og Blod fra bl.a. Heste "Hæmoglobin og al den slags".

Så korrekt jeg har problemer, også i den grad. Også i dette Forum :-)


06. jun 2011 kl 16:56

Finn Jensen

Re: Alt er potentielt kræftfremkaldende

Kære Carsten

Det allervigtigste for kunne bevise om Mobiltelefonien er sygdomsfremkaldende, det går ikke at bøje sandheden.
Sundhedsstyrelsen rørte ikke en finger dengang man begyndte tale om Rygningens farlighed. Hvilket også betyder ingen, og jeg gentager ingen Ret herhjemme kan anklage hverken Tobaksfirmaer eller Sundhedsstyrelsen for manglende opbakning. Hvilket også kommer til gælde Mobillos.

Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse, tjah, kan man ikke gemme sig bag andet, så i det mindste Databeskyttelsesloven ;-)


06. jun 2011 kl 17:26

Michael Eriksen

Re: Alt er potentielt kraeftfremkaldende

Jeg mener at have fundet, at kraeft har at goere med, at jern i blodet oxideres og saaledes ikke kan kanaliseres ud igennem udslusningskanalerne, da det krystaliserer og breder sig som rust goer det, spec. naar stor tilfoersel af ny naering og ilt sker.
Det er meningsløst sludder fra ende til anden. Man kan ikke oxidere jern med elektromagnetisk stråling og cancer har ikke det fjerneste med blod at gøre. Jern i blod er heller ikke et oxid som rust men indgår i hemoglobin, der er et større organisk molekyle. Cancer er en forandring i DNA, der gør at celle reproduktionen ikke svarer til "originalen", men laver uhensigtsmæssige forandringer. Det har ikke det fjerneste med blod, jern eller elektromagnetisk stråling at gøre (i hvert fald ikke på mobiltelefonniveau. Jeg vil ikke afvise det er usundt at sidde dagligt foran en militær radarantenne...).


06. jun 2011 kl 17:34

Finn Jensen

Re: Alt er potentielt kræftfremkalden

@ Carsten Nielsen

Så for Søren, det var ordet "Anti oxidanter" som ikke poppede op, dengang jeg skrev det første. Det er fordi hvergang antioxidanter nævnes, lukker jeg af for både hørelse og læsningen. :-)


06. jun 2011 kl 18:31

Finn Jensen

Re: WHO

Farlighed af Mobilstråler

Citeret fra anden side. Af nogle blev den Anden Verdenskrig betegnet med ordene "The Radio WAR".

Ved I hvormange der gik fra samme Radio Krig, og over til om jeg så må sige, anvende samme hjælpemidler på Biologisk forskning?

Med resultater af DNA og organer, Polio hvor Linus Pauling forårsagede Ræset efter DNA.

Så hvis samme personer har problemer med afgøre om de her Mobil telefoni frekvenser er risikable, da har vi andre ikke mange chancer.


06. jun 2011 kl 18:37

Finn Jensen

Michael Eriksen

Kære Michael
Dengang jeg stak min fingers yderste led ind mellem 2 kraftige magneter, og holdt samme der i ét og et havlt minut, det kan stadig føles her 15 ¨år efter. Samme magneter var i tiltrækkende position og afstand ca 10 mm, de var fra høttalere og ca 10 x 10 mm og runde..
:-) :-) Samme fejl begår man ikke to gange,.


06. jun 2011 kl 18:45

Finn Jensen

Re: Samkøringen af databaser

@ Hans Elfelt Bonnesen

Jo og men

Enhver Radioamatør med respekt for sig selv, havde vel sin eller sine antenner "Et andet sted end der hvor han sad?".

Antenner skal vel så højt op som praktisk muligt.
Tv udsendelser fra et Fly, af typen DC4 med en antenne "nedenunder".
Jeg mener det er vel en slags høj mast. ;-)

Så er det måske fordi jeg har magnetiseret jernet i min finger, tak for Inspirationen til forklaringen måske ligger dér, så tak for dette Hans.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.