blogs kategori-billede

Lad os fejre Grundloven - og skrive den om

Af Overingeniør Petersen,  søndag 05. jun 2011 kl. 07:00

Grundlovsdag den 5. juni 2011. Velkommen til blafrende dannebrog, nationalsang og spindoktorsnak på Skamlingsbanken og Himmelbjerget. Det danske folkestyre må for min skyld hjertens gerne hylde sig selv engang imellem.

Men hvad er det egentlig for en lov, vi fejrer? Det er åbenbart helligbrøde at ville revidere den. Men der er i hvert fald én urimelig paragraf, der både kan siges i ret høj grad at handle om ingeniørstanden og som irriterer mig og mange andre ret meget. Nemlig denne:
 
§ 29 Stk. 1. Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget…

"Fast bopæl i riget...?" Hvorfor skal danske statsborgere, herunder meget ofte ingeniører, der i nogle år tjener erhvervslivet og eksporten ved at bo og arbejde i udlandet, ikke - i lighed med f.eks. USA-borgere - kunne (brev)stemme til et folketingsvalg i det land, de agter at vende tilbage til?


Det samme burde være muligt for alle andre, der bevarer statsborgerskabet i det fremmede i lyst eller af nød! Væk med den idiotiske bestemmelse, der med rette har vakt harme hos mange udlandsarbejdende danskere!

Nu vi er i gang med at revidere Grundloven, så lad mig lige kaste et kritisk blik på nogle af de andre paragraffer, for den højt besungne lov er som bekendt fuld af andre mærkværdigheder. Det starter allerede med denneher: 

§ 3 Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

Sådan som Folketinget i disse år hensynsløst roder den lovgivende og den dømmende magt sammen, trænger denne paragraf til en gevaldig opstramning. Når f.eks. selv Folketingets (sygeligt xenofobiske) formand ikke har fattet princippet, siger det noget om situatiuonen. Rent bortset fra at kongen li’som ikke længere hører hjemme her.

Vi tager et par paragraffer til:

§ 4 Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.

Ja-ja, jeg ved godt, at mange præster (især de to kendte fra DF) bogstaveligt talt vil himle op - men som statsbetalte religionsudøvere rammes de jo på deres levebrød, så de er ligesom part i sagen. Helt ærligt: Danmark og Tyrkiet er mig bekendt de eneste to lande i vort nærområde med en statsstøttet statsreligion, så det burde faktisk diskvalificere os til EU-medlemsskab. 

Nå, tilbage til kongen:

§ 14 Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem…

Som eventuelle faste læsere vil vide, er jeg ikke noget revolutionært gemyt, og jeg har sådan set ikke noget imod kongehuset som fredelig, historisk institution, især når de implicerede holder sig i ugebladene. Men § 14 er da noget vrøvl, når kongen ikke bestemmer et suk, så hvad skal vi med det vås?

I det hele taget spiller den androgyne 'konge' (pt. dronning) en ganske urimelig dominerende rolle i mindst 20 paragraffer. Mange steder kunne han/hun for tydelighedens skyld udskiftes med rette myndighed, som f.eks. i denne her: 

§ 26 Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven.

Ja selvfølgelig, det har vi alle sammen – ”i henhold til loven” (der desværre siger, at vi i så fald bliver buret inde som falskmøntere). 


Men foruden sådanne uforståeligheder, der må gøre det ekstra vanskeligt for vores stakkels skolelærere at forklare indholdet for eleverne, rummer loven også andre mærkværdigheder. Hvad med f.eks. §87? Har den nogen relevans i dag? Jeg aner det ikke, man hører aldrig om den, men det er altså også snart 70 år siden, Island løsrev sig og aldrig har vundet over os i fodbold siden:

§ 87 Islandske statsborgere, der i medfør af loven om ophævelse af dansk-islandsk forbundslov m.m. nyder lige ret med danske statsborgere, bevarer de i grundloven hjemlede rettigheder, der er knyttede til dansk indfødsret.
......

Nå, det var bare nogle tilfældige greb i paragrafposen. Der står heldigvis også mange fornuftige ting i de 89 paragraffer i Danmarks Riges Grundlov (der faktisk ikke kun gælder de rige), og de kan med fordel kan genbruges ved en revision.

Men skal vi til evig tid slæbe rundt på alt det antikverede skrammel om kongen og Luther, bare fordi loven er - og skal være - besværlig at ændre?

Nej, lad os fejre Grundlovsdag med at love hinanden, at den forældede lov snarest må skrives om. Det politiske parti, som lover at nedsætte en Grundlovskommission umiddelbart efter folketingsvalget, hvis det får magt til det, kan i hvert fald godt risikere at få min stemme!
Rrrrr!
Petersen, overingeniør



05. jun 2011 kl 11:44

avatar

Christian Munch-Petersen

Læs Grundloven

Godt at Overingeniøren tager denne debat op.

De fleste forsvarere af Grundloven har aldrig læst teksten - det har Overingeniøren - og fundet forskellige mærkværkdigheder.

Hvad med de ting, der ikke står der. Fx er begrebet "Politiske partier" slet ikke omtalt. Ringer der en klokke?

Hvad med et andet begreb som "dødsstraf". Det er ikke forbudt i henhold til Grundloven.

Læs også:

§ 29
Stk. 1.
Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.

Det sidste punktum er simpelthen en mulig vej til et statskup. Det skal selvfølgelig væk.

Man skal i øvrigt læse Grundloven af 1953 i den kontekst, af Danmark få år før var ved at blive løbet over ende som nationalstat, idet vi var meget tæt på at blive de-facto indlemmet i Tyskland (I sommeren 1940 indledtes forhandlinger om en fælles Mønt- og Toldunion med Tyskland, som særligt Scavenius var fortaler for. Den blev dog forkastet af de andre politikere).

Derfor er det så svært for Danmark at afgive suverænitet i forhold til Grundloven - noget som har betydet meget i forhold til EF og senere EU.

Der er derfor nok at tænke over i dag.

Er Grundloven i sin nuværende form det værn mod fremtidig uret, som vi behøver?


05. jun 2011 kl 12:36

Benny Amorsen

Er det ikke lidt ligemeget?

Vi har ikke en grundlovsdomstol i Danmark. De almindelige domstole har en snæver fortolkning af søgsmålskompetence og af hvilke begrænsninger, som Grundloven sætter for Folketinget.

Der kan stå hvad som helst i Grundloven, for den bliver aldrig brugt.


05. jun 2011 kl 12:36

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Læs Grundloven


Er Grundloven i sin nuværende form det værn mod fremtidig uret, som vi behøver?

Det afhænger en hel det af hvem "vi" er og hvilken uret vi frygter, gør det ikke ?

Grundlovens opgave er at trække grænsen imellem individet og staten.

Derfor f.eks den helt klare melding om censur.

Men den stat som Grundloven taler om brugte skrivemaskiner, pantebrevsformularer, sikrede lån, havde fingrene i en forholdsvis lille procentdel af BNP og politikernes landbrug holdt skrivekløen hos Folketinget i ave.

Idag er situationen helt anderledes og særligt må det erkendes at der mangler en feedback-sløjfe der forhindrer ufinancieret og/eller uigennemtænkt lovgivning.

Derfor burde vi ved næste grundlovsrevision opstille nogle rimelige krav til statens opførsel, som tøjler folkestyrets tendens til ufinancieret populisme og evig valgkamp.

Et godt sted at starte, ville være at adskille lovgivende og udøvende magt: Ministrene, inklusive statsministeren, skal ud af Folketinget og de må ikke sidde på ledende poster i politiske partier.

Ved samme lejlighed kunne vi passende indføre direkte valg til posten som statsminister ved prioriteret valg.

Det burde også indføres at man ikke kan være folkevalgt til flere jobs samtidig: Hvis man er borgmester kan man ikke også være folketingsmedlem osv.

Det ville være meget fornuftigt at indskrive, at et underskud på statsfinanserne automatisk medfører en tilsvarende forhøjelse af personskatterne de næste to år. Det burde gøre Folketinget meget mere opmærksom på om regnskabet stemmer.

Hvis landets love skal have mening, må håndhævelsen af dem ikke afhænge af om politiet og domstolene har tid og penge. Hvordan den lige skal kringles har jeg ikke noget godt forslag til, det skulle nødig blive et tag-selv-bord for Parkinssonisme i justitsministeriet.

Det sidste års konstante larm om der kom valg eller ej bør også medføre faste 4-årige valgperioder og en begrænsning på maksimalt 16 år som folkevalgt (stat/region/kommune) ville også være en god ide.

Endelig bør man seriøst overveje om kun de der er 20 år yngre end gennemsnitsalderen for deres køn bør have valgret til grundlovsændringer, for at sikre at vælgerne har en reel interesse i indholdet.

Og frem for alt, burde man som i USAs grundlov indføje en formålsparagraf som Højesteret kan bruge som syretest for om Folketingets love strider imod grundloven.

Poul-Henning


05. jun 2011 kl 13:10

Michael Eriksen

Re: Læs Grundloven

Det sidste års konstante larm om der kom valg eller ej bør også medføre faste 4-årige valgperioder
Det er ikke nogen god ide for en regering kan miste sit flertal i perioden (Christmas-Møller) og vil så være komplet handlings lammet i årevis. Men jeg enig i at den nuværende kævl om "hvornår kommer valget" er trættende, men det er vist mere fordi journalister ikke har andet at lave. Måske man burde forbyde hver kanal at have mere end een nyhedsudsendelse om dagen og på max 15 minutter - så kan de få opkoncentreret stoffet :-)

Andet forslag: Der skal gå mindst 30 dage mellem 2. og 3. behandling af lovforslag. Så vil man undgå meget støj og lovsjusk.


05. jun 2011 kl 13:14

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Læs Grundloven

Det sidste års konstante larm om der kom valg eller ej bør også medføre faste 4-årige valgperioder
Det er ikke nogen god ide for en regering kan miste sit flertal i perioden (Christmas-Møller) og vil så være komplet handlings lammet i årevis.

Hvis den lovgivende og den udøvende magt bliver adskilt som jeg foreslog er det kun den lovgivende magt der rammes og om det faktisk vil gøre nogen skade er temmelig tvivlsomt...

Poul-Henning


05. jun 2011 kl 13:20

Mads Bendixen

Re: Læs Grundloven

Det er ikke nogen god ide for en regering kan miste sit flertal i perioden (Christmas-Møller) og vil så være komplet handlings lammet i årevis.

Nej, det kunne samtidig give et opgør med den håbløse blokpolitik, hvis partimedlemmer ikke var "låste" til at følge partiets anvisninger (i Danmark er der selvfølgelig undtagelser på visse områder).

Jeg føler at en personlig stemme til et folketingsvalg er lidt ligegyldig, det enkelte medlems frihed er yderst indsnævret. Det er topstyring fra en ende.
I det private er "flad organisation" efterhånden et buzz-word og det ville klæde Folketinget, at man lagde lidt mere ansvar ud til det enkelte medlem. Det er trods alt voksne mennesker, de kan godt tage en beslutning selv. Det er ihvertfald hvad deres vælgere tror på.

Jeg tror Danmark ville kunne få langt mere gjort, hvis man ikke var så fokuseret på at holde sig på sin side af bordet.


05. jun 2011 kl 13:31

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Læs Grundloven


Jeg tror Danmark ville kunne få langt mere gjort, hvis man ikke var så fokuseret på at holde sig på sin side af bordet.

Hvis vi skal løse det problem definitivt, så er der kun en løsning: Drop valg og udskriv 179 tilfældige borgere til 4 år i Folketinget.

Poul-Henning


05. jun 2011 kl 13:33

Michael Eriksen

Re: Læs Grundloven

Hvis den lovgivende og den udøvende magt bliver adskilt som jeg foreslog er det kun den lovgivende magt der rammes og om det faktisk vil gøre nogen skade er temmelig tvivlsomt...
Det kan du have ganske ret i, men hvis man formelt skiller statsadministrationen fra regeringen, hvem er så overhund i statsadministrationen? Skal folketinget udpege en "første blandt ligemænd" som administrationschef (lige som folketingets formand udpeges) eller hur?


05. jun 2011 kl 13:57

avatar

Lasse Christiansen

Re: Læs Grundloven

Kunne man ikke for den sags skyld holde valg til begge dele, lade dem kører to år forskudt og lade folketinget bestemme hvilke ministerposter der skal udpeges næste periode, samt lade statsministeren udskrive valget til folketinget? Så skulle man så som politiker stadig have en mening om hvordan skidtet skal administreres, men også have evnerne, hvis man stiller op til et ministervalg. Samtidigt skal man være klar over at man ikke kan stille op til begge dele, overveje hvad og hvordan man vil det, og være indstillet på to års hviletid hvis man vil skifte linie.


05. jun 2011 kl 14:50

avatar

Christian Munch-Petersen

Grundlovsmøde

Har lige været til Grundlovsmøde - har I andre det?

De fleste tilhørere så aldersmæssigt ud som om de fejrede Grundlovsrevisionen i 1915!

Eller en god tale af en politisk præst.

De der mener, at Grundloven er uden betydning tager fejl. Men betydningen dukker kun op i krisetider. Og det er netop her, at den konkrete tekst er vigtig.


05. jun 2011 kl 14:57

Stig Larsen

Re: Læs Grundloven

Og frem for alt, burde man som i USAs grundlov indføje en formålsparagraf som Højesteret kan bruge som syretest for om Folketingets love strider imod grundloven.

Danmark er et demokrati som bygger på menneskerettighederne og folkeretten, og magten udspringer fra folket. Demokratiet skal gælde i alle grene af forvaltningen og det offentlige liv både centralt og lokalt.


05. jun 2011 kl 14:58

Stig Larsen

Re: Læs Grundloven

Og frem for alt, burde man som i USAs grundlov indføje en formålsparagraf som Højesteret kan bruge som syretest for om Folketingets love strider imod grundloven.

§1 Danmark er et demokrati som bygger på menneskerettighederne og folkeretten, og magten udspringer fra folket. Demokratiet skal gælde i alle grene af forvaltningen og det offentlige liv både centralt og lokalt.


05. jun 2011 kl 15:26

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Læs Grundloven

En Nordmand har email'et mig med følgende forslag:

"Alle oplysninger om skattebetaling skal være offentligt tilgængelige"

Han siger at sådan er det i Norge.

Poul-Henning


05. jun 2011 kl 16:04

Michael Eriksen

Re: Læs Grundloven

"Alle oplysninger om skattebetaling skal være offentligt tilgængelige"
Det kan jeg ikke se relevansen af. Folk skal betale det de skal og det er skattevæsenet der har til opgave at sørge for det. Naboens nysgerrighed er kun pinlig.

Man kunne med samme logik forlange at folks straffeattest var offentlig. Og det skal man ikke.

Hvad er det næste? Offentliggørelse af folks Dankort-aktivitet? Udenlandske kreditkort? Sengekammerater? Internettrafik?

Det er en grov overtrædelses af privatlivets fred og helt uacceptabelt.

At det sker i Norge kan ikke undre. Norge er på mange måder stadig et landsbysamfund mentalt set fra den gang alle viste alt om alle. Danmark er trods alt kommet lidt længere selvom vi endnu ikke helt har nået niveauet fra den franske eller amerikanske revolution. Vi er også nogle bonderøve, men der er ikke grund til at snobbe nedad.


05. jun 2011 kl 16:20

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Læs Grundloven

"Alle oplysninger om skattebetaling skal være offentligt tilgængelige"

Det kan jeg ikke se relevansen af. Folk skal betale det de skal og det er skattevæsenet der har til opgave at sørge for det. Naboens nysgerrighed er kun pinlig.

Og du kalder dig liberal ?

Hvad kan du have imod et forslag der reducerer behovet for offentligt ansatte, reducerer den offentlige kontrol med borgerne og reducerer skattebyrden for lovlydige borgere ?

Poul-Henning


05. jun 2011 kl 16:37

Michael Eriksen

Re: Læs Grundloven

Og du kalder dig liberal ?
Nej, det gør jeg ikke. Troels H. mener jeg nærmest er kommunist, så et eller andet må jeg gøre rigtigt :-)
Hvad kan du have imod et forslag der reducerer behovet for offentligt ansatte, reducerer den offentlige kontrol med borgerne og reducerer skattebyrden for lovlydige borgere ?
Noget så simpelt som borgerrettigheder. Jeg står gerne til ansvar overfor Skat og betaler det jeg skal, men jeg vil ikke optræde i et reality show hvor min person eller gøren-og-laden er til beskuelse.

Det vil alligevel ikke slanke den offentlige administration, snarere tværtimod når de oven i deres eksisterende arbejdsbyrde skal til at tage sig af stikkere. Skattegrundlaget ændrer sig jo ikke.


05. jun 2011 kl 17:02

avatar

Christian Munch-Petersen

Danmarks riges grundlov

Jeg tror, at det var Erik Clausen, der engang påpegede, at Grundloven er lavet for at beskytte de rige.

Ejendomsret og den slags.

Tænk bare på navnet: Danmarks RIGES grundlov.

(var den for svær)

Undskyld - det må være varmen, der har givet mig kuller!

Men igen, hvem udover mig har været til Grundlovsmøde i dag??


05. jun 2011 kl 17:28

Finn Christensen

Re: Læs Grundloven

En Nordmand har email'et mig med følgende forslag:

"Alle oplysninger om skattebetaling skal være offentligt tilgængelige"

Han siger at sådan er det i Norge.

Poul-Henning

Ja og i Sverige har de registrering af folket i Systembolag eller ”Spritbolaget”, som det kaldes herhjemme. Personligt tror jeg ikke vi endnu er klar til så besynderlig offentlig snagen.. men det kommer nok en dag, da kopiering er uendeligt simpelt ift. selvstændig tankevirksomhed :)


05. jun 2011 kl 17:37

stig per andersen

Re: Danmarks riges grundlov

Hej Christian

Måtte blive hjemme p.g.a. sygdom her på A'mar (Københavns kommune), men ud af de 179 folkevalgte på Christiansborg havde to konservative taget ophold på Kastellet idag, mens en venstremand havde forvillet sig ud på KVL/Frederiksberg kommune.

Så her i den demokratiets hule er der ikke den store ståhaj omkring Grundloven.


05. jun 2011 kl 17:52

Finn Christensen

Re: Læs Grundloven

Det er ikke nogen god ide for en regering kan miste sit flertal i perioden (Christmas-Møller) og vil så være komplet handlings lammet i årevis.

Nej, det kunne samtidig give et opgør med den håbløse blokpolitik, hvis partimedlemmer ikke var "låste" til at følge partiets anvisninger (i Danmark er der selvfølgelig undtagelser på visse områder).

Jeg føler at en personlig stemme til et folketingsvalg er lidt ligegyldig, det enkelte medlems frihed er yderst indsnævret. Det er topstyring fra en ende.

..snip..

Jeg vil indføje en ny §, hvor der angives der kun kan afgive personlige stemmer. Den nuværende mulighed for at afgive en 'partistemme' er et misfoster, som de folkevalgte selv har opfundet til egen fordel og har indsneget i valgpraksis.


05. jun 2011 kl 18:05

Bjarke Mønnike

Juristeri er af og til....

...svært...... Jeg spurgte lige min kone som er jurist hvorfor dødstraf ikke står i Grundloven ...svaret var ret simpelt.....fordi vi ikke har dødstraf!
Man kan ikke have alt stående i en grundlov og alt hvad der ikke står der og ikke er afdækket i love der er vedtaget i overensstemmelse med reglerne der, er ikke lovfæstet.
I straffeloven er straffenes størrelse beskreve i paragraf 31 og 33


05. jun 2011 kl 18:44

Martin Nielsen

Landstingets genindførelse?

Jeg har læst denne debat med interesse, og jeg har da lige et forslag med på vejen: Genindfør landstinget. Modellen kunne være at vi har et folketing der tager beslutningerne, hvor vi har et landsting der skal godkende de enkelte love. Landstingets medlemmer vælges i modsætning til folketinget med en repræsentant fra hver kommune og en fra hver region (samt muligvis en fra hhv. Grønland og Færøerne).


05. jun 2011 kl 18:47

Òli Hans Hansen

Privatlivets fred

Det kan jeg ikke se relevansen af. Folk skal betale det de skal og det er skattevæsenet der har til opgave at sørge for det. Naboens nysgerrighed er kun pinlig.

Man kunne med samme logik forlange at folks straffeattest var offentlig. Og det skal man ikke.

Hvad er det næste? Offentliggørelse af folks Dankort-aktivitet? Udenlandske kreditkort? Sengekammerater? Internettrafik?

Det er en grov overtrædelses af privatlivets fred og helt uacceptabelt.

At det sker i Norge kan ikke undre. Norge er på mange måder stadig et landsbysamfund mentalt set fra den gang alle viste alt om alle. Danmark er trods alt kommet lidt længere selvom vi endnu ikke helt har nået niveauet fra den franske eller amerikanske revolution. Vi er også nogle bonderøve, men der er ikke grund til at snobbe nedad.

Du søger bare på http://skattelister.no/
Undertegnede vil så dukke op der. Har jeg et problem med det? Nej.
Har et meget større problem med at man ikke kan få adgang til oplysninger, om hvem der subsidierer hvad i de politiske partier.

Er der nogle af de her lande, som du lige sammenlignede DK med, som har denne blokering i demokratiet?

Mvh


05. jun 2011 kl 18:49

avatar

Michael Deichmann

Re: Læs Grundloven

Han siger at sådan er det i Norge.
Sådan har det skam også været her (ifølge min far) men jeg ved ikke hvornår bonertheden fik overtaget.

Jeg syntes der er en væsentlig forskel i at stå til ansvar over for fællesskabet i fuld offentlighed over for det samme fællesskab dvs. skattebetaling, ejendomsvurdering og straffeattest fuldt offentlige.

Det vil såmænd ikke blive så interessant at snage i når det er offentligt, for der vil nok ikke være så meget der er værd at snage i.

Der imod rager dankort transaktionerne, e-mail mm. ikke offentligheden, da disse jo ikke for det meste vedrører fællesskabet, men tranaktioner imellen de enkelte borgere.

Jeg har ikke været til Grundlovsmøder, for i de sidste mange år har Motorhistorisk Samråd erklæret Grundlovsdag (der jo også er Fars dag) til National Køredag, så alle med klassiske biler bør have været på gaden idag. Personligt deltog jeg i det hyggelige Museumsløb og på Furesø Museum i Værløse sang vi faktisk "I Danmark er jeg født" :-)


05. jun 2011 kl 20:57

Preben Rose

Re: Læs Grundloven


Grundlovens opgave er at trække grænsen imellem individet og staten.

Som jeg ser det, er det Grundlovens opgave, at beskytte borgerne mod de 3 magter. Hvilket understøttes af, at det kun er en [folke]afstemning, der kan ændre Grundloven. Det er altså folkets interesser, der varetages.

"Alle oplysninger om skattebetaling skal være offentligt tilgængelige"

Grundloven skal ikke beskæftige sig med detaljelovgivning omkring den enkelte borger - det klarer de folkevalgte langt ud over det tilstrækkelige.

Det er tydeligt, at Grundloven er ude af trit med tempoet i lovgivningen, som beskæftiger sig med detaljer i dagligdagen, som aldrig tidligere.

Mod dette finmaskede net af indgriben i den almindelige borgers rettigheder, er der brug for en Grundlov med meget strammere regler for især den lovgivende magt, og Grundloven skal naturligvis altid overholdes - ellers er der ikke nogen "grund" til at have den.

Enten skal Grundloven være meget mere detaljeret, hvilket jeg tror er nødvendigt, eller også skal den formuleres med meget bredere begrænsninger for den lovgivende magt, for at matche de kontrolmuligheder, der er opstået i en computeriseret verden.

Hvis kongehuset overhovedet skal have plads i Grundloven, bør det være som et beskyttet nationalt klenodie og intet andet.


05. jun 2011 kl 22:58

Jan Nyboe

Re: Læs Grundloven

med ref. til Preben Rose´s indlæg
Hvad med at indføre en forfatningsdomstol som støtte til grundloven? Der kan enhver borger henvende sig hvis vedkommende føler sig forkert behandlet af en samfundsindstans. Alle uanset persons anseelse kan indkaldes som vidner ved en forfatningsdomstol og skal møde foran den på opfordring. Systemet virker ret godt i feks. Tyskland og USA.
Mvh.
Jan


06. jun 2011 kl 01:47

torben gørtz

Er vores demokrati blevet inhabilt?

Vi er efterhånden blevet så mange der har vores udkomme mere eller mindre direkte fra demokratiet og dets institutioner, Mange er således blevet mere eller mindre inhabile i forhold hertil! Offentlig ansatte har da også ofte som følge af deres arbejde en ekstra udemokratisk indflydelse, Det kunne således være rimeligt, at reducere deres stemmerets vægt så den totalt ikke kan udgøre mere end ca. 45 % af den totale stemmemasse. Se eks. på Rusland og de problemer de der har haft med demokratiseringen efter Sovjetunionens opløsning, når alle er ansatte i staten hvem vil så stemme for deres egen afskedigelse herfra, hvis det er nødvendigt at reducere omfanget af statsansatte? Uha nu får jeg nok en masse ballade!


06. jun 2011 kl 03:23

Preben Rose

Re: Læs Grundloven

Hvad med at indføre en forfatningsdomstol som støtte til grundloven?

En forfatningsdomstol er formodentlig en nødvendighed, ligesom der bør indføres en straframme for overtrædelser af Grundloven (i samme).
Der er ingen konsekvenser for overtrædelser af Grundloven, fordi man formoder at der ingen overtrædelser er - det gør det ufarligt for politikere at operere på kanten af Grundloven og over.


06. jun 2011 kl 07:26

Michael Intile

Re: Læs Grundloven

En Nordmand har email'et mig med følgende forslag:

"Alle oplysninger om skattebetaling skal være offentligt tilgængelige"

Han siger at sådan er det i Norge.

Poul-Henning

Siden hvornår har Norge været et eksempel til efterfølgelse?
(Jeg har lige set Händels Xerxes i norsk opsætning.......jeg overlevede med nød og næppe).....................


06. jun 2011 kl 07:38

Bjarke Mønnike

Re: Læs Grundloven

@ Preben Rose

Kan du nævne eksempler på politikere der balancerer på kanten af grundloven?


06. jun 2011 kl 08:42

Jørgen Hansen

Re: Læs Grundloven

Grundlovens fornemste opgave er at beskytte og give befolkningen rettigheder mod staten. Med mere end 250 særlove som giver staten adgang til private boliger og virksomheder uden dommerkendelse er grundloven blevet oveflødig.
Danskerne glider i disse år ganske langsomt med sikkert fra at være borgere med rettigheder til at være statens 'undersåtter' uden rettigheder. Sådan var det før vores første grundlov, sådan bliver det igen, hvis ikke vi forstår at vedligeholde en grundlov.
Desværre har vores repræsentative folkestyre mistet forankringen i befolkningen og er ikke læneger legitim, efter at politiske partier er kommer på finansloven, og ikke længer behøver medlemmer, især ikke medlemmer men en for ledelsen afvifgende politisk mening.


06. jun 2011 kl 08:52

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Læs Grundloven


Desværre har vores repræsentative folkestyre mistet forankringen i befolkningen [...]

Er det ikke mere at den manglende formålsparagraf har ændret fokus fra at lave et samfund til borgernes fælles fordel, til at samfundet for samfundets skyld bliver fokus ?

Poul-Henning


06. jun 2011 kl 09:41

Carsten Pedersen

Re: Juristeri er af og til....

...svært...... Jeg spurgte lige min kone som er jurist hvorfor dødstraf ikke står i Grundloven ...svaret var ret simpelt.....fordi vi ikke har dødstraf!

Med al respekt for din kone... vi har heller ikke censur her til lands, og det fremgår jo netop af grundloven.

Mon ikke nærmere årsagen er, at man ganske få år forinden 1953-udgaven stadig henrettede krigsforbrydere og folkestemningen ikke var klar til afskrive sig muligheden for at fortsætte?


06. jun 2011 kl 09:48

avatar

Martin Bøgelund

Re: Juristeri er af og til....

Bjarke Mønnike:

...svært...... Jeg spurgte lige min kone som er jurist hvorfor dødstraf ikke står i Grundloven ...svaret var ret simpelt.....fordi vi ikke har dødstraf!

Danmark havde dødsstraf indtil 1978, hvor dødsstraf blev afskaffet i den militære straffelov.

Dvs. Danmark har haft dødsstraf mens den nuværende revision af Grundloven har været gældende.

Så din kone bliver nok nødt til at omformulere sit svar.


06. jun 2011 kl 09:57

Michael Rangård

Re: Læs Grundloven

@ Preben Rose



Kan du nævne eksempler på politikere der balancerer på kanten af grundloven?

Her er et eksempel fra nyer tid...
Skatteminister Kristian Jensen (V) (http://avisen.dk/minister-indr...aspx)


06. jun 2011 kl 13:24

Bjarke Mønnike

Jeg siger tak for oplysningerne...

...jeg skal nok kolportere dem til min bedre halvdel.


06. jun 2011 kl 13:35

Brian Nielsen

Re: Juristeri er af og til....

...svært...... Jeg spurgte lige min kone som er jurist hvorfor dødstraf ikke står i Grundloven ...svaret var ret simpelt.....fordi vi ikke har dødstraf!

Man kan ikke have alt stående i en grundlov og alt hvad der ikke står der og ikke er afdækket i love der er vedtaget i overensstemmelse med reglerne der, er ikke lovfæstet.

I straffeloven er straffenes størrelse beskreve i paragraf 31 og 33


Underligt.. - Jeg mener, da jeg afprøvede en test for ny-danskere blev dumpet i på spørgsmålet om dødsstraf: Der blev det påstået, at vi har dødsstraf i krigstid, intet om at det blev afskaffet i ´78 ? Mon det er en fejl i testen ? Lykkeligvist er jeg dansker og er ikke blevet udvist på den fejl.. ;o)


06. jun 2011 kl 13:45

Michael Rangård

bare min personlige frygt...

Jeg ville frygte meget at lade det være op til den nuværende kvalitet af politikere at stå for en omskrivning af grundloven... Og samtidig en garanti om at omskrivningen var til fordel for befolkningen...

Før vi kan omskrive grundloven skal vi have en meget grundig debat om hvilket samfund det reelt er vi ønsker... Skal vi være mere åbne/lukkede over for EU? Skal vi være mere åbne/lukkede over for omverden... Og som der er nævnt her, skal vi fortsat være et kristent samfund og have et officielt kongehus...


06. jun 2011 kl 14:04

avatar

Christian Munch-Petersen

Re: Juristeri er af og til....

Hej Brian

Bjarkes indlæg er noget sludder.

Grundloven forhindrer ikke dødsstraf. Selv om dødsstraffen blev afskaffet før 2. verdenskrig, blev den genindført (med tlbagevirkende kraft) i 1945, og ca 46 danskere (stikkere ogl.) blev henretttet ved skydning - frivillige politifolk var bødler.

Sidste henrettelse skete den 20. juli 1950, hvor 5 personer inklusive Ib Birkedal Hansen, blev skudt ved Undalsslund Plantage ved Viborg, se fx http://da.wikipedia.org/wiki/I...nsen

Når man med nogen ret kan hævde, at dødsstraffen er afskaffet i dag, er det fordi Danmark har indgået i nogle internationale koventioner, der forbyder dødsstraf.

Nu ved vi jo, at fx Dansk Folkeparti og andre taler om: "At konventioner jo bare kan opsiges!", og på denne vis kan 90 mandater først opsige konventionen og derefter indføre dødsstraf for i princippet enhver forbrydelse, de 90 mandater kan blive enige om.

Det bør forhindres ved en direkte paragraf om emnet i Grundloven.

Hvad skal det til for?

Ja fx kunne man have tænkt sig, at Sovjetunionen i 1948 havde gennemført et sovjetisk støttet kommunistisk statskup i Danmark, hvorefter den kommunistiske regering ville have gennemført et retsopgør med industriledere og andre for at have støttet "nazismen og verdensimperalismen" - hvorefter de var blevet henrettet.

Det skulle Grundloven have forhindret - måske ikke rent fysisk - men på en måde, så alle der deltog i farcen kunne straffes senere (efter 1989!), ligesom fx Vladic og Karadic.


06. jun 2011 kl 14:10

avatar

Martin Bøgelund

Re: Juristeri er af og til....

Brian Nielsen:

Underligt.. - Jeg mener, da jeg afprøvede en test for ny-danskere blev dumpet i på spørgsmålet om dødsstraf: Der blev det påstået, at vi har dødsstraf i krigstid, intet om at det blev afskaffet i ´78 ? Mon det er en fejl i testen ? Lykkeligvist er jeg dansker og er ikke blevet udvist på den fejl.. ;o)

http://nyhederne.tv2.dk/articl...html

Svar på indfødsretsprøve december 2009

8. Kan der idømmes dødsstraf i Danmark?

A: Ja, der kan idømmes dødsstraf for drab og visse terrorhandlinger

B: Ja, der kan idømmes dødsstraf, men kun for soldater, der deserterer

C: Nej, der kan ikke idømmes dødsstraf i Danmark

Er du sikker på du ikke har fået indfødsret i Saudi Arabien?
:-)


06. jun 2011 kl 14:12

avatar

Christian Munch-Petersen

En lille fejl

Jeg skrev, at fem personer blev henrettet den 20. juli 1950.

Det er forkert. Det var kun Ib.

Se fx:

http://www.bredalsparken.dk/~d...html


06. jun 2011 kl 14:23

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Juristeri er af og til....


Når man med nogen ret kan hævde, at dødsstraffen er afskaffet i dag, er det fordi Danmark har indgået i nogle internationale koventioner, der forbyder dødsstraf.

Jeg kan ikke huske hvilken EU traktat det var der gjorde endeligt på dødsstraf i fredstid, men det var en af dem vi vedtog ved folkeafstemning.

Poul-Henning


06. jun 2011 kl 15:10

Frithiof Andreas Jensen

Re: Juristeri er af og til....

Lissabon traktaten - en af de traktater vi ikke måtte stemme om - retter naturligvis den lille fejl og genintroducerer muligheden for dødstraf:

http://www.bueso.de/artikel/eu...n#G4

Noget i retning af at det er lovligt at skyde fanger for at forhindre flugtforsøg, almindelige folk under opstande og oprør, samt at dødstraf kan anvendes i forbindelse med krigstilstand eller umiddelbar risiko for krig; Vi er jo allerede i krig.


10. jun 2011 kl 01:26

Preben Rose

Re: Læs Grundloven

@ Bjarke - beklager at jeg ikke har haft tid til at svare tidligere.

Et eksempel på overtrædelse af følgende regel i Grundloven, har jeg selv været ude for. En eller flere politikere (regeringen) må have været ansvarlige.

§ 68
Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse en den, som er hans egen.

Jeg var medlem af folkekirken (indtrådt automatisk ved fødslen); men kunne ikke melde mig ud før det fyldte 18 år.
Jeg betalte således kirkeskat mod mit ønske - desuden støttes den danske folkekirke af skatteindtægter ud over hvad der indbetales i kirkeskat.

Jeg tror, der kan findes mange eksempler på overtrædelser eller balancering på kanten af Grundloven; men finder det uheldigt, at jeg skal domfælde - her. Vil dog alligevel nævne et eksempel mere.

§ 72
Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

Paragraffen er formuleret uhensigtsmæssigt, idet den åbner mulighed for at lovgivningen kan udvande paragraffens formål. Men en særegen undtagelse kan det vel næppe kaldes, når samtlige danskere overvåges så massivt, som det er tilfældet.

Overvågning af internettet.
Overvågning af bankkonti.
Overvågning af mobiltelefoner.

En opstramning af Grundloven vil automatisk/forhåbentligt komme meget tættere på almindelig lovgivning, og dermed vil overtrædelser blive mere sandsynlige/almindelige, hvis ikke der er en klar konsekvens.


15. jun 2011 kl 21:44

Preben Rose

Grundlovsbrud

Diskussionen, der ellers nok må siges at være vigtig er gået lidt i stå.

Aviserne er ikke så diskrete - her er nogle eksempler til Bjarke og andre der måtte være interesserede.
Google finder uden videre 10 sider med grundlovsbrud (diskutable eller ej) - google is your friend - politicians are your enemy!

http://www.bt.dk/politik/loekk...brud
http://www.kristeligt-dagblad....brud
http://ruc-dk.academia.edu/J%C...eret
http://www.b.dk/danmark/fogh-s...brud
http://www.version2.dk/artikel...brud


16. jun 2011 kl 12:03

Bjarke Mønnike

Re: Grundlovsbrud

Tak til Preben Rose for eksemplerne.

Hvor det er korrekt at hvis man kun ser grundlovens tekst, så er det lovbrud, set med ingeniørers øjne

Men folketinget kan foretage handlinger, der kan virke som lovbrud, men som juridisk ikke er det. Udlændinges optjening er problematisk, idet vi har tilsluttet os fri bevægelighed for EU´s borgere, hvor man så må finde sig i at man skal behandle andre EU borgere, som om de er vor egne. Jævnfør paragraf 20

Hvis dit ønske er at vi skal forlade EU så tilslutter jeg mig gerne..

Og med hensyn til krigsførsel, så har vi forpligtet os gennem NATO, til at deltage i forsvar af medlemmernes interesser ved angreb på disse og Paragraf 19 styk 2 giver en forklaring på, hvorledes dette kan lade sig gøre...der findes jo et organ der hedder udenrigspolitisk nævn.


16. jun 2011 kl 12:15

Anders Palm

Re: Grundlovsbrud


Og med hensyn til krigsførsel, så har vi forpligtet os gennem NATO, til at deltage i forsvar af medlemmernes interesser ved angreb på disse og Paragraf 19 styk 2 giver en forklaring på, hvorledes dette kan lade sig gøre...der findes jo et organ der hedder udenrigspolitisk nævn.

Meget muligt, men nu gik vi jo ikke ind i irak under denne "undskyldning". Fra NATO's egen hjemmeside:


Q: What is NATO’s position on Iraq?
A: The campaign against Iraq in 2003 was conducted by a coalition of forces from different countries, some of which were NATO member countries and some were not. NATO as an organisation had no role in the campaign but undertook a number of measures in accordance with Article 4 of the North Atlantic Treaty, to ensure the security of one of its members, Turkey, in the event of a threat to it resulting from the war in Iraq. On 21 May 2003, the Alliance also agreed to support Poland, a member of NATO, in its leadership of a sector in the stabilization force in Iraq.

Desuden er det svært at argumentere for at invasionen af Irak var afstedkommet af et angreb på et NATO medlemsland.


16. jun 2011 kl 12:22

Michael Eriksen

Re: Grundlovsbrud

Desuden er det svært at argumentere for at invasionen af Irak var afstedkommet af et angreb på et NATO medlemsland.
"Not out of area" doktrinen er droppet for mange år siden, desværre.


16. jun 2011 kl 12:57

Torkild Johansen

Re: Læs Grundloven

@ Bjarke - beklager at jeg ikke har haft tid til at svare tidligere.

Et eksempel på overtrædelse af følgende regel i Grundloven, har jeg selv været ude for. En eller flere politikere (regeringen) må have været ansvarlige.

§ 68
Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse en den, som er hans egen.

Jeg var medlem af folkekirken (indtrådt automatisk ved fødslen); men kunne ikke melde mig ud før det fyldte 18 år.
Jeg betalte således kirkeskat mod mit ønske - desuden støttes den danske folkekirke af skatteindtægter ud over hvad der indbetales i kirkeskat.

Jeg tror, der kan findes mange eksempler på overtrædelser eller balancering på kanten af Grundloven; men finder det uheldigt, at jeg skal domfælde - her. Vil dog alligevel nævne et eksempel mere.

§ 72
Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

Paragraffen er formuleret uhensigtsmæssigt, idet den åbner mulighed for at lovgivningen kan udvande paragraffens formål. Men en særegen undtagelse kan det vel næppe kaldes, når samtlige danskere overvåges så massivt, som det er tilfældet.

Overvågning af internettet.
Overvågning af bankkonti.
Overvågning af mobiltelefoner.

En opstramning af Grundloven vil automatisk/forhåbentligt komme meget tættere på almindelig lovgivning, og dermed vil overtrædelser blive mere sandsynlige/almindelige, hvis ikke der er en klar konsekvens.


Indmeldelse i folkekirken sker ved dåb - Jeg kender ikke til at den er sket automatisk på noget tidspunkt?
Dine forældre må have taget valget for dig.

Når du ikke er myndig, så kan du ikke omgøre deres valg.

Det kan da ikke være i strid med grundloven - Grundloven skal også sikkere dine forældres ret.

Ang. § 72 - Så er jeg enig i at det er slemt at den er blevet så udvandet.


16. jun 2011 kl 17:41

Preben Rose

Re: Læs Grundloven

Jeg kender ikke til at den er sket automatisk på noget tidspunkt?

Bliver du som barn eller voksen døbt i folkekirken, bliver du samtidig medlem af folkekirken.
Dette er vel en slags automatik. Det er korrekt at det normalt ikke sker ved fødslen, i mit tilfælde skete det ved fødslen (hjemmedøbt).

Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse en den, som er hans egen.

Det er en omgåelse, at en påtvungen religion, medfører en forpligtigelse til at betale - der står ikke i grundloven:" Ingen myndig person" der står "Ingen person"

.
Det kan da ikke være i strid med grundloven - Grundloven skal også sikkere dine forældres ret.

Mine forældre kunne heller ikke melde mig ud ....så der røg mine forældres ret.

Forestil dig f.eks. at mine forældre havde konverteret til Islam - det ville så efter al sandsynlighed være meget mod deres vilje, at jeg fortsatte som medlem af folkekirken.

Nu er det jo ikke den vigtigste overtrædelse, som muligvis kan forsvares som en "ikke overtrædelse".

Derudover betales der til den danske folkekirke udover kirkeskatten; men det er selvfølgelig ikke et personligt bidrag blot skat, hvilket jeg også ser som en omgåelse af Grundloven.

Det vigtige er, om vi har en Grundlov, der beskytter befolkningen mod tilfældige folketingskonstellationer, politikere og andre magthavere, der måtte komme.

Jeg synes ikke det er særligt væsentligt, at diskutere om der har været overtrædelser eller ej, da Grundloven er ude af trit med lovgivningen.

Det er dog interessant, at konsekvensen af grundlovsbrud er "en næse" som det ses af Michael Rangårds link.

Burde strafferammen ikke udvides en anelse?
Har Grundloven overhovedet en præventiv virkning?






16. jun 2011 kl 19:38

Peter Huber

Grundlov teknisk set

Da Monrad skrev det første oplæg til grundloven har han ikke opfundet alt selv, men også kigget i andre landes forfattninger. Ville det i dagens Europa ikke være på tide, at lægge de forskellige landes grundlove ved siden af hinanden og vælge de bedste løsninger. Naturligvis bør specifike ejendommeligheder som regler om kongehuse, deres betaling og indflydelse osv tages hensyn til og bevares på national plan.

Ingeniørerne har været i stand til at skrotte de nationale normer som Dansk Standard, DIN normer osv. Kan ingeniørene ikke inspirere juristerne som forgangsmænd?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.