PHloggen kipper med flaget for CSS's raketaffyring!
Det var hårdt at være offline netop idag, men mine forældres guldbryllup var, trods alt, vigtigere.
Eller for nu at være helt ærlig:
Der er hverken fjernsyn eller computer i Høve Marks Forsamlingshus og den håndfuld ingeniører der er i familien er alle for godt gift til at turde smugle den slags med til familiefest.
Men vi talte om raketten, om folkene bag den og om hvorledes det fundamentalt set er en dybt udansk aktivitet.
En af mine ingeniørfættre opstillede et tankeexperiment:
Nu går vi ind i valgkampen og et par ministerkandidater vil score nogle billige ingeniørstemmer og lover at skaffe 10 mio kroner til CSS. Vil det gavne eller skade ?
Koncensus var at det ville ikke være nogen god ting i dagens Danmark.
For det første skulle der helt sikkert udpeges en eller anden guldrandet kommitte der skulle rådgive og vejlede.
En afdanket professor, en generalissimo fra luftvåbnet, en direktør fra et våbenfirma, en eller anden kvinde for et syns skyld og et par politikere for de gode bens, undskyld: for den demokratiske kontrols skyld.
Det vil, inklusive sekretærbistand, juridisk rådgivning, ansvarsforsikring, diæter og rejsegodtgørelse koste mindst 3 mio kroner.
Dernæst kan man ikke bare have sådan et projekt til at sejle rundt et sted, det må forankres organisatorisk et sted hvor de kører SAP eller Navision/STAT.
DTU eller KU tager typisk 30-40% for den slags papirarbejde.
Om tilknytningen til et universitet ligefrem ville udløse en undervisningspligt og om Peter og Kristian skulle fremlægge en oversigt over alle deres peer-reviewed publikationers impact og citations når de skulle søge deres eget job, kunne vi ikke helt gennemskue.
Men timeseddler, Koncern-IT, lederkurser, PR-afdeling, strategi-seminarer, sikkerhedsrepræsenter og dokumentation af affaldshåndteringsprocedurer (helst ISO9000) var vi helt sikker på at de ikke ville slippe for.
Fratrukket de to-tre HK-fuldtidsjob alt det flueknepperi ville udløse, er vi nu nede på noget der ligner 2-3 millioner der kunne bruges på raketter.
Forudsat naturligvis, at Peter og Kristian følger alle regler om EU udbud og SKI aftaler.
Med andre ord: For sølle 10 mio i statsstøtte kunne man definitivt forhindre CSS i nogensinde at nå deres mål og på den måde undgå at de en anden gang skubber efterlønnen bort fra forsiden af landets aviser.
Er Danmark ikke et fantastisk land ?
phk
PS: Er der nogen der kan bekræfter at deres kommune har besluttet at alle viceværter skal møde hver morgen på et centralt arbejdssted, for derefter at køre tilbage til de bygninger de skal passe, i flere tilfælde op imod 100km kørsel om dagen ?
PHloggen
Politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor. Poul-Henning Kamp, selvstændig open source-softwareudvikler.SENESTE INDLÆG
EMNER
Hurra for udanske aktiviteter
Læs mere om
03. jun 2011 kl 23:30
Ja men altså
Hvad er problemet? Det hedder at DJØF'e en opgave! Herved saboteres - øh "administreres" - alle produktive kræfter med det vigtige formål at producere dokumentation for de i organisationen udførte aktiviteter.
Det er der naturligvis intet som helst nyt der. Bare se resten af den offentlige sektor.
Og ja, meget meget enig!
:o)
04. jun 2011 kl 01:28
Videre tankeeksperiment
Men hvad tror du så der sker hvis CS siger:
"Tjo vi vil gerne have jeres penge, i sætter dem bare ind på konto xxxx, i øvrigt samme konto som alle andre private bidragsydere sætter penge ind på
- Nå vil i gerne vide hvad der sker med jeres penge? Så kom til Bornholm til sommer og følg vores blok, ethvert andet krav og i kan beholde pengene"....
Jeg ved ikke om det har hold i virkeligheden, så meget har jeg ikke haft med virkeligheden. Men jeg har haft en del berøring med universitets verdenen og dens politik. Min teori, og den er vagt underbygget fordi det er så svært at få håndfast dokumentation for noget - Men min teori er - at problemet ligeså meget er at folk ikke sparker op af. Der er en mentalitet om man skal være glad hvis man får oppe fra, og at hvis man sparker igen så tager de det bare. Men der er ikke rigtig nogen som prøver den tese. Folk antager systemet er totalt indkompetent og totalt bureaukratisk og gør derfor alt for at leve op til, hvordan et godt bureaukratisk system burde fungere.
Men er det måske i virkeligheden en selvopfyldende profeti?
For at blive i CS verdenen så lå det i starten meget mellem linierne, at mange mente det kun var et spørgsmål om tid så kom nogle fra bureaukratiet og lukkede det her projekt - Man kan da ikke bygge en raket, den kan brænde og alt muligt. Men der kom ingen. Folk, også i administrationen kunne godt se det seje og gjorde hvad de kunne for at finde en simpel løsning.
Hvem ved, hvis CS får tilbudt en pose penge men kræver det sker på vilkår som donation som enhver anden privat, måske det viser sig der ikke er nogen der rejser sig op af stolen og råber "hør nu lige her, reglerne siger" måske det bare går igennem.
Man skal passe på med at være for forudindtaget, profetier har det med at gå i opfyldelse for dem der lavede dem. Og der mangler folk (generelt) der tør udfordre systemet.
04. jun 2011 kl 01:44
De skal bare melde sig ind i CSS
Jeg kom selv en smule for sent til en ellers god brætspilsaften fordi jeg blev nødt til at følge affyringen til klimakset. De kære svenskere er jo ikke helt så følelsesmæssigt investerede i projektet som jeg. De synes dog alligevel det er sejt :)
Og du har helt ret PHK. Jeg kan heller ikke rigtig komme i tanke om nogen måde hvorpå regeringen blot kunne give sådan et beløb, "no strings attached". For det er vitterligt dét det ville kræve. Ellers tvivler jeg godt nok også stærkt på at bagmændene overhovedet ville acceptere pengene (og dér røg de ingeniørstemmer så).
Men hvis politikere vil score lidt velvilje og samtidig gøre noget godt for projektet, så er det egentlig meget simpelt. Tilmeld sig på raketvenner.dk. Gå eventuelt ind på http://www.cafepress.co.uk/cop...psub og køb en kaffekop til brug i folketingssalen el. lign., eller vis på anden måde at man støtter projektet privat.
Så enkelt er det. Ud over velviljen de scorer, ville det sandsynligvis ende med at bringe flere danskere ind i CSS, og dermed forhøje det konstante flow af de hårdt tiltrængte moneter (selv 10 millioner vil slippe op før eller senere. Særligt når de kære raketfolk begynder at tænke orbitalt en skønne dag...)
Som en ekstra bonus ville politikere der faktisk fulgte lidt med i projektet sikkert også blive smittet lidt, og få en bedre generel idé om hvad det er Danmark virkelig har brug for.
04. jun 2011 kl 02:25
Blot en tanke
Jeg tænkte i eftermiddags da raketten var steget til vejrs: "Sæt CS på finansloven!"
Jeg lægger gerne stemme til det parti der vil kæmpe for det! :-)
04. jun 2011 kl 02:41
Age of ?
Vi er sikkert mange der kan længes tilbage til The Age of the Innocent, til tiden før de frit-pissende republikanere tog over og The Nixon Shock gjorde alting så meget mere komplekst. Måske skulle vi lave en Grumby Old Engineers klub eller måske skal vi blot prøve at få det bedste ud af det? Jeg ved ikke, alt for komplekst til at foreslå enkle løsninger.
04. jun 2011 kl 07:38
En offentlig procedure
Du har helt ret PH.Du kender blot ikke det offentlige system godt nok.Et raketsystem er selvfølgelig fast forankret i Flyvevåbnet.Så ud over et udvalg til at holde øje med udviklingen vil det være Flyvevåbnet, FMT og formodentlig Terma der vil skulle rådgive CS.
Flyvevåbnet køre SAP ,så det behøves ikke at udliciteres.
De vil blot få tilknyttet en forsynings specialist og skal så blot udfylde en rekvisition på hvad der skal bruges, samt kunne dokumentere over for dennes leder at der er brug for netop den stump de bestiller.Denne stump skal så SAPPES( oprettes i SAP) samt findes en leverandør som kan dokumentere at delen er godkendt til brug i en flyvemaskine.FMT vil så kontakte Terma og anmode dem om at afgive et tilbud på den samme stump, og afvente deres tilbud.Når så delen bliver indkøbt og leveret til CS skal det i SAP fremgå om den er på lager eller er monteret i raketten.Hvis den er monteret i raketten skal det fremgå af Flyvis hvor længe der er til næste eftersyn samt om det er en standart konfiguration.
Inden en affyring skal alt tælles op og serienummer registreres så det er de korrekte dele der afskrives.
Dernæst skal de huske at udfylde deres arbejdstids opgørelse samt dokumentere at det var nødvendigt at arbejde efter kl 1530, samt have en godkendelse af det fra en del af chefgruppen.
Der skal selvfølgelig oprettes en organision bestående af en Operations del og en Maintinance .
Denne del af organisionen vil kræve :1 oberst, 2 oberstløjtnanter samt minimum 4 stk befalings mænd samt 2 konstabler.
Dernæst skal all de ansatte kunne løbe 3000 meter på minnimum 17 minutter, dette gælder også de civile, og hvis de ikke kan det skal de træne 2 timer om ugen.
Så lad os håbe at CS fortsætter som en fri og uafhængig del af Open Scource miliøet.
04. jun 2011 kl 08:13
God blog
Med mange rigtige ting.
Man bør dog passe på at skelne mellem CS (raketgruppen) og CSS (økonomisk støttegruppe). De to er organisatorisk helt uafhængige.
04. jun 2011 kl 08:58
Allerede hjælp
Det er nok ikke helt billigt at aktivere Marinehjemmeværnet i det omfang som skete i går.
To-tre af statens fjernsynskanaler kørte i går timelange reklameudsendelser for projektet, og hermed også for CSS.
Og der er sikkert også et par småting, som det offentlige har bidraget med af velvillighed. Så “hvis I vil hjælpe, så stil penge, tid, hjælp eller materialer til rådighed lige som alle andre”, er jo lige præcis det der sker.
Når det offentlige bliver blandet ind i projekter som CS, så kommer problemet ikke kun fra det offentliges side, der sker også en mentalændring hos dem, som kører projektet. Hvis man møder et problem, som er svært at knække, bruger man så en måned på at løse den eller prøver man i stedet at få “den store pengekasse” til at købe en NASA-hammer til 1 million i stedet for og komme videre med de 1000 andre problemer? Bureaukrati ændrer mentaliteten hos dem, der har mulighed for at “udnytte” det og for et projekt som CS ville det blive altødelæggende, hvis ingeniørmæssige problemer blev gjort til bureaukratiske problemer, fordi det - måske - var en hurtigere vej til en løsning.
Og så har det desuden intet med dansk bureaukrati at gøre. Det er et kendetegn ved bureaukrati i hele verden. Faktisk er dansk bureaukrati bemærkelsesværdigt “ubureaukratisk” sammenlignet med så mange andre lande, idet de yderste grene har en vis frihed til selv at tage beslutninger. Forestil dig at det amerikanske forsvar skulle have hjulpet CS. Den ansvarlige general var helt sikkert endt i grillning i Senatet, hvor der altid var nogen, der kunne politisere over spildet af penge. Og af den grund ville CS næsten aldrig have modtaget selv den beskedne hjælp som selv et hjemmeværnsskib udgør før alle havde dækket deres røv af. Hvilket ville have udsat projektet med nogle år.
04. jun 2011 kl 09:33
Re: En offentlig procedure
Flyvevåbnet køre SAP ,så det behøves ikke at udliciteres.
Er SAP dansk eller udansk :-)
04. jun 2011 kl 09:43
Re: Allerede hjælp
Det er nok ikke helt billigt at aktivere Marinehjemmeværnet i det omfang som skete i går.
Det sad jeg også lige og tænkte i går aftes. Flådens brændstof er jo som bekendt i sidste ende skattekroner.
Og jeg synes de skal have en stor tak for at hjælpe til.
Men samtidig er jeg også lidt nervøs for det scenarie du beskriver til sidst. Jeg håber virkelig ikke der pludselig kommer én eller anden pedantisk papirnusser der har lagt mærke til operationen og siger "Hov! Vent lige et øjeblik. Vi har altså nogle regler for udlån af flådens materiel og mandskab, etc..."
Re: Allerede hjælp
Forestil dig at det amerikanske forsvar skulle have hjulpet CS.
Der er noget du *totalt* har misforstået.
Hvis CS havde været i USA ville DARPA for længst have haft dem på radaren, derefter ville DARPA have kigget på hvad USAF Space-Wing betaler for løfteraketter, lavet lidt hovedregning og inviteret CS til at sende "A proposal out of program" og efter nogle uger smidt en pose penge og alle mulige brugbare kontakter efter CS, kontakter som kunne skaffe skydeområder, specialviden og underlige stumper uden en masse papirarbejde.
Du gør dig simpelthen ingen ideer om hvor mange døre der helt automatisk åbner sig på vid gab, når man kan skrive et DARPA projektnummer i sin email.
Been there, done that, loved every minute of it, but didn't get a T-shirt.
Hvis der er noget vi mangler i dansk forsvar, er det netop en pendant til DARPA...
Poul-Henning
PS: Denne besked sendt fra en browser der kører i et filsystem, på et OS, over et netværk, der alle startede som DARPA projekter.
04. jun 2011 kl 09:51
Re: Allerede hjælp
Ang. Marinehjemmeværnet. Det er muligt jeg er galt informeret, men jeg mener at vide at de er forpligtet til at sejle et vist antal timer per år for "at holde formen" - på samme måde som luftvåbnets piloter skal flyve et vist antal timer per år.
Marinehjemmeværnet kan så vælge at sejle ud og kikke på måger, eller de kan deltage til operation, der er meget tættere på deres egentlige opgave: patruljering, afvisning, maritim støtte.
Så hvor "spilder" samfundet mindst? Måge observation eller raketopsendelse?
Re: Allerede hjælp
Ang. Marinehjemmeværnet. [...]
At kalde stemningen i andre distrikter "dybt misundelig" er vist ikke helt ved siden af...
Poul-Henning
04. jun 2011 kl 10:17
Når man ser hvormange......
........der var involveret i denne affyring, som ikke havde noget udbytte ud af dette andet end at være med, men som begejstret deltog, må man sige at Peter og Kristian må have gjort der hjemme arbejde til UG.
Hjemmeværnet er da mere end begejstret for at have en anledning til at sejle med dere skibe, så hvis nogen skulle have ondt deraf, når de hjælper noget interessant dansk, frem for at fjerne oliespild der er efterladt af skibe der er os uvedkommende, må have en skrue løs.
Tommys og PHK beskrivelser af bureaukrater i bureaukratier er ikke usande men en kende overdrevet, da disse hindringer kan overvindes ved et passende hjemmearbejde og indsigt hvorledes bureaukrater reagerer i et bureaukrati. Jævnfør SAS´s evner til at flyve med fly der ikke var i orden med SLV´s godkendelse ...og viden
Da jeg sammen med andre på firmabasis har haft kontakt med og fået penge fra statens udviklingsfond, kan jeg sige, at den vej er ikke farbar for CS...netop på grund af papirarbejdets omfang og usikkerheden, om man har fået pengene eller de bare er et lån!
04. jun 2011 kl 10:23
Re: Allerede hjælp
Du gør dig simpelthen ingen ideer om hvor mange døre der helt automatisk åbner sig på vid gab, når man kan skrive et DARPA projektnummer i sin email.
Ikke NÅR, men HVIS…
DARPA går ikke rundt og opdager “garageprojekter” af sig selv. Bag selv langt de fleste DARPA projekter ligger der en helt del lobbyisme, som i sig selv ville have tappet CS for kræfter for længst.
04. jun 2011 kl 10:27
Re: Allerede hjælp
Ang. Marinehjemmeværnet. Det er muligt jeg er galt informeret, men jeg mener at vide at de er forpligtet til at sejle et vist antal timer per år for "at holde formen" - på samme måde som luftvåbnets piloter skal flyve et vist antal timer per år.
Marinehjemmeværnet kan så vælge at sejle ud og kikke på måger, eller de kan deltage til operation, der er meget tættere på deres egentlige opgave: patruljering, afvisning, maritim støtte.
Så hvor "spilder" samfundet mindst? Måge observation eller raketopsendelse?
Det er netop det der er min pointe. Raketopsendelse er med garanti ikke noget der står i marinehjemmeværnets opgavebeskrivelse, men det skal ikke op og vende hos en minister før at de giver sig i kast med hjælpen, fordi der er en fleksibilitet indbygget i hvad der kan betegnes som erfaringsvedligehold. Netop på det niveau som CS modtager offentlig hjælp er det mest optimale.
Re: Allerede hjælp
DARPA går ikke rundt og opdager “garageprojekter” af sig selv.
Jo, det gør de faktisk. DARPA har to slags aktiviteter, "In program" og "Out of program".
"In program" er nå DARPA beslutter sig til at computere skal være mere sikre eller at biler skal kunne køre sig selv og sender et forskningsprogram i udbud.
"Out of program" er når DARPA læser aviser og beslutter sig til at nogen har fat i noget rigtigt.
Poul-Henning
Også HURRA! - Men er det u-dansk?
Et godt skud PHK - der sætter mange interessante sociologiske og organisatoriske forhold i fokus.
- Eksemplet, du forestiller dig, ville i virkeligheden være langt værre.
Blot er jeg ikke enig i, at det er udansk - i hvert fald ikke i et længere perspektiv. - Faktisk kunne dette næppe have sket andre steder end i Danmark - og det skyldes, at det, Grundtvig kaldte "Det Ægte Danske", stadigt har overlevet i vor folkesjæl. - Vor opfattelse af, hvad der er helt grundlæggende retfærdigt.
Danmark er - som en rig velfærdesstat - et helt enestående eksempel i verden.
Andre rige stater - eller dele af stater - er rige ved krigsmakt og kolonisering, udvinding af råstoffer (oftest ved slaver eller slavelignende arbejdsforhold) og til dels ved handel.
Mens en stor (fattig) bondebefolkning alle andre steder var "en klods om benet", var det i Danmark bønderne, der - sammen med en moderat international handel - skaffede Danmark den rigdom, der senere også kunne gøre landet til en industrination.
Det skete ved udvikling af "færdigmad", der blev solgt til en verden, der pga. udplyndring af kolonier og slaver havde fået en pengeøkonomi, men hvor fantasien af samme grund ikke formåede at lave noget ordentligt mad, man kunne købe for sine penge.
Denne udvikling skete i mange små andelsenheder, hvor "ånden" næppe kunne komme nærmere CS - tidsforskellen taget i betragtning.
Helt kort viser dine eksempler med DARPA og amerikanerne forskellen på Danmark og andre lande, hvor udviklingen fødes af individets fokusering på egen velstand, mens den i Danmark var født af individets fokus på sine egne resurser til hjælp for - og af - fællesskabet.
Salige Paul Hammerick ble i 1988 - på 200-års-dagen for stavnsbåndets ophævelse - spurgt om, hvad han mente, der var den vigtigste hændelse i danmarkshistorien.
Svaret var fra spørgerens side ment at give sig selv og skulle hædre den reform, man fejrede.
- Hammerick svarede i stedet: "Det var oprettelsen af landbyfællesskabet i jernalderen."
Dette fællesskab fungerede godt i over 1000 år, indtil adelen af sikkerheds- og magtpolitiske grunde blev styrket og gjorde bønderne til feudalbønder.
Arven efter disse år er så kraftig, at den næsten kan synes at være genetisk:
Denne (gode danske udgave af janteloven) ser kun positivt på individets vækst og udvikling. - Bare den ikke går på fællesskabets bekostning, men i stedet kommer fællesskabet til gode.
- Derfor er vi næsten alle - og resten tør ikke sige det - fulde af lovord og positivitet overfor det, CS gør - eller rettere "ånden i CS.
Når vi (også) kan kalde det "udansk", da er det fordi, en moderne individuel fokusering på velstand har gjort danskerne til et folkefærd, der "føler sig grundlæggende ubekvemme i kulturen".
- Nu ser de pludselig i CS en "arbejdsplads", hvor "ånden" stemmer med den "ånd", de fleste af os har fået ind gennem det første ord, vores mor og far har sagt til os.
- Men som desværre i de senere år oftest er fremsat som en sur omtale af "de andre", mens det for ikke så mange år siden var udtrykt som respekt og begejstring for mit og dit engagement.
Dette kunne jeg skrive bøger om, men nok for nu
Mvh Peder Wirstad
04. jun 2011 kl 10:56
Re: Allerede hjælp
"Out of program" er når DARPA læser aviser og beslutter sig til at nogen har fat i noget rigtigt.
A la de kommer og banker på din garagedør uden at du selv har forsøgt at få funding eller gjort meget opmærksom på sig selv? Så skal man være mere end meget heldig. Jeg siger ikke umuligt, men meget usandsynligt set fra det enkeltes projekts perspektiv.
Kan du ikke give mig nogle eksempler hvor DARPA har:
-Fundet eksisterende projekter i stedet for at definere det.
-Modtageren ikke selv har lavet kraftigt lobbyarbejde, der ville have drænet CS for kræfter.
-og hvor fundingen ikke har været gjort afhængig af en vis kontrol over projektet, herunder kommunikationskontrol fra DARPAs side?
Det må jo være de implicitte krav, som du stiller op for “udansk offentlig hjælp"
04. jun 2011 kl 11:31
måske et job for CSS
Helt enig i at Copenhagen Suborbitals ville blive en fattigere organisation rent menneske og oplevelsesmæssigt hvis de skulle til at administrere, skrive rapporter og holde embedsmænd i ørerne.
Men måske er der en anden vej.
copenhagen Suborbitals Support, som er den officielle støtteforening for Copenhagen Suborbitals, er bedre gearet til at håndtere den slags opgaver. Vores formål er at støtte CS moralsk og økonomisk, og alle vores indsamlede midler går i forvejen til raketbyggerne på Refshaleøen. Vi vil formentlig med vores medlemmers hjælp organisatorisk være i stand til at løfte denne slags opgaver og kanalisere pengene videre.
Dermed vil papirarbejde, organisation, rapportering mm. ligge på skuldrene af CSS mens drengene kan koncentrere sig om at bygge raketter.
Mvh.
Max
medlem af bestyrelsen for CSS.
Re: Allerede hjælp
"Out of program" er når DARPA læser aviser og beslutter sig til at nogen har fat i noget rigtigt.
A la de kommer og banker på din garagedør uden at du selv har forsøgt at få funding eller gjort meget opmærksom på sig selv?
Typisk har du netop gjort opmærksom på dig selv og da de ikke læser "The Hoople (ND) Gazette" betyder det at du skal dukke op på radaren via NYT, WAPO, Science, eller lignende, men det kan også bare være at nogen har hørt hvad du roder med og har sendt nogen de kender en email osv.
Om det så er lobby arbejde eller ej i din terminologi ved jeg ikke.
I praksis foregår det typisk ved at de inviterer dig til at præsentere projektet ved en lejlighed hvor det passer dig ("...hvis du alligevel er i byen") og hvis du er dygtig/heldig/gal nok, bliver du opfordret mere eller mindre kraftigt til at indsende en "uopfordret ansøgning" attention en forbavsende klart specificeret person.
Hvad eller hvor meget der kommer ud af det afhænger af alt muligt, nogen gange er hjælpen blot at de sætter dig i kontakt med folk der allerede har DARPA penge og som arbejder i samme område, eller prøver at give dig et hint om hvor du kan søge et scholarship hos en bestemt professor på et universitet osv.
I den modsatte ende bliver du opfordret til at komme med et forslag til et samlet DARPA program på så og så mange milloner, som du derefter enten må slås med andre bydere om, eller bliver sat til at administrere.
Du har ret i at DARPAs egentlige programmer er der rift om, men det er sådan set præcis ideen med dem.
Der hvor du ser de helst store lobby indsatser, er når et eller andet $MILCORP tager den lange vej rundt om kongressen, får stoppet nogle earmarks ind i en lov som DARPA skal forvalte til forskning i et eller andet meget specifikt, af firmaer der begynder med L og har et bestemt postnummer. Her taler vi typisk programmer på den nordlige side af 20mio USD og der er ikke nogen egentlig øvre grænse (Se: Skunkworks) og oftere end ikke, er det hele klassificeret.
Poul-Henning
04. jun 2011 kl 11:52
Re: Allerede hjælp
Fint P-H K, men svar dog på spørgsmålet jeg stillede
Kan du ikke give mig nogle eksempler hvor DARPA har:
-Fundet eksisterende projekter i stedet for at definere det.
-Modtageren ikke selv har lavet kraftigt lobbyarbejde, der ville have drænet CS for kræfter.
-og hvor fundingen ikke har været gjort afhængig af en vis kontrol over projektet, herunder kommunikationskontrol fra DARPAs side?
Tre ting der skal være opfyldt for at opfylde din egen model for "udansk støtte”.
Jeg indrømmer at jeg sikkert ikke har den store indsigt som du angiveligt har. Men jeg mangler stadig at se det projekt, der nemt får penge ind af døren fra DARPA uden at der er betingelser tilknyttet. Ville CS f.eks. være tilfreds med at få penge på betingelse af at udvikle grundlaget for en billig mellemdistanceraket? Eller at hele open source aspektet skulle cuttes, fordi Forsvarets Forsknings Afdeling ville have tidsbestemt eneret på resultaterne af anstrengelserne?
Se f.eks.hvad der skete med Polywell, da Bussards gruppe modtog støtte. I første omgang var de underlagt embargo. Da støtten forsvandt og embargoen udløb, så lavede de hurtigt og smart fodarbejde, som efter et par år resulterede i en ny målrettet støtte til bestemt produktudvikling (dog defineret af dem selv), der igen har sunket projektet i nærmet totalt mørke.Måske endnu mere end raketudvikling ville billig og “nem” fusion have gavn af at blive et OS projekt, hvor 100-vis af garagefolk kunne lukrere på resultaterne.
04. jun 2011 kl 12:02
Ahh, det er ikke så svært.
Peter kalder sig jo kunstingeniør, så han skal da bare på livslang kunststøtte, så er den ged barberet.
Re: Allerede hjælp
Tre ting der skal være opfyldt for at opfylde din egen model for "udansk støtte”.
Anders, nu prøver du at lægge mig ord i munden: Jeg har ikke opstillet "nogen model" eller for den sags skyld sagt at DARPA er tæt på at være den optimale løsning for støtte.
Jeg er ikke meget for at lege name-dropping, for jeg har ikke styr på hvem og hvilke projekter jeg faktisk ved noget om og hvilke jeg må sige hvad om. Men jeg ved at DARPA/CHATS/CBOSS er "on-the-record" fordi det altsammen var Open Source, så lad os tage den, selvom det ikke er det prefekte eksempel:
CHATS startede med at $MSc fortalte $ping at han overvejede at tage sin phd i Europa for han havde ikke råd til at gøre det i USA, men takket være noget familie, kunne han få stipendiat i Europa. $ping taler med $PING der taler med $Nogen og $MSc bliver inviteret forbi "hvis han har tid". På dette tidspunkt havde DARPA ikke engang styr på hvilket $SCORP $Msc arbejdede hos som sommerafløser. $MSc gjorde et godt indtryk og $SCORP fik ugen efter, uden at forstå ret meget af hvad der foregik, en øremærket opgave så $MSc ikke lige forsvandt. DARPA giver kort efter $ping en pose penge som gør $MSc til phd-student hos $ping. Nogle år senere bliver $SpritnyPhd ansat på åremålskontrakt hos DARPA, hvor han støvsuger alle de store universiteters publikationer for talenter ideer og bygger CHATS programmet, sammen med bla. $ping. $Talent bliver kraftigt anbefalet at smide et "ambitiøst" forslag ind til DARPA under CHATS, til temmelig stor overraskelse for det $MCORP $talent arbejder hos, det forslag bliver til CBOSS som jeg på opfordring kom med ind under.
Og det er så bare den helt korte version, jeg fik den lange version af $ping, der storgrinende sagde kaldte DARPA for sin "slush money account".
Der er intet transparant over den process, den er på mange måder utrolig mafiøs, men den gør underværker indenfor talentpleje.
Poul-Henning
Hvad er dansk og udansk adfærd?
Opvæksten af grupper med fremmedkulturel baggrund i Danmark i de senere år har sat det spørgsmål kraftigt på dagsordenen i Danmark.
Et af de grundlæggende "redskaber" for en kultursociolog (etnolog) er, at man ikke kan få oplysninger om de mest grundlæggende værdinormer i et (harmonisk) samfund ved at spørge medlemmerne.
De mest grundlæggende værdier er ubevidste - når de ikke er omstridte.
- F.eks. snakker man jo aldrig om, hvilken god følelse, det er at kunne gå på toilettet og tømme sin tarm i fred og ro efter en god middag med gode venner. - Kun folk, der pga. en fysisk lidelse ikke har kunnet gøre det, taler om, hvor dejligt det er, når man kan.
- Derfor var Paul Hammericks analyse, som jeg henviste til ovenfor, så overraskende.
PHK's og Anders's diskussion om støtte her, er et resultat af denne "blinde plet".
Selvfølgelig er der en helt grundlæggende grund til - og dermed også et slags "krav" til - den støtte DARPA - og for øvrigt også de mange private donationer - giver til pionerer i US:
Pioneren skal kunne tjene penge - eller i hvert fald skabe noget, som andre firmaer kan tjene penge på.
- "Kravet" er så fundamentalt i amerikansk indentitet, at det ofte ikke siges.
- Derfor er amerikansk reaktion på CS jo også, at derres iver er så produktiv, at de måske kan sælges til kommercielle selskaber senere!
- ("Over mit lig") vil jeg formode Peter og Christian vil sige til det)
Dansk erhvervsliv kan desværre ikke styrkes ved statsstøtte. - Dertil er den folkelige modvilje mod at styrke enkeltpersoner og "de rige" udenfor fællesskabet for stort - se bare på landbruget.
- Den samme "mur" mod succes oplever vi i u-hjælpen, hvor vores naturlige retfærdighedssands byder os at hjælpe de fattige i grupper, vi ikke selv er medlem af. - Men fattige og nødlidende over hele verden er det, fordi de ikke har resurser på forhånd, og de kan derfor kun hjælpes et øjeblik ud af en dyb krise - ikke til at være lokomotiv i en udvikling, der trækker hele samfundet med sig.
- Kina har selv "løftet sig op ved håret" ved at satse på de mest livskraftige - ikke på eliten - hvilket de nu også gør i Afrika med ufattelige resultater til følge.
Eksperimentet CS kan måske lære os. hvordan en støtte til pågangsmod og initiativ kan forenes med en støtte fra "folket". Derved er vi nærmere en ny dansk økonomisk revolution til at erstatte dagens depression.
- CS er derfor i mine øjne et langt vigtigere "socialt eksperiment" end Christiania.
Mvh Peder Wirstad
04. jun 2011 kl 14:48
Vil 10 millioner overhovedet hjælpe CS?
Jeg tror ikke 10 millioner i skattekroner vil hjælpe CS. Heller ikke hvis pengene blev indbetalt på deres konto uden betingelser.
I dag nyder CS godt af rabat på råvarer og transport. Jeg er sikker på at hvis drengene var på finansloven så skulle de betale fuld pris for alt.
Communitiet omkring CS lever af at folk rent faktisk kan hjælpe ved at indbetale 100,- hver måned. Det engagerer en masse mennesker og CS kan få input fra folk der ved noget. Hvis drengene var på finansloven, mon ikke alle de kloge mennesker ville kræve penge for deres konsulentbistand?
Og endelig hvis man er på finansloven så kan man jo blive fjernet igen. Projektet er meget mere stabilt hvis der er mange bække små i stedet for en stor bidragyder.
Så hold skattepenge ude af dette projekt. Tak!
Syn for sagen
Er Danmark ikke et fantastisk land?
Jo, på mange måder – men med plads til forbedringer. Advarsel: Nedenstående kan indeholde stærkt krænkende udtalelser. Læs kun videre hvis du ikke lider af hjertesygdomme eller på andre måder har et udsat helbred.
Afsøgning af muligheder i udlandet kan give en dansker syn for sagen. Størst indtryk ind til videre, har Kina gjort. Regler er der ikke så mange af, og de fleste af dem der er, kan bøjes. Her er rige muligheder for landets driftige forretningsfolk. Kombineret med et pragmatisk sindelag, forklare det to ting nærmest alene imperies genopståen.
Det kan virke paradoksalt hvor stor frihed der er Kina. DK virker nærmest som et fængsel i sammenligning. Anders Fog forestillede sig engang hvordan en bistandsklient skulle have mulighed for at blive statsminister. Her snakker man ikke om det. Her sker det.
Så meget for demokratiet og dets friheds muligheder. En fis i en hornlygte, hvis nogen spørg’ mig.
http://da.wikipedia.org/wiki/H...ygte
04. jun 2011 kl 16:49
Danmarks velstand.....
....kan man henføre til mange ting, men Peder Wirstad glemmer en del i sin beskrivelse af årsagerne til Danmarks velstand.
Det er jo ikke rart at tænke på at alle palæerne i Frederiksstaden omkring Amalienborg og Kongens Nytorv i København er bygget på formuer der skyldes slavehandel og sukkerdyrkning med slaver på St Croix, St Jan (john) og St Thomas.
04. jun 2011 kl 17:53
CS og finansloven
CS har på et tidspunkt udtalt at de ikke vil være afhængige af en enkelt stor sponsor, her sammenligner jeg staten med en stor sponsor.
Jeg forstår dem godt, da få store sponsore vil kunne lægge et uhyggeligt pres på CS, og tildels fjerne open scource tanken, hvor i mod de mange små bringer mindelser om andelsbevægelsens start.
Et CS på finansloven vil ikke være et udviklende og nytænkende fællesskab som det er nu, men blot et af statens håbløse forsøg på aktivering.
CS kunne måske søge kommunen om lokale tilskud, da de er en lokalforening med en åben for alle interesserede ansøgere gruppe
04. jun 2011 kl 18:14
Re: Allerede hjælp
Tre ting der skal være opfyldt for at opfylde din egen model for "udansk støtte”.
Anders, nu prøver du at lægge mig ord i munden: Jeg har ikke opstillet "nogen model”.
Jo, det har du netop gjort ved at kritiserer hvordan du selv forestiller dig offentlig støtte til et projekt som CS ville ende, nemlig som et bureaukratisk helvede. Implicit ligger der også i det, at det er typisk dansk, at det ville ske. Min påstand er så, at du aldrig ville kunne få den form for offentlig støtte til et projekt som CS, defineret som OS og uden udefrakommende indblanding i retning og formål.
Jeg er ikke meget for at lege name-dropping, for jeg har ikke styr på hvem og hvilke projekter jeg faktisk ved noget om og hvilke jeg må sige hvad om.
Det fremhævede understreger vel ret nøjagtigt min pointe
Men jeg ved at DARPA/CHATS/CBOSS er "on-the-record" fordi det altsammen var Open Source, så lad os tage den, selvom det ikke er det prefekte eksempel:
CHATS startede med at $MSc fortalte $ping at han overvejede at tage sin phd i Europa for han havde ikke råd til at gøre det i USA, men takket være noget familie, kunne han få stipendiat i Europa. $ping taler med $PING der taler med $Nogen og $MSc bliver inviteret forbi "hvis han har tid". På dette tidspunkt havde DARPA ikke engang styr på hvilket $SCORP $Msc arbejdede hos som sommerafløser. $MSc gjorde et godt indtryk og $SCORP fik ugen efter, uden at forstå ret meget af hvad der foregik, en øremærket opgave så $MSc ikke lige forsvandt. DARPA giver kort efter $ping en pose penge som gør $MSc til phd-student hos $ping. Nogle år senere bliver $SpritnyPhd ansat på åremålskontrakt hos DARPA, hvor han støvsuger alle de store universiteters publikationer for talenter ideer og bygger CHATS programmet, sammen med bla. $ping. $Talent bliver kraftigt anbefalet at smide et "ambitiøst" forslag ind til DARPA under CHATS, til temmelig stor overraskelse for det $MCORP $talent arbejder hos, det forslag bliver til CBOSS som jeg på opfordring kom med ind under.
Du har ret at det er et dårligt eksempel, da det ikke er i nærheden af de forhold som CS arbejder under. For det første beskriver du en situation, hvor personen kunne få en Ph.d. i Europa, men ikke i USA. Allerede her viser det sig at “USA” ikke fanger hans talent automatisk, men må ty til ekstraordinær indsats for at “redde” ham fra at tage til udlandet (iøvrigt en strategi, som jeg formoder er årsagen til støtte til Polywell. Bussard lagde ikke ligefrem skjul på at han ville fortsætte sin udvikling under den sponsor som ville betale for den, også Kina). Dernæst får han ikke støtte til at gøre det han har lyst til, men bliver han ansat (får en boss, som ultimativt bestemmer hvad han skal lave) først i det private (hvis jeg forstår din anonymiserede historie korrekt), dernæst direkte hos DARPA.
Det er næsten så langt fra to gutter der laver deres egne fantastiske ting med 100% egenkontrol som man kan komme.
Det er ikke fordi jeg er uenig med at DARPA har skabt nogle fantastiske teknologiske fremskridt (og nogle ikke så fantastiske) igennem deres arbejde, heruder ved at finde de gode talenter og dyrke dem. Men derfra og så til at tro at de er julemænd overfor alle *drengedrømme forsøgt ført ud i livet, der er et langt stykke.
* Det er ikke det dis imod CS, tværtimod. Det er for overfedt det I gør, måske NETOP fordi de bare giver den gas i forhold til en drøm de har.
Re: Allerede hjælp
Min påstand er så, at du aldrig ville kunne få den form for offentlig støtte til et projekt som CS, defineret som OS og uden udefrakommende indblanding i retning og formål.
Jammen den påstander da nem at skyde ned: Både Jytte Abilstrøm og Per Kirkeby får den slags støtte, uden nogen som helst indblanding.
Poul-Henning
04. jun 2011 kl 18:34
Re: Hvad er dansk og udansk adfærd?
Dansk erhvervsliv kan desværre ikke styrkes ved statsstøtte. - Dertil er den folkelige modvilje mod at styrke enkeltpersoner og "de rige" udenfor fællesskabet for stort - se bare på landbruget.
Jeg tror ikke danskerne har noget mod at give støtte til erhvervslivet, hvis det er støtte til innovation og i sidste ende styrker fællesskabet. Hvis det derimod kun er støtter til en lille elites BMW'er og virksomheden derefter flager ud til Kina, så er det nok svært at finde opbakning hos danskerne.
Re: Hvad er dansk og udansk adfærd?
Dansk erhvervsliv kan desværre ikke styrkes ved statsstøtte. - Dertil er den folkelige modvilje mod at styrke enkeltpersoner og "de rige" udenfor fællesskabet for stort - se bare på landbruget.
Jeg tror ikke danskerne har noget mod at give støtte til erhvervslivet, hvis det er støtte til innovation og i sidste ende styrker fællesskabet. Hvis det derimod kun er støtter til en lille elites BMW'er og virksomheden derefter flager ud til Kina, så er det nok svært at finde opbakning hos danskerne.
Det er jeg da helt enig i - hvilket jeg da også synes, jeg tydeliggør.
Danskerne er - som jeg nævner - med deres højt udviklede retfærdighedssans heller ikke engang imod at støtte erhvervslivet i ulande.
Problemet er, at hvis man skal fremme økonomisk udvikling, da er det ikke sikkert, at vores retfærdighedssans er den bedste vejleder.
- Konsekvensen af en effektiv støtte til de mennesker og spæde virksomheder, der har mest levedygtighed, er netop, at de vil blive til en elite, og at de vil blive attraktive på det globale marked.
Danmarks rigdom skyldtes da heller ikke statsstøtte.
Den skyldtes en folkelig bevægelse, der gjorde viden til en rettighed for den opvoksende generation, hvilket i sin tur gav energi til at grupper uden for statsadministrationen - uden støtte - oprettede højskoler, friskoler, folkebiblioteker, håndværkerskoler og landbrugsskoler, der igen spredte en optimisme, der igen bevirkede oprettelsen af andelsselskaberne - fra Hedeselskabet over mejerier og slagterier til forbrugsforeninger.
Når jeg ikke rigtigt ved, hvordan støtteordninger skal kunne hjælpe dansk økonomi, så er det fordi, denne "revolution" var en åndelig støtte til almuen i stedet for en økonomisk. - "Først oplivning - så oplysning", som Grundtvig sagde. - "Dernæst indtjening", kan jeg da tilføje.
- CS er i sandhed et projekt drevet af engagement og glæde - og den opliver de fleste af os andre.
Mvh Peder Wirstad
Re: Hvad er dansk og udansk adfærd?
Jeg tror ikke danskerne har noget mod at give støtte til erhvervslivet, [...]
Men det er jo ikke erhvervsliv vi taler om her, det er grundforskning.
Pointen jeg prøvede at markere er, at selv hvis staten gerne ville støtte dette stykke grundforskning, så ville den ende med at kvæle det i stedet.
Poul-Henning
Dansk vs. Udansk
Vi kan vist godt blive enige om at janteloven er meget dansk. Og hvor er det dog opløftende (pun intended) at se hvor meget dette raketprojekt har blæst den et stykke. "Hvis NASA kan, så kan vi også - endda med et mikroskopisk budget!"
Og så er det rart at se, at dette ellers så krigs-glade land godt kan fyre en raket af, uden formålet er at slå nogen ihjel.
04. jun 2011 kl 21:18
Re: Dansk vs. Udansk
Vi kan vist godt blive enige om at janteloven er meget dansk.
Næ, det bliver vi nu ikke enige om, janteloven er norsk, forfattet af den norske forfatter Axel Sandemose og skrevet i bogen En flygtning krydser sit spor.
04. jun 2011 kl 21:38
Re: Dansk vs. Udansk
Ja, ja, han var født i Norge men:Vi kan vist godt blive enige om at janteloven er meget dansk.
Næ, det bliver vi nu ikke enige om, janteloven er norsk, forfattet af den norske forfatter Axel Sandemose og skrevet i bogen En flygtning krydser sit spor.
Aksel Sandemose voksede selv op i Nykøbing Mors, og byen bliver ofte fremhævet som model for hans litterære Jante.http://da.wikipedia.org/wiki/J...oven
04. jun 2011 kl 21:47
Re: Dansk vs. Udansk
"Hvis NASA kan, så kan vi også - endda med et mikroskopisk budget!"
Med fare for at blive beskyldt for jantelovsrytteri, så er det nok at tage munden en anelse mere fuld end CS selv ønsker at lægge navn til.
Hvis det CS kan, er det samme som det NASA kan, så er det jeg kan nytårs aften vist også det samme som det CS kan.
Et bedre eksempel på jantelov: en USA'nsk blogger skrev på FOX News i går kort efter nyheden om CS' affyring kom frem; "So this is the best Denmark has to offer in the space program. Pathetic!"
- Janteloven trives sandelig ikke kun i Danmark!
04. jun 2011 kl 21:59
Re: Dansk vs. Udansk
- Janteloven trives sandelig ikke kun i Danmark!FOX? Vor Herre bevares. Det er i virkeligheden slet heller ikke interessante ved. Ej heller højden raketten nåede.
Det interessante er organisationsmodellen, og her er NASA strandet i et sandt morads hvor de må misunde (jvf Jante) CS. Verdens mægtigste nation skrotter endelig deres antikke rumfærger, men har intet at erstatte dem med. Spørg lige hvem der er innovative...
ESA trænger også til et spark - hvor smart er det at have en "man rated" raket men intet "man rated" at sætte ovenpå!? Det er ganske vist 1. klasse for satellitterne, men det var vist ikke meningen.
04. jun 2011 kl 22:17
Re: Dansk vs. Udansk
Aksel Sandemose var født i Nykøbing Mors søn af en dansk far og en norsk mor i 1899. Norge var en del af Danmark indtil 1905 hvor kong Christian den 10. bror blov norges første konge under navnet Håkon den 1.
Sandemose flyttede til Norge i 1930.
Han regnes ganske rigtigt som norsk forfatter da han skrev sine bøder på norsk rigsmål.
Han døde i København.
Da bogen "En flygtning krydser sine spor" hvori Janteloven fremkommer handler om hans opvækst på Mors, kan man diskuterer om det er en norsk forteelse der er oplevet på Mors:o)
04. jun 2011 kl 22:43
Re: Dansk vs. Udansk
FOX? Vor Herre bevaresMeget enig - og den første tanke der slog mig, var da også om denne blogger overhovedet har overvejet hvor mange af de skattekroner, han med garanti ikke bryder sig om at betale, der går til det amerikanske rumprogram. ;-)
Og helt enig igen; siden de sendte den første rumfærge op i 1981, så er der sandelig ikke sket meget på den innovative side.
Det var som om det hele siden dengang er druknet i selvfedme. Måske fordi vi ikke længere har et par præsidenter i øst og vest, der har travlt med at lege "min er større end din", og NASA derfor glemte at få deres oprindelige gejst med ned fra månen, i sin tid.
Hvis man skal sige noget pænt om janteloven, så er den faktisk et ganske glimrende værn mod selvfedme.
Den største udfordring CS står med, nu hvor deres ganske imponerende organisation og teamånd (enig igen, igen) er en realitet, er lige præcis at undgå at selvfedmen tager over.
Det lader det til Peter har godt styr på, når han på TV2's tekst-tv citeres; "jeg kalder ikke det vi laver videnskab - men vi bruger de samme principper".
Det er et sundt tegn på at Peter har janteloven med i baglommen, for uanset hvor højt den raket flyver, så er det vigtigt at holde begge ben solidt plantet på jorden.
05. jun 2011 kl 00:17
Re: Allerede hjælp
Min påstand er så, at du aldrig ville kunne få den form for offentlig støtte til et projekt som CS, defineret som OS og uden udefrakommende indblanding i retning og formål.
Jammen den påstander da nem at skyde ned: Både Jytte Abilstrøm og Per Kirkeby får den slags støtte, uden nogen som helst indblanding.
Poul-Henning
Nu bliver det liige en tand for selvmodsigende for dig. Din oprindelige pointe var at CS ikke kunne få offentlig støtte i DANMARK uden en masse bureaukrati, udbygget med at det ville det kunne få f.eks. i USA. Det betvivler jeg og argumenterer for at et projekt som CS heller ikke kunne få støtte i USA uden betingelser, der ville gå imod ånden i CS (det du citerede handlede primært om USA). Som modargument giver du eksempler på KUNSTNERE som har fået offentlig støtte i DANMARK.
Så er du vel efterhånden enig med mig, omend du bruger ret dårlige eksempler til at demonstrere min pointe: Vi er ikke unikt dårlige dårlige til at give støtte til projekter som CS i Danmark og dansk offentlig støtte til formål uden umiddelbar beregnligt afkast ikke per definition medfører stort bureaukrati.
Re: Allerede hjælp
Nu bliver det liige en tand for selvmodsigende for dig. Din oprindelige pointe var at CS ikke kunne få offentlig støtte i DANMARK uden en masse bureaukrati,
Korrekt, det er jeg stadig 100% sikker på: Folketinget kunne aldrig få sig selv til at udnævne CS til et kunstnerkollektiv der skulle på finansloven.
[...] udbygget med at det ville det kunne få f.eks. i USA.
Nej, det har jeg ikke skrevet på noget tidspunkt. Jeg påpegede at du ikke anede hvad du skrev om USAs forsvar, men alle dine forsøg på efterrationalisering og bortforklaring er jeg ikke ansvarlige for.
Poul-Henning
Raketvidenskab
En hel nation falder i svime over, at det endelig lykkedes at sende en dansk raktet et par km op i luften, hvorefter den så falder ned igen.
Hvad kan vi i grunden bruge raketten til?
Svaret er ganske enkelt - ikke til noget fornuftigt.
De fortsatte planer om at bruge endnu mere energi (og øge CO2-udslippet) på en endnu større raktet, der kommer flere km op i luften - og falder ned igen - er at Peder kan få en tur op i atmosfæren. Det var det eneste den lykkelige projektleder kunne finde frem i farten, da TV2 spurgte ham.
Rent luksusprojekt og ressourcespild uden nogen praktisk nytte.
Mvh. Per A. Hansen
Re: Raketvidenskab
Rent luksusprojekt og ressourcespild uden nogen praktisk nytte.
Du overser et antal profylaktiske medicinske fordele.
F.eks giver det helt klart gnavne gamle mænd noget at hidse sig op over, så deres hjertekar system får lidt motion.
Man må håbe at den næste raket også formår at få blodet helt op til hjernen.
Poul-Henning
05. jun 2011 kl 12:21
Re: Raketvidenskab
Ligesom det åbenbart også er resourcespild at blogge en søndag i så godt vejr - hedeslag lurer lige om hjørnet ;-)
Mht resourcespild så er det vel ikke enestående ? Events som
FCK-AaB i parken, Kessler i nat, sommerferie med fly i New Zealand, kiggen efter fjerne sorte huller, folk der bygger gamle vikingeskib replica og tosser over Nordsøen osv osv osv . Alt dett "sviner" mindst lige så meget og kaster lige så lidt af sig som den her raket.
Men den her raket er lidt usædvanligt og får forhåbentlig flere til at interessere for teknik og videnskab som alle går og fortæller hinanden at vi mangler.
god søndag til alle og nyd solen
PS: og han hedder altså Peter og ikke Peder...
05. jun 2011 kl 14:10
Re: Raketvidenskab
F.eks giver det helt klart gnavne gamle mænd noget at hidse sig op over, så deres hjertekar system får lidt motion.
Hvis man er en gnaven gammel mand så begynder man vel at fantasere over om noget er dansk eller udansk når sagen er at vores rocketman bare kan lide at bygge raketter og fyre dem af. Så om han er dansk eller for den sags skyld et rumvæsen, kan vel være bedøvende ligegyldigt?
Så hvorfor bringe nogle kedelige associationer til politik ind i billedet, hele verden på nær dette lille land er udansk og har det fint med det, men de ville nok ikke bryde sig om hvis vi byggede en dansk raket for at erobre naboerne.
Og der er heller ikke noget enestående dansk ved vort bureaukrati, det fungerer sikkert lige så tungt andre steder også.
Selvfølgelig kedeligt at vi har en ineffektiv offentlig sektor, så det er bedst hvis de holder nallerne væk fra sådan et projekt, for ellers kan man nok være sikker på at det kuldsejler.
Men det ved vi vel så hvorfor overhovedet bringe det på bane?
Re: Raketvidenskab
Så hvorfor bringe nogle kedelige associationer til politik ind i billedet,[...]
Det har intet med politik at gøre, det handler alene om danskhed.
Poul-Henning
05. jun 2011 kl 15:05
Bevar uafhængigheden
Et stort tillykke med succesen her fra France-Comte.
Hold jer for guds skyld fra finansloven. Forestil jer Ole Sohn med indflydelse på projektet - GYS!
Foreslå PostDanmark at de udgiver et frimærke med overpris a la velgørenhedsmærker som går ubeskåret til CCS, så beholder I uafhængigheden.
05. jun 2011 kl 18:20
CS og statsstøtte
Jeg kan nu ellers fint se CS få statsstøtte fra Undervisningsministeriet eller Videnskabsministeriet, med et simpelt krav om at de tager rundt på folkeskoler og/eller gymnasier og fortæller om deres projekt.
Politikerne taler jo ofte om at der skal gøres noget for at lokke flere til at søge ind på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, så et projekt som dette vil da være oplagt at støtte som en del af promoveringsarbejdet.
Re: Allerede hjælp
PHK:
"Out of program" er når DARPA læser aviser og beslutter sig til at nogen har fat i noget rigtigt.
Wohow! Wovow! Wovovow!!!
I mange sammenhænge kan man gribe sig selv i at ryste på hovedet af den måde USAnere griber tingene an.
Men hvis det virkelig passer at DARPA følger med i verden omkring sig, og rent faktisk agerer på ting der kunne virke interessante for deres mission, så er de milevidt foran os danskere, hvor "not invented here"-syndromet hersker.
Automatikreaktionen her i DK er at kalde andre for... mindre heldigt stillet mht begavelse - og så bruge det som løftestang til enten at udpege alverdens ulykkers årsag, eller promovere sig selv som den mest fantastiske faggruppe siden skiveskåret rugbrød :-)
Re: Raketvidenskab
Du overser et antal profylaktiske medicinske fordele.
F.eks giver det helt klart gnavne gamle mænd noget at hidse sig op over, så deres hjertekar system får lidt motion.
Man må håbe at den næste raket også formår at få blodet helt op til hjernen
- en IT-uddannet som ekspert i lægevidenskab?
Jeg bemærker kun et par sure opstød hist og her, måske fordi ingen kan pege på et eneste punkt, hvor den danske rakte kan bruges til noget
fornuftigt - bortset fra at bruge en masse ressourcer på en hobby.
I øvrigt vil blodet ikke stige til hovedet ved en raketopsendelse, men løber ned i benene. Derfor har piloter trykdragter på
Fint nok at man bruger en rasende masse energi på at sende noget op, der falder ned kort tid efter. Den præstation vil jeg sætte i klasse med det formålsløse CO2-svineri at køre rundt og rundt i 24 timer til ingen verdens nytte.
Ethvert projekt af denne størrelse burde have et CO2-regnskab og et perspektiv for, hvad man vil med projektet på længere sigt.
06. jun 2011 kl 10:36
Re: Raketvidenskab
I øvrigt vil blodet ikke stige til hovedet ved en raketopsendelse, men løber ned i benene. Derfor har piloter trykdragter på
for nu at fluekneppe en regnfuld dag. Det komem vel an på hvordan man opholder sig i rumskibet. Feks ligger de ned i Apollo og også i rumfærgen, men korrekt at i det danske rumskib sidder man nærmest op hvis man ikke vender enden opad ;-)
Re: Raketvidenskab
I øvrigt vil blodet ikke stige til hovedet ved en raketopsendelse, [...]
Det var nu ikke hovedet på astronauten, men på det sure gamle mænd der ikke kan se nogen værdi i at CS' projekt.
Øget blodtilførsel til hjernen burde få dem til at tænke bedre.
Poul-Henning
06. jun 2011 kl 11:40
Re: Raketvidenskab
Ethvert projekt af denne størrelse burde have et CO2-regnskab og et perspektiv for, hvad man vil med projektet på længere sigt.
Uha ja, tænkt hvis vi brugte penge og tid på noget der ikke på forhånd var helt specifikt defineret med en plan for kommerciel udnyttelse.
Det er fuldstændig som grundforskning, håbløs spild af tid at prøve noget nyt bare fordi man kan, lad os straks afskaffe det.
Nå, men for at droppe ironien et øjeblik, synes jeg altså det er meget svært IKKE at få øje på en hel række fantastiske perspektiver i de herrers projekt. Opsendelsen af CubeSats ligger lige til højrebenet når det første mål er nået f.eks. Sikke en trumf hvis det bliver muligt i højere grad for ingeniører under uddannelse at få frugten af deres projekter testet i rummet, for slet ikke at snakke om den åbning der evt. ville komme i helt privat hobby-regi.
I dag koster det omkring $40.000 at få sin fine lille 10x10x10 med på en af de store drenges flyveture, så der er rig mulighed for konkurrence :)
06. jun 2011 kl 11:41
Re: Raketvidenskab
Jeg bemærker kun et par sure opstød hist og her, måske fordi ingen kan pege på et eneste punkt, hvor den danske rakte kan bruges til noget fornuftigt - bortset fra at bruge en masse ressourcer på en hobby.
Når nu ikke PHK lige har lyst til at svare på dine egne lidt sure opstød...:
Du overser muligvis alle de "fornuftige og brugbare" rumprogrammer der så vidt jeg ved startede med "ubrugelige" suborbitale flyvninger. Hvis CS fortsætter, selv efter de har skudt Peter en smut ud i rummet, kunne Danmark i sidste instans ende med at have muligheden for stikke ting ud i kredsløb under egen kraft. Og det i en non-profit hobby-virksomhed, financieret af frivillige donorer.
Galskab? Umulige drømme? Måske. Men jeg ved også at de kære raketbyggere har luftet muligheden, i fald det lykkedes at få Peter derud og hjem igen.
Så helt uden direkte praktisk anvendelse ender det måske ikke engang med at være.
Men man skal heller ikke undervurdere den gavnlige effekt af den inspiration det giver for mange at se hvad der kan lade sig gøre for en gruppe håndværkere med noget viden og gåpå-mod :)
Fint nok at man bruger en rasende masse energi på at sende noget op, der falder ned kort tid efter. Den præstation vil jeg sætte i klasse med det formålsløse CO2-svineri at køre rundt og rundt i 24 timer til ingen verdens nytte.
Ethvert projekt af denne størrelse burde have et CO2-regnskab og et perspektiv for, hvad man vil med projektet på længere sigt.
Dette enkelte projekts CO2-udslip tror jeg end ikke registrerer sig som et enkelt *blip* nogen steder overhovedet. Dér hvor man kan gøre en rigtig forskel for forurening, er nok mere i nedsættelse af udslip fra almen-brugte teknologier. Du ved: Net-strøm, biler, fly, skibe, osv. Jeg kan ikke helt se hvilken gavn det ville gøre at køre millimetermål på et enkelt raketprojekt. Måske hvis det gik hen og blev en hel industri...
Det overflødige - det eneste nødvendige!
@ Per
»Cest le superflu qui est le nescessaire« (Det er det overflødige, som er det nødvendige), som Voltarie har sagt det.
Et menneske uden ønsker eller drømme om at hæve sig og sine over sit biologiske behov, er et menneske i totalt forfald - et menneske på grænsen til selvmord.
- Det er også grunden til, at de mange afskygninger af grupper, der hader den vestlige kultur, ikke kan lykkes, når de mener, væksten er "arvesynden". - Og derfor bliver man ikke lykkelig på overførselsindkomst.
Jeg forstår dig imidlertid meget godt.
Hele mit liv som landmand har jeg været drevet af nøjagtigt det samme engagement i processen og indlæringen, som driver Peter Madsen - og jeg kender ingen andre erhverv, hvor det er så typiskt for sine udøvere, som i landbruget.
Paradoksalt nok bliver landmænd i Danmark mere end nogen anden erhvervsgruppe beskyldt for at "ødelægge" landet af ren kynisme og grådighed. - Samtidigt hører man dagligt, at de kun er en belastning for GDP.
- Derfor forstår jeg godt dit behov for at gøre opmærksom på, at CS-projektet - der jo aldrig møder kritik - på alle måder "fortjener" den kritik i modsætning til landbruget.
Det er jo et paradoks at netop dansk landbrug er mere udsat for denne kritik, end landbruget i noget andet land. Et paradoks fordi, Danmark er det eneste land, hvor landbruget er gået forrest på vejen mod et moderne velstandssamfund. - Ja og måske vigtigst og mest positivt:
Fordi denne professionalisering og effektivisering ikke skete ved stordrift - men derimod ved samarbejde i andelsselskaber af små enheder, hvilket har bevirket, at Danmark - trods et af de rigeste lande - er det land, hvor velstanden er jævnest fordelt.
Grundene til dette paradoks er nok mange, men mon ikke hovedgrunden ligger netop i denne særegenhed. - Den danske bonde var faktisk i mange år den dominerende økonomiske overklasse - og sådanne bliver mobbet i Danmark.
Mvh Peder Wirstad
06. jun 2011 kl 14:01
Viceværter / sygeplejesker
Jeg ved ikke noget om de der viceværter, men jeg kan bekræfte at samtlige sygeplejersker på Rebild kommunes plejehjem skal møde i Støvring ved arbejdets begyndelse, for så at køre til de plejehjem hvor de holder til / områder som de kører rundt i.
Samme procedure når vagten er omme.
Og eftersom Støvring ligger i udkanten af Rebild kommune, betyder det 80 km ekstra kørsel om dagen, for nogen.
06. jun 2011 kl 15:09
Konforme danskere!
@Per: Du lader åbenbart til helt at have tabt sansen for, hvad der kan fascinere kommende generationer af ingeniører og andre teknikglade mennesker. Jeg håber ved gud ikke du har nogen som helst kontakt til unge, modtagelige mennesker i dit daglige virke...
Jeg er i den grad imponeret over "Raket-Madsen & Co."'s bedrifter - og er af den opfattelse, at de burde betænkes med en pæn årlig ydelse, gerne på finansloven som "kunstnerstøtte" eller hvad man nu kan pakke det ind under! Hvor der er vilje, er der vej - især opad ;-)
Re: Raketvidenskab
Fint nok at man bruger en rasende masse energi på at sende noget op, der falder ned kort tid efter. Den præstation vil jeg sætte i klasse med det formålsløse CO2-svineri at køre rundt og rundt i 24 timer til ingen verdens nytte.
Per HH,
Du må vel referere til den gang i foråret, hvor en flok bønder kørte fra Jylland til Christiansborg i deres traktorer for at protestere over et eller andet.
Jeg kan nu ikke huske, at du havde nedsættende bemærkninger om CO2-svineriet i den anledning.
For at være lidt smålig, så formoder jeg at den diesel, som blev brugt i den anledning kommer på deres gårdes almindelige regnskab, så vi andre skal være med til at betale for "svineriet".
- Søren
Re: Raketvidenskab
@Søren
Du må vel referere til den gang i foråret, hvor en flok bønder kørte fra Jylland til Christiansborg i deres traktorer for at protestere over et eller andet.
- det var nogle landmænd - kald dem bare bønder, det lyder ligesom mere nedladende - der brugte nogle ressourcer på et projekt i at overleve som erhverv - for at gøre opmærksom på nogle politiske uretfærdigheder.
Såvidt jeg husker så brokkede mange sig over at de snød med momsen - det kunne jeg dokumentere var forkert. Men det er korrekt at de anvendt en del dielseolie til formålet, som havde den tilsigtede effekt.
Som du kan se er det lidt langt imellem forslag til, hvad disse meget dygtige menneskers projekt kan bruges til - bortset fra at ødsle en masse energi væk til blot at sende lidt masse op i luften og retur. jeg havde håbet på lidt mere, for jeg kan jo have overset noget.
Jeg har efterlyst nogle perspektiver i at sende et hylster et par km op, hvorefter det falder ned igen. Et par forslag er kommet frem, blodet ryger op i hovedet, hvilket i følge bloggeren er sundt - desværre ryger det den anden vej, hvis astronauten ellers vendes rigtig.
Men ret beset er projektet ikke noget nyt - det minder lidt om at opfinde hjulet igen, det kunne sikkert på P-HK op i det røde felt at begejstring - fint nok.
Jeg er da i de anførte eksempler der også er ressourcespild uden tanke på forurening med mikropartikler, NOx og CO2.
Hvad er perspektivet med at sende Peter, Peder, Poul eller Henning en tur op i rummet - bortset fra at det har en stor underholdningsværdi? Det kan SAS pt. kan klare på en langt billigere måde.
Der er naturligvis en række innovative perspektiver i projektet, men hvilke?
Skal der sendes satelitter op à là Ørsted?
Mvh. Per A. Hansen
06. jun 2011 kl 20:59
Hurra for danske aktiviteter
@PHK
Kan ikke forstå hvorfor den altid kommer op at vende jantelov/udansk osv ?
Jeg tror stadig at "det på bloggen tavse flertal" glæder sig på andres vegne når det lykkes for dem. Det gør jeg ihvertilfald.
@Per
Den der raket sviner ikke mere end min bil på et år. Under 2 tons brændstof og der ryger vel - for sammenligningens skyld - 2 tons brændstof gennem min bil om året. Mange unødige km til Berlin, Østrig, Norge osv osv. Men det glæder nok kun mig og mine nærmeste i modsætning til CS' aktiviteter.
Der er vist i runde tal 2 mio biler i Danmark. Hvis de hver bare bruger 1 tons brændstof om året svarer CS's røg og damp til nul og nix (kan ikke regne med brøker)
og kan vi så ikke komme videre ? :-)
06. jun 2011 kl 21:55
Re: Raketvidenskab
Fint nok at man bruger en rasende masse energi på at sende noget op, der falder ned kort tid efter. Den præstation vil jeg sætte i klasse med det formålsløse CO2-svineri at køre rundt og rundt i 24 timer til ingen verdens nytte.
Per HH,
Du må vel referere til den gang i foråret, hvor en flok bønder kørte fra Jylland til Christiansborg i deres traktorer for at protestere over et eller andet.
- Søren
Jeg gætter at der menes 24-timers løbet Le Mans, der afvikles i den kommende weekend.
Re: Hurra for danske aktiviteter
Jens,
Den der raket sviner ikke mere end min bil på et år. Under 2 tons brændstof og der ryger vel - for sammenligningens skyld - 2 tons brændstof gennem min bil om året. Mange unødige km til Berlin, Østrig, Norge osv osv. Men det glæder nok kun mig og mine nærmeste i modsætning til CS' aktiviteter
- du glemmer vist en række poster under fremstillingen og afprøvningen etc. etc.
Min pointe er den, at nytteværdien af en danske raket ikke er stor - jeg har ikke set et eneste bud på, hvad den kan bruges til.
Min holdning er den, at ressourcerne kunne bruges langt bedre.
Måske tager jeg fejl - men lad os få nogen bud på noget andet, end at sende en person op på en turisttur. Det er der intet perspektiv i.
@Christian,
ja - et rent orgie i CO2-udledning uden praktisk værdi - med adskillige dødsfald på sin kappe.
Mvh. Per A. Hansen
27. jun 2011 kl 00:32
Re: Hurra for danske aktiviteter
Jens,
Den der raket sviner ikke mere end min bil på et år. Under 2 tons brændstof og der ryger vel - for sammenligningens skyld - 2 tons brændstof gennem min bil om året. Mange unødige km til Berlin, Østrig, Norge osv osv. Men det glæder nok kun mig og mine nærmeste i modsætning til CS' aktiviteter
- du glemmer vist en række poster under fremstillingen og afprøvningen etc. etc.
Min pointe er den, at nytteværdien af en danske raket ikke er stor - jeg har ikke set et eneste bud på, hvad den kan bruges til.
Min holdning er den, at ressourcerne kunne bruges langt bedre.
Måske tager jeg fejl - men lad os få nogen bud på noget andet, end at sende en person op på en turisttur. Det er der intet perspektiv i.
@Christian,
ja - et rent orgie i CO2-udledning uden praktisk værdi - med adskillige dødsfald på sin kappe.
Mvh. Per A. Hansen
Per, helt ærligt:
Enten så troller du, eller også tilfører du de sidste dages hellige
Re: Hurra for danske aktiviteter
Per, helt ærligt:
Enten så troller du, eller også tilfører du de sidste dages hellige
- Lars - helt ærligt. Der er ikke et eneste forsøg på at nævne, hvad vi kan bruge rakétten til - efter et par minutters stigning falder den jo ned igen. Ren energispild.
Tag jer nu sammen og fortæl om de videre perspektiver, foreløbig har jeg kun hørt at Peter skal en tur op i atmosfæren engang, kan nogen fortælle, hvad kan kan udføre af fornuftige ting her - eller har jeg ret i at det er ren hobby?
Mvh. Per A. Hasnen
Log ind
- DTU, Campus
- Projektleder
- Rambøll
- Planner (Project Manager Assistant) til nyoprettet projektafdeling
- Mogens Pedersen, Nyborg A/S
- Erfarne ingeniører til havnebygning
- Siemens Wind Power A/S
- Technology Engineer, Mechanical Systems
- 4D Konsulenterne A/S
- MCP 6425: Configuring Windows Server 2008 Active Directory Domain Services
- Byggecentrum
- Successiv Kalkulation - i praksis!
- Dansk Konstruktions- og Betoninstitut
- G218 Skivebygninger og stabilitetsberegninger
- VIA University College
- Det digitale byggeri 6 uger hold 2
- Seneste nyt
- Mest læste
- Debatterede
- Tyske simuleringer afslører Concordia-kaptajns løgne
- Amerikanere tester benzinmotor uden tændrør
- 32 meter lange modulvogntog har kurs mod Danmark
- Kina vil øge den kunstige nedbør betydeligt
- Live-tv: Dragon-kapsel koblet til International Rumstation
- Launch Escape System og Den store Booster
- Se den 32 meter lange lastbil
- Revolutionerende byggesystem indstillet til Produktprisen
- Sådan laver man: En spade
- Hvert femte trafikstyrede lyssignal har fejl – bilister spilder tiden
3
DEBAT »
- 3
- 57
- 53
- 36
- 11
- 71
- 18
- 112
- 13
- 120
