Lykønskninger strømmer ind fra international rumforskning
Tidligere kollega og dansk rumlæge ønsker tillykke fra Nasa. Dansk astrofysiker og fransk rumfartsekspert er imponerede. Måske kan danskerne ende med at rådgive Nasa.
Multimedia
Galleri:
Se billeder fra dagens affyring
Video:
Gense rakettens opstigning her
Ing.dk får hjælp fra satellitfirma
Tema
Live-dækning af raketopsendelse
Læs også
-
Amerikansk raketbygger: Raketten vil flyve længere væk end planlagt
-
Dansk astronaut: Vil gerne prøve CS-raket - når den er pålidelig
Læs mere om
Den danske rumlæge Peter Norsk, der nu arbejder ved Johnson Space Center med astronauternes helbred, er imponeret over Copenhagen Suborbitals succes i dag.
»Godt gået her fra Johnson Space Center, Houston. Det er imponerende – også at der ikke er een offentlig krone i projektet.«
Peter Norsk tror på, at det danske projekt kan nå langt.
»Jeg vil kun opfordre til at de fortsætter, for fremtiden inden for rumfart, specielt bemandet, er inden for det private område,« siger han og fortsætter:
»Her hos NASA er fremtiden en privatisering af bemandede fartøjer, og måske det danske rakethold her vil kunne levere specialviden angående billiggørelse og effektivitet, når det gælder visse procedurer og delsystemer.«
Tillykke til Danmark fra Nasa
Ved Johnson Space Center er også Kristian von Bengtsons gamle rumkollega, industridesigner Evan Twyford, imponeret.
»Conratulations Copenhagen Suborbitals and Congratulations Denmark!«
Lyder det fra en glad rumentusiast.
»Jeg er meget stolt af holdet og vil sende dem mine lykønskninger med den succesfulde opsendelse. Jeg ved, at de vil fortsætte med at forbedre på systemerne, men jeg mener, at dette er en fantastisk succes for Danmark og for rumfartsindustrien som helhed.«
Evan Twyford venter nu spændt på danskernes næste skridt.
»De har arbejdet så hårdt på dette projekt, og jeg er glad for at se alt deres hårde arbejde betale sig. Projektet er særligt imponerende i betragtning af budgettet, omfanget af operationen og størrelsen på holdet,« siger han og fortsætter:
»De har opnået så meget på kort tid med begrænsede ressourcer, og jeg er spændt på at se hvad de gør som det næste!«
Læs også: Nasa-kolleger: Stolt af at kende fantastiske danskere
Inspirerende forbillede
Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium jublede live hos TV2 News, da raketten steg til vejrs.
Han siger til Ing.dk:
»Det var helt fantastisk at se HEAT-1X Tycho Brahe 1 gøre det den var bygget til: at flyve! Det er en overbevisende demonstration af, at dygtige, dedikerede mennesker kan alt hvad de sætter sig for!«
Han mener, at det er det første skridt mod det endelige mål: at Copenhagen Suborbitals sender Peter Madsen ud i rummet.
»Stort tillykke til Kristian og Peter og alle andre, der har knoklet for at nå hertil - og held og lykke med at komme videre. I er et inspirerende forbillede for alle, der viser, at man kan, hvad man vil - og have det sjovt imens!«
Læs også: Hele verden følger dansk raketopsendelse
Håber de vil fortsætte
Jouke Hijlkema, der arbejder med hybrid fremdrift ved det franske rumfartslaboratorium Onera, er også imponeret over danskerne.
»Det er meget vigtigt for alle, at se at privat finansierede og styrede projekter som dette kan fungere. Men så vidt jeg kan se, er det for tidligt at konkludere, at dette var proof of concept.«
Han vil meget gerne kigge på dataene for at se hvilke realistiske mål, der kan nås.
»Ud fra hvad jeg se på optagelserne er forbrændingen meget ustabil og det har helt sikker indflydelse på svingninger i trykkraften. Og jeg tror dummyen oplevede ret store accelerationer,« siger han og fortsætter:
»Men jeg er imponeret og håber de vil fortsætte det gode arbejde.«






