/rumfart

Jubel i USA: It was amazing!

Peter Madsen havde ikke overlevet, hvis han havde været om bord denne gang, mener amerikansk raketbygger. Han tror dog på, at det her giver energi til alt det arbejde, der venter.

Multimedia
Heat 1X-Tycho Brahe Galleri: Se billeder fra dagens affyring
Billede Video: Gense rakettens opstigning her
Ing.dk får hjælp fra satellitfirma

De danske satellitspecialister i Thrane & Thrane hjælper Ingeniøren med den kommende livedækning af raketaffyringen. Selskabet har stillet den maritime satellitløsning "SAILOR 250 FleetBroadband" til rådighed, som er installeret på Hjortø, så vi kan sende live fra kontrolskibet, når det går løs.


Tema

Dansk rumraket

Live-dækning af raketopsendelse


Læs også

Læs mere om

Af Mette Buck Jensen, fredag 03. jun 2011 kl. 18:40

»It was amazing! Tillykke til alle, der gjorde opsendelsen mulig.«

Sådan lyder første reaktion fra Ben Brockert, der lever i Texas i USA og bygger raketfatøjer for Armadillo Aeropace.

»Det var en meget kraftig acceleration på grund af den lille last af brændstof og iltningsmiddel. Et menneske ville have siddet godt fast i sædet. Motoren pulserede noget ligesom i de statiske test og raketten fløj en smule i en spiral, hvilket skader ydeevnen.«

Han ville gerne have set burnoutet samt da rumskibet og raketten delte sig, så han håber, at der kommer flere videoer online.

Peter Madsen havde ikke overlevet
En menneskelig passager ville ikke have overlevet sammenstødet med vandet, mener Ben Brockert.

»Faldskærme er svære på ting, der kan flyve hurtigt og er tunge. Hvis jeg skulle flyve i kapslen ville jeg springe ud og dale ned med en faldskærm på ryggen med bevist pålidelighed.«

Han henviser til, at Yuri Gagarin gjorde dette ved hans flyvning, hvor han sprang ud af kapslen før den nåede jorden. Nogle gør meget gerne dette hele vejen fra 100 km – de kalder det rumudspring. Men så kræver det en rumdragt, der kan være dyrere end rumskibet.

Håber på mange donationer
De har stadig meget arbejde, der skal udføres på motoren, rumskibet og redningen, understreger Ben Brockert.

»Men at have en succesfuld opsendelse giver energi til en masse arbejde, og vil forhåbentlig give CS masser af donationer,« siger han og fortsætter:

»Lige meget hvad der sker i fremtiden var det at opsende en raket af den størrelse en kæmpe bedrift. Det er kun blevet gjort få gange af ikke-statslige grupper. Vejen er aldrig så glat som man havde håbet. Der vil være tilbageskridt i fremtiden, men de vil fortsætte med at gøre fremskridt.«



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.