Smart idé halverede energitabet fra solceller
En tysk ingeniør har fået Fraunhofer-prisen for en teknisk løsning, som var så simpel, at eksperterne måbede. Den fik energitabet fra solceller til at falde fra 4 til 2 procent - en verdensrekord.
Ingeniøren Heribert Schmidt fik pludselig et indfald, som gjorde solcelle-invertere meget mere effektive. Ideen var så enkel, at det kun tog ham nogle minutter at realisere den i en inverter fra laboratoriet. (Foto: Dirk Mahler)
Læs også
-
Pilotprojekt på Bornholm skal gøre solceller til kraftværker
-
Masseproduktion af effektive solpaneler på vej i Sønderjylland
-
Solceller direkte i stikkontakten er alt for besværlige til Danmark
-
Danske regler blokerer for billig og nem tilslutning af solceller
Læs mere om
Dokumentation
Udnyttelse af solenergien fra solceller blev langt mere effektiv. Den sprang fra 96 procent til 98 procents effektivitet, takket være en pludselig, lys idé fra dr. Heribert Schmidt, som arbejder på Fraunhofer Instituttet i Tyskland.
Derfor bliver han nu tildelt Joseph von Fraunhofer-prisen som anerkendelse for fremragende videnskabeligt arbejde med en praktisk anvendelse.
»Ideen opstod på få minutter,« fortæller Heribert Schmidt i en pressemeddelelse.
I sit arbejde med solenergisystemer gik han nemlig ofte og spekulerede over, hvordan man kunne forbedre konverteringen af solcellernes jævnstrøm til lysnettets vekselstrøm. Og pludselig kom en løsning til ham som et lyn, der slog ned.
Han skyndte sig hen i laboratoriet og hentede en solcelle-inverter, loddede nogle få nye komponenter i, justerede styringen - og vips, så var energieffektiviteten øget med de nævnte 2 procent. Så han kunne straks forvisse sig om, at ideen virkede.
Fra idé til demonstration på minutter
Det var i 2002. Teknikken blev patenteret og fik navnet HERIC-topologi. Senere blev den forbedret i samarbejde med firmaet Sunways i byen Konstanz i Tyskland, og så nåede effektiviteten op på 99 procent.
En enkeltfaset solcelle-inverter bestod dengang af forholdsvis få komponenter, siger han i pressemeddelelsen. Først er der en kondensator, som samler en ladning elektroner op fra solcellen. Derpå kommer fire halvleder-afbrydere, som hakker jævnstrømmen op i små bidder. Og til sidst er der en induktion, som omdanner den afbrudte jævnstrøm til en perfekt sinus-formet vekselstrøm.
Men Heribert Schmidt vidste, at hovedparten af de oprindelige fire procents energitab stammede fra strøm, der løb den forkerte vej fra induktoren til kapacitoren. Så hvis man bare kunne bremse den, så...
Og da var det, ideen slog ned i ham. Man kunne jo bare afbryde kredsløbet mellem de to komponenter, så ville det problem være løst. Og det kunne gøres med et par ekstra komponenter fra skuffen.
Heribert Schmidts løsning er ikke beskrevet i detaljer i pressemeddelelsen. Men et lille gæt kunne være at afbryde på et godt tidspunkt i induktionsfasen, måske med en transistor eller en tyristor.
Hans løsning var nemlig så simpel, at selv eksperter var forbløffede.






