Ben Brockert, der bor i Texas i USA og bygger raketfatøjer for Armadillo Aeropace, fulgte med på Ing.dk ved sidste danske opsendelsesforsøg og ser også frem til dette forsøg.

Så han vil helt sikkert stå tidligt op og også følge med denne gang. Han er især spændt på, hvordan raketten vil flyve.

»Med den flydende platform og kun aerodynamisk styring, forventer jeg, at denne her raket vil flyve længere væk fra opsendelsesplatformen end de ønsker.«

Han er derfor enig i deres videre planer inden for kontrolleret styring af raketten.

»Jeg ved, at de med tiden vil have noget styring på raketten, så den vil flyve lige, og at de arbejder på det. Men det er en større udfordring end først antaget, og det kan være svært for CS at nå med deres mål om absolut enkelhed,« påpeger han og uddyber:

»Min forståelse er, at de kigger på styrende finner til styring i atomsfæren og kolde gasjets i rummet. Det er en god løsning, som jeg også selv ville vælge. Det er vanskeligt at lave kardanled i en hybridmotor, så de har ikke mange valgmuligheder.«

Læs også: Amerikansk raketbygger: Dansk raket mere sikker til rumturisme end Virgins

Men han er ikke helt enig i deres valg af motor.

»Jeg bryder mig egentlig ikke om hybridmotorer, da de næsten aldrig virker så godt som håbet. Da de lavede vokshybrider var ydeevnen halvt så stort som det teoretiske maksimum - en god amatørindsats skulle give mere end 90 procent,« siger han, men tilføjer:

»Men så igen - de er begyndt at kigge på motorer, der kører på flydende brændstof, og starter med en lav ydeevne for at gøre det nemmere. Men enhver forbedring i ydeevne øger også kompleksiteten.«

Prøv igen næste dag
Ben Brockert håber dog meget at se raketten i luften denne gang.

»Hvis de får problemer med opsendelsen, håber jeg, at de denne gang prøve igen næste dag og ikke venter endnu et år med at opsende den.«

Og han kender godt til udfordringerne ved at skulle opsende en raket langt fra hjemmebasen.

»Hos Armadillo Aerospace sender vi også vores raketter op langt hjemmefra - i New Mexico, der er en 12 timers køretur væk. Man tester så meget som muligt derhjemme for at sikre, at det vil virke når man når frem. Men selv da, er man nødt til at være overforberedt og basalt set medbringe så meget som muligt hjemmefra.«

Svært at få folk i rummet
Amerikaneren håber at komme til Danmark og se en af de fremtidige opsendelser, fortæller han. Og måske bliver han med tiden også nødt at lære dansk, så han kan følge med i CS’s blog uden Google-oversættelser, joker han.

Men om det ender med den ultimative succes med Peter Madsen som dansk astronaut er han ikke overbevist om.

»Hvorvidt de får Peter ud i rummet afhænger af udholdenhed og noget held. Der har været flere initiativer som minder om CS’s - blandt andet Canadian Arrow, der aldrig fløj med nogen. Alle de selskaber, der planlægger at flyve folk for penge er stadig noget tid fra at få det til at ske - og de har endda har arbejdet på det meget længere end CS. Det er en større udfordring, end det ser ud til.«