/forskning

Atomforureninger kan mindskes ved at bage atomaffaldet

Giftige skyer med radioaktivt jod, der blæser hen over andre lande, kan forhindres med en ny lagringsteknologi, som bager luftarten ind i et fast materiale.

Af Kent Krøyer, mandag 06. jun 2011 kl. 06:44

Risikoen for radioaktive forureninger efter atomulykker som ved Fukushima i Japan for tre måneder siden og ved Tjernobyl for 25 år siden, kan reduceres betragteligt. Det kan ske med en nyopfundet indkapslingsmetode til den radioaktive luftart jod.

Metoden, der er udviklet af et forskerhold på University of Sheffield i England, går ud på at bage en blanding af jod-forbindelser i mikrobølgeovne, så resultatet bliver en fast klump, der holder på joden. Og så kan den opbevares sikkert.

Professor Neil Hyatt, som har ledet forskerholdet, siger:

»Hvis man ikke immobiliserer joden fra det brugte atombrændsel, så slipper det ud, hvis der går hul på de forseglede beholdere. I øjeblikket frigives jod-129 direkte i det irske hav på grund af genvinding af atombrændsel på atomkraftværket Sellafield, og det var betydelige mængder jod, der kom ud i havet ved Fukushima-værket i Japan.«

Jod-129 har en halveringstid på knap 16 millioner år, så stoffet udgør en væsentlig risiko for mennesker i lang tid, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Den radioaktive isotop jod-131 slap ud i luften i stort omfang både i Fukushima og Tjernobyl, og det gjorde det også under atomprøvesprængningerne i 1950'erne. Stoffet har det med at sætte sig permanent i skjoldbruskkirtlen, især hos børn og unge. Den konstante stråling fra jod-131 inde fra kroppen øger derefter børnenes risiko for kræftsygdomme.

Jod kan slippe ud
Den radioaktive luftart er et affaldsprodukt ved energifremstillingen i atomkraftværker, og normalt bliver det gemt i forseglede beholdere under tryk. Men hvis de går i stykker, slipper joden ud i atmosfæren.

Med den nye teknik bliver stofferne bly-jodid, bly-oxid og vanadium-oxid bagt sammen til en fast klump. Det sker ved opvarmning med mikrobølger. Det lader sig gøre, fordi vanadium er vældig godt til at absorbere mikrobølger med en frekvens på 2,45 GHz. Dermed bliver stofferne varme og reagerer med hinanden – resultatet bliver den kemiske forbindelse Pb5(VO4)31.

Fidusen er, at den færdige klump Pb5(VO4)31 ikke kan absorbere mikrobølger. Og så kan klumpen ikke blive så varm, at joden frigives som en luftart.

Metoden er simpel, billig og hurtig, og den foregår ved atmosfærisk tryk. Og den kan anvendes under et ulykkesscenario, siger professoren i pressemeddelelsen.



06. jun 2011 kl 08:03

jesper thusgaard

Hvordan...

... får man hele Fukushima ind i en microbølge lige efter en Tsunami? Og hvor skal man få strømmen fra, når den er afbrudt?

Eller er der en detalje jeg overser?


06. jun 2011 kl 08:07

Rolf Hansen

Jod-129...

Når et radiokativt stof har en halveringstid på omkring 16millioner år, så udgør det altså ikke rigtigt nogen risiko for mennesker, fordi det er ekstremt lidt radioaktivt.


06. jun 2011 kl 08:11

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Jod-129...

Når et radiokativt stof har en halveringstid på omkring 16millioner år, så udgør det altså ikke rigtigt nogen risiko for mennesker, fordi det er ekstremt lidt radioaktivt.

Fejl.

Jod ophobes i skjordbruskkirtlen og øger risikoenfor kræft dramatisk.

Det er derfor man netop udleverer jod-tabletter i forbindelse med udslip fra atomreaktorer.

Poul-Henning


06. jun 2011 kl 09:21

avatar

Henning Sørensen

Re: Jod-129...

Når et radiokativt stof har en halveringstid på omkring 16millioner år, så udgør det altså ikke rigtigt nogen risiko for mennesker, fordi det er ekstremt lidt radioaktivt.

Hvad er den biologiske halveringstid, hvis man giver jodtabletter til dem, der har fåer ophobet iod 129 (og iod131) i skjoldbrudskirtlerne? Ved iod 131 skal man reagere hurtigt, men ved iod 129 har man formentlig relativt god tid.


06. jun 2011 kl 09:49

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Jod-129...


Hvad er den biologiske halveringstid, hvis man giver jodtabletter til dem, der har fåer ophobet iod 129 (og iod131) i skjoldbrudskirtlerne? Ved iod 131 skal man reagere hurtigt, men ved iod 129 har man formentlig relativt god tid.

Biologisk er der ingen forskel på de to, jodet ophobes og bliver der indtil kroppen har brug for det.

Jodtabletterne forsøger så at sige at "fylde tanken" så kroppen ikke optager yderligere jod, men der er bivirkninger ved det, så det er ikke noget man gør uden videre.

Det er klart at der er en forskel i hvor stor radiologisk skade I129 og I131 gør, jvf. deres respektive halveringstider, men det betyder ikke at man bare kan se bort fra I129, tværtimod: I131 fra et udslip kan man udlevere jodpiller og glemme alt om et par uger senere. I129 bliver man nødt til at holde rede på flere tusinde år.

Poul-Henning


06. jun 2011 kl 10:08

Hans Henrik Hansen

Faseforskydning?


Det kan ske med en nyopfundet indkapslingsmetode til den radioaktive luftart jod

- siden hvornår er jod blevet en '(radioaktiv) luftart'??


06. jun 2011 kl 10:16

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Faseforskydning?


- siden hvornår er jod blevet en '(radioaktiv) luftart'??

Siden det fik et gasmætningspunkt over ca. -12°C ?

Jod sublimerer (fast->gas) over -12°C og har et mætningspunkt omkring 30-50 Pa ved stuetemperatur.

Jod i gasform har en meget flot violet farve.

Poul-Henning


06. jun 2011 kl 10:40

avatar

Henning Sørensen

Re: Jod-129...

Biologisk er der ingen forskel på de to, jodet ophobes og bliver der indtil kroppen har brug for det.

Jeg er godt klar over at der ikke er forskel i biologisk halveringstid på isotoper i al almindelighed, men det besvarer jo ikke mit spørgsmål. Hvor stor er den biologiske halveringstid? Det er ikke sikkert, at den er større ved at give ikke radioaktiv iod. Måske er den større ved at udsulte kroppen for iod, så man får brugt den radioaktive iod først?


06. jun 2011 kl 10:43

Hans Henrik Hansen

Re: Faseforskydning?


Siden det fik et gasmætningspunkt over ca. -12°C ?

Jod sublimerer (fast->gas) over -12°C og har et mætningspunkt omkring 30-50 Pa ved stuetemperatur.

- hmm...iflg. denne artikel ('Physical properties'):

http://en.wikipedia.org/wiki/I...dine

er fasen 'fast'. Jeg forstår ikke (helt), hvad du mener med '(gas)mætningspunkt' - men det ser ud til, at damptrykket er af den angivne størrelsesorden {afhængigt af din stuetemperatur! :)}


06. jun 2011 kl 10:58

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Jod-129...


Hvor stor er den biologiske halveringstid?

Det afhænger tilsyneladende af din alder: Når først joden er optaget bliver den for alle praktiske formål i din krop til du dør.

Det er formodentlig derfor skader fra radioaktivt jod er meget større på børn og teenagere end på voksne og endnu mindre på oldinge.

Der er folk i branchen der mener at jodpiller kun bør/behøver at blive uddelt til børn og unge.

Poul-Henning


06. jun 2011 kl 11:11

Martin Andersen

Re: Faseforskydning?

Uden at kende de præcise tal for jod (eller vand for den sags skyld), så vil jeg da lige nævne, at is også fordamper, hvilket svarer til, at jod går fra fast form til gas. Dette gør blandt andet, at man kan hænge tøj til tørre udendørs i frostvejr.

Men da luften "hurtigt" bliver mættet af vandmolekyler i frostvejr, så skal det helst blæse lidt, hvis ikke tørringen skal tage for lang tid.

Tilbage til jodet:
Det fordamper også direkte fra fast form selvom det ikke er i nærheden af sit smeltepunkt, så længe luften omkring ikke er mættet.

Mvh.
Martin


06. jun 2011 kl 11:42

Hans Henrik Hansen

Re: Faseforskydning?


Det fordamper også direkte fra fast form selvom det ikke er i nærheden af sit smeltepunkt, så længe luften omkring ikke er mættet

- jovist, men dette gælder jo (i princippet) alle faste/flydende stoffer (omendskiøndt med kraftigt varierende tempo!)?
Så med en sådan tilgang kunne vel tillige vand (eller rödvin) beskrives som 'luftarter'?? :)


06. jun 2011 kl 12:18

Rolf Hansen

Re: Jod-129...

Fejl.



Jod ophobes i skjordbruskkirtlen og øger risikoenfor kræft dramatisk.



Det er derfor man netop udleverer jod-tabletter i forbindelse med udslip fra atomreaktorer.



Poul-Henning

Det er vist dig der er en fejl.

Du vil altid ophobe lidt radioaktivt jod i skjoldbruskkirtlen ganske naturligt da der også findes jod-129 isotoper naturligt sammen med stabilt jod. Men eftersom at jod-129 har en halveringstid på 16millioner år er det stadigvæk meget lidt radioaktivt og den frigivne stråling vil selvom det er koncentreret i skjoldbrusk kirtlen, være så lille at det ikke har nogen målbar betydningen eller risiko og da slet ikke sammenlignet med de andre naturlige radioaktive isotoper vi indtager og ophober.

Det er en anden historie med jod-131 pga. dets lave halveringstid og derfor meget større aktivitet.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.