/elektronik

Effektiv minesøger kombinerer fire typer mikrosensorer

DTU Nanotech udvikler minesøger med blandt andet en mikrokogeplade og en mikrovippe.

Af Eskil Sørensen, søndag 05. jun 2011 kl. 09:00

Hvis der gemmer sig en mine i jorden, er der stor sandsynlighed for, at man finder den med minesøgeren Xsense, som forskere på DTU Nanotech er i gang med at udvikle. Den gør nemlig brug af fire mikrosensorer samtidig.

DTU-forskerne benytter sig af fire radikalt forskellige principper i de fire sensorer for at øge minesøgerens effektivitet, forklarer professor Anja Boisen, DTU Nanotech, som står i spidsen for projektet.

»Man har længe forsøgt at optimere én sensor til at finde miner. Men vi prøver at kombinere de fire metoder for at opnå større pålidelighed,« siger hun.

Fire metoder kombineres

»Den første sensor bruger kalorimetri. Man indfanger stofferne og varmer dem op på en mikrokogeplade. Der sker en meget lille afbrænding, som frigiver varme. Vi måler, hvor stor varmemængden er, og ved hjælp af smeltepunkt kan vi se, hvilken type sprængstof, der er tale om,« fortæller Anja Boisen.

Den anden sensor bruger molekyler, som skifter farve, når de kommer i kontakt med sprængstoffer, såkaldt kolorimetri. DTU Nanotech har fået leveret nogle specielle molekyler til formålet fra Kemisk Institut ved Syddansk Universitet.

Den tredje metode er SERS, Surface Enhanced Raman Spectroskopi, som går ud på at lyse på en overflade og måle på det lys, man får tilbage igen.

»Det er en ret unik metode,« konstaterer hun.

Den sidste sensor er cantileverbaseret og gør brug af en mikrovippe.

»Vippen er belagt med molekyler, som binder sprængstof, og vi måler udbøjningen af vippen og dermed på, hvor meget sprængstof, der er til stede. Vi måler det med nanometers præcision ved hjælp af optikken fra en dvd,« forklarer Anja Boisen.

Forsvaret interesseret

Flere parter har vist interesse for den avancerede minesøger, blandt andet det danske forsvar. Men der mangler endnu noget udviklingsarbejde.

»Nu har vi fire mikrosensorer, og de virker alle sammen. De sidder på hver deres chip. Nu mangler vi at få dem koblet sammen og få lavet en kommunikation imellem dem,« fortæller Anja Boisen.

Det Strategiske Forskningsråd har støttet projektet med et 16,5 millioner kroner.



05. jun 2011 kl 17:03

Martin Mørch Munk

Smart!

Men nu er IEDer og ikke miner det største problem i bl.a. Afghanistan - Hvordan ville den løse problemet hvis ikke IEDens "pressure plate" er over/under/ lige ved siden af sprængstoffet?

Men det lyder til at være rigtig smart, men dog også meget kompliceret - måske for kompliceret til at de almene troppe på jorden kan bruge den?


07. jun 2011 kl 12:59

Kjeld Ole Bak

Minesøger?

Jeg må være lidt tungnem, men jeg kan ikke rigtigt forstå, hvordan man kan komme til at stege sprængstoffet, eller lyse på det, eller veje det eller whatever, når sprængstoffet må formodes at være lukket inde i en beholder af metal eller plastik gemt f.eks. under jordoverfladen. Det ville have klædt forfatteren at dvæle lidt mere ved den rent lavpraktiske del af udførelsen af målingerne. For jeg formoder ikke at Taleban er lige så venlige som Kemisk Institut ved Syddansk Universitet, at de udleverer små samples af deres sprængstof. Jeg har hørt om forsøg med planter, der skifter farve, hvis de gror lige ved siden af en landmine, men her må man vel formode, at der skal gå en vis tid før regnvand opløser lidt af sprængstoffet. Men hvordan har DTU Nanotechs metode en praktisk betydning?


07. jun 2011 kl 13:29

Jesper Kenneth Olsen

Re: Smart!

Vi fokusere mest på den grundlæggende teknologi nu og arbejder på at integrere sensorene så de kan virke sammen. Landminer ville være en start men når projektet kommer længere kan det måske udvides til en IED detektion. Der skal dog molekyler fra sprængstoffet hen til sensoren for at vi kan detektere så et næste skridt i udviklingen er en prekoncentrator der kan tage en stor luft prøve eller jord prøve og koncentrere partiklerne på sensorens overflade.

Målet er at det hele skal bygges ind i en boks der er nem at bruge for tropperne på jorden.


07. jun 2011 kl 13:33

Jesper Kenneth Olsen

Re: Minesøger?

Selv de bedste beholder vil lægge nogle molekyler efter lidt tid i jorden. Vi skal enten bruge lidt luft eller en lille jordprøve i nærheden for at kunne detektere noget. De enkelte sensore kan hurtigt måle få molekyler så de molekyler der er i luften omkring en landmine er nok til detektion. Vi arbejder mest på TNT/DNT detektion som er et udbredt sprængstof til landminer. Vi prøver dog at udvide hvad vi kan måle.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.