Atom-exit: Tyskland bliver et gasland
Analyse: Senest i 2022 trækkes stikket på Tysklands sidste a-kraftværk. Naboen mod syd stiler efter en fremtid med vedvarende energi - men vejen ind i det grønne paradis er frem for alt brolagt med gaskraftværker.
Læs også
-
Pris for nedrivning af tysk atomkraft: 40 til 65,5 mia. kroner
Læs mere om
Tysklands syv ældste kernekraftværker plus det uheldsramte a-kraftværk Krümmel i Nordtyskland kommer aldrig i drift igen. Værkerne er allerede taget fra nettet efter katastrofen i Japan, men nu lukkes de helt som konsekvens af den tyske regerings beslutning om at udfase kernekraften helt senest i 2022.
Med den øjeblikkelige lukning mister tyskerne med ét slag ca. 8,5 GW ud af de 90 GW kapacitet, der dækker landets elforbrug. Ét af værkerne får dog muligvis lov at fungere som reserve indtil år 2013 - i fald, at hårde vintre fører til et forstærket elforbrug, som ikke kan dækkes af fossilt baseret kapacitet.
De øvrige ni af landets 17 a-kraftværker afvikles frem til år 2021. De tre nyeste kan dog komme til at køre til 2022, såfremt der opstår forsyningsproblemer. Derefter vil Tyskland skulle klare sig helt uden de godt 20 GW, der hidtil er kommet fra kernekraft.
Men hvad betyder udfasningen for Tysklands fremtidige energiforsyning? Hvordan skal atomkraft en erstattes, og hvad kommer fornøjelsen til at koste? Ingeniøren giver her sit bud baseret på de forhåndenværende officielle udmeldinger og undersøgelser:
Fra 2013 afløses a-kraftværkerne af nye kul- og gaskraftværker, der skal levere op mod 10 GW, og som allerede er bestilt eller under opførelse.
'Vi er desuden nødt til at etablere yderligere 10 GW sikker kraftværkskapacitet frem til år 2020,' vurderer regeringen i en pressemeddelelse.
Ifølge Ingeniørens oplysninger vil behovet overvejende blive dækket af flere nye gaskraftværker. Således anbefaler regeringens ekspertråd, Ethikkommission, at der satses på 7,5 GW ekstra gaskraftkapacitet.
Eksperter fra Fraunhofer Institut for Vindenergi og energisystemteknik (IWES) er enige. De advarer om, at Tyskland kan komme til at mangle 4 GW, hvis a-kraftværkerne går fra nettet allerede i begyndelsen af næste årti - og foreslår at løse problemet med gas.
Tanken er, at en del af de ekstra værker kun skal producere strøm, når forbruget topper.
Lige som ekspertrådet har IWES' anbefalinger en stor vægt, for instituttet er med til at udforme de såkaldte 'Leitstudien' - langsigtede analyser for det tyske miljøministerium, som i flere år har præget regeringens energipolitik.
På basis af de hidtidige udmeldinger forventer fagfolk derfor også, at den forestående atomudfasning vil læne sig op ad to scenarier i det aktuelle Leitstudie 2010 (LS2010). Begge beskriver en situation, hvor Tyskland udfaser a-kraften omkring år 2024.
I givet fald vil landet mod syd på kort sigt investere i de nævnte kul- og gaskraftkapaciteter og bl.a. styrke satsningen på kraft-varme-kobling. Idet gamle anlæg afvikles, kommer kullet til at spille en mindre rolle i mikset.
På længere sigt skal de fossile energiformer langsomt glide ud af mikset og erstattes af vedvarende energi (VE). I LS2010 spås det, at VE kommer til at producere godt 227 TWh p.a. omkring 2020, svarende til 40 procent af tyskernes samlede forbrug. Regeringen er mere forsigtig og taler aktuelt om 35 procent.
Vindkraft ventes at blive en hjørnesten. LS2010 går ud fra kapaciteter på godt 46 GW i 2020. Desuden satses der i mindre grad på biomasse og vandkraft, herunder pumpekraftværker. Geotermi kommer ikke til at spille nogen nævneværdig rolle.
Solenergiens fremtid er endnu uvis. Ganske vist indikerer statistikker fra miljøministeriet, at solceller kommer til at stå for kapaciteter på godt 52 GW i 2020. Men det er i virkeligheden langt mere, end hvad der er behov for. Subsidierne til solceller har fået udviklingen til at løbe løbsk, så regeringen har forkyndt, at den vil skære større bidder af støtten.
LS2010 når op på, at Tyskland i 2020 kommer til at stå med 77 GW konventionel kapacitet og 16,6 GW sikker kapacitet fra VE. Dermed synes landet at nå op over de 90 GW, der er brug for. På kolde vinterdage ligger forbruget på godt 80 GW.
Skal planen om den grønne fremtid gå op, er det imidlertid en forudsætning, at tyskerne får etableret et fungerende elnet og energilagre. Ifølge det tyske energiagentur, Dena, skal der f.eks. opføres 4.500 km højspændingsforbindelser. Regeringen har meddelt, at den vil sikre udbygningen ved lov og samtidigt skyde godt 200 mio. euro i forskning på området.
Desuden har den planer om, at tyskerne skal op på at spare 30 TWh p.a., bl.a. ved større energieffektivitet. Erhvervsforskningsinstituttet GWS vurderer, at der her ligger potentielle investeringer på i alt 17 mia. euro.
Ifølge miljøministeriets beregninger kan prisen for energiskiftet løbe op på godt 167 mia. euro. VE-satsningen alene kommer til at koste omkring 136 mia., dertil kommer 10 mia. til en ny infrastruktur.
En del af investeringerne skal dækkes via EEG, den tyske miljølov, der i 2011 tilfører producenter af VE subsidier på godt otte mia. euro. Miljøministeriet forventer, at det beløb vil stige til 12 mia. i 2015 og derefter falde til godt ni mia. euro i 2020. Styrkelsen af gas og fastholdelsen af kul vil ligeledes føre til dyrere CO2-certifikater på mellemlangt sigt.
Begge faktorer vil givetvis kunne mærkes på elprisen i en længere periode - om end der er heftig diskussion om, hvor mange cent pr. kWh der præcis bliver tale om. Det synes også sikkert, at udbygningen af el-infrastruktur og en forbedret energieffektivitet i første omgang vil ske på bekostning af forbrugerne.
Regeringen vil dog gerne undgå, at de energi-intensive industrier udmarves og rykker til udlandet. Derfor, oplyser den, skal der indrettes en energi- og klimafond på 500 mio. euro, der kan yde kompensation til virksomheder.
VE-tilhængerne lover, at priserne under alle omstændigheder vil falde igen i de kommende årtier. Dels i kraft af, at VE bliver billigere, og investeringerne i energieffektivitet betaler sig efter godt 10 år. De trøstende udmeldinger i disse dage går desuden på, at satsningen vil gøre Tyskland til verdens førende VE-land, det vil skabe nye arbejdspladser, ny vækst - og ikke mindst slå et vigtigt slag for klima og miljø.






