Vel talt

Din indlæg burde give røde øren på Politiken (som jeg iøvrigt synes, ikke er den ringeste avis). Men det gør det nok ikke.

Bornholmstidende er ikke meget bedre.

Fra Bornholmstidende:

Og fredag skal det hele så gerne kulminere ved, at raketten sendes 100 kilometer op i atmosfæren.
- Det håber vi da. Det er det, vi har arbejdet på så længe, siger Kristian von Bengtson.

Lidt mere guf fra Bornholmstidende

Lidt mere guf fra Bornholmstidende.

Raketten, som er døbt Heat-1X Tycho Brahe, kom frem i et stykke.

Sidste år forsøgte gruppen ligeledes at sende raketten de cirka 100 kilometer op i atmosfæren, men det mislykkedes på grund af tekniske problemer.

Det er ganske vist

http://nyhederne.tv2.dk/articl...side

Og fredag skal det hele så gerne kulminere ved, at raketten sendes 100 kilometer op i atmosfæren.

"Det håber vi da. Det er det, vi har arbejdet på så længe," siger Kristian von Bengtson.

Re: Lidt mere guf fra Bornholmstidende

Jyllands-Posten har NØJAGTIGT samme text, den med: "sidste år.."

Lidt sjovt: Vi tror der er mange forskellige aviser, men virkeligheden er lidt mere kedelig. De bringer samme sludder, uden selvstændigt at verificere indholdet.

Så er det jo godt at der er andre der sætter større pris på valid information.

Så Peter, vi sætter stor pris på det i gør, og ikke mindst på den måde i gør det på.

130 km nogen højere ?

Gomorgen Danmark var helt oppe på 130 km - så de holder stadig rekorden :)

Ritzau-fejl

Ritzau havde faktisk selv en kameramand på havnen i Nexø i morges der interviewede Kristian, lige da Sputnik lagde til. Det er bare øv at alle medier der modtager automatisk feed fra Ritzau så har fejlen på deres sider.

Re: Ritzau-fejl

Jeg har tidligere haft fat i Ritzau om en tilsvareden fejl og hvorfor den kom frem på alle hjemmesider... de mumlede noget om at aviserne egentlig ikke måtte citere dem på deres hjemmesider og slet ikke måtte skrive sådan.

Det mest skræmmende var sådan set at de ikke beklagede de havde lavet en faktuel fejl men kun beklagede at deres kunder skrev det videre.

Jeg glæder mig allerede til overskriften når den letter "Succes dansk rumpioner tog de første skridt på mars" det virker som om det er den overskrift de har liggende klar til at skrive straks de ser motoren tænde.

Re: Ritzau-fejl

ALT hvad Ritzau siger om noget som helst teknisk er som regel forkert. Det må være verdens mest upålidelige nyhedsbureau. Man savner Pavda... der kunne man da i det mindste bare sætte en "not" operator på.

Re: Det er ganske vist

Enig - de citerer vel bare hvad I siger selv. Jeg har fx ikke kunnet finde andet på hverken jeres eller CSS's hjemmeside. Hvis der står noget konkret om forventningerne ved den aktuelle mission til max højde, max hastighed, max range og alt muligt andet "max", som aviser så gerne vil have, så er det godt skjult. Så de tager vel bare de tal, de kan finde. Det er vel et eller andet sted i orden?

Men måske skulle nogen sætte sig ned og forfatte et pressebrief om den aktuelle plan, dels for affyring fredag (inkl. flyvetid, skudvidde og andet let fatteligt), og dels for de næste par missioner, under forudsætning af, at det går som planlagt.

De 130 km ved jeg nu ikke hvor de har fundet...

Re: Ritzau-fejl

Man savner Pavda... der kunne man da i det mindste bare sætte en "not" operator på.

Hvorfor savne Pravda

Det er da ganske levende endnu :o)

http://english.pravda.ru/

presse er en disciplin

Pressehåndtering er en disciplin præcis som svejsning, lodning og programmering. Hvis man sætter en helt uerfaren mand til at svejse noget sammen bliver resultatet derefter. Pressehåndtering er det samme.

Jeg ved af erfaring at det ofte er svært for teknisk mindede mennesker at forstå hvordan pressen virker, og hvorfor de ikke bare kan skrive det man siger. Grunden er at pressen prøver at sælge aviser, præcis ligesom i prøver at lave en rumraket. Og aviser sælges nu engang bedst på følelser, personhistorier og spænding. Jo større et følelsesregister man kan spille på jo bedre. Det er også derfor Ekstra Bladet aldrig bringer en historie uden at den er forankret i en person. Overskriften er aldrig "Pensionsalderen nedsat med 2 år", men altid "Nu må Bent vinke farvel til sin pension" med et rørende billede af Bent. Det handler om følelser og mennesker. Det er de færreste der interesserer sig for ingeniørkunsten bag.

Her er et eksempel der viser at ingeniører ikke er undtaget fra ovenstående: http://ing.dk/artikel/119358-t...erer hvor Thomas bliver beskrevet som supermanden der fikser alt. Og alle ingeniørerne der læser det drømmer sig til at være lidt ligesom ham. Tænk at kun sove fem timer hver nat, have sit eget firma, opfostre fem børn, og så endda gå og bygge en rumraket ved siden af. Hvor er han bare sej, sådan vil jeg også være. Følelser. Og læserne falder for det. Det er sådan mennesker fungerer - og det ved journalister. Prøv også at reflektere over hvor personforankret Copenhagen Suborbitals er - det handler næsten lige så meget om Peter og Christian som det handler om raketten.

Med hensyn til at journalister laver fejl så er det desværre mere almindeligt end man tror. Jeg ser eksempler på det hver eneste dag i Politiken og Berlingeren. Det enhver nogenlunde prof. pressemand/kvinde gør er dels at lave nogle beskrivende pressekits som journalisterne kan copy/paste fra, og dels at kræve alt til gennemlæsning. Dette er også i journalistens interesse, da de selvfølgelig ikke har nogen interesse i at formidle fejlagtig information.

Desuden handler det om med et projekt som dette at styre pressen - ellers styrer pressen en. Man må koordinere hvad der bliver sagt hvornår og af hvem. En meget brugt måde er at have en talsmand som alt går gennem. Han er projeketets ansigt udadtil, og han styrer slagets gang. Danske Bank har Steen Bocian og Roskilde Festival har Esben Danielsen. Hvis du vil have en kommentar fra Roskilde festival ringer du til Esben. Og det ved alle journalisterne. De ved også at hvis de ikke behandler ham ordentligt gider han ikke snakke med dem igen, og så går historien til et konkurrerende medie.

Der ligger også meget i at bygge et projekt op pressemæssigt. For CS vedkommende skal man f.eks. passe på at man ikke får alt krudtet skudt af på en gang. Hvad er den gode historie i år som ikke var der sidste år? Er det ikke bare en gentagelse? Gentagelser er ikke gode historier. Der skal være noget nyt. Det ses i år ved at presseopbuddet er noget mindre end det var sidste år.

Pressehåndtering er mindst lige så svært som at svejse, faktisk nok noget sværere, og et projekt som Copenhagen Suborbitals bør have en presseansvarlig der som minimum kan forstå og agere på ovenstående.

Det var mit indtryk at i allerede havde en presseansvarlig? Men det har i måske ikke eller?

Re: presse er en disciplin

Det var en glimrende ansøgning til jobbet :-) Jeg tror det er dit hvis du vil ha' det, sådan DK får ordentlige nyheder og de to superstjerner kan passe deres raket og feede på ing.dk blog'en til os ingeniører.

-Sune

Re: presse er en disciplin

Det var en glimrende ansøgning til jobbet :-) Jeg tror det er dit hvis du vil ha' det, sådan DK får ordentlige nyheder og de to superstjerner kan passe deres raket og feede på ing.dk blog'en til os ingeniører.

-Sune

Re: presse er en disciplin

Jeg har hørt at lønnen er elendig :-)

Flydende ild! :)

Man må jo grine af den slags. På københavns universitets (naturvidenskab) har vi et forum, hvor der ofte postes links om netop den slags vrøvl fra journalister.

Den slags mdier går som regel ikke op I at få nyhedden korrekt ud, men kun at få den hurtigst ud.

Fejl rettet.

Kære alle,

Jeg kan se, at min artikel til Ritzau bliver diskuteret. Jeg har lavet en faktuel fejl - skrevet 100 kilometer i stedet for 16.
Mit indtryk var, at raketten skulle så højt op allerede nu. Det er ikke noget, jeg har fra Kristian von Bengtson, og i hans citat forholder han sig derfor heller ikke til højden, men udelukkende på, at han håber, at raketten kommer af sted.

Det er naturligvis en beklagelig fejl. Men det er hermed rettet i vores system, og vores kunder er samtidig blevet gjort opmærksom på fejlen. Det er så op til dem at rette de artikler, hvor fejlen fremstår.

Med venlig hilsen
Peter Trads, Ritzaus Bureau.

Fejl rettet.

Kære alle,

Jeg kan se, at min artikel til Ritzau bliver diskuteret. Jeg har lavet en faktuel fejl - skrevet 100 kilometer i stedet for 16.
Mit indtryk var, at raketten skulle så højt op allerede nu. Det er ikke noget, jeg har fra Kristian von Bengtson, og i hans citat forholder han sig derfor heller ikke til højden, men udelukkende på, at han håber, at raketten kommer af sted.

Det er naturligvis en beklagelig fejl. Men det er hermed rettet i vores system, og vores kunder er samtidig blevet gjort opmærksom på fejlen. Det er så op til dem at rette de artikler, hvor fejlen fremstår.

Med venlig hilsen
Peter Trads, Ritzaus Bureau.

Re: Fejl rettet.

Kære alle,

Jeg kan se, at min artikel til Ritzau bliver diskuteret. Jeg har lavet en faktuel fejl - skrevet 100 kilometer i stedet for 16.
Mit indtryk var, at raketten skulle så højt op allerede nu. Det er ikke noget, jeg har fra Kristian von Bengtson, og i hans citat forholder han sig derfor heller ikke til højden, men udelukkende på, at han håber, at raketten kommer af sted.

Det er naturligvis en beklagelig fejl. Men det er hermed rettet i vores system, og vores kunder er samtidig blevet gjort opmærksom på fejlen. Det er så op til dem at rette de artikler, hvor fejlen fremstår.

Med venlig hilsen
Peter Trads, Ritzaus Bureau.

BT og EB

Jeg har lige været lidt rundt og EB og BT har de nøjagtig samme tekster og det er Ritzau tekster.
Max - ingen i CS får pekuniærløn, men jeg lover dig de får nogle oplevelser og erfaringer der bestemt er erhvervsrelevante. Man skulle da være et skarn hvis ikke man ved en job samtale ville spørge ind til de erfaringer man måtte have fået.
Det kan ikke købes for penge.

Re: Fejl rettet.

Bravo, Peter Trads!

Det er aldrig de fejl vi begår der har betydning, men måden man håndterer dem på.

Re: Fejl rettet.

Hvis der bare var flere journalister der ville indrømme det når de lavede en fejl ville verden blive et bedre sted...

Re: Fejl rettet.

Bravo, Peter Trads!



Det er aldrig de fejl vi begår der har betydning, men måden man håndterer dem på.

Behov for en pressetalsmand?

Jeg kan godt forstå raketfolkenes frustrationer over de fejl eller mindre skævheder, der undertiden ses i omtaler af projektet i pressen. Jeg er sådan set også enig i meget af det, Max Tobiasen skriver om pressens vilkår og om pressehåndtering, men konklusionen om, at man bør pakke sig ind med en talsmand, der har kontrol med, hvad der slipper ud, og som "kan styre pressen", er jeg slet ikke enig i. Det er sådan Danske Bank gør - og politiet. Store firmaer og tunge organisationer, der omhyggeligt skjuler alle sprækker og ting, der kunne stritte i flere retninger på en gang.

CS er - heldigvis - helt anderledes. Det er raketbyggerne selv, vi hører. Undertiden kan vi fornemme, at de kan være uenige indbyrdes eller følge med i, at de skifter mening. Det er med til at gøre projektet spændende, og er efter min mening langt at foretrække for en glat pressetalsmand, der pr. beregning deler citerbare lunser ud til pressen efter en plan, der er udtænkt på direktionsgangen. Jeg kan til nød forstå, at de mest centrale personer kunne have behov for at gemme sig lidt for pressen og alle os nysgerrige i de allermest hektiske faser - for at kunne koncentrere sig - men de gør det jo næsten ikke og respekt for det.

Jeg synes derfor, at man må leve med pressen, som den er. Selvfølgelig forsøge at undgå misforståelser, når man taler med journalister, og sige fra, når de alligevel får galt fat i noget. Det kan godt være, at der i nogle medier altid er et eller andet skævt, når det er noget med teknik, tal eller naturvidenskab. Jeg har selv læst Politiken i mange år (de havde faktisk engang en journalist, der var god til den slags. Han havde vist læst astronomi, inden han blev journalist, men han døde desværre alt for tidligt). Skal vi endelig generalisere, har folk (som jeg selv) med teknisk eller naturvidenskabelig baggrund måske også en tilbøjelighed til at kaste enhver proportionssans overbord, når de opdager en fejl. Selv i fejlbehæftede artikler er det meste som regel rigtigt, og vil jo under alle omstændigheder kunne lede de interesserede frem mod bedre kilder.

Lars Lund-Hansen

Ad astra –også når det gælder formidling

Jeg synes ikke det er hensigtsmæssigt at starte en fortælling om, at ”pressen ikke tager projektet alvorligt”, og på den måde skabe et modsætningsforhold mellem dem, der er meget personligt engagerede i Copenhagen Suborbitals, og pressen. Det lyder som om pressen har en hel anden agenda, og spænder Copenhagen Suborbitals for underholdningsvognen. Og der er nogen derude der, i deres stille sind, nu mumler: ”ja da”. Lad være med det!

Pressen og CS har forskellige mål, men det behøver efter min mening, ikke være indbyrdes skadeligt.

Og inden jeg fortsætter må jeg tilføje, at jeg dækker Copenhagen Suborbitals for TV2/Bornholm, men taler her udelukkende på egne vegne.

Jeg vil ikke bevæge mig ind i at diskuterer, hvor meget pressen tager fejl. Der ER fejl, og jeg vil ikke lægge mig i mellem der. Det er uheldigt, og der er ganske givet eksempler på, at jeg også har været der. Til sagen:

Jeg er kort sagt glad for den direkte pressekontakt til Copenhagen Suborbitals, og ser det som en enorm styrke, at pressekontakten ikke er professionaliseret i en grad som Max foreslår. Det koster fejl, fordi journalisternes arbejde ikke kontrolleres, ja, men det skaber direkte adgang, og direkte kommunikation – også uden om de etablerede medier. Det er fantastisk appellerende og transparent. Peter Madsen nævner selv bloggen. Det er fint og sådan skal det være.

Nu er raketdækning næppe en disciplin, der bliver opfattet som en konkurrenceparameter af særlig mange medier. Mange journalister er på lige så bar bund som deres læsere, når de tager fat på HEAT1X, Tycho Brahe, 16, 50, 100 eller 130km. Der opstår mange fejl. MEN, hvis man er raketinteresseret og læser Ude og Hjemme for at få sin raket-dækning, så fristes jeg til at sige, at man får de journalister man fortjener. Så brug de medier, der kan.

Jeg kan forestille mig - og håber på - at Peters frustration bygger på et ønske om at formidle til flere og selvfølgelig formidle korrekt. Her er de store medier selvsagt vigtige. Videnskabsformidling er desværre ikke en udbredt disciplin i den danske medieverden, og det tager tid at få den til at gro. CS har faktisk muligheden for at udbrede det, og det er egentlig en ret fantastisk bedrift, synes jeg. Det kommer ikke til at ske på de store generelle medier til at starte med, men det kommer lige så stille, og der er mange, der skal lære af en masse fejl. Det ser vi nu.

Men: Det er uendelig meget nemmere at rette fejlene end, at skabe interessen til at starte med. Hold fast i det, for interessen er der.

Esben Nielsen

Re: Behov for en pressetalsmand?

konklusionen om, at man bør pakke sig ind med en talsmand, der har kontrol med, hvad der slipper ud, og som "kan styre pressen", er jeg slet ikke enig i. Det er sådan Danske Bank gør - og politiet. Store firmaer og tunge organisationer, der omhyggeligt skjuler alle sprækker og ting, der kunne stritte i flere retninger på en gang.

CS er - heldigvis - helt anderledes. Det er raketbyggerne selv, vi hører. Undertiden kan vi fornemme, at de kan være uenige indbyrdes eller følge med i, at de skifter mening. Det er med til at gøre projektet spændende, og er efter min mening langt at foretrække for en glat pressetalsmand, der pr. beregning deler citerbare lunser ud til pressen efter en plan, der er udtænkt på direktionsgangen.
Lars Lund-Hansen

Jeg kan forestille mig - og håber på - at Peters frustration bygger på et ønske om at formidle til flere og selvfølgelig formidle korrekt. Her er de store medier selvsagt vigtige. Videnskabsformidling er desværre ikke en udbredt disciplin i den danske medieverden, og det tager tid at få den til at gro. CS har faktisk muligheden for at udbrede det, og det er egentlig en ret fantastisk bedrift, synes jeg. Det kommer ikke til at ske på de store generelle medier til at starte med, men det kommer lige så stille, og der er mange, der skal lære af en masse fejl. Det ser vi nu.

Deadline

I Deadline på DR2 nævnte de også 100 km - men kædede ankomsten til Nexø og dét at CS skal OP sammen med, at rumfærgen Endavour lige er kommet NED og skal på pension - så man fik lidt tanken, at hvor NASA stopper, tager nogle gutter fra Refshaleøen over :)

Jeg kan blive helt stolt over, at jeg fik en lille sludder med Peter Madsen over cykelstyret på min cykel for et par uger siden (:

Re: Deadline

I Deadline på DR2 nævnte de også 100 km - men kædede ankomsten til Nexø og dét at CS skal OP sammen med, at rumfærgen Endavour lige er kommet NED og skal på pension - så man fik lidt tanken, at hvor NASA stopper, tager nogle gutter fra Refshaleøen over :)

DR mener også den skal ud i rummet

http://www.dr.dk/Nyheder/Indla....htm

Som jeg forstår betænkelighederne,

går de på, at pressen bygger forventninger op der ikke har bund i realiter, det der rent faktisk forsøges.

Og, at projektet derfor, hvis man ikke opnår det tilsigtede i første forsøg, og slet ikke det pressen har fortalt man prøver på, måske bringer projektet i miskredit og dermed mindsker deltagernes troværdighed.

Som modvægt til det syns jeg netop at åbenheden, alle overvejelserne der slipper ud, netop er den bedste medicin. Vi ved at det er vanskeligt, vi ved at der er mange ting der skal klappe, som nu det her med vejret, hvilket lige det, er overordenligt forståeligt for alle der prøver at arrangere eller vil deltage i noget udendørs .

Vi drømmer alle sammen, ikke mindst hovedmændene, og det er vel forståeligt, at tanker om potentialet i det man er i gang med, en gang i mellem krydser tidsliner for os på sidelinien.

Er det nu man skal/kan det, eller blir det først næste gang. :-))

Vi kridter skoene og prøver at afstemme forventningerne.

Det ville måske som det blir lufter oppe i tråder være fint hvis der her øverst i bloggen oprettes en faktaboks med denne turs mulighedder og ikke mindst hvad der ikke skal ske, så man ikke skal læse det inde i en lang debattråd fra forleden.

Det er altså ikke denne gang Peter skal ud og flyve? :-o

Mvh

DR

Nu har jeg ringet til DR for at få rettet tingene. Max 16 km. og forhåbentlig 5 km.

Omstillingsmanden var lidt træg, så jeg måtte være lidt 'bestemt' og fortælle nyhedsafdelingen, at de må tage disse ting seriøst - det handler trods alt om nogen, som vil sende en stor raket op. Det forstod han måske nok og ville gå videre med..

Jeg har prøvet, venner..

Kram

Re: DR

Nu har jeg ringet til DR for at få rettet tingene. Max 16 km. og forhåbentlig 5 km.

Omstillingsmanden var lidt træg, så jeg måtte være lidt 'bestemt' og fortælle nyhedsafdelingen, at de må tage disse ting seriøst - det handler trods alt om nogen, som vil sende en stor raket op. Det forstod han måske nok og ville gå videre med..

Jeg har prøvet, venner..

Kram

Re: DR

Det er rettet:

Weekenden også en mulighed
Og fredag skal det hele så gerne kulminere ved, at raketten sendes 16 kilometer op i atmosfæren.

Re: DR

Det er rettet:

Weekenden også en mulighed
Og fredag skal det hele så gerne kulminere ved, at raketten sendes 16 kilometer op i atmosfæren.

Re: DR

http://www.dr.dk/Nyheder/Indla....htm

i bunden.

Re: Fejl rettet.

Kære alle,

Jeg kan se, at min artikel til Ritzau bliver diskuteret. Jeg har lavet en faktuel fejl - skrevet 100 kilometer i stedet for 16.
Mit indtryk var, at raketten skulle så højt op allerede nu. Det er ikke noget, jeg har fra Kristian von Bengtson, og i hans citat forholder han sig derfor heller ikke til højden, men udelukkende på, at han håber, at raketten kommer af sted.

Det er naturligvis en beklagelig fejl. Men det er hermed rettet i vores system, og vores kunder er samtidig blevet gjort opmærksom på fejlen. Det er så op til dem at rette de artikler, hvor fejlen fremstår.

Med venlig hilsen
Peter Trads, Ritzaus Bureau.

Re: Fejl rettet.

Kære alle,

Jeg kan se, at min artikel til Ritzau bliver diskuteret. Jeg har lavet en faktuel fejl - skrevet 100 kilometer i stedet for 16.
Mit indtryk var, at raketten skulle så højt op allerede nu. Det er ikke noget, jeg har fra Kristian von Bengtson, og i hans citat forholder han sig derfor heller ikke til højden, men udelukkende på, at han håber, at raketten kommer af sted.

Det er naturligvis en beklagelig fejl. Men det er hermed rettet i vores system, og vores kunder er samtidig blevet gjort opmærksom på fejlen. Det er så op til dem at rette de artikler, hvor fejlen fremstår.

Med venlig hilsen
Peter Trads, Ritzaus Bureau.

Re: DR

Nu har jeg ringet til DR for at få rettet tingene.

Re: DR

Det er rettet:

Weekenden også en mulighed
Og fredag skal det hele så gerne kulminere ved, at raketten sendes 16 kilometer op i atmosfæren.

Re: Det er ganske vist

....Men måske skulle nogen sætte sig ned og forfatte et pressebrief om den aktuelle plan, dels for affyring fredag (inkl. flyvetid, skudvidde og andet let fatteligt), og dels for de næste par missioner, under forudsætning af, at det går som planlagt.

De 130 km ved jeg nu ikke hvor de har fundet...

Re: Det er ganske vist

Peter og Kristian har forklaret det hele mange gange og har indtil videre været deres egne udmærkede pressetalsmænd – se f.eks den gode artikel fra 20.08.10 (dr.dk > nyheder > indland) ”– 33 procent risiko for et godt crash” af Ole Ørskov og Signe F. Midtgaard.

Et par punkter, som måske kan forebygge flere misforståelser:

1. HEAT 1X kan godt kaldes en rumraket (hvilket er det spændende ved historien) fordi den er bygget til at flyve over 100 km op. Grænsen til rummet er, lidt arbitrært, sat til 100 km over jorden. Næsten 100% af lufthavet ligger under denne internationalt vedtagne grænse.

2. 1X-tilføjelsen betyder, det er test-raket nr. 1, dvs. der er mange basale ting, der for første gang skal testes ”in flight” (affyring på havet, affyringsrampe med skinne, hybrid raketmotor, dyse, ventiler, elektronik, føntørrer, faldskærme osv.) Egentlig burde den nu hedde X2, da bl.a. føntørreren er skiftet ud siden sidste års test. Alt dette – og alt det udenoms (klargøringssekvenser, hvem-gør-hvad, kommunikation, sikkerhed, transmission, pressedækning osv.) kan fint testes uden at raketten nødvendigvis når over 100 km op eller har en levende passager med. Max højde i morgen bliver ca. 16 km.

3. Ved ”op i rummet” forstår mange læsere måske umiddelbart, at Tycho Brahe rumkapslen bliver deroppe og går i kredsløb (dvs. at kapslen på vej ned fortsætter med at falde hele vejen rundt om jorden). Men der er et stort spring fra den ydelse der kræves af raketmotoren for at komme 100 km op og dén, der kræves til et orbitalt kredsløb, hvilket er grunden til at Kristian og Peter kalder deres selskab Copenhagen Suborbitals (med streg under sub). USA’s første bemandede opsendelse med Redstone raketten og Mercury rumkapslen var d. 5. maj for 50 år siden. Alan B. Shepard nåede hele 186 km op men var nede igen efter 15 minutter.

4. Man kan kalde sig astronaut (tychonaut ;-) ) når man har været over 100 km grænsen, uden at have været i nærheden af nogen stjerner. N.F.S. Grundtvig skrev i sangen Langt højere bjerge så vide på jord: ”ved jorden at blive, det tjener os bedst”. Det kan godt være, men der er altså lige nu nogle ”danemænd …. skabte til højhed og blæst”.

Journalister, spørg dem selv (men de er ret optaget de næste to dage) eller google, internettet, wikipedia – hvad som helst, bare ikke hinanden.

mht. punkt 3

Ja jeg har selv måtte forklare et par stykker, at der ikke er risiko for at den ikke kommer ned igen. :)

Testdukkenavngivning

Jeg mindes at I kalder jeres CTD for "Dummy".

Jeg har tidligere prøvet at foreslå at den skulle hedde "Urias". Men beskeden kom vist aldrig igennem. Det er jo dybest set også for "religiøst" til et teknikprojekt som jeres.

Et andet og langt mere relevant navngivningsforeslag, der ikke kræver yderligere begrundelser, er PHB:
http://en.wikipedia.org/wiki/P...Boss

Men så kom diskussionen om de pladderjournalistiske substansløse højder i de ikke-tekniske danske medier. Hvilket leder tankerne hen på at foreslå "Cavling". Det er et godt, velkendt og velklingende navn. Tilmed kunne det måske ligefrem anspore den samlede stand af raketjournalister til at forbedre rapporteringen fra felten. Hvem ved?

Desværre er der nok ingen Cavlingpris, med den rapportering der laves fra raketprojektet på nuværende tidspunkt, når man tager de føromtalte substansløse pladderjournalistiske dyder i betragtning. Hvorved vi nærmer os udgangspunktet igen, blot med en anden og mere pressedækningsrelateret betydning: "Dummy" er måske slet ikke så dårligt alligevel? :o)

Re: Testdukkenavngivning

Engang boede jeg ved en sø, men søen havde ikke noget egentlig navn. Vi sad og snakkede om hvad den skulle hedde - og en lille pige på cirka 6 år sagde: 'Hvad med om den hedder Peter?' Vi sad og kiggede på hinanden og grinte lidt - for hvorfor ikke - den kunne da bare hedde Peter. Og det hed søen så.

Med andre ord, så behøver der jo ikke at være nogen egentlig forklaring på et navn, men det er måske i dette tilfælde ret logisk at kalde dukken for netop 'Peter'..?

-

Re: Testdukkenavngivning

Er det helt sort - eller sover folk bare længe idag? :)

Jeg håber net-streams kan følge med

Jeg håber virkelig livestream, og hvem der ellers hoster de streams, kan klare den mængde seerer der jo nok kommer når vi nærmer os affyringen.

Jeg sidder i hvert fald allerede klistret til skærmen.

Luderjournalistik af værste skuffe

Her er et eksempel på det som dette blogindlæg handler om:
http://www.bt.dk/danmark/saa-h...tten

Det gør mig faktisk virkelig harm at læse: "Mange kilometer fra målet", "Og op kom den da også, men slet ikke noget nær målet." - når man har fulgt meget med og er klar over hvor stor en succes det overhovedet er der er opnået i dag.

Re: Luderjournalistik af værste skuffe

Claus kan det undre?

I Danmark skal man ikke tro man er noget... og man skal slet ikke tro man kan lykkes med noget... Så hvis der endelig er nogen der gør noget vi ikke selv skal gøre er vi nød til at finde et argument for de alligevel mislykkedes...

Ud fra den parameter er det jo en glimrende artikkel... Man kunne så håbe at BT var bedre end det men det må vi jo desværre konstatere ikke er tilfældet...

Re: Luderjournalistik af værste skuffe

Claus kan det undre?



I Danmark skal man ikke tro man er noget... og man skal slet ikke tro man kan lykkes med noget... Så hvis der endelig er nogen der gør noget vi ikke selv skal gøre er vi nød til at finde et argument for de alligevel mislykkedes...

Re: Luderjournalistik af værste skuffe

Et enkelt eksempel på en skæv vinkel i BT og så kommer hele lavinen med jantelov og at man i Danmark ikke må rage op. Men skodaviser er ikke et særlig dansk fænomen (og i en del lande har de dem noget værre end vi har), og samtidig regner gratulationer og velfortjent hyldest ned over CS'erne. Så meget for janteloven.
Og bortset fra den desperate vinkel i BT-artiklens indledning var den egentlig sober nok (de havde jo fornuftigvis sakset hos Ingeniøren).
Og pressedækningen i øvrigt? Man kunne jo også glæde sig over, at det lykkedes TV2's fotografer at filme affyringen. De havde kun en chance, og knageme om ikke det lykkedes.

Lars Lund-Hansen

Re: Luderjournalistik af værste skuffe

Lars jeg syns du skal tage og læse en del af de kommentare nogle af artiklerne på EB har... De er ikke et hak bedre...

Ingen tvivl om at Ing samt TV2 har gjort et fantastisk stykke arbejde det må de meget gerne gøre igen. Men en del af de andre har lavet nogle dels dumme fejl og dels helt misforstået opgaven... Desuden var førstående kommentar mest rettet på den specifikke artikel der er af præcis den type...

Re: Luderjournalistik af værste skuffe

JP har faktisk præsteret mere eller mindre det samme som EB:
http://jp.dk/indland/article24....ece

Det skuffer mig virkelig at måtte læse sådan nogle øv-bøv-artikler trods den åbenlyse succes. Men ikke destomindre må jeg konstatere at de to raketbyggere fik ret. (som sædvanligt :-)

Re: Luderjournalistik af værste skuffe

Det var mere en bare en skæv artikkel.

Den artikkel er en fornærmelse til enhver form for hjerneaktivitet.

Der var jo stort set intet i artiklen der var korrekt. Den havde et eneste formål, og det var at nedgøre affyringen.

Re: Luderjournalistik af værste skuffe

Lars jeg syns du skal tage og læse en del af de kommentare nogle af artiklerne på EB har... De er ikke et hak bedre...

Ingen tvivl om at Ing samt TV2 har gjort et fantastisk stykke arbejde det må de meget gerne gøre igen. Men en del af de andre har lavet nogle dels dumme fejl og dels helt misforstået opgaven... Desuden var førstående kommentar mest rettet på den specifikke artikel der er af præcis den type...

Re: Luderjournalistik af værste skuffe

EB har da lavet en hæderlig artikel:

http://ekstrabladet.dk/nyheder....ece