Pris for nedrivning af tysk atomkraft: 40 til 65,5 mia. kroner
Tyskland står over for en kæmpe udfordring efter beslutningen om at lukke atomkraftværkerne. Kun få i verden har erfaringer med fuldstændigt at rive et atomkraftværk ned, og især hastigheden for nedrivningen kan have stor betydning for prisen.
Det bliver dyrt for Tyskland at rive landets atomkraftværker ned. Her ses det Vattenfall-ejede atomkraftværk Krümmel i Schleswig-Holstein. (Foto: Vattenfall)
Læs også
-
Tysk minister: Unødvendig med akutnedlukning af atomkraftværker
Dokumentation
Beslutningen om at rive samtlige atomreaktorer ned kan blive en særdeles bekostelig affære for Tyskland. Men hvor store summer, der er tale om, er usikkert. Det er nemlig første gang, at så mange værker skal rives ned på én gang.
Hastigheden har ligeledes stor betydning, for hvis alt skal væk i en fart, vil det blive væsentligt dyrere, end hvis man vil tillade, at de indre og stærkt radioaktive dele får lov til at "køle" 20-30 år, måske helt op til 100 år.
Foreløbig har de tyske myndigheder kun få erfaringer, som blandt andet stammer fra nedrivningen af Niederaichbach-kraftværket på 100 MW. Prisen her lå på over én milliard kroner.
Et studie, gennemført af OECD i 2003, forsøgte at give nogle spænd på prisen for henholdsvis PWR- (Pressurized Water Reactor) og BWR-(boiling water reactor) reaktorer. Man anslog, at en fuldstændig dekommissionering vil koste 200-500 dollars pr. kW elektrisk effekt for en PWR-reaktor og 350-500 dollars pr. kW elektrisk for en BWR-reaktor.
Da hele den tyske bestand af reaktorer er enten PWR- eller BWR-reaktorer, vil det svare til en omkostning på mellem 40,7 og 65,5 milliarder kroner.
Den svenske energigigant Vattenfall ejer to af værkerne i Tyskland, nemlig Brunsbüttel på 806 MW og Krümmel på 1.402 MW. Kommunikationschef i den danske del af virksomheden, Marianne Reedtz Sparrevohn, oplyser, at man forventer en omkostning på omkring fire milliarder kroner for nedrivning af de i alt 3.208 MW.
Svenskerne lægger til side til nedrivning
Gennem alle de år, hvor svenske atomkraftværker har produceret energi, er det blevet lagt én øre pr. produceret kilowatt-time til side til nedrivning af værket og bortskaffelse af brugt brændsel.
Med udgangspunkt i de tal vurderer tidligere lektor i fysik og energi på DTU og i dag aktiv i atomkraftdebatten Holger Skjerning, at nedrivningen af 1.000 MW atomkraft vil koste omkring to milliarder kroner pr. 1.000 MW:
»Men prisen for nedrivning afhænger enormt af, hvor hurtigt, man vil slette sporene fra værkerne. Så hvis man beslutter at lade de ædlere dele stå ubenyttet i 15-20 år, før man skiller det ad, så er en stor del af de radioaktive isotoper henfaldet, og det er langt billigere, end at gøre det hurtigt,« siger han til ing.dk.
Selv om Dansk Dekommissionering er langt fremme i planlægningsprocessen med nedrivning af Danmarks største forsøgsreaktor DR3 og allerede har afsluttet nedrivningen af de to mindre DR1 og DR2, så tør direktør Ole Kastbjerg Nielsen ikke give et bud på, hvad det kommer til at koste for afviklingen af de tyske atomreaktorer:
»Da det kommer an på, hvordan de er konstrueret, hvor store de er og hvilke metoder man vælger til nedrivningen, kan erfaringerne fra de små forsøgsreaktorer ikke bruges,« siger han.






