Køleskabe, madrester, smadrede fjernsyn, byggeaffald og døde slædehunde i store bunker, der stinker og tiltrækker milliarder af fluer i sommermånederne. Det er stadig hverdagen på Grønlands lossepladser, dumpene.

Den øverste politiske ansvarlige for Grønlands affald er Anthon Frederiksen, medlem af den grønlandske regering, landsstyret, for indenrigsanliggender. Han kender kun alt for godt dumpene.

»Jeg er meget ked af, at sådanne forhold findes her i Grønland,« siger han i et interview med Ingeniøren.

Interviewet finder sted på baggrund af en ph.d.-afhandling fra DTU, som har kortlagt, at der siver tungmetaller og giftige kemikalier ud fra dumpene. Grønlænderne døjer ellers med netop de ophobede miljøgifte, som er udledt i resten af verden og ender i toppen af den arktiske fødekæde.

Er I gode nok til at feje for egen dør?

»Både ja og nej. Vi erkender selvfølgelig, at vi ikke har passet ordentligt på og håndteret affaldet, som man bør. Men det kræver en holdningsbearbejdning,« siger Anthon Frederiksen.

»Der er sket en hurtig udvikling gennem de seneste 50 år. Før den tid samlede fangersamfundene blot deres affald, uden at det udgjorde de store problemer. Men så kom der indvandring af en masse håndværkere, og der var kæmpe problemer med at håndtere affaldet efter de store byggerier,« tilføjer regeringsmedlemmet.

»I starten vidste vi ikke, hvordan vi skulle gøre. Men der har måske også været et svigt fra myndighedernes side. Det har i mange år været kendt, at der er et stort behov for at etablere en tidssvarende affaldshåndtering.«

Hvorfor har I så ikke gjort det noget tidligere?

»Det er et godt spørgsmål. Men det hænger nok sammen med en prioritering af sagerne ud fra den begrænsede økonomi,« vurderer Anthon Frederiksen.

DTU-afhandlingen viser, at borgerne i Grønlands næststørste by, Sisimiut, smider stort set alle batterier i skraldespanden, selv om der er indsamlingsordning for batterier i byen.

»Vi har et kæmpe problem over hele landet med batterier,« fastslår Anthon Frederiksen.

Han fremhæver, at selvstyret sammen med de grønlandske kommuner har bevilget penge til nye anlæg til at frasortere farligt affald. Desuden bliver der forsøg med at samle affald i en lille bygd og sende det til forbrænding i en af de store byer.

»Men det er ikke tilstrækkeligt. Problemet er, at den nødvendige holdningsændring desværre tager lang tid. Men nu har vi opfordret kommunerne til at tænke sagen igennem og i det mindste sørge for at skille brændbart affald, metalskrot og farligt affald fra hinanden,« siger Anthon Frederiksen.

»Mit inderligste ønske er, at hvis du ringer om fem år, så er nogle af problemerne løst. Men Grønlands enorme geografiske forhold gør, at det ikke er så enkelt at indsamle affald,« minder han om.