Energiaktier og karry-würst
Af Troels Halken,
mandag 30. maj 2011 kl. 22:40
Ikke uventet har Angela Merkel skulle vise noget handlingskraft i denne uge for at tækkes meningsmålingerne, både hendes egne og dem som handler om den offentlige stening. Det går ud over atomkraften i Tyskland, som nu skal lukkes. Det kan man sige for og imod rent teknisk, men det har også nogle andre komplikationer.
Den korte historie er at når man lukker så meget kraft, så kommer man til at mangle, inden at man kan få bygget noget nyt, fordi kraftværker ikke etableres over en nat. Til at dække underskuddet, så er der på kort sigt kun import, samt at trække mere på dyre og forurenende kraftværker. På lidt længere sigt, så kan de bygge kraftværker til kul, olie og gas, for der er ikke noget VE som kan skaleres op til at overtage atomkraftens rolle. Så beslutningen vil have den konsekvens at co2 udledningen stiger. Hvis man mener at det er et problem.
Almindelig økonomisk teori om prisdannelse siger at i et overskudsmarked, så er det marginalomkostningen som bestemmer prisen. Altså den omkostning som det koster at lave den sidste kWh, den marginale, og den normale konsekvens er at ineffektive værker tages ud af drift. Det er det som sker herhjemme, når det blæser meget og kraftvarmeværkerne kører fuldt skrue, så vi nogle gange er endt med en negativ elpris, fordi så begynder man at skulle betale for at komme af med strømmen, da den ikke kan gemmes. Og det er også det regime som olieprisen historisk har bevæget sig i.
I et marked hvor efterspørgslen er større end forbruget, afkobles prisdannelsen fra produktionsomkostningerne, og så dannes prisen ud fra hvad den højestbydende er villig til at betale for strømmen. Det er det samme som der er sket med olieprisen, og som der til tider også sker på elmarkedet, når et kabel går ud af drift eller et kraftværk stopper uplanlagt. Prisen kan pludselig stige fra 35 øre til 1 krone.
Markederne er ikke helt så simple, pga. langtidsaftaler, støtteordninger mv, men grundlæggende er det sådan at de virker, når det er et frit marked. Så med viden om at akraften i Tyskland skal lukkes, så kan man forudsige to ting med meget stor sikkerhed: 1) Elprisen vil stige i takt med at værkerne lukkes. 2) Der skal bygges nye værker.
Et firma tager ikke en fast margin i kroner, men altid en procentsats af prisen på en kWh eller en tønde olie. Så når produktionsomkostningerne forbliver de samme, og prisen stiger, så stiger indtjeningsgraden også, og det er det som gør at olieselskaberne kan melde om rekord overskud når olieprisen er høj.
Kapaciteten til at bygge kraftværker er også begrænset, og der bestemmes prisen også af udbud og efterspørgsel. Så situationen er den samme, som for kraftværksejerne.
Mit råd er derfor at aktier i konventionelle energiaktier kan komme til at se gode stigninger og afkast over de næste ti år.
Regningen? Jo, den går til alle dem som skal bruge energi. Så Fritz og Helga får en højere energiregning, men da deres indkomst forbliver den samme, vil de nu have færre penge at bruge på andre fornødenheder som lederhosen, karry-würst og sauerkraut. De bliver altså fattigere, fordi de skal betale mere for den samme ydelse.
Regningen vil også gå til de tyske virksomheder. De økonomiske love gælder også her. Dvs. at kapital kun søger derhen hvor der gives et fornuftigt afkast. Hvis virksomheden ikke gør noget, så vil virksomhedens indtjeningsgrad falde, ligesom Helga og Fritz's, og det er uacceptabelt for de fleste virksomheder som lever af at tjene penge. Virksomhederne vil altså forsøge at sende regningen videre i form af højere priser på dens produkter. Det betyder at prisen på lederhosen, karry-würst og sauerkraut stiger. Så den regning går faktisk ikke til de tyske virksomheder, men også til Helga og Fritz. De får hele regningen, og skal nok til at omstille sig fra frankfurtere til alm. grill pølser og lederhosen i kunstlæder.
For nogle produkter vil det betyde at produkter fremstillet i udlandet under lavere priser på energi, nu bliver mere konkurrencedygtige. Det kan betyde at det ikke længere kan betale sig at fremstille lederhosen i Tyskland, fordi Chang i Kina kan gøre det billigere. Eller måske udflager den tyske lederhosenfabrik sin produktion til Kina og lukker fabrikken i Tyskland, så Fritz bliver fyret. Nu har Fritz og Helga virkeligt et problem, fordi de også har en lavere indkomst. Specielt hvis de sidder med et afdragsfrit lån i et husmarked som ikke flytter sig. Så kan de ryge på tvangsauktion, og hvis nok Helgaer og Fritzer gør det, så presser det prisen på huse ned, og flere vil blive insolvente. Går det rigtigt galt, så vil investorerne i obligationer og i finanssektoren begynde at ryste på hånden og vupti, så har Tyskland en økonomisk krise mere, og det betyder at det har vi også.
Vi må håbe at de tyske økonomer har regnet på det og fundet ud af at det godt kan gå. Så rådet er at købe energiaktier og håbe på at Helga og Fritz kan klare sig igennem med lidt mindre karry-würst og lidt færre lederhosen de næste 10-12 år uden at gå på røven. På den ene side har de selv bedt om det. På den anden vil de trække os med i faldet, fordi at i et frit elmarked, så vil det betyde at prisen på strøm stiger i hele Central- og Nordeuropa, og vi kan ikke kan overleve hvis vores største eksportmarked går rabundus.
Det er svært at se det ansvarlige i den her grønne politik, når det sker på baggrund af en kombination af en tsunami og et jordskælv, en kombi som det er umådeligt svært at forestille sig ske i Frankfurt.
Men frygtens præsteskab har haft en field day.
Vh Troels
2
