Underjordiske anlægsprojekter bliver - næsten uden undtagelse - mellem 50 og 100 procent dyrere end beregnet.

Det viser resultater i en svensk afhandling, som dr.techn. Peter Lundman har lavet ved Luleå Tekniske Universitet.

»Sammenligner man de tidlige budgetter med projektets slutpris, finder man næsten altid en fordyrelse. Og ofte er den stor,« siger Peter Lundman i en pressemeddelelse fra universitetetet.

Peter Lundman har gennemgået over 20 tunnelprojekter, herunder Citytunnelen og tunnelen under Hallandsåsen. Den sidste udgør skrækeksemplet. Og hans resultater flugter fint med dem fra en dansk dr.techn.:

Bent Flyvbjerg, der leder af Oxford Universitets center for megaprojekter, har i en række år kritisk fulgt de store infrastrukturprojekter herhjemme og senest advaret om, at såvel Femernforbindelsen som Københavns kommende metrocityring styrer mod milliardoverskridelser.

Advarslerne er allerede, før projekterne er gået i jorden, blevet til virkelighed: Metroens budget er vokset fra 18,1 til 21,3 milliarder, og Femernforbindelsen fra 37,9 til 40,7 milliarder kroner.

Ligesom i Sverige udgøres nyere dansk projekthistorie af talrige eksempler på vildt underbudgetterede anlægsprojekter med den eksisterende københavnermetro som et gyldent eksempel.

Hallandsåstunnel sprængte alle rammer
I Sverige er det tunnelen gennem Hallandsåsen, der står som et symbol for store anlægsprojekter, der sprænger alle rammer. Der er gået 19 år siden anlægsstart. Tunnelbanen skulle have været klar til driftsstart i 1996. Det ser ud til, at den bliver klar i 2015.

Anlægsomkostningerne var budgetteret til under 1 milliard svenske kroner. I stedet vokser prisen til 10,5 milliarder svenske 2008-kroner.

Det oprindelige budget var, ifølge Peter Lundman, en præcis vurdering af, hvad det ville have kostet at anlægge en tunnel i et uproblematisk bjerg. Men i virkeligheden viste det sig at være en af de sværeste blandinger af bjergarter at anlægge tunneler i.

Usikkerheden afspejles ikke
Peter Lundman har interviewet projektledere, rådgivere og entreprenører. Og i sin afhandling peger han på især to forudsætninger for tunneler, som gør beregningerne usikre. Den ene handler om geologi:

»De geologiske usikkerheder er store. Vil man gøre det bedre, burde man generelt investere mere i undersøgelser. Alternativt burde usikkerhederne afspejles i vurderingen af omkostninger,« siger Peter Lundman.

Efterlyser kundskabsbank
Sikkerhedsaspektet for underjordiske tunneler er en anden usikkerhedsfaktor, der ifølge Peter Lundman er svær at kalkulere med i budgetberegninger.

Ikke alene er de vanskelige at beregne, fordi undergrundens beskaffenhed i sagens natur er skjult. De påvirkes desuden af regler og forskrifter samt eksterne parter.

Derfor efterlyser han en kundskabsbank med analyse af gennemførte projekter. På grundlag af ’bankens’ resultater er det lettere at gennemføre beregninger af nye projekter.

»Lykkes det, får vi en forbedringsplatform, der kan give bedre budgetter og dermed begrænse mange problemer«, siger han.