Nye målinger med Nasas infrarøde Spitzer-rumteleskop har afsløret det grønne mineral olivin i en gas- og støvsky omkring en stjerne, som er ved at blive født.

Fundet er gjort af astronomer fra universitetet i Toledo, Ohio, og de diskuterer nu, hvordan olivin-krystallerne er opstået. Fundet kan være med til at forklare, hvorfor mineralet også findes i kometer, og give os ny viden om solsystemets dannelse med planeter, kometer og asteroider.

Regnen af krystallerne er fundet omkring den fjerne sollignende protostjerne Hops-68. Hops-68 befinder sig 1.350 lysår borte i stjernebilledet Orion, og begrebet protostjerner bruges om stjerner, som er ved at blive født.

Krystallerne er forsterit, tilhører olivin-familien og er tidligere fundet ved kometer, men aldrig ved spirende stjerner.

Dannes ved høje temperaturer
Forsterit-krystallerne dannes ved temperaturer svarende til flydende lava, og astronomerne bag fundet mener, at de måske er blevet dannet tæt ved den spirende stjernes overflade. Senere er de så blevet ført op i de omkringliggende gas- og støvskyer, hvor temperaturerne er meget køligere. Herefter falder de så ned som en slags regn.

Astronomen Charles Poteet fra Toledos universitet er førsteforfatter på artiklen med de nye fund og siger i en pressemeddelelse:

»Hvis man kunne komme ind i denne protostjernes gas- og støvsky, ville der være meget mørkt. De små krystaller vil reflektere den smule lys, som findes, og ses som grønne gnister mod den sorte, støvede baggrund.«

Vandret ud igennem solsystemet
Fundet af krystallerne i den sammenfaldne gassky omkring en protostjerne er overraskende, da skyen er kold med temperaturer ned på omkring minus 170 grader celsius. Astronomerne mener, at jetstrømmene måske transporterer de færdige krystaller ud i de ydre skylag, hvorfra de så regner ned.

De nye fund kan som sagt måske være med til at forklare, hvorfor kometer, der dannes i de ydre kolde områder af solsystemet, indeholder den samme slags krystaller. Under solsystemets dannelse har disse krystaller med tiden bevæget sig udad og er efterhånden endt i det ydre område af solsystemet, hvor kometerne dannes.

De nye resultater er blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Astrophysical Journal Letters.