Klicheen om, at djævlen gemmer sig i detaljen, har sjældent været mere sand end i lavenergiprojektet Green Lighthouse.

Huset blev opført som Københavns Universitets fyrtårnsprojekt til klimatopmødet i 2009, og målsætningen var, at det skulle være landets første CO2-neutrale offentlige bygning. Men efter det første år kan parterne bag byggeriet konstatere, at bygningen har brugt dobbelt så meget energi som beregnet.

»Vi har haft et større varmeforbrug end beregnet, og et større energiforbrug til ventilation,« fortæller strategisk projektchef Lone Feifer fra Velux.

Vinduesproducenten var sammen med søsterselskabet Velfac, Universitets- og Bygningsstyrelsen, Videnskabsministeriet, Københavns Universitet og Københavns Kommune initiativtagere til byggeriet, som blev opført i totalentreprise af et konsortium bestående af Hellerup Byg, Christensen & Co. Arkitekter og Cowi.

Eksploderende varmebehov første vinter
Allerede tidligt den første vinter kunne projektpartnerne se, at der var noget galt. Konsortiet havde regnet sig frem til, at bygningen med brug at sollys, tyk isolering, faseskiftende materialer, aktiv solafskærmning og hybrid ventilation burde kunne klare sig med et årligt primærenergibehov på 30 kWh/m2. Men forbruget var meget højere.

»Vi kunne se, at folk skruede meget op for varmen, og vi undrede os over, hvad der var galt. Vi prøvede at stille på alle mulige parametre og undersøgte en række mulige årsager for at finde ud af, hvad der var galt.«

Først i efteråret 2010 – et år efter opstarten – fandt holdet endelig frem til fejlen.

»Det viste sig, at der manglede et ventilationsspjæld. Det var aldrig blevet monteret og skulle sidde et sted, som man ikke umiddelbart kunne se, så det var en meget skjult fejl.«

Undertryk fik brugere til at skrue op for varmen
Den banale fejl havde store konsekvenser i et hus med mange besøgende, fordi energirammeberegningen ikke tager hensyn til, at Green Lighthouse har haft mellem 5.000 og 10.000 besøgende siden åbningen, fortæller Lone Feifer.

»Det manglende spjæld betød, at der altid var undertryk i huset, så når for eksempel handicapdøren åbnede – og stod åben den tid, som sådan en nu skal – og når der gik folk gennem karruseldøren, blev den kolde luft suget ind. For de folk, som arbejdede her, betød undertrykket, at de hurtigt mærkede temperaturfaldet, og så skruede de op for varmen.«

Resultatet ses tydeligt i de energiforbrugsstatistikker, som projektgruppen har fået lavet. Efter det første halvandet år har energiforbruget ligget på 63 kWh/m2 – over dobbelt så højt som beregnet, og selv om man tager hensyn til de mange besøgende, så er det stadig for højt.

Ifølge projektgruppens beregninger er det manglende spjæld og det deraf følgende undertryk direkte skyld i et øget energiforbrug på 4,8 kWh/m2/år på grund af det forøgede luftskifte.

Indirekte er ventilationsspjældet medvirkende til, at brugernes foretrukne temperaturniveau gennemsnitligt har ligget på 23 grader C i stedet for de 20 grader, som forudsætningen er i beregningsprogrammet be06, der bruges til at beregne bygningers energirammer i Danmark.

Den højere komforttemperatur har kostet 13,7 kWh/m2/år, mens øget ventilation som følge af manuel overstyring har kostet 12,6 kWh/m2. Desuden har indkøringen af det hybride ventilationssystem øget energiforbruget med 1,9 kWh/m2/år.

Men efter det manglende ventilationsspjæld blev opdaget, har forbruget nærmet sig det beregnede.

»Tallene har stabiliseret sig nu,« understreger Lone Feifer.

Glemte at slutte solcellerne til
Energiproduktionen fra solceller og solfangere har ligeledes haft mindre tekniske problemer.

»På et tidspunkt opdagede vi, at produktionen fra solcellerne var halveret. Det viste sig, at halvdelen af solcellerne slet ikke var sat til. Efter de er blevet sat til, har de til gengæld produceret mere end beregnet.«

Men selv om huset ikke levede op til forventningerne det første år, er hun ikke skuffet.

Hvis alting bare var lykkedes, så havde vi ikke prøvet hårdt nok at lave noget nyt. Man kan ikke lave innovation, hvis man kun bruger de metoder, som man har brugt mange gange før.

Succes med særpræget kombivarmesystem
I hendes øjne er der to vigtige lektioner for byggebranchen: En teknisk og en organisatorisk.

Energiforsyningen i Green Lighthouse var nemlig ret nyskabende. Varmeforsyningen kommer fra en kombination af solvarme, fjernvarme og et sæsonlager i jorden, som kører gennem en adsorptionsvarmepumpe, der både kan køle og varme.

Varmen fra solfangerne opvarmer det varme brugsvand året rundt, og om sommeren kan overskydende varme fra solfangerne enten pumpes ned i undergrunden eller bruges til at køle kontorarealer og mødelokaler via adsorptionsvarmepumpen, de termoaktive dæk og ved at nedkøle indblæsningsluften.

Om vinteren er solenergien imidlertid ikke nok. Derfor suppleres solvarmen med varmt vand fra sæsonlageret og med fjernvarme. Efter lidt indkøringsvanskeligheder – især omkring overgangsperioderne forår og efterår har det komplicerede system løst opgaven godt. Så godt, at systemet allerede er taget i brug i det nye rådhus, som Viborg Kommune opfører for tiden.

»Vi har lært nogle ting her, som de har kunnet bruge i deres projekt, og så er målet om læring lykkedes« siger Lone Feifer.

Usikkert, om sæsonlager betaler sig
Om investeringen i et sæsonlager kan betale sig er dog stadig usikkert.

»Det kan vi med de tal, som vi har nu simpelthen ikke sige. Men det kommer.«

Green Lighthouse har nemlig fået EUDP-midler til at blive ved med at måle og teste på huset i flere år endnu, så spørgsmålet om økonomien i opvarmnings-/afkølingssystemet kan afklares.

Få entreprenøren til at køre driften det første år
Problemerne med at køre anlægget ind fører direkte over til den anden vigtige læring i projektet ifølge Lone Feifer.

»Vi har positive erfaringer med at kontrahere driften til totalentreprenørens konsortium det første år. Så har vi kunnet løse problemerne meget hurtigere sammen. Normalt er det jo sådan, at entreprenører og rådgivere kun er til stede indtil det øjeblik, hvor de har givet nøglen til bygherren, og så er de væk. Ved at give dem ansvaret for driften i et år efter byggeriet får man en meget bedre og hurtigere indkøring, og er en god læring til andre projekter.«

Uegnet for almindelige dødelige
Men behovet for at inkludere driftsfasen i entreprenørkontrakten er samtidig en indikation af det, som kan blive lavenergihusenes største problem.

»Mange mennesker ville jo aldrig opdage, at solcellerne ikke ydede nok eller at der manglede et ventilationsspjæld. Men moderne lavenergihuse har jo også komplicerede mekaniske ventilationssystemer og solceller, og det skulle jo helst ikke være raketvidenskab at bruge det. Efterhånden har vi fyldt vores huse med så meget teknik, fordi vi vil have et teknologisk fiks på alt, at det kan blive et problem i sig selv.«

Det problem vil Velux prøve at gøre endnu mere ud af i de kommende år, hvor de skal bygge en ny generation af deres såkaldte aktivhuse, som Green Lighthouse sammen med fem søsterprojekter er første generation af.