Lav loven om, definer relevante succes-parametre, øremærk penge til tech transfer-kontorer, indfør standardaftaler til at effektivisere processen.

Sådan lyder nogle af de råd, som personer med godt kendskab til videnspredning mellem universiteter og erhvervsliv har til videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen.

Ministeren forklarer til Ingeniøren, at hun kommer med et initiativ på området til efteråret og lige nu stadig er modtagelig for gode forslag til forbedringer.

Ingeniøren har i flere artikler i fredags påvist, at samfundet ikke får fuld valuta får de mange kroner, der bliver puttet i dansk forskning. Til trods for mange gode intentioner anmelder forskerne for få opfindelser, og processen med at flytte viden ud i virksomheder, hvor de kan være med til at skabe vækst, fungerer langt fra optimalt.

Chefkonsulent Claus Thomsen fra DI noterer sig i anledning af Ingeniørens artikler, at det helt uholdbart, at både erhvervsliv og forskere finder, at det i praksis i dag fungerer utilfredsstillende

»Vi har brug for et langt mere smidigt system, og for at universiteterne i højere grad ser på mulige løsninger i stedet for, hvad der ikke kan lade sig gøre,« siger han.

Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen oplyser via sin pressesekretær, at hun har fokus på tættere samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv – ’også når det gælder videnspredning’.

Hun er også opmærksom på, at tech transfer-processen fungerer meget forskelligt på landets universiteter, og den ikke må være en forhindring for innovation og vækst, som flere virksomheder og forskere gav udtryk for var tilfældet i artikler i Ingeniøren i fredags.

Universiteternes øverste ledelse er et problem
Direktør Jon Wulff Petersen fra den private tech transfer-firma TTO bekræfter, at det er problemer med at få tech transfer-processen til at fungere.

»Men det vil der altid være, fordi to meget forskellige typer af organisationer – universiteter og private virksomheder – med meget forskellige rammevilkår, skal forstå hinanden – og blive enige. Det gælder om at blive bedre hele tiden – og man er blevet bedre,« siger han.

Hvis man vil fortsætte denne udvikling, bliver man ifølge Jon Wulff Petersen nødt til at styrke tech transfer-kontorerne på universiteterne.

»Det er typisk kun omkring tre personer, der laver egentligt opsøgende tech transfer-arbejde på et dansk universitet. På Katholieke Universiteit Leuven i Belgien har man et halvt hundrede personer, som genererer en årlig omsætning på flere hundrede millioner kroner. Det kan lade sig gøre, « siger han.

Jon Wulff Petersen mener, at den øverste universitetsledelse skal have endnu mere fokus på tech transfer, som ofte bliver udsultet på bekostning af eksempelvis et øget antal ph.d.-stipendier.

Så længe dette fokus ikke findes på universiteterne, må man fra Videnskabsministeriets side øremærke flere penge til tech transfer.

Endelig fremhæver han, at det også giver forskningsmæssig prestige at være aktiv i tech transfer.

»Den forsker, som både publicerer mange artikler i anerkendte tidsskrifter som Nature og laver spinout-virksomheder, er mere velrenommeret end den forsker, som ’blot’ skriver mange Nature-artiker,« siger Jon Wulff Petersen, der tidligere har ledet MikroelektronikCenteret på DTU og været vicedirektør for Risø.

Nye succes-parametre
Martin Bonde er adm. direktør i biotekselskabet Epitherapeutics. Hans råd til ministeren lyder, at industrien sammen med repræsentanter fra Videnskabsministeriet og fra tech transfer-kontorerne skal finde meningsfyldte succes-parametre for tech transfer-kontorerne.

»I den sammenhæng mener jeg, at man skal passe på ikke at ’piske’ tech transfer-kontorerne til at nå et mål, som ikke har langsigtet værdi, f.eks. at de måles på hvor mange penge, der er kommet ind nu og her. Det er vigtigt at se på hele værdikæden fra grundforskning over patenter til snitflade mellem universitet og industri, adgang til opstartskapital og generelle rammevilkår,« siger han.

Flere standardaftaler
Senior Director Carsten Hjort fra Novozymes mener, at en del af løsningen til en mere effektiv tech transfer-proces allerede findes.

Han foreslår, at man begynder med at bruge alle de standardaftaler, som et udvalg med advokat Johan Schlüter som formand udviklede i 2008.

Det vil sikre en mere smidig sagsbehandling, mener han

»Man kan også overveje den nuværende struktur. Er det virkelig nødvendigt, at hvert universitet har eget tech transfer-kontor eller kunne man centralisere dette – og så sikre, at alle nødvendige kompetencer er til stede?« siger han.

Ikke kun et dansk problem
Han fortæller, at det ikke kun er i Danmark, at Novozymes har problemer med tech transfer-kontorerne på universiteterne.

Ifølge Carsten Hjort kan processen mange steder i USA være meget tung. I Tyskland forekommer den derimod langt mere effektiv.

»Vi får hurtigt en afklaring af, om det er noget, som vi kan komme videre med og undgår derved megen spildtid. I England er den generelle erfaring, at vores britiske datterselskab har lettere ved at lave aftaler end det danske moderselskab,« siger han.

Lav loven om
Mere drastiske råd kommer fra patentkonsulent Poul Erik Bak og professor Nils Brünner, som begge foreslår at lave Forskerpatentloven om, men på hver sin måde.

Patentkonsulent Poul Erik Bak fra Patrade kender problemstillingen fra flere af patentvirksomhedens kunder.

Han foreslår, at udgangspunktet fremover bliver, at det er virksomhederne, der ejer og har retten til at kommercialisere de opfindelser, der er fremkommet i samarbejdet med universiteterne.

»Til gengæld kan universiteterne få en licensaftale, der giver dem sikkerhed for en realistisk procentuel indtægt, når og hvis en opfindelse viser sig at være kommerciel gangbar,« siger han.

Professor Nils Brünner fra Københavns Universitet vil også lave loven om, men så det igen bliver opfinderen, der ejer opfindelsen, som det var tilfældet før 2000. Universitet kan så eventuelt få en andel af indkomsten, mener han.

»Lav desuden hele tech transfer-systemet om, så det drejer sig om at hjælpe opfinderne med at lave spinout-virksomheder. Der skal kunne følge midler med til udarbejdelse af forretningsplaner,« siger han.