Bitcoins er en ny og unik møntfod til internettet. Der findes ingen central autoritet, som styrer dem, og de eksisterer kun i form af et open source-program, som alle brugere i netværket kender indholdet af.

Næsten ligesom gamle guldgravere kan alle, der har lyst, producere Bitcoins selv - ikke ved at sidde ved bækken med en si, men ved at lade deres computere løse en kompliceret algoritme.

Bitcoins genereres således med en fast rate på ca. 300 i timen, og hvert fjerde år halveres raten, hvilket betyder, at der aldrig vil blive lavet flere end 21 millioner Bitcoins. Lige nu er der knap syv millioner Bitcoins i omløb.

Proof-of-work

Det unikke ved Bitcoins er den såkaldte proof-of-work algoritme, der bruges til at verificere blokke af transaktioner hos brugerens computere via en såkaldt hash checksum. Denne hashværdi er meget vanskelig at beregne og kaldes inden for computervidenskaben et hårdt problem (NP hårdt). Det kræver en stor mængde CPU (regnekraft) fra computeren at finde disse hashværdier, og sandsynligheden for at finde den rigtige checksum er variabel alt efter hvor mange computere der arbejder på den.

Når man har været så heldig at finde den rigtige hashværdi modtager man 50 Bitcoins på sin egen adresse og tilføjer en ekstra transaktion til kæden af tidligere validerede blokke, hvorefter alle computere begynder at arbejde på den næste blok. Hver computer vedligeholder dermed en kæde af blokke som registrerer listen af transaktioner, der er blevet foretaget i hele Bitcoin-netværkets historie.

Hver computer ved, at alle de andre computere vil arbejde på den samme blok af transaktioner, fordi hvis en snyder ville indsætte en anden blok med andre transaktioner, ville det kræve mere regnekraft end 50 procent af hele systemets CPU, da den ville skulle indhente den rigtige beregning, som jo er den mest udbredte i netværket, og derfor den hurtigste.

Hvis en enkel computer alligevel kommer til at regne på en forkert blok, vil den hurtigt skifte til den rigtige, fordi den er programmeret til kun at regne på den kæde af blokke, der er længst, og det er den, de fleste computere arbejder på.

Dyrt i el

Genereringen af Bitcoins koster på elregningen. Ifølge computersikkerhedsekspert Steve Gibson fra Security Now vil den begrænsende faktor for skabelsen af Bitcoins i fremtiden være energiprisen for el. Men til gengæld betyder det også sikkerhed. En snydepels vil skulle bruge utrolig mange penge på el i forsøget på at producere falske Bitcoins.

I løbet af de seneste par uger er sværhedsgraden sat betydeligt op, efter at der er kommet rigtig mange nye mennesker til. Nørder over hele verden downloader programmet via Bitcoin.org og begynder ligesom gammeldags guldgravere at lade deres computere regne på hashværdierne i håb om at kreere nye Bitcoins.

Hvis de er heldige i deres minedrift og finder den rette hashværdi, får de 50 Bitcoins. Nogle er begyndt at samarbejde ved at binde deres computere sammen i større pools for på den måde at øge chancen, hvorefter de deler gevinsten i porten.

I sidste uge blev der også sat en web-version af Bitcoin-programmet, kaldt Bitcoinplus.com, på nettet og derefter slashdottet, hvorefter værdien af Bitcoins på det internationale marked røg op på over fem euro pr. Bitcoin. Og alt tyder på at prisen blot vil fortsætte med at stige. Det smarte ved at lade it-nørder score gevinsten i starten er selvfølgelig, at de så er dybt motiverede til at udbrede Bitcoins til den brede befolkning ved at udvikle brugervenlige programmer og nye mobile apps.