Lodrette jordvarmeboringer er en god idé. Hvor god skal et nyt forskningsprojekt nu kortlægge. For der er nemlig en lang række forhold omkring de lodrette boringer, som slet ikke er udforsket nok, og hvor der ligger nogle klare optimeringsmuligheder.

Ifølge udviklingsleder for afdelingen for geoteknik og -miljø på VIA University College i Horsens, Lotte Thøgersen, handler det både om at kende jordens varmeledningsevne, om boringsdesign, miljøforhold, og om hvordan jordvarmeboringer og varmepumpeanlæg skal designes, så de bedst passer sammen.

»Helt overordnet er der ingen tvivl om, at man kan få varme fra jordvarmeboringer. Hvor god teknologien er i forhold til andre VE-teknologier, må et CO2-regnskab vise, når teknologien er færdigudviklet,« siger afdelingsleder Lotte Thøgersen, som er geotekniker og har arbejdet med jordvarmeboringer i flere år.

Hun tilføjer, at teknologien især er interessant i industriområder og byområder, hvor der ikke er jord nok til at udlægge vandrette varmeslanger.

I det treårige forskningsprojekt, som har fået støtte af Energiteknologisk Udviklings- og demonstrations program, EUDP, deltager Danmarks Geologiske Undersøgelser, VIA University College Horsens, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, samt en række private firmaer.

De øverste jordlags varmeledningsevne er et af de vigtige punkter på arbejdsprogrammet, idet vi slet ikke kender denne varmeledningsevne for danske jordarter, mens vi ved meget om lagenes geotekniske egenskaber.

Også grundvandsspejlets højde er vigtig, da det giver højere ydelse, hvis boringerne når ned til grundvandsspejlet.

»Jordens varmeledningsevne er afgørende for, hvor dybe boringer og hvor mange meter slange, man skal lægge ud. I dag udlægger man rigeligt, så der er klare optimeringspotentialer i at komme til at kende de præcise værdier for de forskellige jordlag,« siger Lotte Thøgersen.

Også selve boringens planlægning, design og udførelse skal udvikles - ikke mindst med henblik på at vurdere eventuelle negative miljøaspekter ved teknologien.

F.eks. er det vigtigt at sørge for, at man ikke kommer til at kortslutte to grundvandsmagasiner med hver sin kemiske sammensætning, så de bliver blandet sammen. Endelig skal selve materialerne og den praktiske udføring af boringerne og nedlæggelse af slangerne optimeres.

»Mange kommuner ved ikke, hvordan de skal behandle ansøgninger om at bore de lodrette boringer, så her skal vi gå ind og være med til at klæde kommunerne på med den rigtige viden,« forklarer Lotte Thøgersen.

Risiko for overkøling

Endelig er der selve dimensioneringen af det samlede anlæg, altså jordvarmeboringerne i sammenhæng med det aktuelle varmepumpe-anlæg. Uheldige design har medført, at man kommer til overkøle jorden, som bliver én stor frossen blok, og som man derfor ikke får den forventede varme ud af.

»I udlandet ser vi f.eks., at man kobler jordvarmeanlæg med en solfanger, som kan opvarme jorden, så man forhindrer, at den bliver alt for afkølet om vinteren. Det kunne være en løsning, der kan forlænge levetiden for det samlede anlæg,« fortæller Lotte Thøgersen.

Sidst, men ikke mindst indeholder projektet en opgave, der handler om at formidle den nye viden om potentialerne i lodrette boringer ud til en bred kreds. Fra studerende, kunder, borgere og installatører til kommuner, politikere og interesseorganisationer.

Siden 2007 er der udført 175 lodrette boringer til jordvarmeanlæg rundt om i landet. Især på Bornholm findes der mange anlæg af denne type, da klippegrund har gode varmeledningsevner.