De københavnske raketbyggere er helt afklarede med, at et hav af uforudsete ting kan gøre årets affyring til en fuser. Men den ventil, der fejlede sidste år skal åbne, lyder det fra raketbygger Peter Madsen.

Over vinteren har raketbyggerne ændret og gennemtestet den såkaldte lox-ventil, der åbner for tanken med flydende ilt og mest iøjefaldende er, at den berygtede føntørrer fra Føtex, der har været hånet i en lang række medier, er blevet smidt ud.

»Vi blev drillet hele tiden, og det kan jeg egentlig godt forstå. Så nu har vi lavet en bedre løsning, selvom der egentlig ikke var noget galt med føntørreren,« siger Peter Madsen.

Ifølge raketfolkenes undersøgelser tyder alt nemlig på, at fastfrysning var årsagen til, at lox-ventilen ikke åbnede. Og når det kunne ske, skyldes det, at kuglen i ventilen ikke var tørret ordentligt af for vand og olie efter den sidste tryktest før afrejsen til Bornholm.

Raketfolkene havde simpelthen for travlt, fordi de skulle skynde sig at foretage en trykprøvning af brændstoftanken før afrejse mod Bornholm. Deres oprindelige brændstoftank var nemlig blevet stjålet af skrottyve på Amager, og derfor skete trykprøvningen i sidste øjeblik.

»Vi havde ikke den fornødne tid til at få fjernet vandet på kuglen,« siger Peter Madsen, der forklarer, at vand og olie på kuglen bliver som sekundlim ved de enorme kuldegrader.

»På kuglen fandt jeg både vand og noget sort snask. En prøve viste, at det var vandafvisende, altså olie. Så mit gæt er, at det er olie eller fedt, der stammer fra små hulrum i ventilen, der er blevet smurt med olie fra fabrikkens side,« siger Peter Madsen.

Varmelegemer får strømforbrug ned

I år er lox-ventilen tørret omhyggeligt af og testet flere gange ved høje kuldegrader. Hver gang er den åbnet. Ventilen er også blevet gennemskyllet med rensebenzin adskillige gange for at fjerne al olie, og tanken står nu knastør på rampen, efter at den blev gennemskyllet med flydende kvælstof.

Men raketfolkene har ingen mulighed for at holde ventilen varm. Da den er i direkte forbindelse med den flydende ilt, vil den blive ekstremt kold. Derfor var den gamle føntørrer heller ikke rettet mod selve ventilen, men mod den mekaniske trukluftsaktuator, som skal åbne ventilen. Aktuatoren er nemlig fyldt med olie og fryser det, så kan aktuatoren ikke fungere.

Sidste år holdt føntørreren formentlig aktuatoren konstant varm ved 40 grader, men ved i år at bruge varmelegemer, får raketfolkene også strømforbruget ned.

Aktuatoren er anbragt, så den drejer ‘håndtaget’ på ventilen en kvart omgang, men Peter Madsen har sørget for, at der ingen direkte forbindelse er mellem aktuator og ventil. Det er afgørende for at forhindre en kuldebro, der kan fryse aktuatoren i stykker.

Løsningen blev at lave en rektangulær forsænkning ned i den akse, som ventilens håndtag drejer omkring. Aktuatorens bevægelige del er så udformet som en slags ispind, der passer i den rektangulære forsænkning, men uden at sidde stramt i. Ved at have en halv til en hel millimeter luft mellem de to dele, undgår raketfolkene nemlig en direkte forbindelse - og dermed en kuldebro.

Foruden effektmodstande på aktuatoren, så har raketbyggerne også anbragt effektmodstande på den cylindriske trykluftstank, der er forbundet til aktuatoren. På den måde får aktuatoren også varme gennem sin trykluft.

Og endelig er bunden af brændstoftanken isoleret grundigt for at slippe for mest muligt kuldetab og kondensvand.