Nu går årets boringer efter mineraler i Grønland i gang, og mest eftertragtede under årets jagt vil være de sjældne jordmetaller, som Kina ellers sidder tungt på. Hidtidige fund af sjældne jordmetaller i Grønland er meget lovende, og kan virkeligheden leve op til prognoserne, rummer Grønland verdens største depot af sjældne jordmetaller. Det kan fuldstændig forrykke den økonomiske og geopolitiske balance og sætte Grønland på verdens energikort.

Det vurderer Dansk Industri's konsulent i afsætningspolitik, Casper Venbjerg Hansen:

»Afhængigt af hvem der får udvindingsrettighederne, og om de sjældne jordarter bliver tilgængelige for det globale marked, vil Kina miste sin dominans på området. Priserne, der lige nu stiger eksplosivt, vil falde. Og Kina vil formentlig om seks-syv år få brug for at importere sjældne jordarter.«

»Alternativt vil kineserne forsøge at sikre sig eneretten, og så vil det blot forværre problemstillingen for de ikke-kinesiske markeder,« siger Casper Venbjerg Hansen, der dog er sikker på, at Grønland vil gå langt for at sikre, at deres råstoffer bliver tilgængelige på det globale marked.

Interesse fra General Motors?

Et ubekræftet rygte nævner, at General Motors er interesseret i grønlandsk minedrift og ligger i forhandlinger med en af ejerne af licensrettighederne. Og man kan, ifølge Casper Hansen, godt forestille sig en af de store bilindustrier som investor, fordi markedet for hybridbiler er enormt.

To internationale mineselskaber, Greenland Minerals & Energy og Hudson Resources, meddelte tirsdag og torsdag i sidste uge, at de vil fortsætte tidligere års efterforskningsboringer efter disse metaller, der er så uundværlige for elektronik- og cleantechindustrien, at de nærmest er genstand for en handelskrig.

Sjældne jordarters metaller, Rare Earth Elements eller slet og ret REE, er de 15 såkaldte lanthanider samt yttrium, der bliver brugt i alt fra smartphones til krydsermissiler. En af lanthaniderne er neodym, der kan omdannes til supermagneter, som spiller en central rolle i vindmøllegeneratorer. Uden neodym kan Vestas godt pakke sammen.

Mens nogle af de sjældne jordmetaller er ret udbredte, er de oftest svært tilgængelige og dyre at udvinde. Det gør dem meget eftertragtede, specielt efter at Kina, der sidder på 97 procent af udvindingen, har beskåret sine eksportkvoter.

Kina har som reel eneeksportør frit kunnet skrue på priserne, hvilket har sat en klemme på den vestlige verden. USA har de seneste seks år været meget interesseret i REE. Og nu står det også på EU's liste over kritiske mineraler, efter at Europa længe har negligeret forskning i udvinding af råstoffer.

»I virkeligheden er de sjældne jordmetaller overalt. Men oftest er koncentrationerne for små til, at de kan betale sig at udvinde,« siger Leif Thorning, statsgeolog i Geus.

Geus arrangerede i december en workshop om REE for Grønlands selvstyre, hvor en del mineselskaber deltog.

»Vi gennemgik potentialet for sjældne jordarters metaller, eller REE, i Grønland. Og det er ganske betydeligt,« fastslår Leif Thorning. Geus vil snart gøre sine resultater tilgængelige i en rapport.

Ved Europas største geovidenskabelige konference i Wien i april var fokus også på Grønland som det sted, der kan hjælpe Europa ud af afhængigheden af andre landes råstoffer.

Geus havde en hel session om Grønland som afslutning på treårige efterforskningsprojekter i sydvestgrønland for Grønlands selvstyre. Projekterne blev afrapporteret i Wien med over 20 foredrag, og forskerne havde et meget lydhørt publikum.

»På grund af Kinas nedlukning af eksporten er der nu kommet en utrolig interesse for REE. Hele den teknologi, vi gerne vil satse på i fremtiden, er afhængig af REE,« forklarer Leif Thorning.

25 procent af verdens behov

Ifølge et EU-estimat kan Grønland dække 25 procent af verdens behov for sjældne jordmetaller de næste 50 år.

»Grønland har depoter af sjældne jordarter i verdensklasse,« sagde Patrice Christmann, chef for mineralressourcer i franske BRGM, der svarer til Geus herhjemme.

Det er i det lys, EU's pludselige interesse for Grønland og dets undergrund skal ses.

'Man regner med, at Grønland rummer verdens største depot af sjældne jordarter'. Sådan stod der i programmet for et møde i april i Europaparlamentets gruppe for klimaforandringer, biodiversitet og bæredygtig udvikling.

Og interessen er gensidig. På mødet opfordrede Flemming Knudsen, der er bestyrelsesmedlem i Hudson Resources, EU til, efter samme princip som i den gamle kul- og stålunion, at yde lån til investeringer i grønlandsk minedrift efter sjældne jordmetaller.

At det sker, er slet ikke usandsynligt, vurderer Leif Thorning:

»EU har tidligere støttet efterforskning. Da tungmetallet niobium var på den kritiske liste, og vi vidste, det fandtes i Motzfeldt-området, fik Geus, ud fra et lignende ræsonnement penge til videnskabelig efterforskning i Grønland,« fortæller han.

I så fald støtter EU formentlig ikke Hudson Resources, hvis aktionærer jo har investeret risikovillig kapital.

Selv om Grønland i kraft af sin nyvundne uafhængighed ikke er medlem af EU, er Leif Thorning ikke i tvivl om, at der nede fra Bruxelles bliver holdt nøje øje med Grønland.

Sidste uge fortalte canadiske Hudson Resources, at selskabet nu har taget hul på årets boreprogram i Sarfartoq ved Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord), hvor jagten for længst er gået ind på de sjældne jordmetaller.

»Vi regner med, at vi med dette boreprogram kan opgradere forundersøgelserne fra antydede til påviste ressourcer. Det er et godt grundlag for at undersøge økonomien i projektet senere på året,« sagde Hudsons topchef, James Tuer, i en meddelelse.

Hudson har indtil videre en enkelt borerig i gang og en til på vej i løbet af en uge.

Forekomsten ved Sarfartoq har et potentiale på 14,1 millioner ton, og mellem 25 og 54 procent af de sjældne jordmetaller er, ifølge helt nye tal fra Råstofdirektoratet, praseodymium og neodymium. Selv anslår Hudson et indhold på over 40 millioner kg neodymium, der i dag næsten udelukkende hentes op fra miner i Kina.

To dage senere fortalte Australske Greenland Minerals & Energy, at forundersøgelsen af mineraler i området ved Narsaq i sydgrønland nu er så langt, at mineingeniører snart indtager området for nærmere at undersøge aflejringerne af de sjældne jordmetaller i Kvanefjeldet.

En af verdens største produktioner

Greenland Minerals, der har foretaget 12 prøveboringer seks kilometer syd for Kvanefjeld, skal til at undersøge økonomien i projektet. Men pt. vurderer selskabet, at metalforekomsten, der også er beriget med uran og zink, har potentiale til at blive en af verdens største og mest givtige produktioner af sjældne jordmetaller. Og fra 2015 satser Greenland Minerals på at bryde 44.000 ton sjældne jordmetaller i Kvanefjeldet.

Det senest opgraderede ressource-estimat på Kvanefjeld siger 6,6 millioner ton sjældne jordmetaller, 350 millioner pund uran U308 og 3 milliarder pund zink.

Fortjenesten fejler ikke noget. Selv om anlægsomkostningerne til projektet skønnes at løbe op i omkring 12 milliarder kroner, vurderer virksomhedens administrerende direktør, Roderick Mcillree, at det, i løbet af hele projektets 23-årige levetid, vil generere en indtjening på 48 milliarder.

Råstofefterforskningen og hvad den fører med sig i form af ny infrastruktur og nye bygninger tiltrækker danske rådgivere og entreprenører, der i denne tid dels etablerer sig i Grønland, dels etablerer strategiske partnerskaber med grønlandske virksomheder.