Snart behøver Danmark ikke længere udlandske forskeres hjælp til at afsløre om navnet på et maleri rent faktisk passer med maleriets skaber. Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Kunstakademiets Konservatorskole åbner nemlig et nyt center, hvor naturvidenskabsfolk skal hjælpe konservatorer og kunsthistorikere med at undersøge gamle kunstværker og kulturgenstande.

Museerne bruger allerede i dag mange naturvidenskabelige metoder i deres undersøgelser af kunstværker og i forbindelse med konservering og restaurering af både kunstværker og arkæologiske genstande. Men en donation på 20 mio. kroner fra Velux Fonden og Villum Fonden gør, at museerne fremover kan gå meget mere systematisk til værks, siger presseansvarlig på Statens Museum for Kunst, Jakob Fibiger Andreasen.

»I dag kan vi ikke lave tilbundsgående naturvidenskabelige undersøgelser kontinuerligt men kun i større internationale samarbejdsprojekter. Det vil det nye center lave om på,« siger han.

Centret skal især hjælpe konservatorer og kunst- og kulturhistorikere i forskningen og formidlingen af kunstværkers tilblivelse, maleteknikker og materialebrug.

Har allerede afsløret fejl
En af de første opgaver for kemikerne bliver et internationalt forskningsprojekt, hvor man skal forsøge at finde ud af, hvem der er ophavsmand til fire malerier med stort set samme motiv, der oprindeligt var tilskrevet Pieter Brueghel den Ældre, der malede i 1500-tallet. Analyser af billedrammen på det ene maleri, som tilhører Statens Museum for Kunst har imidlertid vist, at træet er fældet så sent i 1500-tallet, at Brueghel ikke har haft mulighed for at male det i hans levetid.

Bly-isotoper og infrarødt lys giver nye spor
En af metoderne, som kunstdetektiverne bruger, er undersøgelser af blyisotoperne, der er i den hvide maling. Analyser af blyisotoperne kan afsløre, hvor i Europa blyet stammer fra. Det skriver Politiken.

Hvis blyisotoperne er de samme i de forskellige malerier, så stammer de med stor sandsynlighed fra samme værksted, selvom kunstnerne ikke af den grund behøver at være en og samme mand. En anden teknik er bestråling med infrarødt lys. I infrarød belysning dukker malernes såkaldte undertegning op, og den viser store forskelle mellem malerierne, fortæller bevaringschef Jørgen Vadum til avisen.

»Under vores maleri kan vi se en meget løst skitseret tegning af byen i baggrunden, hvorimod man med Tallinn-maleriet har en meget præcis tegning samme sted. Det fortæller, at det er malet af to forskellige kunstnere: Kunstneren bag vores værk har været meget sikker, mens kunstneren bag Tallinn-maleriet har brugt blyanten mere pedantisk.«

De foreløbige analyser har desuden afsløret senere tilføjelser, overmalinger og ændringer i de forskellige malerier.

Udover at fastslå ophavsmændene til malerier, skal forskerne også give ny viden om, hvordan kunstmuseernes malerier og nationalmuseets kulturgenstande nedbrydes og ældes og om, hvordan man kan forsinke nedbrydningsprocesserne. Centret åbner 1. juli.