God leg

Side 13. figur 1 viser at vækstraten i BNP nu er den samme som den var fra '91 til '08. Jeg er endnu ikke nået til den side hvor de forklarer at de kan præstere en højere vækst end Nyrup og Fogh.

Side 15: Glimrende med ændrede afskrivningsregler for en periode. Det er jo en lettelse af selskabsskatten. Har de mon glemt at den slags ifølge deres egen logik ikke må finansieres med dynamiske effekter som de gør i tabel 1.1?

Kan vi også have en regel om ikke at kommentere på deres nysprog? Ellers bliver vi jo aldrig færdige.

Ord

Ord der ikke er brugt:

elmåler, atomkraft, reaktor, ic4, gymnasiereform, rejsekort, bølgeenergi, nano, hvdc, open source, kildetekst, windows, virus, malware, privatliv, pressen, aviser, spin, grundlov, ytringsfrihed, raket

Nogle spøjse ord der kun er brugt en gang:

afvisningsberedskab, agrobioteknologi, akustikområdet, appstore, benzin, brandregulativer, bureaukratiseringsbølge, bøvl, ejendomsretten, elbiler, eneretsbevilling, friinstitutionstiltag, fuldskalaanlæg, græs, helikopter, isoleringsmateriale, kampvogne, kronikerområdet, kronjuvel, kulbrinteskat, købekraftspariteter, lastbilsafgift, letbaneprojekter, luftforurening, monopoldannelse, multimedieskat, passagerafgift, registersamkørsel, retsstatsprincipper, sionister, smartphones, solenergi, sygesikringsbevis,

20 mest brugte ord:
259 mia
247 offentlige
174 socialdemokraterne
155 danmark
154 2020
121 virksomheder
115 danske
114 bedre
113 flere
100 uddannelse
97 investeringer
89 2011
87 alle
84 mange
83 sikre
78 private
78 højere
78 fair
78 2010
73 få
(trivielle ord som "der", "som" osv undtaget)

Poul-Henning

Re: Ord

sionister

Jeg studsede over denne ....

indledning på side 11

<<<<<Danmark har haft en hårdere medfart under den økonomiske krise end en række øvrige
euro pæiske lande. Andelen af mistede job er højere og stigningen i ledigheden har været
vold sommere. >>>>

Det er en meget modigt fremført usandhed i det kun Malta, Cypern Holland og Østrig der har en markant lavere ledighed. Hvor vi ligger på line med Rumænien ,Tyskland Slovenien og Tjekkiet

http://www.eu-oplysningen.dk/f...hed/


<<<<<Kun med fornyet økonomisk optimisme, vækst, fremgang for virksomhederne
og faldende arbejdsløshed kan vi komme på sikker afstand af et nyt økonomisk tilbageslag.>>>>

Deri kan man ikke være uenig


<<<<<<<Vi skal mindske ledigheden i den private sektor ved at fremrykke offentlige investeringer
for 10 mia. kr. Det skal sikre, at private virksomheder får til opgave at renovere og
udbygge skoler, sygehuse, institutioner, ældreboliger, kloakker og veje. >>>>

Det da bare at tisse i bukesene, idet det kun genererer lån


<<<<<<Derudover vil Socialdemokraterne og SF straks efter et folketingsvalg indføre 100 pct. afskrivning på alle nyinvesteringer i maskiner. Det vil forøge investeringerne i virksomhederne med
mindst 9 mia. kr. i 2012.>>>>>

Mon? Men statsgælden vil også vokse her og det samme vil ledigheden for investeringerne vil ske i CNC og robotteknoligi der vil frigøre ufaglært arbejdskraft.

<<<<<<<Udover den nødvendige kickstart af væksten, skal danske
virksomheders konkurrenceevne styrkes med en
ambitiøs vækstreform. Reformen skal øge virksomhedernes
produktivitet og innovation samt skabe
grundlaget for ny vækst, øget beskæftigelse og forøget
velstand i årene, der kommer. >>>>>>

Hvorledes det skal ske og hvordan de vil få det til at ske, er nok det vi mangler at få mest at vide om....for som den står der er det varmluft



<<<<<<Socialdemokraterne og
SF vil understøtte enklere virksomhedsdrift i Danmark,
skabe mere retfærdige konkurrencevilkår og stimulere
væksten indenfor en række af de områder, hvor danske
virksomheder har globale styrkepositioner.>>>>>

Denne tekst forstår jeg ikke.....




<<<<<<Det er arbejdsløshed og ikke mangel på arbejdskraft, der
er den mest umiddelbare trussel mod dansk økonomi.
Derfor er en ny regerings første og vigtigste opgave at
øge væksten og beskæftigelsen. >>>>>

Deri kan man ikke være uenig, men de områder der er peget på hidtidigt er offentlige reparationer der er udgiftskærvende.

Side 29: En mere effektiv konkurrencelov

Man kan kun håbe at de mener at man skal kunne komme efter monopoler på laptop-OS markedet:)

Re: Ord

Jeg kan heller ikke finde ordet "Skattelettelser" eller "afskaf topskatten" I det hele taget er det en plan uden hold i hvordan normale mennesker vil reagere. Hvem vil arbejde mere, når den ekstra fortjeneste blot ryger i skat. Hvornår fatter S-SF at man ikke kan beskatte sig ud af problemerne. Hvad vil de gøre når de når 100%?

Boks 4.2, Side 63

Er jævnt elendig. Den viser udviklingen fra 1998 til 2008 af folk som har en ungdomsuddannelse. For det første starter y-aksen ved 50 men det er ikke tydeligt angivet. For det andet er 1998-niveauet sort og 2008 rødt, men det står ikke anført noget sted. Danmark er gået tlibage og skal derfor have en anden farve, men det er også elendigt for det er heller ikke anført. Det må også formodes at man har tallene fra 1999-2000 så man kunne vise udviklingen over tid, men det gør man ikke. Det havde været oplagt at medtage nogle flere lande og så iøvrigt benytte sparklines noget mere i dokumentet.

Jeg savner endvidere en ordenlig kildeliste i bunden af dokumentet som siger præcis hvilke kilder der er tale om, og hvor jeg finder dem. Jeg vil hellere se det oprindelige talmateriale end det jeg præsenteres for her.

Desuden burde layouterne læse noget mere Edward Tufte. Det ser ud af helvede til at alle grafer er grid-agtige og hæslige. Fakta-boksene bliver også pludselig sorte. Why?

Specialundervisning

S. 7: "så vi kan nedbringe de voksende udgifter til specialundervisning"

S. 38: "De danske skoleelevers evne til at læse er ikke forbedret [...] udgifterne til specialundervisningen stiger"

S. 38: "Derfor ønsker vi bl.a. to lærere [...] lektiecafé og særlige læsekurser
for elever, der ikke har lært at læse efter 2. klasse

Altså tæller "særlige læsekurser" ikke som specialundervisning?

Re: Ord

Hej Lars,

Tak for at vise os et eksempel på den slags partifarvedogmatiske automatreaktioner der ikke er ønskede i denne debat.

Nu har vi alle set hvordan en sådan ser ud, herefter bedes alle holde sig indenfor de regler jeg udstak, ellers ender debatten bare i råberi.

Poul-Henning

Finansiering af kollektiv trafik.

En lastbilsafgift og en betalingsring om København skal
&#64257;nansiere billigere og bedre kollektiv transport

Taksterne sættes mest ned i HT-området,
fordi de fleste penge til den kollektive trafik kommer fra
betalingsringen omkring København. Men også i resten
af landet nedsættes priserne på abonnementskort med
20 pct.

En offentligt app-store, hvor virksomheder kan tilbyde
hele sektorer i det offentlige deres nye programmer.
Det vil fremme brugen af innovative IT-løsninger i den
o!entlige sektor og skabe et marked for digital innovation, der ikke mindst vil gavne mindre IT-leverandører

Re: Boks 4.2, Side 63

Jesper,

Jeg er enig i at dokumentet ikke er nogen grafisk perle, men jeg synes ikke der er grund til at hænge sig i den grafiske kvalitet når der er så meget substans vi kan stikke fingrene i.

Det er trods alt ikke deres valg af skriftsnit der vil plage os om 9 år, men derimod den politik de agter at føre.

Poul-Henning

Uddannelse

Hvad med
indtægter: "Mere og hurtigere uddannelse", 4.8 mia. kr. (Tabel 5.1, afsnit 5.3) versus
udgifter "Løft til uddannelse og forskning", 10.1 mia. kr./år (Tabel 4.1, afsnit 4.2.5).

En interessant vinkel

Jeg synes egentlig at afsnit 4 s.59ff er det mest interessante i planen.

Det bliver gjort indlysende klart, at Danmarks uføre ikke er noget der kan fixes fra Slotsholmen og at arbejdsmarkedets parter bliver nødt til at spytte (15mia) i bøssen hvis det skal blive til noget.

Til trods for hvad diverse enkeltsagsfantaster måtte tro og råbe op om, så er essensen af vores problem her i landet at vi arbejder for få, for lidt og for dyrt i forhold til resten af verden og det kan der kun rettes op på et sted: på arbejdsmarkedet.

I forhold til den konstant stigende leflen for vælgerne vi har set siden TV-debattens opfindelse er det helt klart et brud med traditionen at stille krav til befolkningen.

Ganske vist er vi ikke i nærheden af "Ask not what your country...", men dog lidt i samme boldgade.

Spørgsmålet er om der er grundtvigianer nok i os til at det vil virke, men klart point for at prøve.

Poul-Henning

"Erhvervsstøtte"

Erhvervsstøtte-ordninger skal omlægges for 2.2 mia. kr (afsnit1.2.5). Det kunne dreje sig om innovations- og iværksætterordninger (se note 39, side 93) - hvilket omfatter bl.a. GTS-institutter, Innovationskonsortier og ErhvervsPhD ordningen. Det håber jeg er en fejl.

Er "erhvervsforskningscentre" (afsnit 4.2.3) ikke meget lig de gamle sektorforskningsinstitutter? Men nu kun fire, politisk udvalgte temaer?

Dogmatiske overskrifter

Det mest problematiske ved denne plan er dens brug af dogmatiske
overskrifter. FRA DE VELHAVENDE TIL DE MANGE og FRA BANKER TIL BØRN er typiske floskler der bruges som overskrifter. Men bankerne har fx kun et sted at hente de ekstra penge og det er ved en forøgelse af rentespændet og dermed større udgifter for alle der har lån i banken. Og hvem er det lige de velhavende er: Det er stort set alle der er i arbejde.
Jeg syntes man savner en opgørelse for hvad den her plan betyder for privat økonomien hos hr og fru DK i eget hus, med et par biler. Hvor meget ekstra kommer de til at betale i skat og afgifter! Det har man behændigt undladt. Og jeg tror ikke på folkeskolen bliver bedre af bare at få flere penge. Det er den dyreste skole i verden og langt fra den bedste.

Re: "Erhvervsstøtte"

Er "erhvervsforskningscentre" (afsnit 4.2.3) ikke meget lig de gamle sektorforskningsinstitutter? Men nu kun fire, politisk udvalgte temaer?

Re: Dogmatiske overskrifter

Det mest problematiske ved denne plan er dens brug af dogmatiske
overskrifter.

Re: En interessant vinkel

enklere kan det vist ikke siges.

Men det ufatteligt så mange krumspring der prøves for at få folket til at tro at det her kan klares uden at der enten skal spyttes i hænderne eller at det kommer til at gøre ondt.
Vi kan ikke devaluere os ud af det osv. Vi kan ikke ved at kigge op ad og ud til siden at overse flere ældre færre aktive osv osv.

Den eneste langsigtede løsning er simpelthen nok at gøre det bedre end andre - dvs flere varme hænder, højere produktivitet, bedre kvalitet og komkurrencedygtig pris.

Straksafskrivning s.14

100% afskrivning år 1= udsat skat (hvis der er tilstrækkeligt stort driftsoverskud). Herefter merskat i de eftrefølgende år.

Hvor mange virksomhedsledere, der forhåbentligt styrer deres investeringer efter en langsigtet plan, vil bruge meget krudt på den sag?

Vil muligheden give det forventede bidrag til væksten?

12 minutter

Det lyder ikke af meget, men når man nu lige tænker over det et øjeblik, så kan det vel ikke ende i andet end fyringer.

Et firma med 37 ansatte der hver især arbejder en time ekstra om ugen vil da naturligvis fyre den medarbejder der bliver overflødig.

M

Re: 12 minutter

Er det ikke netop pointen? At den ekstra arbejdskraft skal presse lønningerne til et niveau hvor de kan tiltrække arbejde fra udlandet?

Re: 12 minutter

Det lyder ikke af meget, men når man nu lige tænker over det et øjeblik, så kan det vel ikke ende i andet end fyringer.

Re: En interessant vinkel

enklere kan det vist ikke siges.


Men det ufatteligt så mange krumspring der prøves for at få folket til at tro at det her kan klares uden at der enten skal spyttes i hænderne eller at det kommer til at gøre ondt.

Re: "Erhvervsstøtte"

Men jeg har lidt meget svært ved at se ...

Poul-Henning

Re: "Erhvervsstøtte"

Lidt - meget - eller bare svært?

Bureukrati, Kap 3 m.m.

Der er en del hensigter om afbureaukratisering for det offentlige, men jeg finder intet om forholdet overfor private og selvstændige.
Punkt 4.4.5 omhandler kun regler vedr. kontanthjælp.
Punkt 1.2 giver kun mere administration for virksomheder.

Andelen af bureaukratiforbrug er for selvstændige rigelig stor, og nu skal selvstændige være eksperter i maksimering af offentlige tilskud? Det er da billigere blot at lette byrderne, og fjerne tilskudene helt. Så er der da lige konkurrence, og iværksættere har en chance.

Iværksættere har mulighed for fordelagtig finansiering gennem iværksætterkontoordningen, den nye støtte er så hurtigere afskrivning hvor etableringskontomidler kan bruges samt rentefri udskydelse af skatter.
Det vil sætte pengene i arbejde de første par år, med evt. øgede skatter om 3-4 år, hvis jeg har vurderet det korrekt.

Re: Jeg studsede over denne ....

Bjarke Mønnike:

<<<<<<Derudover vil Socialdemokraterne og SF straks efter et folketingsvalg indføre 100 pct. afskrivning på alle nyinvesteringer i maskiner. Det vil forøge investeringerne i virksomhederne med
mindst 9 mia. kr. i 2012.>>>>>

Mon? Men statsgælden vil også vokse her og det samme vil ledigheden for investeringerne vil ske i CNC og robotteknoligi der vil frigøre ufaglært arbejdskraft.

Re: Jeg studsede over denne ....

Lagde du mærke til Helle Thornings tøj ved fremlæggelsen? Villy Søvndals?

Oversøiske satsninger

Side 8: "Det er nu, at vi skal satse på Kina, Indien og Brasilien."
Er det nu smart med Kina og Indien - de har jo allerede fundet ud af det selv -. Lad os koncentrere os om at lave produkterne først (Uddannelse, forskning), så vi har noget mere at tilbyde.

Re: Jeg studsede over denne ....

PHK:

Jeg har endnu ikke fundet skyggen af noget der forandrer spillereglerne: Ingen store nationale tiltag eller satsninger, ingen drastiske forandringer i penge-principper eller ejerforhold.

God plan

Jeg har skimmet planen igennem, og jeg syntes faktisk, at den er rigtig god. Den er i forhold til den blå plan, mere visionær.

Desuden er jeg enig i, at vi ikke kan spare os ud af denne krise, men at vi skal arbejde os ud af den.

Man vil kickstarte økonomien bl.a. gennem straksafskrivninger på nye investeringer (godt for alle virksomheder), og gennem fremrykning af offentlige investeringer, hvilket også er godt, da megen infrastruktur efterhånden er slidt grundigt ned. (veje & skoler som to eks.)

Og så finder jeg at de satser på de rigtige områder, f.eks. proriteres uddannelser og vedvarende energi, for nu at nævne 2 områder, hvor der er vigtigt at satse i fremtiden.

Min mening er, at den "røde" plan giver langt de bedste muligheder for at vi kommer bedre ud af krisen, og jeg mener også at den har en stor chance for at lykkes.
Det "andet" sparekatalog, vil kun sætte tingene yderligere i stå.

Re: Oversøiske satsninger

Side 8: "Det er nu, at vi skal satse på Kina, Indien og Brasilien."

Re: God plan

Jeg ved ikke rigtigt, om en diskussion af besparelser contra "arbejde os ud af problemerne" falder ind under denne blogs rammer, men alligevel:

Bortset fra HTS/VS med tilknyttede økonomer har jeg ikke hørt nogen argumentere for, at besparelser skulle være en dårlig ide for Danmark. Omvendt findes der jo et utal af eksempler på lande, der efter finanskrisen har valgt at bringe orden i økonomien vha. besparelser.

Kan der opstilles hårdtslående argumenter for, at "besparelsesvejen" er ringere end "arbejdsvejen"...sådan rent samfundsøkonomisk?

Selvfølgeligt skal vi arbejde......

...os ud af krisen, men at forøge gælden ved at fremskrive offentlige investeringer giver da ingen mening, Poul Petersen.

Vi kan da kun arbejde os ud af krisen ved at tilbyde udlandet varer og tjenesteydelser de vil købe.

Der er peget på sundheds og genbrugs rådgivning,for BRIK landene fint nok for akademikerne.

Men arbejdmand Petersen er arbejdsløs fordi hans arbejdskraft er for dyr målt med alle målestokke i den globaliserede verden. Arbejdsmand Petersen er en del af problemet, for han kan ikke gøres mere effektiv til at betjene en skovl, ved boglig efteruddannelse i dansk og regning.

Re: God plan

Det mener jeg faktisk, at der kan. Øger du timetallet på den samlede arbejdsstyrke, øger du jo både BNP og skattegrundlaget, og hvis der er to millioner personer i arbejdsstyrken og alle arbejder 1 timere mere pr. uge så bliver det til en del. (forudsat de laver noget fornuftigt). Om ikke andet, så står de timer til rådighed, så må arbejdsgiverne se at få dem udnyttet. Folk må på fredage vente med at gå til kl 13 i stedet for kl 12 osv. (strækt forenklet)

Offentlige infrastruktur investeringer vil give arbejde til flere, og da der er tale om fremrykninger giver det et boost til økonomien.

Ligeledes virker straksafskrivninger til erhvervsliv / industri, som en skattelettelse her og nu, idet du får lettet likviditetstrykket, da driftsmidlet kan afskrives på 1 år mod f.eks. tidligere 10 år.

Alle disse ting øger "kagens størrelse" hvor i mod besparelser virker på den måde at de krymper økonomien. Oven i købet virker det dobbelt, da de der bliver felre arbejdsløse, hvor man foruden at gå glip af en skatteindtægt oven i købet skal udrede penge til understøttelsen. Det er alt sen dobbelt udgift.

Klodsen om benet p.t. er netop de store overførselsindkomster, og en nedbringelse af antallet af arbejdsløse batter virkelig noget i budgettet. Ligeledes hvis du kan få folk fra feks. kontakthjælp, sygedagpenge osv. til job. Det giver dobbelt indtægt hver gang, ide man både sparer ydelsen og får en skatteindtægt.

Så der er betydelig mere perspektiv i at øge økonomien, frem for at skrumpe den. Men skal det blive en succes, kræver det at pengene bruges i de sketorer, hvor man forventer vi skal hente vækst i fremtiden, f.eks. VE og bedre uddannelser m.fl.

Re: God plan

Kan der opstilles hårdtslående argumenter for, at "besparelsesvejen" er ringere end "arbejdsvejen"...sådan rent samfundsøkonomisk?

Re: God plan

Der er mange der fejlagtigt fokusere alt for meget på antallet of offentligt ansatte som en ensidigt skadelig ting.

Det er forkert.

Det afhænger hvad de laver.

F.eks er det en rigtig dårlig forretning for det offentlige at betale overførselsindkomst til en person der kunne give en hånd i folkeskolen og derved måske få 3-4 elever højere op i uddannelsessystemet fordi der blev fred i klassen.

Det er også en rigtig god ide at ansætte en skatteinspektør der afslører for flere millioner skattesnyd med firmabiler hver måned.

Men det er omvendt en rigtig dårlig forretning at ansætte en person der giver sig til at ringe rundt til alle danske virksomheder for at finde ud af om deres årsregnskab er trykt på genbrugspapir.

Ligeledes er mange offentlige anlægsprojekter tæt på gratis, fordi stort set alle udgifterne kommer ind igen som skatter efter nogen tid.

Det meste af Sund&Bælts gæld er således penge der forlængst er havnet i skatteministeriets indbakke.

Det er indviklet og vi kommer ingen vegne hvis vi bruger forældede og fejlagtigt polariserede dogma til at planlægge fremtiden.

Poul-Henning

Trepartsaftale

4.1 Når nu en ½ million lønmodtagere på det private ikke er dækket af fælles overenskomster, hvordan skal man så kunne gennemføre ønsket om 12 min mere om dagen? Ved lov gældende for alle, også den uden fælles overenskomst? Mange er jo ansat til et job uden nærmere angivelse af tid.
Fra TV2 Nyheder på nettet http://nyhederne.tv2.dk/articl...html

"Der er ingen tvivl om at alle, der er overenskomstdækkede, er nemmere at kom­me i kontakt med i forhold til at lave aftaler," siger Helle Thorning-Schmidt.
Hun bekymrer sig dog ikke om, hvordan den halve million lønmodtagere skal fanges ind af en ekstra arbejdstime.
"Jamen, det er netop det, vi skal finde ud af. Man har jo et system i Danmark, hvor også de, der ikke er overenskomstdækkede, normalt følger de store overenskomster, og det tror jeg også vil gælde på det her område. Jeg er ikke bekymret for det," siger hun.
I sidste ende skal lønmodtagerne stemme ja til at arbejde en time mere om ugen - svarende til omkring en uge mere om året.
"Det starter med, at lønmodtagerne siger ja til at forhandle, og det har de gjort hele banden. Derfor synes jeg faktisk, man skal holde op med at sige, at lønmodtagerne ikke vil være med."
"Det jo rigtigt, at det skal stemmes igennem til sidst, og der må jeg bare minde om, at man også tidligere i historien har taget store spring i dansk samfundsøkonomi ved at lave treparts-aftaler," siger Helle Thorning-Schmidt.

korrekt - og hvad skal så effektiviseres

Det er korrekt - og desværre af mange her på siderne fejlopfattet - som PHK skriver dybt uinteressant hvor mange offentlig ansatte der er.

Kogt lidt ned er det et spørgsmål om de kan finansieres, og i hvilken grad de bidrager til BMP.

Ang. det oprindelige opdrag: Der fokuseres meget på effektiviseringer i det offentlige (hele kap. 3); umiddelbart kan jeg kun se tre store: Sundhedsforebyggelse, reduktion af forsvar - og noget digitaliseringsnoget.
Forebyggelse er svær, så den ser jeg bort fra. Resten: Batter det?

Kommunalreformen får lov at stå uændret til 2020 - uagtet regionernes styring af sundhedsvæsenet vel knap kan kaldes demokratisk og uden stillingtagen til at de bruger rigtig mange ressourcer på at kontrollere sygehuse, handle med kommuner og i øvrigt redegøre for produktion over for departement og styrelse.

Re: Re: God plan

Det er rigtigt at bureaukrati har fået en dårlig klang, men i virkeligheden, når det er indrettet til formålet, er det noget af det som smører maskineriet, og faktisk gør livet lettere.
Vi må jo indse, at vi ikke allesammen kan producere varer, så meget kan vi altså ikke forbruge, for varer produceres meget effektivt nu om dage. Det rigtige bureaukrati kan dels beskæftige dem som ikke producerer, og dels få alt til at glide let og enkelt.
Desværre har bureaukrati det med at vokse uafhængigt af opgaverne, og oftest betragtes kunderne som forstyrrende elementer, der blot forstyrrer papirflytningerne.

Re: God plan

Øger du timetallet på den samlede arbejdsstyrke, øger du jo både BNP og skattegrundlaget, og hvis der er to millioner personer i arbejdsstyrken og alle arbejder 1 timere mere pr. uge så bliver det til en del. (forudsat de laver noget fornuftigt).

Re: God plan

Hvis arbejdsopgaverne så er til stede, [...]

Re: God plan

Planen har netop som hovedprincip at skaffe en større kage, frem for at give alle mindre stykker af en mindre kage og det kræver at der er luft og overskud til at gøre lidt ekstra.

De 12 minutter har chancen for at bidrage dertil, det har en besparelse ikke.

De 12 minutter...

.....har først værdi når der er fuldt tryk på kedlerne og staten har fundet ud af at alle har krav på noget de kan lave ,relateret til deres evner og de har et arbejde. Når alle har det, så udvid med 8.5 time om dagen, som i gamle dage, hvor vi arbejdede 8 timer om dagen 6 dage om ugen.

Chris McDonald udtrykte det således: "Da jeg opdagede at danskerne holdt op med at arbejde senest klokken 4 og havde seks ugeres ferie så besluttede jeg mog at lære dansk og blive her i landet".

Re: God plan

Hvordan kan 12 min bidrage til en større kage, hvis ikke der er mere at lave?

Re: God plan

De 12 minutter rammer jo i første række dem der allerede har et job.

Re: God plan

Men der er stadig ½ million uden for de fælles overenskomster, som ikke berøres af det.

Hvorfor en 2020 plan?

Der er ingen 2020 plan, hverken fra den ene eller den anden side. Det er fuldstændigt håbløst at lave en 9-års plan. Tallene i begge planer er ren fantasi. Tanken om at man kan ramme nogen bestemte miliardtal 9 år ude i fremtiden er ren løgn.

Regeringens plan er at køre videre med underskud og håbe at udbetalingen af efterlønsmidlerne løser alle problemer. Det er en vidreførsel af den jubeloptimisme de har lagt for dagen lige siden 2001 (som ikke har givet andet end gæld). Hvor kommer de midler fra? Mig bekendt findes der ingen efterløns-fond?

De røde har været nødt til også at fremlægge en plan, de skulle jo nødigt stå tilbage for regeringen og være de uansvarlige der ikke vil balancere budgettet engang i 2020. Den er så naturligvis nødt til at indeholde den samme jubeloptimisme. Utroligt at de går med på de præmisser.

Hvis der skal være tale om en plan så skal den handle om hvad man gør indenfor overskuelig tid, her kommer nogen af rød bloks tiltag nærmest, det er iøvrigt helt utroligt at de konservative vil gå med til at der skal køres med underskud i mange år frem.

Ansvarligheden er gået fløjten i dansk politik, det samme er anstændigheden, istedet har vi fået dumhed og gæld - og det bliver bare mere og mere jammerligt. Og det var så en "bodega"-udskældning af både røde og blå.

Re: God plan

Hvis arbejdsopgaverne så er til stede, må besparelsesplanen på dette punkt være at foretrække, da den jo leverer en besparelse på 18 mia OG sætter efterlønnerne i arbejde. Rød plan slæber stadig rundt på 18 mia, ikke?
Jeg mangler stadig et seriøst svar på mit spørgsmål: Hvis øvelserne drejer sig om at gøre kagen = BNP større, er blå plan så ikke bedre end rød plan, idet den (blå) skaffer en besparelse på 18 mia OG sætter ca 80000 efterlønnere i arbejde, mens rød plan stadig har udgiften til efterløn (18 mia) mens den med 12 min = 1 uge/år for 2,2 mio på arbejdsmarkedet skaffer ca 40-45000 helårsjob.

Re: God plan

Finanskrisen viste at selv idioter er en begrænset resource, til gengæld er jubelidioti grænseløst.

Re: God plan

Re: God plan

Erhvervslivet har hidtil ikke vist megen interesse for "det grå guld", og det tror jeg ikke ændre sig

Tilbage til sporet...

Nu er I degenereret til rød stue/blå stue mudderkast.

Drop det.

Fat i planen og læs, er der noget vigtigt vi eller de har overset ?

Poul-Henning

Re: God plan

Du kan ikke konkludere at de ikke berøres bare fordi de ikke er medlem af LO.

Rigtig mange af dem er ansat på samme vilkår som en eller anden overenskomst, unden dog at være officielt dækket af den.

Re: God plan

Nej men det kræver genforhandling af lige så mange kontrakt [...]

Re: God plan

Nej, ikke hvis kontrakten, som det ofte er tilfældet, siger "på samme vilkår som overenskomsten"
Poul-Henning

Re: God plan

På sporet ja, en del af 15 milliarder usikre penge er vel en tanke eller to værd!

Re: Oversøiske satsninger

Der står intet om hvordan man vil gøre tilværelsen bedre for Danskerne, kun "samfundet" og diverse sær-interesser.

Tjah, det lyder jo som rendyrket kommunistisk ideologi - staten er alt, individet intet-.
Dertil kommer den nærmest maniske planlægningssyge i statsapparatet, 5- årsplaner, opfordring til borgerne om at anmelde hinanden, den hensynsløse skalten og valten med de offentlige ansatte OSV.

Hvornår pokker er vi blevet KOMMUNISTER?????

Hurtigere unge

BOKS 4.5: UNGE HURTIGERE
IGENNEM UDDANNELSERNE, s.66

"Bedre tilrettelæggelse af videregående uddannelser,

så
den studerende kan lære mere på samme tid, fx ved at
have tre semestre på et år eller et ”hurtigt spor”."

Højere skatter

Det helt gennemgående er jo, at de ønsker højere skatter.

Specielt unfair er den virtuelle bom-grænse omkring københavn, hvor et lille udvalg af danskere tilsyneladende skal have lov til at betale 18.000 kr ekstra pr år for at komme til/fra arbejde/vuggestue/børnehave/fritidsinteresser.

Jeg ved ikke lige hvem de regner med har råd til det (udover de rige bankdirektørerer, som de plejer at rynke på næsen af)?

Vi burde arrangere en "alle som krydser kommunegrænsen og plejer at køre i bil tager toget/bussen"-dag. Så vil hele storkøbenhavn gå fuldstændig i stå fordi ingen kan komme på arbejde/hente børnene til tiden pga overfulde tog og busser...

Til gengæld synes jeg ikke jeg kunne finde deres landsskadelige "fjern fradraget på pensionsindbetalinger"-forslag længere; men det er der måske andre, som kan?

Re: God plan

Alle former for besparelser skrumper kagen/samfundsøkonomien. Det er et faktum, der er observeret gennem mange år, og gennem mange eksempler gennem ind og udland.

Re: Højere skatter

Det helt gennemgående er jo, at de ønsker højere skatter.

Boks 1.7 er der ingen ....

.....der kan forstå og slet ikke en socialdemokrat med kakkelbord.

Jeg er også sikker på, at Asger Aamund ikke vil bliver overmåde begejstret, ved at se sig citeret i den forbindelse :o)

Ved at læse denne tekst, er det ret forståeligt at Helle og Mette sender deres børn i privatskoler.

Så jeg er helt enig med Torben Frandsen....det er en rigtig ommer...tåget bragesnak.


Men går man lidt tilbage til Boks 1.4 afsnit 1.1.1.1. (side 15)

Straksafskrivninger......hvor man sammenligner nutiden med slutningen 1950 erne uden at påpege forskellen mellem dengang og nu.

Dengang var der masser af kunder til de varer vi kunne producere,skibe,landbrugsmaskiner og fødevarer. men for at få endnu mere fart på produktionsudvidelsen for at også at kunne beskæftige de som blev overflødige i landbruget og kvinderne der kom på markedet i store tal lavede man disse tiltag efter reccesionen med arbejdsløshed på grund af Suezkrisen i 1956.

Idag kan tingene ligne, for et utrænet øje og øre. Og man kan sikkert også bilde nogen ind at påstanden er rigtig, men forskellen er, at vi har ikke masser af varer at sælge, fordi de er for dyre, da arbejdskraften til forskell fra den gang også er dyr og de mulige straksafskrivninger vil blive brugt til mandskabs besparende investeringer, hvilket givet ikke er tanken.

Re: Boks 1.7 er der ingen ....

Jeg er også sikker på, at Asger Aamund ikke vil bliver overmåde begejstret, ved at se sig citeret i den forbindelse :o)