Hvad kan man bruge den artikel til?

Hvorfor skriver man den artikel? Den kan ikke bruges til noget.
Hvad med at lægge noget information ind, hvad skal man gøre for at få adgang til forskningsartikler.
Artiklen er spild jævnfør LEAN.

Re: Hvad kan man bruge den artikel til?

Hej Henrik,

Artiklen er en del af en længere serie om Open Access og den kan da sagtens bruges - til at belyse endnu en grund til at støtte Open Access.

Mht. hvad man skal gøre, så kan man jo undersøge hvem af ens lokale folketingskandidater der støtter Open Access og så stemme efter det.

Eller man kan henvende sig til kandidater som måske ikke har nogen holdning og forklare dem hvorfor man synes at det er vigtigt vi uddeler forskningsmidler med den betingelse af resultaterne af forskningen offentliggøres Open Access, så vi som borgere har adgang til den forskning vi har betalt for.

VH
Anders

hvor svært kan det være

Hvis det er en artikel med dansk forfatter på så løft knoglen og ring eller send en email til vedkommende.
Her på AAU er det hele allerede lagt på net i universitets offentlig tilgængelige vidensdatabase. Det er faktisk et krav at medarbejderne "deponerer" deres papers der. Og sådan har det været i efterhånden mange år...

Men det kan da godt være at man "ovre østpå" endnu efter mere end 10 år ikke er kommet igang med det. Så stil krav til institutionen istedet for at løse deres problemer for dem. Så havde vi været der for længe siden...

...
Selv Penkowa kan man søge op på AAU. Der er en række pressseklip ;-)
...

Re: hvor svært kan det være

Surfede lige lidt efter at have hentet friske bønner

AAU har forsknings og publikations database
DTU har forsknings og publikations database
AU har forsknings og publikations database
SDU har en database med vist "alt i".
KU er ved at få en på benene ...

Det tog 5 minutter at finde disse open access databaser på unierne i Danmark.

Så er vi der ikke allerede ?

Hvis man vil en central service så lav den dog som en der trækker på universiteternes istedet for at genopfinde hjulet...

Data skal håndteres der hvor de er lavet - det giver størst ansvarlighed og kvalitet.

Så lad os bruge de hundrede af millioner til noget fornuftigt istedet for at organisere organiseret viden.

Re: hvor svært kan det være

Henrik Jensen: Vi skriver denne artikel for at gøre læserne opmærksom på en ny rapport fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen og vælger det ud, som vi mener er det mest markante. Det kalder vi nyhedsformidling.

Jens Dalsgaard Nielsen: Det er det desværre ikke alle forskeres artikler, man kan finde i universiteternes egne databaser. Det er et problem, vi ofte på Ingeniøren støder på, men det er da rigtigt, at vi ofte med en indsats på fem minutter kan sende en mail til forskeren og som regel (men uden garanti) får et høftligt svar. Det metode benyttede jeg selv i går over for en forsker fra DTU.

I min optik er der ikke brug for flere databaser, men der er brug for at forskerne selvarkiverer alle deres artikler, så der fri og gratis adgang for alle. Som Ingeniøren har dokumenteret sker det ikke i dag, til trods for at hovedparten af anerkendte forskningstidsskrifter allerede i dag tillader dette.

Vi skal ikke, som du skriver, bruge tid på at organisere organiseret viden, men vi skal bruge tid på at få mere organiseret (og fri tilgængelig) viden - det er her problemet er.

Re: hvor svært kan det være

@ Jens Ramskov

fair nok - På AAU er det et krav at alt ryger i databasen, men der er nok en transitionsfase mht visse udenlanske tidsskrifter mht (C).

Det er universiteternes opgave også at varetage denne del af deres formidlingsopgave og ikke en "udenfor universitetet" opgave.

Det kunne være en ide at rundspørge fakulteter mm (og ikke bibliotekerne) på universiteterne om deres poltitiker og systemer til håndtering af publikationer.

Og rart at høre at du er enig om at der ikke er brug for flere databaser. Set frq min pind er det en af hjørnestenene i open access at netop vil have atter et sted hvor der samles information. Så synes jeg vi istedet skal plædere for at det skal foregå i FN regi :-) nu hvor vi er igang.

Nej - lad os ikke lave problemerne større end de er.

Re: hvor svært kan det være

Det er universiteternes opgave også at varetage denne del af deres formidlingsopgave og ikke en "udenfor universitetet" opgave.

Helt enig.

Og det er vigtigt at notere sig, at mange udenlandske videnskabelige tidsskrifter ikke har har copyright til de artikler, de bringer, men oftest kun udbeder sig en 'license to publish' i forbindelse med offentliggørelsen.

I langt de fleste tilfælde kan forskerne frit gøre deres deres egen version af det indsendte manuskript frit tilgængeligt i universitetets database.

fin artikel i wired

http://www.wired.com/wiredscie...ll/1

Dansk adgang ikke nok

@Jens Dalsgaard

Vi læser stort set aldrig danske artikler, så en åben adgang til AAU hjælper ikke rigtigt os. Vores problem (lille tværfaglig virksomhed) er at vi arbejder med: biokemi, human celle-kemi, optik, elektronik, microteknologi, nanoteknologi, overflade kemi, produktinsteknik etc. så vi har ikke en JORDISK chance for at købe eksempelvis års-adgang til relevante journaler. Jeg har været i dialog med DTV og de forstår problematikken, men de er naturligvis underlagt de aftaler de har med de journaler de formidler. Vi ville gerne kunne købe (f.eks. for en 15-30.000 p.a.) åben adgang til DTV, så vi har samme adgangsmuligheder som en studerende. Vi benytter ikke en brøkdel af det beløb jeg herover nævner, så i det lange løb burde der være et økonomisk incitament i at levere denne adgang til os.

Danske forskningsartikler eller alle?

Jeg har ikke læst rapporten, men i ovenstående synes jeg at det er uklart om der er tale om open access til alle forskningsartikler eller kun til de danske.

Et par klip fra artiklen:
"Der går i gennemsnit 51 minutter med at få adgang til en forskningsartikel, som virksomhederne ikke umiddelbart har adgang til via abonnementer eller lignende."
..
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen erkender, at der er et problem.

»Vi skal fjerne barriererne, så danske virksomheder får fri adgang til danske forskningspublikationer, « skriver hun i en pressemeddelelse."

Hvis det kun gives open access til forskningsartikler med danske forfattere, kan det være ligegyldigt.

Nemmere adgang til udenlandske artikler

For jer der holder til i universitetsbyerne er det ofte muligt at benytte universitetsbibliotekerne for andre uden tilknytning til universitetet. Gennem universitetsbibliotekernes computere er der ubegrænset adgang til diverse databaser hvor fuldtekst artikler kan downloades som pdf. Personligt er jeg glad for DADS og Web Of Scince.

Re: Danske forskningsartikler eller alle?

Jeg er helt enig i, at det er noget mere interessant hvis vi snakekr om papers/artkler generelt og ikke kun ting generet i Danmark.

Men så er det en helt anden diskussion så vidt jeg kan se.

Jeg ved til gengæld at som låner på AAUs bibliotek har du adgang til en lang række tidskrifter online. Jeg mener også at enhver kan blive registreret låner på biblioteket.

Men den internationale vinkel sætter da lidt perspektiv på diskussionen om Open Access - for nu at sige det på en pæn måde ;-)

Igen - lad FN tage imod det hele så vi alle kan hente alle papers der. Men det er der nok en del forlag/IEEE/xyz osv der vil være imod. Der er jo en forretningsmodel i viden.

Spørgeskemaet skelner ikke

Jeg har lige skimmet det spørgeskema, som rapporten bygger på. Jeg fik ikke øje på nogen skelnen mellem danske forskningsartikler og udenlandske.

Hvorfor snakker videnskabsministeren kun om de danske?

Hvor går skillelinien mellem danske og udenlandske forskningsartikler iøvrigt? Størstedelen af de data, som indgår i min PhD-afhandling og publikationer blev lavet i USA for amerikanske penge, men jeg havde stipendium fra Danmark til en del af opholdet i USA. Er mine publikationer danske?

90 % af vækstlaget ligeglade

Igen bidrager Ingeniøren med bibliotekssektorens agitation for Open Access (sektorens forsøg at undgå at blive overflødiggjort af dygtige kommercielle forlag).
Den stakkels videnskabsminister har fået stukket en pressemeddelelse i hånden fra biblioteksfolkene, som hun har underskrevet, at "vi skal fjerne barriererne".
Der er imidlertid ingen store og væsentlige barrierer, undtagen i bibliotekernes propaganda. Ingeniørens artikel glemmer at fortælle, at der blev sendt 1.000 spørgelister ud. Det er altså under 10 % af virksomhederne, som gider beskæftige sig med problemet overhovedet.

Re: Spørgeskemaet skelner ikke

Hvorfor snakker videnskabsministeren kun om de danske?

Mon ikke det er fordi, hun ikke har bemyndigelse i hele verden. Men ministerens holdning er øvrigt samstemmende med, hvad der sker i andre lande.

Re: Spørgeskemaet skelner ikke

Ud fra de artikler jeg bruger både som privat ansat men også da jeg var PhD studerende udgøre danske artikler en forsvindende lille del.
For mig at se er danske open source artikler en gestus men uden praktisk betydning udover at det kan gøre det sværere at få accepteret artikler i internationale tidsskrifter hvor copyrighten overføres.

Er du kritisk journalist? Røde ører?

I langt de fleste tilfælde kan forskerne frit gøre deres deres egen version af det indsendte manuskript frit tilgængeligt i universitetets database.

Er du en kritisk journalist, man kan stole på, Jens? Hvis du er, bør du slå op på Open Access udvalgets nyeste rapport, s. 5, hvor der angives, "at 42 % af de videnskabelige artikler, som har opnået point i indikatoren i 2010, kan gøres frit tilgængelige via grøn Open Access".

Kritiske journalister undskylder med røde ører, hvis de kolporterer forkerte oplysninger. Hvordan ser dine ører ud i spejlet?

Re: Dansk adgang ikke nok

Tomas Ussing:

Vi læser stort set aldrig danske artikler, så en åben adgang til AAU hjælper ikke rigtigt os. Vores problem (lille tværfaglig virksomhed) er at vi arbejder med: [mange fagområder] ....... så vi har ikke en JORDISK chance for at købe eksempelvis års-adgang til relevante journaler.

Jeg har tidligere i denne diskussion om informationsspredning til brugere beskrevet nøjagtig samme problem, så jeg kan helt tilslutte mig denne formulering.

I indlæggene fra folk i universitets- og forskermiljøer fornemmer jeg i større eller mindre grad en manglende evne til at se, hvem brugerne er, og en deraf følgende større eller mindre nedladende holdning overfor os.

Tomas Ussings virksomhed har tilsyneladende mødt en positiv holdning ved henvdendelser i Danmark. Det er da en god ting, som jeg ikke kan genkende her i Norge.
Jeg er dog sikker på - ud fra de beskrevne konflikter i forskermiljøet, når samfundsbetalt forskning skal udnyttes af institutionen eller endog den enkelte forsker - at dettte problem også findes i Danmark:

Jeg har gjort mange revolutionerende opdagelser omkring brugen af mikroorganismer til genvinding af resurser i organisk affald.
Da meget af det stred imod dogmerne på dette områder - der er domineret af de kvasireligiøse antropopsofer og "økologer", måtte jeg engagere JORDFORSK på Ås til at dokumentere mine resultater, så jeg i det hele taget fik lov af myndighederne (der som ventet var totalt udvidende og byggede på myter - som f.eks. vandmiljøplanerne i Danmark).

JORDFORSK blev nu også "privatiseret" og måtte skaffe egne midler ved at søge om projektstøtte og ved at fungere som konsulenter for private og offentlige virksomheder.
JORDFORSK stjal da helt åbentlyst de resultater, de havde lært at kende hos mig og tjente penge ved at rådgive om dem til mine konkurrenter, der var kommunalt ejede affaldsselskaber. - Ligeså søgte de - og fik - mio. i støtte til en udvikling af mine opdagelser. - Mens jeg fik afslag.
- Lederen af JORDFORSK, Øystein Vethe, havbe taget orlov fra sin stilling og var en tid ansat i SFT (Miljøstyrelsen), hvor han fik oprettet dette nye projekt med 30 mio. i potten, og fik det hele skræddersyet til det nye JORFDFORSK, hvor han da gik tilbage som chef og umiddelbart søgte om - og fik - de midler, han netop selv havde "skabt" i sin statsansættelse.
- Det var dog kun en flig af min viden, de havde fået fat i, og det hele er endt totalt mislykket, hvorefter man over hele landet stort set har opgivet kompostering - efter at have tabt flere mia. i mislykkede anlæg.
(Rapporterne fra det sidste forsøg har man lovstridigt holdt hemmelige)

Jeg håber, man kan få denne diskussion til at dreje sig om, hvordan man som i andelsbevægelsens barndom kunne få spredt viden ud, så små danske bønder kunne blive verdensledende indenfor fødevareindustri.
For øjeblikket udvikler det sig i fejl retning, så man uden indgriben kan forudse samme udvikling som f.eks. i Pakistan, hvor analfabetiske selvlærte smede sidder og laver skydevåben med håndværktøj og af skrapjern, mens de regeringsuddannede eksperter sidder i deres elfenbenstårne og laver kernevåben. - Helt uden kontakt med almuen, der overhopvedet ikke får adgang til en viden, der kunne hæve den almene velfærd.

Mvh Peder Wirstad

Re: Er du kritisk journalist? Røde ører?

I langt de fleste tilfælde kan forskerne frit gøre deres deres egen version af det indsendte manuskript frit tilgængeligt i universitetets database.

Er du en kritisk journalist, man kan stole på, Jens? Hvis du er, bør du slå op på Open Access udvalgets nyeste rapport, s. 5, hvor der angives, "at 42 % af de videnskabelige artikler, som har opnået point i indikatoren i 2010, kan gøres frit tilgængelige via grøn Open Access".

Kritiske journalister undskylder med røde ører, hvis de kolporterer forkerte oplysninger. Hvordan ser dine ører ud i spejlet?

@Jørgen Burchardt

En forsker kan altid lægge sidste udgave af sit indsendte manuscript ud til offentlig benyttelse. Så jeg ved ikke hvorfor Ramskov skulle få røde ører.

- Søren

Re: Er du kritisk journalist? Røde ører?

@Jørgen
Open Access udvalget arbejder for at få lavet det store Open Access system i Danmark - så måske er de ikke helt objektive. Jeg tror vi her lokalt er meget tæt på 100% offentliggørelse via universitetets publikationsdatabase. Jeg kan ikke se mange argumenter for at det ikke også skulel væer tilfældet på dtu,au,ku(on way) og sdu.

Mere bemærkelsesværdigt er, at flere her på siden siger at det primært er udenlanske papers de går efter. Det passer vel også med vores lands størrelse.

Så for at skære ind til benet. Når KU bliver færdig med deres publikationsdatabase er der vel sådan ca 100% styr på arbejder fra danske universiteter. Mht udenlanske så må man bevæge sig hen på et universitetsbibliotek og få et lånekort og derigennem få adgang til de udenlanske tidsskrifter de betaler for adgang til.

Hvis man ikke orker det så køb populær mekanik nede i kiosken istedetfor ;-)

hvor svært kan det være ?
hvor svært er det at nogen åbenbart vil gøre det til ?

Re: Er du kritisk journalist? Røde ører?

Kære Søren

Det har været kotume siden det første danske tidsskrift kom på gaden i 1673, at der var en gensidig aftale mellem udgiver og forsker. Udgiveren lovede, at bearbejde og trykke artiklen mod at forskeren lovede ikke at publicere artiklen andetsteds.

Ingen forskere er interesseret i, at udgivelse af deres artikler er en underskudsforretning. Ellers ville deres publiceringskanal forsvinde.

Sådan er markedsmekanismerne også i dag. Derfor har mange især svage udgivere betingelser på, at forskerne ikke må parallelpublicere.

Re: Er du kritisk journalist? Røde ører?

...Mht udenlanske så må man bevæge sig hen på et universitetsbibliotek og få et lånekort og derigennem få adgang til de udenlanske tidsskrifter de betaler for adgang til.



(...)


hvor svært kan det være ?

Jens: det er ikke praktisk muligt for os at fise ud til DTV(U) for at læse en artikel. Ofte er abstract så mangelfuldt at når vi endelig har været igennem en artikel-webshop for at lægge $30, så tager det 3-5 minutter at erfare at pågældende artikel ikke kan bruges. Det kan vi ikke forsvare at bruge 1½ times transporttid på :-/

Copyright er sjældent problemet

Peter Lund skrev:

For mig at se er danske open source artikler en gestus men uden praktisk betydning udover at det kan gøre det sværere at få accepteret artikler i internationale tidsskrifter hvor copyrighten overføres.

Et stort kommercielt forlag som Springer Verlag har følgende politik:

"An author may self-archive an author-created version of his/her article on his/her own website and or in his/her institutional repository. He/she may also deposit this version on his/her funder’s or funder’s designated repository at the funder’s request or as a result of a legal obligation, provided it is not made publicly available until 12 months after official publication. He/ she may not use the publisher's PDF version, which is posted on www.springerlink.com, for the purpose of self-archiving or deposit. Furthermore, the author may only post his/her version provided acknowledgement is given to the original source of publication and a link is inserted to the published article on Springer's website. The link must be accompanied by the following text: "The final publication is available at www.springerlink.com".
http://www.springer.com/open+a...01-0

12-månedersreglen sætter en begrænsning for den frie adgang, men selvarkivering er ikke en principiel forhindring for at få optaget artikler. Andre tidsskrifter inkl. Nature og Science har lignende regler, nogle endda uden forsinkelse på 12 eller 6 måneder indskrevet i deres politik.

Hovedreglen for internationale tidsskrifter er, at tidskrifterne får en 'licence to publish', men ikke at de 'ejer' det indsendte manuskript.

Re: Er du kritisk journalist? Røde ører?

Tomas Ussing:

Jens: det er ikke praktisk muligt for os at fise ud til DTV(U) for at læse en artikel. Ofte er abstract så mangelfuldt at når vi endelig har været igennem en artikel-webshop for at lægge $30, så tager det 3-5 minutter at erfare at pågældende artikel ikke kan bruges. Det kan vi ikke forsvare at bruge 1½ times transporttid på :-/

Igen kan jeg tilslutte mig denne beskrivelse fuldt ud - blot med den tilføjelse, at det ville tage mig en hel arbejdsdag, hvis jeg skulle gøre det samme her i Norge.

Jeg var så heldig, at jeg ved et tilfælde fandt et "hul" i et amerikansk universitets hjemmeside, så jeg kunne få lastet over tusind forskningsrapproter om egenskaber ved fortrinsvis bakteriegruppen actinomyces, som er meget interessante i mit arbejde.
Min erfaring var som Tomas's, at de fleste viste sig at være uden værdi, så det var urealistiskt at bruge penge på at købe dem.

Jeg indrømmer, at når man arbejder med spidskompetence indenfor et område, så er Danmark som en dråbe i havet, men en debattør påpeger da også, at problematikken er den samme andre steder - så hvis bare alle miljøer gør sit....

Et andet område, hvor informationsindsamtling og -formidling er betydningfuldt - men endnu mere forsømt - er rapportering af erfaringer fra pilotprojelter helt eller delvist støttet af det ofentlige.
Disse projekters erfaringer er oftest langt mere betydningsfulde for aktører, end rene specielle phd- eller andre videnskabelige rapporter er det, da de inkluderer problemer med implementering og udførelse.

I 1989-90 brugte jeg et halvt år for at opsøge alt, hvad der fandtes af skriftlige erfaringer fra kompostering i Danmark - og besøgte alle igangværende anlæg flere gange for at "tømme" aktørerne for viden.
Det skriftlige udbytte var utroligt dårligt, og det meste fik jeg af Fyns Amt, der havde samlet - ved samme besvær som mig - et kompendie om kompostering i et enkelt tykt ringbind - som jeg måtte betale 400 kr for.
- Indholde viste sig dog at være helt ubearbejdet og til dels af meget tvivlsom værdi. Det var dog en "vejviser" til min 6 måneders lange rundtur til aktørerne i både Danmark og Tyskland.

Kort og godt er det min erfaring, at besidderne af viden hos forskningsinstitutter og offentlige myndigheder næsten helt har glemt det, som Grundtvig "revolutionerede" det danske samfund med ved sin grundholdning udtrykt i denne strofe:

"Er lyset for de lærde blot
til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op,
slet ikke med de lærde,
oplyser bedst fra tå til top,
hvem der er mest på færde."

Med dette fik han i samarbejde med Kristen Kold og andre oprettet landbrugsskoler, højskoler, folkebiblioteker - og deraf senere andelsvirksomheder - der medførte en spredning af viden til det aktive folk, der næsten må siges af have været alene om at gøre Danmark rigt.

Mvh Peder Wirstad

PS: Jeg kan i Jens's og andre akademikeres indlæg tydeligt spore den nedladenhed, som Grundtvigs digt var et kraftigt oprør imod. - Og husk, at han s oprør var så kraftigt, at han først blev fænglet og pålagt censur, før hans tanker fik lov at slå igennem i grundloven og senere i de nævnte institutioner.
Som i Grundtvigs tid er den nedladenhed ikke af ond mening, men blot et resultat af ukendskab til de betingelser "almuen" arbejder under.

Re: Er du kritisk journalist? Røde ører?

Jens Ramløv skrev:

I langt de fleste tilfælde kan forskerne frit gøre deres deres egen version af det indsendte manuskript frit tilgængeligt i universitetets database..

Så Jens. Kan forskerne frit gøre manuskripterne tilgængelige eller er der begrænsninger?

Re: Er du kritisk journalist? Røde ører?

@Peder:
Hvis det er udenlanske artikler løser open access jo ikke det problem overhovedet . Og det er ihvertilfald ikke et problem med AAU papers.

Så vi skal passe på ikke at rette bager for smed.

Re: Er du kritisk journalist? Røde ører?

@Peder

PS: Jeg kan i Jens's og andre akademikeres indlæg tydeligt spore den nedladenhed, som Grundtvigs digt var et kraftigt oprør imod. - Og husk, at han s oprør var så kraftigt, at han først blev fænglet og pålagt censur, før hans tanker fik lov at slå igennem i grundloven og senere i de nævnte institutioner.
Som i Grundtvigs tid er den nedladenhed ikke af ond mening, men blot et resultat af ukendskab til de betingelser "almuen" arbejder under.

Hvis det er mig du skyder på synes jeg det er en ret uforskammet kommentar. Den vil jeg da gerne have pindet ud eller trukken tilbage.
Din kommentar er ret nedladende. Istedet kunne du forholde dig til substansen nemlig at open access ikke giver mere adgang til publikationer, idet der allerede idag er fuld adgang. Men også at det ikke gælder for udenlanske tidskrifter. En del biblioteker køber adgang til nogle af disse tidsskrifter så man må bruge biblioteket for at benytte den adgang. Enten ved at være der fysisk eller på anden måde. Tidskrifterne har det som en forretning og sådan er det bare. LIgesom kabeltv, dåsemad og itunes.

Re: Er du kritisk journalist? Røde ører?

Jens:

@Peder:
Hvis det er udenlanske artikler løser open access jo ikke det problem overhovedet . Og det er ihvertilfald ikke et problem med AAU papers.

Så vi skal passe på ikke at rette bager for smed.

Jeg skriver godt nok, at for mig var danske forskningsresultater "en dråbe i havet", men jeg skriver jo også, at hvis bare alle gør sit, så løser det problemet. - I andre sammenhænge er forskere ikke bange for at krævet, at "Danmark skal gå foran".

Grunden til, at danske forskningsresultater ikke har haft betydning for mig, er, at jeg ikke er blevet gjort opmærksom på nogen ved min søgning eller som henvisninger i nogle af de rapporter, jeg har læst.
- Mest mulig åbenhed omkring forskningen i Danmark - kombineret med et solidt registrerings- og katalogiseringsarbejde af bibliotekarer - kunne måske havde ændret det? - Eller er forskningen i Danmark så dårlig, at den er værdiløs? - Hvorfor opgiver man den så ikke og erstatter den af undervisere, der kan viderebringe den udenlandske forskning?

Det er ikke første gang, at jeg har fremdraget mine dårlige erfaringer med som en lille - delvis enmands - virksomhed at fremskaffe viden i vort "videnssamfund".
Jeg må desværre berette, at jeg ikke en eneste gang har mødt sympati og hjælpsomhed fra "elfenbenstårnet" - mest ligefyldighed og en god del latterliggørelse såsom: "Hvor svært kan det være?"

Jeg ved ikke, hvordan man skal få drejet vinklingen hos akademia fra at være en slags intern konkurrence i højest anseelse til at være bedst mulige tjenere for os, der omsætter jeres viden til "det daglige brød" for hele befolkningen.
Jeg er dog sikker på, at kravet til selvfinasiering er et forsøg på at gøre det. fordi offentlig (automatisk) finansiering selvfølgeligt fremmer isolationismen.
Jeg ser dog også - såsom eksemplet med JORDFORSK - at den reform kan virke kontraproduktivt, så jeg tror, åben tilgang til resultater kan være et bedre - omend mindre - skridt mod målet.

Mvh Peder Wirstad

Re: Er du kritisk journalist? Røde ører?

Om begrænsninger henviser jeg til min kommentar ovenfor med gengivelse af Springers politik.

I øvrigt vil jeg påpege, at når forskere, der modtager offentlige bevillinger betalt af skatteborgerne, i bl.a. USA, UK, Sverige og Norge kan leve med og har glæde af Open Access, så tror jeg også, det samme gælder for danske forskere.

Det vil i hver fald være til glæde for brugerne af forskningsresultater - som mig selv.

Selvarkivering kan gøres let og enkelt, og efter min umiddelbare opfattelse også uden, at der nødvendigvis skal opbygges nye og kostbare systemer.

open access ikke nok for SMV'er

SMV'er skal formentlig i de fleste tilfælde have hjælp til at definere og foretage søgningen samt bearbejde søgeresultaterne bagefter. Det ville være en naturlig opgave for GTS institutterne, men det kræver at opgaven bliver defineret og betalt og at disse institutter får direkte adgang til databaserne, hvad de ikke har pt. Ministeren kan derfor meget nemt løse problemet, hvis er et ønske herom.

Re: Er du kritisk journalist? Røde ører?

@JR:
Nu er der tåget en del i denne diskussion så for at få det ned på jorden til os ikke akademiske akademikere...

Hvor er der idag i Danmark ikke åben adgang til forskningspublikationer genereret af forskere lønnet i Danmark ?

SÅ vidt jeg kan se er det - eller på vej til - faktisk ved at være i orden.

Re: Er du kritisk journalist? Røde ører?

Et eksempel på ikke-åben adgang:

Jeg har netop skrevet en artikel om et eksperiment udført af forskere ved Aarhus Universitet og DTU Space.

http://ing.dk/artikel/119241-d...eori

Originalartiklen befandt sig bag en betalingsvæg og kunne købes for 25 dollar, men det lykkedes mig at få en kopi af Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU Space.

Det takker jeg Jens Olaf for, men han var jo hverken forpligtet til at sende en kopi, og der var jo heller ingen garanti for, at jeg kunne få en kopi, hvis han eller en af de andre forskere ikke lige sad ved computeren parat til at sende mig en kopi, da jeg havde brug for den.

Nu har jeg skrevet om forskningsresultatet og givet et link til originalartiklen, men det kan I ikke læse, for den er som sagt bag en betalingsvæg.

Det er efter min mening ikke ret og rimeligt, alle burde kunne finde forskernes manuskript i en database.

moneywall

@Jens
Helt enig og rigtig godt eksempel.

Har du spurgt dem hvorfor den ikke ligger på AUs hjemmeside, som preprint eller lignende ?

Re: open access ikke nok for SMV'er

SMV'er skal formentlig i de fleste tilfælde have hjælp til at definere og foretage søgningen samt bearbejde søgeresultaterne bagefter....

Allan! Hvad i alverden mener du med det? Den person eller den persongruppe der efterspørger videnskabelige artikler og resultater besidder naturligvis kompetencen til at "definere sin søgning og bearbejde de fremkomne resultater". Det er da fuldstændigt ligegyldigt om den eller disse personer sidder i en 4 personers SMV eller om de sidder på Novo.

Det virker umiddelbart som et lettere klodset forsøg på at "lobbye" noget arbejde og nogle tilhørende midler ud til din egen arbejdsplads (GTS) ;-)

Re: open access ikke nok for SMV'er

Jeg lobbier ikke, da jeg ikke mere er ansat på et GTS institut, men jeg ved jo at disse institutter først og fremmest eksisterer for at hjælpe SMV'erne og stille til rådighed for virksomheder et højt niveau af brugbar viden. Hvis nogle SMV'er kan klare alt selv, er det ok for mig, men det er ikke min erfaring. Forsknings- og udviklingsprogrammer i DK og EU går også meget ofte ud på at inddrage og hjælpe SMV'er. Der må derfor være nogen, som er enige med mig i at SMV'er ofte har brug for støtte, råd og vejledning - ikke mindst i innovation, produktudvikling og vedr. bæredygtighed.