Får et transplanteret organ samme alder som værtskroppen?


Spørg Scientariet

I 'Spørg Scientariet' kan du stille spørgsmål om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare.

Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".

Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.


Læs mere om

Dokumentation

Af Julie Maria Callesen, tirsdag 17. maj 2011 kl. 14:16

Ruben Hansen spørger, om et transplanteret organ bibeholder donorens alder eller justerer sig efter værten:

"Hvilken alder får et transplanteret organ? Hvis man nu tager et organ fra en 20-årig og transplanterer det ind i en 60-årig, vil organet så vedblive at være yngre i forhold værtskroppen, eller vil det få samme alder som værtskroppen i løbet af nogle år? Og selvfølgelig er det også interessant den modsatte vej, et ældre organ i en yngre værtskrop. Det må jo sige noget om hvordan vi ældes.”

Lars Ilkjær, Ledende overlæge og hjertekirurg, Hjerte-lunge-karkirugisk afdeling T, Århus Universitetshospital, Skejby, svarer:

"Svaret på dit spørgsmål er ikke enkelt.

Når et organ transplanteres fra et menneske til et andet, vil der være en eller anden grad af vævsuforligelighed (bortset fra enæggede tvillinger). Modtagerens immunforsvar vil begynde at angribe/nedbryde det transplanterede organ (det ældes altså meget hurtigt).

For at forhindre/begrænse den proces får organmodtageren livslang immundæmpende medicin. Desværre har immundæmpende medicin bivirkninger, der ligner nogle af de fænomener, man ser ved aldring bl.a. åreforkalkning, knogleskørhed og øget risiko for kræft. Så både det transplanterede organ og organmodtageren ældes altså betydelig hurtigere end det normale.

Man kan godt transplantere unge organer ind i ældre modtagere og gamle organer ind i unge modtagere. Prognostisk/ statistisk er det lidt bedre at få et ungt organ end et gammelt, men der er mange transplanterede, der lever godt i mange år med et organ, der er betydeligt ældre end dem selv.

Hvis jeg skal "gætte" et svar på dit spørgsmål ud fra ovenstående må det blive noget lignende dette: "En person der transplanteres, ældes hurtigere end normalt som følge at den nødvendige medicin. Et organ, der transpanteres, ældes endnu hutigere, fordi det både er udsat for immundæmpende medicin og angreb fra sin nye vært"."



18. maj 2011 kl 17:59

Holger Rene' Jørgensen

Alder, m.m.

Iht. spørgsmålet er svaret nej,
grundlæggende har mikrokosmos kortere levetid/cyklus for hvert trin man går ned på skalaen, og omvendt for makrokosmos.
En celle med en livscyklus på tre dage, ændrer ikke grundlæggende livscyklus på grund af evt transplantation, celler har deres alder/tid ligesom organer og organismer har hver deres.
Dette at vore organer er på et underliggende plan ift organismen, gør at de har en kortere livscyklus end organismer, og derfor er vore organers alder en væsentlig faktor for vor fysiske organismes alder.
Så hvis et meget ungt legeme modtager et ældre organ, så vil organet med sikkerhed dø længe før legemets naturlige dødsalder.


18. maj 2011 kl 22:10

Mikkel Møller

Jo

Det er vel telomerne der bestemmer alderen på et organ?


19. maj 2011 kl 13:46

Holger Rene' Jørgensen

Alder vs. Evighed

Det er vor evige skæbne, at Vi er evige, telomerne er et midlertidigt øjebliksbillede.
Ganske kort.


19. maj 2011 kl 15:16

Mads Westerback

Langt fra sikkert

Europæiske topforskere har lavet lavet flere rotteforsøg, hvor 2 rotter - en ung og en gammel blev forfundet til samme blodsystem. Resultatet blev, at i specielt muskelceller, men bestemt også andre typer (her iblandt hjertet), blev resltatet, at større og langt mere effektiv stamcelleaktivitet i den unge rotte, samt bedre fungerende organer på flere pubkter gjorde den ældre rotte biologisk yngre.

Ligesom i kræfttilfælde, synes mange at fokusere på svulsten selv, men i stedet burde man måske fokusere mere på miljøet omkring svulsten, det dårlige hjerte, eller hvor problemet nu ligger. Kroppen indeholder mange forunderlige og yderst effektive reparationsmekanismer og våben mod genmutationer, som er langt mere effektive end det medicinalindustrien kan præstere. Hvorfor ikke udnytte det og fokusere mere på at forbedre kroppens egne forsvar, som i mange tilfælde vil være tilstrækkeligt, hvis bare den får de rette betingelser.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto