Mangel på ingeniørtalenter hæmmer danske virksomheder i Kina
Danske virksomheder får sværere og sværere ved at finde kinesiske ingeniører, fordi der er rift om dem, og fordi lønnen er kommet på dansk niveau, når alt medregnes. Nu går de efter de studerende.
Læs også
-
656 ingeniørvirksomheder i Ingeniøren-undersøgelse: Offshoring giver højere vækstforventninger
Læs mere om
Trods et indbyggertal på 1,3 milliarder og verdens største ressource af akademisk arbejdskraft kan mange danske virksomheder ikke finde det antal ingeniører i Kina, som de er ude efter.
Mangelen på talent er den største udfordring for udenlandske virksomheder i Kina. Det får nu danske virksomheder og Videnskabsministeriet til at gå helt nye veje for at skaffe topkvalificeret arbejdskraft, nemlig ved at tilbyde en ingeniøruddannelse for hundreder af kinesere.
»Det er blevet svært at hyre kvalificeret arbejdskraft, og det er blevet dyrt,« siger konsulent Annie Tang, Eurasia Resources, som arbejder med rekruttering af arbejdskraft til skandinaviske firmaer i Kina.
Hun bakkes op af Kina-chefen for Danfoss, Thomas Koniordos:
»Vi har ikke været i stand til at finde alle de ingeniører, vi ønsker. Sidste år havde vi behov for 100 ingeniører, men vi fandt kun 70, der var kvalificerede,« fortæller han.
Danfoss har en målsætning om at have 250 ingeniører i forsknings- og udviklingsafdelinger i Kina i år, men virksomheden erkender, at målet ikke kan nås.
Talentmangel er det største problem
En undersøgelse fra rådgivningsfirmaet McKinsey blandt amerikanske virksomheder i Kina viser, at mangelen på talent er udenlandske virksomheders største udfordring i Kina. Det er altså et større problem end f.eks. bureaukrati, valutakurspolitik og brud på den intellektuelle ejendomsret.
Undersøgelsen viser, at kun 10 pct. af akademikerne kan leve op til kravene i internationale selskaber. Det skyldes bl.a. mangelen på sprogfærdigheder og evnen til at begå sig i udenlandske selskaber.
Ifølge direktøren for det danske innovationscenter i Shanghai, Claus Lønborg, bliver det i stigende grad svært for danske virksomheder at hyre kinesiske ingeniører:
»Konkurrencen om medarbejderne er blevet skærpet af, at kinesiske virksomheder som elektronikkoncernen Huawei er kommet på globalt niveau. Det er ikke længere kun attraktivt at være i de multinationale koncerner. Mange kinesere kan bedre gøre karriere i deres hjemlige koncerner, hvor de kan udvikle et netværk. For syv år siden var det næsten kun i multinationale selskaber, at de gode ingeniører kunne få et godt arbejde,« siger han.
Lønninger på dansk niveau
Lønningerne spiller også en stor rolle. De er i gennemsnit steget med mellem seks og otte pct. om året de seneste ti år, men for akademisk arbejdskraft som ingeniører har stigningerne været langt større.
»For gode ingeniører er lønnen kommet op på omkring 25.000 kr. om måneden, og dertil kommer sociale udgifter, så de samlede omkostning bliver godt 30.000 kr. Når man tager alle forhold i betragtning – f.eks. udgifterne ved at have produktion og forskning i Kina frem for i Danmark, så svarer udgiften stort set til udgiften i Danmark,« siger rekrutteringseksperten Annie Tang.
Thomas Koniordos fra Danfoss peger også på behovet for at supplere kinesernes uddannelse:
»Engelsk-kundskaberne er i mange tilfælde ikke tilstrækkelige for en international virksomhed som vores. Derfor må vi nedjustere vores forventninger, og vi må selv tilbyde sprogundervisning.«
Det forøger udgifterne, men det er også en omkostning, at der er stor rotation blandt kinesiske medarbejdere, og det kræver hyppige nyansættelser. Desuden skal der bruges flere kræfter på at lede medarbejderne, fordi mange ikke er så selvstændigt tænkende som danskere.
Danskerne kom for sent
Ifølge Annie Tang har danske virksomheder desuden et særligt problem i forhold til f.eks. amerikanske og tyske virksomheder i Kina: De kom til landet i outsourcingens anden bølge.
»Det gør det svært at få fat i de bedste folk. De kan blive nødt til at betale en meget høj pris for at få de bedste,« siger Annie Tang.
Desuden foretrækker de bedste at arbejde på tyske virksomheder, fordi Tyskland og tyske virksomheder har et godt teknologisk ry. Kinas investeringer i Tyskland er tidoblet de seneste seks-syv år, mens de danske er faldet, fordi Kina vil suge viden til sig fra Tyskland.
Det er en udvikling, som foruroliger Claus Lønborg fra Innovationscentret:
»For at komme på omgangshøjde med f.eks. Tyskland må vi dyrke eliten mere intenst i vores uddannelser og ansættelser, og vi skal arbejde mere aktivt for at få fat i den kinesiske elite,« siger han.
Ingeniørstuderende skal til Danmark
Han mener, det er nødvendigt at gå nye veje, og derfor er Innovationscentret og Videnskabsministeriet gået i et samarbejde om at tiltrække nogle af de bedste kinesiske ingeniører, og det skal ske ved at lade dem få deres ingeniøruddannelse i Danmark.
Hensigten er at lade flere hundrede ingeniørstuderende komme på et tre års uddannelsesophold. Studiet skal være forskningsorienteret, men pointen er, at der samtidig skal etableres et tæt samarbejde med danske virksomheder, som på den måde får mulighed for at få fat i kinesiske ingeniører, inden de er færdiguddannede, og at de samtidig vænnes til den danske virksomhedskultur.
De studerende skal selv betale for deres studier i Danmark, mens de deltagende virksomheder skal betale for de virksomhedsrelaterede aktiviteter. En endelig aftale mellem ministeriet, universiteterne og interesserede virksomheder er endnu ikke faldet på plads.
»Vi vil altså ikke bare tilbyde en god uddannelse, men en karrierevej for at kunne fastholde ingeniørerne på danske virksomheder,« siger Videnskabsministeriets repræsentant på Innovationscentret, Lars Christensen. »Desuden laver vi en mere direkte markedsføring af danske uddannelsesinstitutioner over for kinesiske universiteter.«






