Både danske, tyske og polske havne er fortsat i spil til at blive hjemsted for produktionen af tunnelelementer til Femern-forbindelsen.

Det slår kommunikationschef Ajs Dam fra bygherren Femern A/S i dag fast. Dermed går han imod organisationen Dansk Byggeri, der i går sendte en pressemeddelelse ud om, at alt andet end en dansk produktionshavn var urealistisk.

»Vi har ikke besluttet os for, hvor tunnelelementerne skal produceres endnu. Det kan både blive Danmark, Tyskland og Polen,« siger Ajs Dam.

Baggrunden for Dansk Byggeris udmelding var, at EU-kommissionen har slået fast, at en bygherre ikke kan videregive ansvaret for miljøgodkendelsen af et produktionssted til en entreprenør.

For Femern A/S betyder det, at bygherrens oprindelige plan om at gentage metoden fra entreprenørudbuddet for Øresundsbroen, hvor entreprenørerne selv valgte deres produktionssted ikke længere dur – og dermed kunne konkurrere om at finde det billigste – ikke længere dur.

EU: Femern skal selv vælge produktionssted
Forbindelsen og produktionsstedet skal miljøgodkendes i samme omgang – og derfor er det blevet Femern A/S’ ansvar at finde den eller de havne, der får glæde af tusindvis af arbejdspladser i de år, hvor tunnelen skal bygges.

»Den nye tolkning (kan) næppe…føre til andet resultat end, at en placering uden for Danmark ikke vil være realistisk,« konkluderede branchedirektør Danske Anlægsentreprenører, Niels Nielsen i en pressemeddelelse i går.

Men det er Ajs Dam altså langt fra enig i.

Indtil videre er op mod 10 af 19 havne, der har lagt billet ind på at blive produktionssted stadig i spil. Men inden sommeren er ovre, har Femern A/S fundet en vinder.

»Vi vil inden for relativt kort tid kunne fortælle de havne, der ikke er kvalificerede, at de er ude af konkurrencen. Og så skal vi til at vurdere på de få, der er tilbage.«

Uvist om det bliver én eller flere havne
Femern A/S har hidtil arbejdet med udgangspunkt i, at der skulle være mindst to produktionshavne, og bygherren har opstillet en række tekniske krav til produktionshavnene: Blandt andet skal der være et bassin med en dybde på ca 10,5 meter, der skal være omkring 300.000 m2 til faciliteter som betonfabrik, depotområder, beboelse og andre bygninger, og der må ikke være forhindringer for, at man kan arbejde og støje 24 timer i døgnet.

Sådan lød det i hvert fald i en rapport om de tekniske krav fra marts 2010, men i dag vil Ajs Dam ikke sige, om Femern stadig satser på flere produktionshavne eller mener, at man kan nøjes med én.

»Det har vi ikke lagt os fast på. Nu skal vi til at vurdere, hvordan arbejdsmarkedet er de forskellige steder – hvad er risikoen for strejker eksempelvis? Når det går stærkest kommer vi til at bygge for flere hundrede millioner kroner om måneden, så vi vil gerne have så meget kontrol over det som muligt. Hvad er afstanden? Hvor parate er de lokale myndigheder til at håndtere byggeriet? Det er vi i gang med at se på nu.

Den endelige afgørelse kommer om få måneder.

»Vi skal overholde vores tidsplan, så vi er nødt til at tage en afgørelse inden sommeren, så vi kan få produktionsfaciliteterne med i vores ansøgning om miljøgodkendelsen.«

19 steder har lagt billet ind på en produktionsarbejdsplads: Grenå, Kalundborg, København (Frihavnen), Nyborg, Odense/Lindø, Orehoved (Guldborgsund), Spodsbjerg, Stigsnæs, Sydlollands kyst (Rødbyhavn), Vordingborg og Aabenraa samt Malmø Havn i Sverige.

I Tyskland er det Kiel, Lübeck, Rendsburg og Rostock, der har meldt om interesse, og i Polen Gdansk, Swinoujscie og Szczecin.