Minister om madspild: Giv gammelt mad til hjemløse
Fødevareministeren overvejer, om fødevarer som ris og knækbrød skal sælges til halv pris efter sidste holdbarhedsdato eller foræres til hjemløse.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Ris, knækbrød og dåsemad har en lang holdbarhed, men alligevel kasseres fødevarerne, når holdbarhedsdatoen bliver overskredet. Fødevareminister Henrik Høegh (V) vil have reglerne ændret, så fødevarerne eksempelvis kan sælges til halv pris eller foræres bort til hjemløse, når mindst-holdbar-til-datoen er overskredet, skriver FPN.dk.
Det er dog ikke ministerens tanke, at forslaget skal omfatte varer som eksempelvis hakket oksekød eller mælk.
»Letfordærvelige varer kunne stedet anvendes til biogasproduktion, så de ikke går til spilde, men varer som gryn og mel kan enten foræres væk til herberger, eller hvis de stadig skal over disken i butikken, tydeligt mærkes, så alle er klar over, hvorfor de sælges billigere,« siger Henrik Høegh til fpn.dk.
Direktør for den grønne tænketank Concito Thomas Færgeman vil, som ing.dk tidligere kunne fortælle, også gerne fødevarerspildet til livs.
Læs også: Madspild belaster klimaet som verdens biler, tog og fly
»Det siger næsten sig selv, at en pakke spagetti, som har en holdbarhed på otte måneder, ikke bliver dårlig fra den ene dag til den anden. Det betyder ikke noget, om man her går 14 dage over tiden,« siger han til fpn.dk






