/rumfart

At nå frem til at menneskeheden kan rejse mellem stjernen, er et ufattelig langsigtet projekt som Darpa og Nasa nu søger ideer til. (Grafik: NASA/Glenn Research Center )

At nå frem til at menneskeheden kan rejse mellem stjernen, er et ufattelig langsigtet projekt som Darpa og Nasa nu søger ideer til. (Grafik: NASA/Glenn Research Center )

Har du en ide til 100-års-rumskibet?

Det amerikanske militær beder om ideer til nye raketmotorer og en organisation, der kan gøre det muligt at rejse mellem stjernerne.

Af Thomas A. E. Andersen, fredag 13. maj 2011 kl. 16:13

Hvordan organiserer og styrer man et rumfartsprojekt, der kommer til at vare mere end 100 år?

Det ønsker den amerikanske, militære forskningsenhed Darpa (Defense Advanced Research Projects Agency) nu hjælp til at finde ud af i forbindelse med projektet 100-års-rumskibet (100-Year Starship) som Darpa gennemfører sammen med Nasa.

100-års-rumskibet skal lede frem til bemandede rejser mellem stjerner en gang i det næste århundrede. Denne slags ”Star-Trek”-lignende rejser vil kræve en lang række teknologiske gennembrud, specielt inden for raketmotorer.

Men i første omgang beder Darpa ikke om design til interstellare rumskibe, men blot om hjælp til at organisere projektet og gøre det mere muligt, specielt fra et økonomisk perspektiv.

Der søges ideer til en organisation, forretningsmodel og tilgang til at kunne udvikle et rentabelt rumskib til rejser mellem stjernerne. Specielt søger man kvalificerede og interesserede deltagere i projektet og en organisation, der kan være med til at fremme det.

40.000 milliarder kilometer væk
Det fjerneste menneskeskabte objekt er i dag Nasas Voyager-1 rumsonde, der blev sendt op i 1977 og i dag befinder sig 17,4 milliarder kilometer fra jorden og er lige på grænsen til at bryde ud af Solsystemet.

Til sammenligning befinder den nærmeste stjerne, bortset fra Solen, sig 40.000 milliarder kilometer borte.

Langsigtet organisation
100-års-projektet fokuserer på at overkomme sådanne enorme afstande og de tilknyttede problemer. I første omgang fokuseres der på de organisatoriske problemer ved et så langsigtet projekt, i stedet for de teknologiske. Projektet begyndte med en workshop i januar og nu er selve studiefasen gået i gang.

Fra Nasa er det Ames Research Center i Californien, der samarbejder med Darpa om projektet. De to organisationer ønsker forslag til, hvordan man kan strukturerer, styrer og finansierer et projekt, der kommer til at vare over 100 år.

Darpa understreger, at der i projektet skal fokuseres på aktiviteter, der skal skabes og vedligeholdes fuldstændig uden statsstøtte eller kontrol, og som via aktiviteter inden for forskning, teknik, humaniora og kunst kan udvikles til støtte for visionen om interstellare rejser.



13. maj 2011 kl 17:27

avatar

Rasmus Skovmand

Det holder altså ikke.

Ja, vi mennesker er nysgerrige, og det kunne være fedt at gå på opdagelse i nye verdener. Men jeg forstår bare ikke noget af det her pjat... Hvis Nasa er involveret i den slags, handler det nok ikke om at kunne rejse ml. stjernerne og til fremmede verdener, men snarere at sælge drømme til det amerikanske samfund, og dermed opnå flere penge til projekter der rent faktisk er interessante for videnskaben, men måske ser kedelige ud for den almindelige borger - som f.eks. at sende sonder til små grå asteroider.

De teknologiske gennembrud man venter på, som det nævnes ovenfor, kan vel koges ned til ét: Man skal finde en måde at bevæge sig hurtigere end lyset. Meget hurtigere! Hvis så man alligevel skulle vælge at bruge 500 år på at begøge nærmeste stjerne, er der 99.99...% chance for, at der kun er planeter vi aldrig vil kunne sætte vores fødder på. Så kan man bruge 500 år på at rejse videre til den næste. Hvis man vil det her, skal man finde ud af hvordan man kan bruge Holger Bech's ormehuller! God fornøjelse med det.


13. maj 2011 kl 17:54

andreas gramstrup

negativ

du er alt for negativ jeg tror at vi på et tidspunkt, kommer til at havde sommerhus, i et andet solsystem


13. maj 2011 kl 18:12

Kasper Holm

Re: Det holder altså ikke.

http://www.youtube.com/watch?v...Y5JM
tryk selv på de næste, jeg kunne ikke finde en afspilningsliste!

Det virker til du kunne have haft det bedre på en anden verden? Lidt deprisiv kommentar at lægge ud i en artikel om håb for at menneskeheden bør overleve hvis/når jorden ophører med at eksistere!
Et 100 års projekt som dette er kun en lille start i det helt store billede og jeg ville mene det er sat 10 gange for lavt i forhold til realismen i at kunne rejse mellem stjernerne med den teknologi der nu engang er for hånden!
Ikke alle havde regnet med at ved at tænde et bål under et skibsdæk så kunne man sejle direkte mod vinden, endda op af en flod.
Teknologien dengang gjorde det umuligt at tænke at i baner vi finder forældede idag, hvad skal vi med damp når de første anti-stoffer er bekræftet i CERN, det bare et spørgsmål om at få det under kontrol så vi kan udnytte energien. Præcis på samme måde som da vi tæmmede ilden, den er nu presset ned i et plastikhylster vi kan holde i hånden, vi kan, set fra en ægypters synspunkt, som en gud fremkalde ilden ved at bevæge kun én finger, der var engang vi knoklede på i flere stive timer med 2 pinde i øsenes regnvejr, vi vidste vi kunne lave ild, men vi havde ikke lært at ild er svært at kontrolere i regnvejr, især at skaffe den.

Se lyst på det, for uanset hvad du gør så det her på planeten du blev født og hvor du skal ende dagene, få det bedste ud af det i den tid det så står på for der findes kun én vej ud, og vi skal alle den vej før eller siden.


13. maj 2011 kl 19:04

Glenn Møller-Holst

Med bonusafsnit: Ormehulsopskrift ;-)

Svaret på hvordan vi kommer til andre stjerners planeter er måske her:

Alcubierre drive:
http://da.wikipedia.org/wiki/A...rive

Alcubierres ide fra forrige årtusind er endnu ikke tilbagevist. Men der er et par praktiske problemer, der lige skal løses. ;-)

Jubii:

Quantum inequalities do not forbid spacetime shortcuts:
http://prd.aps.org/abstract/PR...4013
Citat: "...
A class of spacetimes (comprising the Alcubierre bubble, Krasnikov tube, and a certain type of wormhole) is considered that admits “superluminal travel” in a strictly defined sense. Such spacetimes (they are called “shortcuts” in this paper)
...
I argue that the spacetimes of this type may not be unphysical at all.
[]
By explicit examples I prove that
[]
(1) the relevant quantum inequality does not (always) imply large energy densities,
[]
(2) large densities may not lead to large values of Etot-, and
[]
(3) large Etot- being physically meaningless in some relevant situations does not necessarily exclude shortcuts.
..."

-

En anden mulighed?:

Ormehuller:
http://da.wikipedia.org/wiki/O...ehul

Med designopskrift ;-) :

Eric W. Davis, Ph.D.: Wormhole-Stargates: Tunneling Through The Cosmic Neighborhood (pdf):
http://web.archive.org/web/200....pdf
Citat: "...2.5 Designing a Stargate..."

-

De nyere ion-motorer er mere end 10 gange så effektive som raketmotorer per gram udslynget stof:

http://da.wikipedia.org/wiki/I...otor

Selvom om der kan frigøres store mængder energi og impuls med stof+antistof:
http://da.wikipedia.org/wiki/A...k%29

vil et Alcubierre drive være mange størrelsesordener mere effektiv end en stof+antistof raketmotor !

Men stof+antistof raketmotor vil formodentlig være mere realistisk?

-

I øvrigt var konservatisme i datidens NASA JPL, lige ved at forhindre Gravity-assist-anvendelsen! Gravity-assist-ideen er kun 50 år gammel:

gravityassist.com: The Creation of a new Theory of Space Travel -- Gravity Propelled Space Travel:
http://www.gravityassist.com/#...9951
Citat: "...
When Minovitch presented it to JPL in the form of 47 page technical paper dated August 23, 1961, it was dismissed by the head of JPL’s Trajectory Group as impossible
...
How could a young graduate student in mathematics and physics who never studied the problem of space propulsion, space travel or astrodynamics before the summer of 1961 ever invent a completely new theory of space travel
..."

Og Gravity assist bliver og er blevet brugt!

( fra http://da.wikipedia.org/wiki/G...sist )

NASA: JPL:
http://da.wikipedia.org/wiki/J...tory

-

Punkt på pakkeliste / huskeliste?:
* en palle Gevalia designet til interstellar brug.


13. maj 2011 kl 19:31

Peter Hansen

Biosphere

Det er vigtigt at der er en biosfære der hvor vi rejser hen. Derfor skal vi først sende rumskibe med frø af forskellige planter og træer til en udvalgt planet. Lidt regnorme og jordbakterier osv.

Derved vill der dannes jord og ilt og et mikroklima der er til at leve i. Efter 100 år kommer så mennesket med landbrug.


13. maj 2011 kl 19:39

Glenn Møller-Holst

Re: Biosphere

Hej Peter

Jeg tror du skriver om terraforming:
http://da.wikipedia.org/wiki/T...ming

Du bedes bemærke at jordens mikroorganismer (bl.a. cyanobakterier med fotosyntese) var ca. 3,6-3,7 milliarder om at lave en tilstrækkelig iltholdig atmosfære på jorden til bl.a. os:

Citat: "...Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event) eller iltkatastrofen var en væsentlig miljøændring, som menes at have fundet sted for ca. 2,5 milliarder år siden...":
http://da.wikipedia.org/wiki/I...ofen

Men måske flyder det med bl.a. cyanobakterie "befængte" kometer i universet, som af og til seeder jordlignende planeter?


13. maj 2011 kl 23:34

David Christensen

Bordfodbold

Der skal ihvertfald været et bordfodbold ombord og en sushiautomat med gratis sushi; og måske også en slush-ice-maskine - ellers overlever de sgu ikke turen :)


14. maj 2011 kl 11:50

Stig Larsen

Studitur

"Darpa understreger, at der i projektet skal fokuseres på aktiviteter, der skal skabes og vedligeholdes fuldstændig uden statsstøtte eller kontrol,..."

Det lyder som de skal på en studietur til Christiania :-)


14. maj 2011 kl 14:39

Kim Merrild

Re: Det holder altså ikke.

Måske holder Einsteins ideer ikke?
såvidt jeg ved er der stadig problemer med dem. Vi har stadig ikke fundet en formel på "alt" Nu tænker jeg på Steven Hawking.

Vi er begrænset af vores viden, så ligenu kan vi ikke forestille os at vi kan rejse hurtigere end lyset, det kan man måske heller ikke, men måske kan man bøje rummet, og lave en genvej? igen, vi er begrænset af vores viden.
Engang troede man at jorden var flad og at en kæmpe skildpadde's skjold holdte jorden oppe. Jeg vil mene at vi er kommet langt siden da, men hvad mon de ikke tænker om os om 1000 år?
Jeg er ihvertifald forhåbningsfuld omkring menneskets fremtid mht at rejse imellem stjernerne. Det er muligt at vi skal kolonier månen og Mars inden vi besøger andre systemer.
Gallileo - år 1610, opfandt teleskobet, fandt ud af at vi ikke var verdens centrum, men at solen var.
Darwin - år 1860, udgav han en bog som fortalte os at vi nok var lidt ældre end bare lige som sådan.
Bohr - år 1940, var han med til at lave grundpillerne omkring den moderne atomfysik.
Armstrong - år 1969, That's one small step for a man, one giant leap for mankind.

Viden er ekspanderende, så hvor er vi ikke om 1000 år?


14. maj 2011 kl 23:41

Jan Nyboe

Re: Det holder altså ikke.

citat
Viden er ekspanderende, så hvor er vi ikke om 1000 år?
citat slut
Vi er langt ude i rummet. Desuden kan vi genmanipulere kroppen, så tiden er ikke et problem mere. Alle missioner er one-way. Man fortsætter indtil man finder et interessant sted at kolonisere. Data og resultater sendes til udgangspositionen, og så bliver man måske overhalet af en nyere model i rumfartøj "hjemmefra" og får tilbudt et lift.
Mvh
Jan


15. maj 2011 kl 03:01

Dennis Hansen

....

http://sprott.physics.wisc.edu....jpg

Tror vi skal passe på med at göre opmärksom på os selv. Tänk hvis "vores univers" går til lägen og bliver medicineret mod hvad der vil se ud som en infektion der skal bekämpes. (;


16. maj 2011 kl 08:09

Kim Frank Jørgensen

Hmm

Tvivler ikke på at mennesket en dag bosætter sig udenfor solsystemet, men burde vi mon ikke i første omgang lige koncentrere os om at bosætte forskellige andre steder end jorden i solsystemet f.eks. på månen, Mars og diverse andre måner og lign. end at begynde planlægningen og drømmen om at sende mennesker ud af solsystemet.

Tror først den første menneskefod bliver sat på en klode udenfor solsystemet om 5000+ år.


16. maj 2011 kl 09:56

avatar

Torben Mogensen

Re: Det holder altså ikke.

Hvis så man alligevel skulle vælge at bruge 500 år på at begøge nærmeste stjerne, er der 99.99...% chance for, at der kun er planeter vi aldrig vil kunne sætte vores fødder på. Så kan man bruge 500 år på at rejse videre til den næste.

Inden man sender et bemandet rumskib af sted har man lavet grundige forundersøgelse. Først ved at undersøge solsystemet grundigt med rumteleskoper, så man kender planeternes størrelser og baner og måske endda atmosfære (ved at måle absorption ved planeters passage forbi stjernen). Dernæst ved at udsende små ubemandede sonder. En sonde vil kunne bringes til en nabostjerne langt hurtigere og billigere end et bemandet rumskib, blandt andet fordi det ikke skal bremses ned igen ved ankomst.

Med den nuværende teknologi sker 99% af accelerationen i de første få minutter efter, at rumsonden har forladt løfteraketten, dernæst bruges motorerne kun til justeringer af banen, blandt andet for at udnytte acceleration fra planetpassager (hvor man, groft sagt, kan lægge planetens banehastighed til sondens hastighed). Til interstellare rejser giver det mere mening at have en mere langvarig, men svagere, acceleration, f.eks. ved at bruge partikelacceleratorer og/eller solsejl.

En model er at have et parabolsk solsejl, som koncentrerer sollyset ved nogle solceller på sonden, som bruger denne energi til at drive en lineær accelerator, der accelererer brintkerner til relativistisk hastighed. Dermed behøver man ikke så meget brændstofmasse. Når sollyset bliver for svagt til at holde sejlet udspilet, trækkes det ind (eller kappes af), og en atomreaktor overtager energiproduktionen. Hvis man gerne vil bremse ved ankomst, vendes sonden, og solsejlet spiles ud igen. Til den tid vil massen være mindre, så det vil kræve mindre energi at bremse.


16. maj 2011 kl 18:47

Peter Hansen

Fosfat

I betragtning af tidsperspektivet i at udvikle en teknologi der for alvor kan frigøre os fra Solsystemet, er det skræmmende at der kun er fosfat til 40-60 år endnu.

Overvej lige at de e.g. har afskaffet efterlønnen og lukket ned for USAs rumfærger lige nu, hvor der egentlig er o-v-e-r-f-l-o-d af olie, kul, gas, mineraler, uran og industrimetaller. Hvad kommer der ikke til at ske i slutningen af dette århundrede?


17. maj 2011 kl 06:48

Glenn Møller-Holst

Re: Fosfat ... resurser

I betragtning af tidsperspektivet i at udvikle en teknologi der for alvor kan frigøre os fra Solsystemet, er det skræmmende at der kun er fosfat til 40-60 år endnu.

Overvej lige at de e.g. har afskaffet efterlønnen og lukket ned for USAs rumfærger lige nu, hvor der egentlig er o-v-e-r-f-l-o-d af olie, kul, gas, mineraler, uran og industrimetaller. Hvad kommer der ikke til at ske i slutningen af dette århundrede?

Hej Peter

Jeg tror vi kommer igennem det!

Mennesket har før været igennem sværere perioder. Nu er det "bare" hele jordens civilisation.

Vi har de rigtige redskaber til at brede en nyopdaget teknologi udover hele jorden i løbet af kort tid:

* Internettet kan overføre tekst, lyd og video - information til det meste af kloden.

* Vi har verdens samhandel.

* Langt de fleste af verdens lande er rimelig fredelige. Langt de fleste kan være turister næsten overalt. Medierne (incl. Skype, Facebook og Youtube) er virkelig gode til at formidle både gode og dårlige nyheder hurtigt, hvilket kan forlede en del folk til at det ser sort ud - jeg vil påstå at det ser godt ud - aldrig har jorden brødfødet så mange mennesker med mad og underholdning. Aldrig har så stor en industri og handel kunnet omstille sig så hurtigt, som i dag.

* Vi ved, at der i solens lys der rammer jorden, er rigeligt med energi til os. Og det i mange millioner år fremover.

-

Med tilstrækkelig meget energi kan du genanvende snart sagt alt - incl. kloakvand. Tænk på at astronauter:

Reclaimed water: Space travel:
http://en.wikipedia.org/wiki/R...avel

Vi kan helt sikkert blive bedre til at genanvende vores affald - incl. ved at anvende de rigtige materialer.

Svenskerne vil godt have en stor del af danskernes affald:

10. sep 2010, Forsvundet affald bliver genbrugt:
http://ing.dk/artikel/111755
Citat: "...
Langt det meste affaldstræ bliver dog kørt over Øresund, hvor det bliver brændt som biomasse.
..."

10. sep 2010, 94.000 ton brændbart affald forsvinder sporløst:
http://ing.dk/artikel/111705

24. sep 2010, Nye regler kan være bombe under affaldsforbrænding:
http://ing.dk/artikel/112323

http://ing.dk/emk/affald

24. sep 2010, Svenskerne suger allerede affald fra Norge:
http://ing.dk/artikel/112270

3. maj 1996, Danmark stor-eksportør af affald:
http://ing.dk/artikel/14428

-

Korttidslagring - op til 14 dage? Godt til solceller, vindenergi, elbiler, elcykler...:

16. maj 2011 Nyt superkapacitor-stof opfundet i Texas.
Et nyt grafen-agtigt materiale kan holde en ekstremt stor elektrisk ladning, når stoffet bruges som kapacitor. Forskerne tror på en hurtig produktudvikling.
http://ing.dk/artikel/119197
DOE/Brookhaven National Laboratory (2011, May 13). Super energy storage: Activated graphene makes superior supercapacitors for energy storage. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/re....htm

http://da.wikipedia.org/wiki/S...ator
Citat: "...
* Meget høj ladnings- og afladningshastighed.
* Lav slitage - selv over efter 100.000 lade-/aflade-cykler.
* God reversibilitet.
* De anvendte materialer er relativt ugiftige.
* Lavt cyklus energitab (95% eller mere kan hentes ud igen)
..."

-

Langtidslagring af solenergi bør nok være i kulbrinter (ætanol, benzin, diesel, DME...).

Monash University (2011, May 15). Splitting water for renewable energy simpler than first thought?. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/re....htm

Kunstig fotosyntese:
http://da.wikipedia.org/wiki/K...tese

CO2-neutral energilagring:
http://da.wikipedia.org/wiki/C...ring


17. maj 2011 kl 10:24

avatar

Per A. Hansen

Energispild

Medens nogle er optaget af, hvorledes man skal skaftte energi nok til et stadig stigende befolkningstal, er andre beskæftiget med at ødsle videre med unyttige projekter som rumrejser uden praktisk værdi.
En langt bedre iden er at bruge forskningmidlerne til at undersøge vor egen klode bedre. Det er der mere perspektiv i, end at ofre enorme beløb på hobbyemner som det ret ligegyldige spørgsmål hvorvidt der er liv på andre kloder i galaksen. Selvfølgelig er der livsformer andre steder, men det er da mere relevant at finde ud af de livsformer, vi har her på Jorden.
Ingen har fornøjelse at høre et pip fra en fremmed livsform der er 800 lysår fra vor egen klode, der er ingen muligheder for kommunikation, blot tids- og ressourcespild på et projekt, der kunne bruges langt bedre på at undersøge vor egen klode.
Det er naturligt, at en del af debatten er drejet ind på jordiske problemer - genbrug er langt mere aktuelt end at bruge penge på noget så unyttigt som stjernerejser.


17. maj 2011 kl 11:23

Tyge Vind

ANIARA


Harry Martinsson har for halvtres år siden beskrevet rumskibet Aniara, og dets (meningsløse) færd gennem rummet.

Er man optimist, ser man rejsen som de overlevendes mulighed. Dorisdal dvs jorden ødelægges jo af sin befolkning.

Er man pessimist ser man kun det meningsløse liv på eller i Aniara med fuld fart.

Mon ikke forfatteren også tænkte på vores klodes mere eller mindre meningsløse fremfart gennem verdensrummet, selv om det vel går en hel del langsommere og mere slingrende.

Denne idés 40.000 milliarder kilometer væk på 100 år!
Et overslag giver hastigheden v=10^4 km/s
Har vi virkeligt så travlt, spørger Tyge?


18. maj 2011 kl 06:41

Glenn Møller-Holst

Re: Energispild

Medens nogle er optaget af, hvorledes man skal skaftte energi nok til et stadig stigende befolkningstal, er andre beskæftiget med at ødsle videre med unyttige projekter som rumrejser uden praktisk værdi.
En langt bedre iden er at bruge forskningmidlerne til at undersøge vor egen klode bedre. Det er der mere perspektiv i, end at ofre enorme beløb på hobbyemner som det ret ligegyldige spørgsmål hvorvidt der er liv på andre kloder i galaksen. Selvfølgelig er der livsformer andre steder, men det er da mere relevant at finde ud af de livsformer, vi har her på Jorden.
Ingen har fornøjelse at høre et pip fra en fremmed livsform der er 800 lysår fra vor egen klode, der er ingen muligheder for kommunikation, blot tids- og ressourcespild på et projekt, der kunne bruges langt bedre på at undersøge vor egen klode.
Det er naturligt, at en del af debatten er drejet ind på jordiske problemer - genbrug er langt mere aktuelt end at bruge penge på noget så unyttigt som stjernerejser.

Hej Per

Formentlig blev stenalder flintskære-redskaber opdaget ved:

* En eller anden trådte på en skarp sten (sten kan skære gennem kød)

* En anden har kastet eller slået en flintsten mod en anden sten og opdaget skarpe kanter.

* Nogen har været irriterede over hvor svært det er at bide i eller flå kød.

De to første punkter er inderligt unyttige og spild af resurser og tid.

Nogen har haft en aha-oplevelse og skåret kødet med den skarpe flintesten. Nu er den brugte tid og resurser pludseligt godt givet ud.

-

Lidt atomkraft historie:

Radium:
http://da.wikipedia.org/wiki/R...orie
Citat: "...
Omkring begyndelsen af det 20. århundrede blev radium og dets radioaktive stråling præsenteret som lidt af et mirakelmiddel mod snart sagt hvad som helst, og blev tilsat alt fra cremer til tandpasta og sågar madvarer. Da man opdagede de alvorlige bivirkninger ved radioaktiviteten, gik det dog hurtigt "af mode", og blev sågar forbudt visse steder. I 1932 døde den amerikanske stålmagnat Eben Byers efter jævnligt at have drukket Radithor, en radioaktiv opløsning foreskrevet af læger, anset som en foryngelseskur samt kur mod mavekræft og sindssygdom. Byers' kæbe gik i opløsning, og der dannede sig huller i hans kranium.

Strålingen fra radium blev indtil 1950'erne brugt som "energikilde" i selvlysende maling, til brug på urskiver, måleinstrumenter, i fly-cockpits og mange andre steder. Men allerede i 1930'erne kunne man konstatere stoffets skadevirkninger hos folk der arbejdede med denne type selvlysende maling; sår, anæmi og benmarvskræft.
..."

I dag ved vi bl.a. derfor, at en vis mængde radioaktivitet er skadeligt for mennesker.


18. maj 2011 kl 06:47

Glenn Møller-Holst

Re: Energispild

I kuperet terræn, våd jord, mudder, sump er hjulet en tåbelig ting.

Plane/lige flader er ikke specielt nyttige.

Men hjulet (een eller flere på en vogn) kombineret med plane/lige ueftergivelige flader er særdeles nyttigt til transport. Og nu har vi veje næsten overalt.

-

Hvorfor spilde tiden på at lære at svømme?

Hvis man senere skulle falde i vandet eller ryge ud et sted, hvor man ikke kan bunde under badning, er svømning pludseligt en livsreddende paratviden.


18. maj 2011 kl 06:55

Glenn Møller-Holst

Re: Energispild

Hvad skal man med et bredt der buer op i den ene ende? Det er jo et ubrugeligt defekt bræt!

To "defekte" brædder sat på en vogn - voila - en kælkevogn/kane! Jo mere buning i samme ende jo bedre. Lidt sne og den er perfekt til transport.


18. maj 2011 kl 10:03

avatar

Per A. Hansen

Re: Energispild

@Hej Glenn,

Strålingen fra radium blev indtil 1950'erne brugt som "energikilde" i selvlysende maling, til brug på urskiver, måleinstrumenter, i fly-cockpits og mange andre steder. Men allerede i 1930'erne kunne man konstatere stoffets skadevirkninger hos folk der arbejdede med denne type selvlysende maling; sår, anæmi og benmarvskræft.
..."

I dag ved vi bl.a. derfor, at en vis mængde radioaktivitet er skadeligt for mennesker.

- jeg forstår ikke rigtig sammenhængen?
Min pointe var, at det er ren energispild at bruge penge på hobbyforskning på noget så inderligt overflødigt som at gætte på, hvorvidt der er liv på anre steder i universet og i stedet bruge ressourcerne på at undersøge vor egen klode!
Vedrørende skaderne med radium må jeg indskyde, at disse kom ved at man spidsede penselen med tungen - det ligger dog noget længere tilbage i historien end det, du nævner - se Alice Stuarts forskning!
Der var ingen gener ved at bruge selvlysende ure med lidt radium, det var udelukkende de, der påførte malingen, der fik skader.
I dag ved vi nu, at en vis mængde radioaktivitet er gavnlig og at man kan bruge stråling til at bekæmpe visse lidelser. Radioisotoper redder årligt millioner af mennesker for at dø af en række lidelser.

Forresten bruger man i dag de samme kilder som man reklamerede med som radioaktivt helsevand i Frankrig som drikkevand i den offenlige vandforsyning - du kan gætte på, hvorledes det påvirker sundheden.
Men det har nu ikke meget med emnet at gøre - nemlig at bruge store summer på en motoerr til stellare rejser - ren hobbyforskning uden perspektiv - lige så perspektivløst som at køre rundt på en motorbane i 24 timer i træk. Rent energispild og massiv forurening af miljøet.

Mvh. Per A. Hansen


18. maj 2011 kl 10:36

avatar

Boris Nordstrøm Valentin

to fluer med et smaek

Per ssssh... hvis vi hjaelper dem med rumskibet og soerger for at der er plads til masser af mennesker ombord kan vi baade slippe af med de vaerste forurenere og samtidig begraense overbefolkningen. Har du ikke laest hitchhikers guide..? De rumskibe med frisoerer og indendoers arkitekter ?
Jeg foreslaar en fast ugentlig afgang.

Det ligger da lige for :-)


18. maj 2011 kl 15:01

Peter Hansen

Re: Fosfat ... resurser

Med tilstrækkelig meget energi kan du genanvende snart sagt alt - incl. kloakvand

Glenn, med tilstrækkelig mange løsninger kan man løse snart sagt alt, ja.

Fosfat henfalder i markjorden og det er kun en mindre del der havner i kloakvand.


25. maj 2011 kl 12:12

Jan Christensen

A kraft

vi kommer ikke udenom A kraft i rummet ,hvis vi vil op på den store farter det kræver ar rejse i rummet,vi vil antaglig kunne rejse med 10% af lyset hastighed mvh jan


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.