FN's klimapanel: I 2050 kan vedvarende energi dække 77 procent af verdens forbrug
En ny rapport fra FN's klimapanel hævder, at vedvarende energi vil kunne dække næsten hele menneskehedens forbrug om blot fire årtier. Målet kan dog kun nås, hvis politikere forcerer indførelsen af grønne teknologier.
Læs også
-
Forskerråd: Det haster med at gennemføre tilpasninger til klimaforandringer i Arktis
-
Rapport: FN’s klimaforskere dramatiserer og overdriver klimaforandringer
Læs mere om
Dokumentation
Vil menneskeheden på længree sigt kunne dække sit umættelige energiforbrug med vedvarende energiformer alene? 'Ja', fastslår FN's klimapanel IPCC og tilføjer et spagt 'næsten'.
Sådan fremgår det af en ny rapport, som 120 af verdens førende klimaforskere fremlagde i Abu Dhabi i går.
I den 1.000 sider lange 'Special Report on Renewable Energy Sources and Climate Change Mitigation' anslår IPCC, at vedvarende energi (VE) vil kunne dække 77 procent af det globale behov i år 2050 – mod ca. 13 procent i 2008. Forudsætningen er, at der banes politisk vej for en fuld udnyttelse af potentialet for grønne teknologier.
I så fald vil det globale CO2-udslip kunne reduceres med op til 560 gigaton i perioden 2010 til 2050, og dermed vil FN kunne nå sit mål om at begrænse den globale opvarmning til maksimalt to grader celsius. En forudsætning er, at internationale afskovninger begrænses parallelt.
164 scenarier i spil
Forskerne har beregnet 164 fremtidsscenarier med forskellige politiske og økonomiske udgangspunkter. Fire af dem er blevet udvalgt som værende repræsentative for hele spektret og derpå analyseret tilbundsgående.
I de valgte scenarier går IPCC ud fra investeringer i VE på mellem 1.360 og 5.100 mia. dollar i perioden 2011 til 2020. Fra år 2021 til 2030 rækker investeringerne fra 1.490 til 7.180 mia. dollar. I den forbindelse ligger de laveste værdier angiveligt under de beløb, der blev investeret i global VE i 2009.
Finansieringen skal ifølge IPCC komme fra et bredt spektrum af kilder inden for politik og erhvervsliv. Ifølge formanden for klimapanelet, Rajendra Pachauri, vil de nødvendige investeringer i VE dog maksimalt komme til at koste 1 procent af det globale bruttonationalprodukt.
Desuden, sagde han i Abu Dhabi, må man ikke glemme de fremtidige fortjenester, som grønne teknologier vil give producenter og ejere. Mange alternative energiformer er allerede ved at blive konkurrencedygtige, og omkostningerne, der er forbundet med deres etablering, ventes at falde yderligere.
Politiske beslutninger afgørende
Således vokser VE allerede hurtigt. Ud af de 300 GW nye kapaciteter, som blev etableret på verdensplan mellem 2008 og 2009, var 140 GW vedvarende, skriver forskerne.
»Og rapporten viser, at det ikke er tilgængeligheden af ressourcer, som kommer til at bestemme udvidelsen eller indskrænkningen af vedvarende energi. Det gør derimod de politiske beslutninger,« siger den cubanske klimaforsker Ramon Pichs, der er en af rapportens hovedforfattere.
»Vækstlandene spiller en vigtig rolle i den sammenhæng. Her bor de fleste af verdens godt 1,4 mia. mennesker uden adgang til strøm. Men det er også her, man har de bedste forudsætninger for udviklingen af VE.«
Erkendelserne i rapporten »inviterer regeringer til at vende deres politik på hovedet og sætte VE i centrum,« siger Sven Teske, VE-leder i Greenpeace og en af rapportens forfattere til avisen The Guardian.
»Rapporten leverer overvældende videnskabelige beviser for, at VE kan leve op til den stigende efterspørgsel i vækstlandene, og at det kan ske hurtigere og billigere end med konventionelle energikilder.«
Sol og vind på vej i vejret
Ifølge IPCC er de vigtigste erkendelser i rapporten bl.a.:
• På trods af finanskrisen steg andelen af VE i 2009 for vindkraftens vedkommende over 30 procent, for solenergi over 50 procent.
• Vækstlandene står aktuelt for mere end 50 procent af verdens VE-kapaciteter.
• De fleste scenarier anslår, at VE i år 2050 vil bidrage mere til et lavt CO2-udslip end atomkraft og fossile energiformer under inddragelse af CO2-lagring.
• Solenergiens andel af den globale forsyning ligger aktuelt på 1 procent. Den rummer dog potentiale til at blive en af hovedenergikilderne i 2050.
• Vindkraft står globalt for 2 procent, men kan have nået 20 procent i 2050.
• Geotermi kan komme til at stå for 3 procent af elforsyningen og 5 procent af varmeforsyningen.
Fra torsdag til mandag kæmpede repræsentanter fra flere end 100 lande om ordlyden i rapportens 30 sider lange sammenfatning til internationale politikere. Angiveligt prøvede især Brasilien og oliestaterne Saudi-Arabien og Qatar at få svækket udsagnene i teksten.
Rapporten ventes at få stor indvirkning på kommende energipolitiske beslutninger i internationalt regi.
