blogs kategori-billede

Rapport favoriserer metroløsninger med tvivlsomme beregninger

Af Kronikør Morten Engelbrecht,  fredag 13. maj 2011 kl. 07:27

Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune har udarbejdet en rapport i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen og med bistand fra eksperter fra Movia, Metroselskabet og konsulentfirmaerne Tetraplan og Christian Overgaard Hansen, men uden deltagelse af letbanefolk.

Den omtaler, hvordan den kollektive trafik i København kan udbygges over de næste 30 til 50 år, efter Metro Cityringen er etableret.

Der er tale om tre forslag til nye metrolinjer, i alt ca. 55 km:
• Nordhavnen – Sydhavnen
• Tingbjerg – Lufthavnen
• En ny ringlinie mellem City og de nordligste kvarterer på Amager og Christianshavn

Endvidere er der tale om tre forslag til letbanelinjer eller højklassede buslinjer, ligeledes ca. 55 km:
• Husum – Lufthavnen
• Tingbjerg – Refshaleøen
• Nordhavnen – Hvidovre Hospital

De foreslåede letbane-linjer er næsten sammenfaldende med nogle af linierne i Letbaner.DKs Trafikplan København, bortset fra, at man slet ikke tilgodeser Valby lokaludvalgs ønske om en letbane mellem Metro-Cityringen - Carlsberg-udviklingsområdet - Valby station - Hvidovre Hospital med evt. forbindelse til Ring 3 letbanen.

Valby lokaludvalg repræsenterer ca. 45.000 borgere. En letbane vil f.eks. tiltrække en væsentlig del af de 20.000 bilture, som den nye Carlsberg bydel forventes at generere.

Endvidere mangler man forslag til en højklasset kollektiv trafikløsning til aflastning af de mange busser på strækningen mellem Lyngby ad Lyngbyvejen forbi Universitetsparken, Rigshospitalet og City.

Fælles fordele for investering i metro og letbaner
Med den nyeste udvikling på letbaneområdet er der ikke den store forskel på konceptet for moderne letbaner og den københavnske metro. Det fremgår ikke tydeligt af rapporten.

Begge trafikformer vil være fremsynede løsninger, der vil
• gøre København mere miljøvenlig og attraktiv at bo, arbejde og opholde sig i
• sikre attraktive lokaliseringspunkter og byudvikling med tilhørende værdiforøgelser
• imødekomme den forventede stigning i byens indbyggertal på 100.000 frem til 2025.
• gøre den kollektive trafik så attraktiv, at det vil øge passagertallet med over 40%
• kunne bygges tusindvis af nye boliger og arbejdspladser, uden at byen kommer til at drukne i biltrafik
• opfylde kommunens vision om, at cykler og kollektiv trafik skal stå for fremtidens trafikvækst
• begrænse biltrafikken, så gaderummet kan bruges til bredere cykelstier, vejtræer og attraktioner
• sikre værdierne i udviklingsområderne

Metro kræver omkostningstunge investeringer i strækninger og stationer under jorden. Med den nuværende kilometerpris for Metro Cityringen vil en investering i 55 km metro koste ca. 82 mia. kr. med en byggeperiode på 30-50 år – ca. 1,5 mia. kr. pr. km. Det svarer til anlægsudgifterne for 2½ Storebæltsbro. Rapporten anslår dog, at de tre nye metrolinier vil koste i alt 57,1 mia. kr. Det svarer til ca. 1 mia. kr. pr. km. Hvorfor denne forskel, når argumentet i rapporten for nye metrolinier er, at de kører under jorden?

Dertil kommer usikkerheden om investeringsprisen i byggeperioderne. En rapport fra Statsrevisorerne i 2000 viser på baggrund af analyser af 14 metroprojekter, at budgetterne i gennemsnit blev overskredet med 43 %, og at den faktiske trafik i gennemsnit blev 25 % mindre end prognosticeret.

Letbaner anlægges i gadeplan med holdepladser, der har niveaufri ind- og udstigning, ligesom metroen. Baseret på erfaringer fra udlandet, koster anlæg af nye letbaner 150-200 mio. kr. pr. km, dvs. en investering i 55 km letbane vil koste ca. 11 mia. kr. med en byggeperiode på 10-15 år. I rapporten anslås de 55 km at koste i alt 14,1 mia.kr. Det svarer til ca. 255 mio. kr. pr. km.

Den nyeste letbane i Bergen er bygget for ca. 200 mio. kr. pr. km, selv om ca. 1/4 af strækningen er bygget i tunneler gennem byens fjelde! Dertil kommer, at byggeomkostninger til denne letbane blev 200 mio. kr. mindre end budgetteret.

Rejsehastigheder
I rapporten er det anført, at metroen kører med en hastighed på 90 km/t, medens letbanens hastighed skal tilpasses den øvrige motoriserede trafik typisk med en hastighed på 50km/t eller 40 km/t.

Men ingen steder nævnes, at hastigheden skal sættes op i forhold til den nuværende metro, at der for metroen skal lægges tre til fire minutter til rejsetiden for at komme ned og op fra de underjordiske stationer, eller at der skal bruges meget længere tid på at komme til og fra metrostationer, fordi afstanden mellem metrostationerne er dobbelt så stor som afstanden mellem letbanens standsningssteder.

Rapporten omtaler forsinkelser for letbanen ved signalprioritering, selv om det er påvist, at Bergens letbane ikke behøver at nedsætte farten på grund af den moderne signalprioritering.

Udenlandske erfaringer viser, at den samlede rejsetid mellem metro og letbane er til letbanens fordel på strækninger under 10 km.

Passagertal
Derfor er det forkert, at man i rapporten har beregnet passagerprognoserne så forskelligt for to så ens transportformer.

De københavnske metrotog under jorden, svarer til letbanevogne over jorden, når det drejer sig komfort, kapacitet, regularitet og samlet rejsetid inden for en afstand på 10 km. Alligevel beregner man, at metroen vil tiltrække mere end det dobbelte antal passagerer i forhold til tilsvarende letbanestrækninger.

Rapporten opererer ikke med Park & Rideanlæg, der skal få pendlere til at stille bilen og benytte kollektiv transport. Det er en nødvendighed for at opnå de høje passagertal. At letbaner tiltrækker mange bilister viser bl.a. de sidste nye tal fra den nye Bergen letbane. På 5 måneder er antallet af passagerer steget med 50 % i forhold til passagerprognosen. Her har letbanen standsningssted under et stor Park & Rideanlæg.

Driftsudgifter
Alle de nævnte forhold påvirker driftsudgifterne væsentligt i negativ retning for letbaneforslaget. Derfor bør der stilles spørgsmålstegn ved beregning af passagertallene og driftsudgifterne ud fra de i artiklen beskrevne forhold.

Ulykkesstatistik
Af rapporten fremgår det også, at de omtalte letbaner er de rene dødsmaskiner, hvor der vil være 3-5 dødsulykker eller svært tilskadekomne om året for hver af de tre linier. Det er beregnet, at uheldstal for letbaner ligger på 1-1½ dræbte eller svært tilskadekomne pr. 1 mio. kørte km.

Det kan være, at København skal advare de mange byer, som i disse år investerer i letbaner, f.eks. Frankrig, hvor ikke mindre end 69 nye letbanelinier er under planlægning. Da Frankrig i forvejen har 20 byer med letbaner, må man forvente massive dødstal grundet de nye letbaner i de kommende år.

At færdselsuheldene er faldet med 25% på den nye letbanestrækning i Paris siden etableringen af letbanen, hvor letbanevognene kører i eget areal adskilt fra den øvrige trafik, er ikke omtalt.

Øget luftforurening
Ved en konstant udbygning af metrosystemet de næste 30-50 år vil byen også lide under en voldsom CO2-forurening, som bortkørsel af de mange tusinde kubikmeter jord vil medføre i byggeperioderne, ligesom støbning af beton er kendt for at udlede meget store mængder CO2.

Det vil betyde, at målene for nedsættelse af CO2-udslip i København vil blive overskredet markant, og perioden for København som en grøn by bliver udskudt i mange år med helbredsmæssige konsekvenser bl.a. for de mange cyklister.

Selvom der også skal ske flytning af underjordiske ledninger under nye letbanearealer, skal man generelt kun 50-60 cm under gadeplan for at lægge skinnerne.

Fordomme om letbaner
Opfattelsen af, at der ikke er plads til letbaner i København lever i bedste velgående, selvom næsten 200 byer i Europa med smallere gader har letbaner i Cityområderne. I København glemmer man, at der tidligere har kørt sporvogne i København, hvor gaderne så blev bygget lidt bredere. F.eks. ligger der en bred trafikkorridor gennem det indre København mellem Frederiksborggade – Nørre Voldgade - Vestre Voldgade – Langebro og Amagerboulevard, der forbinder Nørrebrogade og Amagerbrogade, og hvor der er plads i gaderummet til en letbanetracé.

En anden opfattelse er, at letbaner skaber barrierer i gader, der ikke kan passeres. Men letbanearealer er i dag bygget, til at fodgængere og trækkende cyklister frit kan passere, og som en ekstragevinst kan arealerne også benyttes af udrykningskøretøjer.

Af Morten Engelbrecht, Trafikkonsulent, Letbaner.DK



13. maj 2011 kl 14:09

Martin Nielsen

Politik vs. teknik

Er det ikke efterhånden et faktum at politikerne ofte har besluttet sig om konklusionen allerede inden rapporterne bliver udarbejdet? Jeg er nogle gange næsten helt flov over at sådan noget kan finde sted i Danmark, uden at nogen formår at slå hårdt ned på denne type ensidige rapporter.
Vi mangler en uafhængig teknisk/politisk tænketank i Danmark, med fokus på at bruge teknologierne rigtigt (økonomisk, såvel som samfundsmæssigt), så der ikke kommer "hovsa"-problemstillinger som IC4, EH-101, o.l.


13. maj 2011 kl 15:55

avatar

Palle Jensen

Seriøse sammenligninger

Der bør laves en seriøs sammenligning af Metro, Letbaner og RUF

I modsætning til Metro og Letbaner vil RUF kunne skabe danske arbejdspladser ved eksport af den udviklede teknologi.

Da Lars Barfod var trafikminister erklærede han at RUF skulle medtages ved analysen af hvilken teknologi der skulle anvendes på Ring 3.

Niras A/S og RUF International regnede sig frem til at Ring 3 kunne betjenes med RUF for 1,5 mia. kr incl. en udviklings fase på 200 mio.
Det vil betyde at kommunerne ikke skal til lommerne da staten har bevilget 1,5 mia. kr.


16. maj 2011 kl 11:05

Maria Rasch

CO2 og støbning af beton

Under fremstilling af cement udledes CO2, ved brænding af kalksten samt afbrænding af fossile brændsler. Jeg undrer mig dog over hvorhenne i støbeprocessen af beton, som normalt indeholder 10-15 % cement, der udledes CO2?

Om noget, optager beton CO2 i dens levetid - faktisk den samme mængde som oprindeligt blev udledt under fremstillingen af cementen.

Da al cement som fremstilles i Danmark, bliver fremstillet i Aalborg, har jeg desuden svært ved at se hvorledes dette påvirker CO2 udslippet i København.


16. maj 2011 kl 13:45

Helge Bay

CO2 og støbning af beton

Svar til Maria og andre der ikke er bekendt med betons andel af verdens (og ikke København's..) CO2 udledning. At bygningen af et så stort anlæg som metrocityringen desuden belaster det lokale luftmiljø voldsomt, gør ikke historien bedre:

Fra: Engineering Forum:
Enough About Coal – Let's Hear About Concrete!

.. "But all of our building with concrete comes at an enormous environmental cost because about 5 to 8 percent of all human-generated atmospheric CO2 comes from the concrete industry.

Portland cement, the binding agent in concrete, is the bugaboo -- producing it takes massive amounts of energy which, in turn, generates an enormous amount of CO2 -- for every pound of cement we create, we pump about one pound CO2 into the air. You can grasp the weight of the problem when you understand that we turn out more than 2.6 billion tons of Portland cement every year."

Kilde: http://forum.engin.umich.edu/2...html

__________________________________________________

Fra: Science on msnbc.msn.com
Rice concrete can cut greenhouse emissions

"The world's penchant for consuming concrete is a huge problem for climate change. Every ton of cement manufactured for use in concrete emits a ton of the greenhouse gas carbon dioxide (CO2) into the atmosphere. Worldwide, cement production accounts for about 5 percent of all CO2 emissions related to human activity."

Kilde: http://www.msnbc.msn.com/id/31...ons/


16. maj 2011 kl 14:15

Bjarke Mønnike

Vi der er så gamle....

....at vi kan huske sporvognene i København som var vor ungdoms transportmiddel når vi skulle rundt i og igennem byen der var let at anvende.
Men vi kan også huske "bagdelene". Venten på dem i regnvejr. støjen fra dem i gaderne( når de drejede var lyden sammelignelig med en starfigter overflyvning).Når det var frostvejr så kunne der en masse sporvgne at vente på at skiftesporene tøede op. Det sinkede den øvrige traffik fordi den skkulle stoppe når passagererne skulle til og fra sporvognen osv.

Der hvor man har sporvogne/letbaner og hvor de er en succes er og i de byer hvor man har plads til at den anden trafik ikke er påvirket af deres kørsel fordi vejene er brede nok til begge. Dette kan opleves i Berlin,Amstedam, Moskva,Montpellier og ikke at forglemme Düsseldorf.



Skal vi have noget i gaderne igen her i københavn skal det være en RUF skinne i højden med RUF busser ikke nogen privat RUFfer her.

Men hvis jeg skal sammenligne de tre muligheder så er Metroen langt langt at foretrække uanset prisen.

husk at selv om der er sporvogne i Berlin og Moskva så har de begge også et enormt undergrundsbane system.

http://da.wikipedia.org/wiki/M...etro
http://da.wikipedia.org/wiki/B...Bahn


16. maj 2011 kl 15:29

avatar

Palle Jensen

RUF Metro

En metro er meget dyr og ikke særlig hurtig.
Min elcykel er langt hurtigere :-)
Metroen er langsom fordi den stopper ved stationerne. Det behøver RUF ikke, da stationerne kan være off-line.
Metroen kræver dyre stationer under jorden. Det adderer også til rejsetiden.
RUF kan klare større stigninger, så en RUF metro kan have stationerne beliggende tæt ved overfladen (evt. helt oppe). Som højbane er RUF også billigere da enhederne er lettere end metro vognene.
Metroen kræver to tunneler.
RUF kan køre 2-3 skinner i eet rør. Det sparer en masse penge. Det skyldes at RUF ikke opererer med ståpladser og derfor ikke fylder så meget i tværsnit.
Kapaciteten i RUF er høj nok. Det skyldes at mange små enheder med hyppige afgange kan matche større enheder med færre afgange.
Det er samtidig en type kapacitet, som passer til folks spontane behov.

Alt i alt får man langt mere metro med RUF.
Plus at man får en eksport artikel for Danmark.

Lad os så få den sammenlignende analyse !


16. maj 2011 kl 15:45

Helge Bay

Re: Vi der er så gamle....

Ja, jeg kan også huske sporvognene i København de sidste 10 år. Spornettet var ikke vedligehodt i cirka 40 år og vognene var ældre endnu, (bortset fra de sidst anskaffede Düwag-vogne som kom til Egypten). Så København Sporveje blev udsultet og fremstod som meget utidssvarende, hvorfor det let at få dem afskaffet - desværre.

Alle dine nævnte 'bagdele' er fjernet fra moderne letbaner. Ønsker du selv at bese et godt eksempel på en gennemrenoveret 'gammel' letbane hvor bagdelene er næsten helt væk, så tag en tur til Rostock eller Bergen på en hverdag og oplev sporvognenes effektive betjening af bykernen, banegården, forstæderne og Parker og rejsanlæg, - eller studér planerne for Århus og Odense letbaner.

København har tidligere haft sporvogne hvorfor mange gader er lidt bredere end andre byers oprindelige gader. Kombineres letbaner med cykel-hovedveje og bilfrit miljø (på f.eks. brogaderne, hvor biltrafikken kan henvises til nærtliggende hovedfærdselsårer), kan der opnås store miljømæssige fordele med økonomisk vækst til følge, fordi der tages hånd om både miljøet og mobiliteten via letbanen.

RUF er ikke et gennemprøvet system ligesom letbaner, der i dag findes i ca. 500 byer verden over. Desuden vil jeg gerne se et driftsoplæg der kan matche f.eks. Ring 3 letbanens, med plads til op til 500 passagerer pr. 5. minut i hver retning, ligesom en VVM-analyse sandsynligvis vil afsløre store miljøproblemer med en højbane.

Hvis man ikke har oplevet en moderne letbane, er det naturligt at "foretrække" metro. Men sammenlignes effektiviteten for passagerers dør-til-dør rejser, så er letbaner kun ca. 2 % langsommere end metro på rejser inden for 10 km, mens de kun koster 1/5 af metroprisen. Samtidig er CO2-belastningen ringe i byggeperioden, der kun tager den halve tid af metroens.

København kan ikke sammenlignes med storbyer som Berlin og Moskva. Europæiske byer på størrelse med København har netop letbanelinjer, som deres største og i mange tilfælde eneste skinnetrafiknet. (Se illustrationen: http://letbaner.dk/images/indb...html fra artiklen: http://letbaner.dk/nyheder/003...395/ hvor kilden er Planredegørelsen for Kbh. Komm. 2005: http://letbaner.dk/nyheder/000...095/ )

Læs mere på http://letbaner.dk/


16. maj 2011 kl 15:53

avatar

Jesper Ørsted

Re: RUF Metro

Til din oplysning holder metroen i dag en gennemsnitsfart på 40km/h gennem byen. Incl standsninger! Det synes jeg er rimeligt pænt. RUF kræver specialbyggede biler for at virker og det er ikke særligt smart med den forhøjede skinne. Med RUFen vælter du bare udgifterne over på trafikanterne. Der er ikke noget i vejen for at metroen på visse strækninger kan køre på højbane. F.eks. opstillet på betonsøjler i motorvejenes midterrabatter og med stationer hvor veje krydser motorvejen. RUFen har ingen gang på jord.


16. maj 2011 kl 16:24

Maria Rasch

Kilden til CO2!

@Helge Bay:
Beton består af
10-15 % cement
40-45 % groft tilslag
20-30 % sand
15-20 % vand

... Det er rigtigt at cementindustrien står for 5-8% af den menneskeskabte CO2 og at betonindustrien dermed er "guilty by association". Men det er vigtigt at holde styr på hvor CO2'en kommer fra!
Den største del af den udledte CO2 kommer fra kalcinering af kalksten, som er den største bestanddel i cement:
CaCO3 -> CaO + CO2

Spørgsmålet for mit vedkommende, var ikke rettet mod mængden af CO2-udslippet - der er vi enige, men hvor i støbningsprocessen af betonen CO2 udledes? Dermed også hvorledes støbningsprocessen har indflydelse på CO2-udledningen i København?

Når betonen ældes, reagerer CaO i cementpastaen med luftens CO2, og så er vi tilbage ved udgangspunket -> CaCO3!


16. maj 2011 kl 16:44

avatar

Palle Jensen

Re: Vi der er så gamle....



RUF er ikke et gennemprøvet system ligesom letbaner, der i dag findes i ca. 500 byer verden over.

Det er netop chancen for Danmark. Ved at udvikle RUF får vi en eksport artikel. Det har vi meget brug for, så vi ikke behøver at afskaffe efterlønnen helt (bare rolig, jeg er for gammel til den slags :-))


Samtidig er CO2-belastningen ringe i byggeperioden, der kun tager den halve tid af metroens.

Til gengæld kom COWI frem til at en letbane på Ring 3 ville betyde MERE CO2 udledning end hvis den ikke blev bygget (p.44)


16. maj 2011 kl 16:52

avatar

Palle Jensen

Re: RUF Metro

Til din oplysning holder metroen i dag en gennemsnitsfart på 40km/h gennem byen. Incl standsninger! Det synes jeg er rimeligt pænt.

En gruppe internationale studerende har analyseret en RUF bane (maxi-ruf) på Ring 3 og i runde tal konkluderet at den vil være dobbelt så hurtig og kun koste det halve.


RUF kræver specialbyggede biler for at virker og det er ikke særligt smart med den forhøjede skinne.

RUF på Ring 3 kører med maxi-ruf, som er en 10 sæders skinnebus.
Hvis den placeres langs motorvejen det meste af strækningen, er det visuelle problem ikke eksisterende.


Med RUFen vælter du bare udgifterne over på trafikanterne. Der er ikke noget i vejen for at metroen på visse strækninger kan køre på højbane. F.eks. opstillet på betonsøjler i motorvejenes midterrabatter og med stationer hvor veje krydser motorvejen. RUFen har ingen gang på jord.

Det vil da være LANGT dyrere at placere en metro som højbane end en slank RUF bane.


16. maj 2011 kl 16:54

avatar

Jesper Ørsted

Re: RUF Metro


Det vil da være LANGT dyrere at placere en metro som højbane end en slank RUF bane.

RUF er bare ikke billigere, blot vælter man her bare udgifterne over på bilisterne, der er nødt til at anskaffe nye specialbiler for at kunne køre RUF. Hvormange gør det?


16. maj 2011 kl 16:58

Bjarke Mønnike

Jeg går ind for Palle´s ide

Vi trænger til nye produkter at leve af .

Hvis det skulle vise sig at RUF ikke bliver en succes som transportmiddel mellem Lyngby og Glostrup, men hvorfor skulle den ikke det. I så fald har vi den og vise frem for turister, der har set den lille havfrue og rundetårn.


16. maj 2011 kl 17:05

Bjarke Mønnike

Re: RUF Metro

Bare rolig Jesper

Ruf skal kun være til "sporvognsdrift". Vi andre beholder vore biler som de er.
Hvis biler skulle kunne køre på skinner så har vi et udstrakt skinnenet i forvejen, der nemt, og det er gjort, kunne betjene biler med retraktable skinnehjul. Da dette ikke er sket ud over i specielle tilfælde selv om tog og biler har levet ved siden af hverandre i mere end hundrede år, så er udsigten til biler med "hareskår" langt længere ude i horisonten :o)


16. maj 2011 kl 17:21

Martin Nielsen

RUF igen igen igen...

Kære RUF-tilhængere.

Hvis I ønsker at blive taget seriøst så se at få lavet en test-bane, med færdige RUF-køretøjer, så ideen kan gennemtestes, og ikke blive en ny IC4. Hvis RUF er en god nok ide vil der sikkert stå en privat investor klar til at stå for disse udgifter, og hvis dette fungere upåklageligt til den pris der er foreslået, så skulle det blive en smal sag at få RUF gjort til et globalt erhvervseventyr. Indtil disse BASALE ting er foretaget, kan vi så ikke aftale at I undlader at fylde samtlige transport-relaterede debatter på ing.dk med RUF. Jeg vil mere end gerne støtte jer når de praktiske erfaringer med produktet er gjort, og de uundgåelige opstartsfejl er rettet.


16. maj 2011 kl 17:30

Jens Haugaard

Et spørgsmål om indpakning


...Udenlandske erfaringer viser, at den samlede rejsetid mellem metro og letbane er til letbanens fordel på strækninger under 10 km.

En ret interessant bemærkning.

Et eller andet sted i hukommelsen dæmrer følgende: Det var vist i Nürnberg, at man i 70'erne (?) gjorde den erfaring, at det er værd at se på hvor langt den gennemsnitlige passager bevæger sig/forventer at bevæge sig. Groft sagt gravede man en eksisterende sporvognslinie ned og omlagde til metro - og undrede sig siden over hvor kunderne blev af. De var begyndt at tage bussen. For det var hurtigere for den overvejende del af passagererne - givet den typiske afstand, de skulle rejse.

Lærer vi aldrig af andre?
Jeg har et eller andet sted gemt en halvtyk folder fra Cowi om de mulige systemløsninger ifm. den københavnske minimetro: Her blev letbanen portrætteret med bomme for overkørsler på normal gade. Så var budskabet lige som lagt fast.

I øvrigt: Dem, der stadigvæk forbinder letbaner (eller hvad de afhængig af de politiske vinde nu må kaldes) med sporvognene a la København for 40 år siden, burde rejse lidt mere. Strassbourg, Paris, London, Manchester osv. Eller Lissabon - glimrende temperatur lige nu :-)


16. maj 2011 kl 20:42

avatar

Palle Jensen

Re: RUF igen igen igen...

Kære RUF-tilhængere.

Hvis I ønsker at blive taget seriøst så se at få lavet en test-bane, med færdige RUF-køretøjer, så ideen kan gennemtestes, og ikke blive en ny IC4. Hvis RUF er en god nok ide vil der sikkert stå en privat investor klar til at stå for disse udgifter, og hvis dette fungere upåklageligt til den pris der er foreslået, så skulle det blive en smal sag at få RUF gjort til et globalt erhvervseventyr. Indtil disse BASALE ting er foretaget, kan vi så ikke aftale at I undlader at fylde samtlige transport-relaterede debatter på ing.dk med RUF. Jeg vil mere end gerne støtte jer når de praktiske erfaringer med produktet er gjort, og de uundgåelige opstartsfejl er rettet.

Tak for dit konstruktive tilbud :-)


26. apr 2012 kl 09:19

Mogens Friis

Letbanens tvivlsomme passager beregning

Kære Morten

Hvad angår tvivlsomme beregninger er rekorden nu i letbaneprojektet og passagertallet.

Letbane på skinner er en forældet teknik, men lad det nu ligge.

Omkostningerne ligger alt for højt i forhold til andre løsninger, der har flere fordele end letbanen.

Målingerne af passagertallet bygger ikke på valide tal og målinger, men et skøn og det er som vejrudsigten 1 mdr. frem.

Jeg har foretaget 8 passagerberegninger på udvalgte steder i Århus og på ring 3, som jeg vil offentliggøre senere.


Cowi/TRM Hovedrapporten 2011:

Passagertallet i letbaneprojektet er overvurderet

I beregningen i letbaneprojektet står der, at der vil være 18.510 passagerer med letbanesporvognen fra Lundtoftes 3 stoppesteder i døgnet.

På hele DTU er der i alt 11.500 af både af ansatte og studerende.

Resten af de 18.510 er de 7.010 personer i Lundtofteparken fordelt i 679 lejligheder med ca.4 personer i hver lejlighed i alt 2.716, og 4.294 personer i virksomheder i Lundtofte eller andre, der også vil rejse med letbanesporvognen.

Bus 150S kommer om morgenen hver 5. minut mellem kl.8 til kl.9, og er fyldt med studerende, der kommer fra København, de har næppe brug for letbanesporvognen.
Parkeringspladsen ved DTU er fyldt med biler.

Lundtofteparkens parkeringsplads er fyldt med biler.

Buslinjerne er i nærheden Bus 150S og 173 E kører til Kbh. city og kun 330 E til Ishøj st. kan erstattes af letbanen.

Hvordan fordeles de 18.510 personer, der skal køre med letbanesporvognen i Lundtofte - om jeg må spørge?

Cowi/TRM Hovedrapportens tal svarer til, at 100 % vil rejse med letbanesporvognen - hver eneste dag året rundt.

Det har man kun hørt om Sovjetunionen.

Langt de fleste ønsker en individuel transportform, som bilen, det kan man bl.a. se i Kina.

Der er gået frelst religiøst hysteri i dit projekt.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.