Rapport favoriserer metroløsninger med tvivlsomme beregninger
Af Kronikør Morten Engelbrecht,
fredag 13. maj 2011 kl. 07:27
Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune har udarbejdet en rapport i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen og med bistand fra eksperter fra Movia, Metroselskabet og konsulentfirmaerne Tetraplan og Christian Overgaard Hansen, men uden deltagelse af letbanefolk.
Den omtaler, hvordan den kollektive trafik i København kan udbygges over de næste 30 til 50 år, efter Metro Cityringen er etableret.
Der er tale om tre forslag til nye metrolinjer, i alt ca. 55 km:
• Nordhavnen – Sydhavnen
• Tingbjerg – Lufthavnen
• En ny ringlinie mellem City og de nordligste kvarterer på Amager og Christianshavn
Endvidere er der tale om tre forslag til letbanelinjer eller højklassede buslinjer, ligeledes ca. 55 km:
• Husum – Lufthavnen
• Tingbjerg – Refshaleøen
• Nordhavnen – Hvidovre Hospital
De foreslåede letbane-linjer er næsten sammenfaldende med nogle af linierne i Letbaner.DKs Trafikplan København, bortset fra, at man slet ikke tilgodeser Valby lokaludvalgs ønske om en letbane mellem Metro-Cityringen - Carlsberg-udviklingsområdet - Valby station - Hvidovre Hospital med evt. forbindelse til Ring 3 letbanen.
Valby lokaludvalg repræsenterer ca. 45.000 borgere. En letbane vil f.eks. tiltrække en væsentlig del af de 20.000 bilture, som den nye Carlsberg bydel forventes at generere.
Endvidere mangler man forslag til en højklasset kollektiv trafikløsning til aflastning af de mange busser på strækningen mellem Lyngby ad Lyngbyvejen forbi Universitetsparken, Rigshospitalet og City.
Fælles fordele for investering i metro og letbaner
Med den nyeste udvikling på letbaneområdet er der ikke den store forskel på konceptet for moderne letbaner og den københavnske metro. Det fremgår ikke tydeligt af rapporten.
Begge trafikformer vil være fremsynede løsninger, der vil
• gøre København mere miljøvenlig og attraktiv at bo, arbejde og opholde sig i
• sikre attraktive lokaliseringspunkter og byudvikling med tilhørende værdiforøgelser
• imødekomme den forventede stigning i byens indbyggertal på 100.000 frem til 2025.
• gøre den kollektive trafik så attraktiv, at det vil øge passagertallet med over 40%
• kunne bygges tusindvis af nye boliger og arbejdspladser, uden at byen kommer til at drukne i biltrafik
• opfylde kommunens vision om, at cykler og kollektiv trafik skal stå for fremtidens trafikvækst
• begrænse biltrafikken, så gaderummet kan bruges til bredere cykelstier, vejtræer og attraktioner
• sikre værdierne i udviklingsområderne
Metro kræver omkostningstunge investeringer i strækninger og stationer under jorden. Med den nuværende kilometerpris for Metro Cityringen vil en investering i 55 km metro koste ca. 82 mia. kr. med en byggeperiode på 30-50 år – ca. 1,5 mia. kr. pr. km. Det svarer til anlægsudgifterne for 2½ Storebæltsbro. Rapporten anslår dog, at de tre nye metrolinier vil koste i alt 57,1 mia. kr. Det svarer til ca. 1 mia. kr. pr. km. Hvorfor denne forskel, når argumentet i rapporten for nye metrolinier er, at de kører under jorden?
Dertil kommer usikkerheden om investeringsprisen i byggeperioderne. En rapport fra Statsrevisorerne i 2000 viser på baggrund af analyser af 14 metroprojekter, at budgetterne i gennemsnit blev overskredet med 43 %, og at den faktiske trafik i gennemsnit blev 25 % mindre end prognosticeret.
Letbaner anlægges i gadeplan med holdepladser, der har niveaufri ind- og udstigning, ligesom metroen. Baseret på erfaringer fra udlandet, koster anlæg af nye letbaner 150-200 mio. kr. pr. km, dvs. en investering i 55 km letbane vil koste ca. 11 mia. kr. med en byggeperiode på 10-15 år. I rapporten anslås de 55 km at koste i alt 14,1 mia.kr. Det svarer til ca. 255 mio. kr. pr. km.
Den nyeste letbane i Bergen er bygget for ca. 200 mio. kr. pr. km, selv om ca. 1/4 af strækningen er bygget i tunneler gennem byens fjelde! Dertil kommer, at byggeomkostninger til denne letbane blev 200 mio. kr. mindre end budgetteret.
Rejsehastigheder
I rapporten er det anført, at metroen kører med en hastighed på 90 km/t, medens letbanens hastighed skal tilpasses den øvrige motoriserede trafik typisk med en hastighed på 50km/t eller 40 km/t.
Men ingen steder nævnes, at hastigheden skal sættes op i forhold til den nuværende metro, at der for metroen skal lægges tre til fire minutter til rejsetiden for at komme ned og op fra de underjordiske stationer, eller at der skal bruges meget længere tid på at komme til og fra metrostationer, fordi afstanden mellem metrostationerne er dobbelt så stor som afstanden mellem letbanens standsningssteder.
Rapporten omtaler forsinkelser for letbanen ved signalprioritering, selv om det er påvist, at Bergens letbane ikke behøver at nedsætte farten på grund af den moderne signalprioritering.
Udenlandske erfaringer viser, at den samlede rejsetid mellem metro og letbane er til letbanens fordel på strækninger under 10 km.
Passagertal
Derfor er det forkert, at man i rapporten har beregnet passagerprognoserne så forskelligt for to så ens transportformer.
De københavnske metrotog under jorden, svarer til letbanevogne over jorden, når det drejer sig komfort, kapacitet, regularitet og samlet rejsetid inden for en afstand på 10 km. Alligevel beregner man, at metroen vil tiltrække mere end det dobbelte antal passagerer i forhold til tilsvarende letbanestrækninger.
Rapporten opererer ikke med Park & Rideanlæg, der skal få pendlere til at stille bilen og benytte kollektiv transport. Det er en nødvendighed for at opnå de høje passagertal. At letbaner tiltrækker mange bilister viser bl.a. de sidste nye tal fra den nye Bergen letbane. På 5 måneder er antallet af passagerer steget med 50 % i forhold til passagerprognosen. Her har letbanen standsningssted under et stor Park & Rideanlæg.
Driftsudgifter
Alle de nævnte forhold påvirker driftsudgifterne væsentligt i negativ retning for letbaneforslaget. Derfor bør der stilles spørgsmålstegn ved beregning af passagertallene og driftsudgifterne ud fra de i artiklen beskrevne forhold.
Ulykkesstatistik
Af rapporten fremgår det også, at de omtalte letbaner er de rene dødsmaskiner, hvor der vil være 3-5 dødsulykker eller svært tilskadekomne om året for hver af de tre linier. Det er beregnet, at uheldstal for letbaner ligger på 1-1½ dræbte eller svært tilskadekomne pr. 1 mio. kørte km.
Det kan være, at København skal advare de mange byer, som i disse år investerer i letbaner, f.eks. Frankrig, hvor ikke mindre end 69 nye letbanelinier er under planlægning. Da Frankrig i forvejen har 20 byer med letbaner, må man forvente massive dødstal grundet de nye letbaner i de kommende år.
At færdselsuheldene er faldet med 25% på den nye letbanestrækning i Paris siden etableringen af letbanen, hvor letbanevognene kører i eget areal adskilt fra den øvrige trafik, er ikke omtalt.
Øget luftforurening
Ved en konstant udbygning af metrosystemet de næste 30-50 år vil byen også lide under en voldsom CO2-forurening, som bortkørsel af de mange tusinde kubikmeter jord vil medføre i byggeperioderne, ligesom støbning af beton er kendt for at udlede meget store mængder CO2.
Det vil betyde, at målene for nedsættelse af CO2-udslip i København vil blive overskredet markant, og perioden for København som en grøn by bliver udskudt i mange år med helbredsmæssige konsekvenser bl.a. for de mange cyklister.
Selvom der også skal ske flytning af underjordiske ledninger under nye letbanearealer, skal man generelt kun 50-60 cm under gadeplan for at lægge skinnerne.
Fordomme om letbaner
Opfattelsen af, at der ikke er plads til letbaner i København lever i bedste velgående, selvom næsten 200 byer i Europa med smallere gader har letbaner i Cityområderne. I København glemmer man, at der tidligere har kørt sporvogne i København, hvor gaderne så blev bygget lidt bredere. F.eks. ligger der en bred trafikkorridor gennem det indre København mellem Frederiksborggade – Nørre Voldgade - Vestre Voldgade – Langebro og Amagerboulevard, der forbinder Nørrebrogade og Amagerbrogade, og hvor der er plads i gaderummet til en letbanetracé.
En anden opfattelse er, at letbaner skaber barrierer i gader, der ikke kan passeres. Men letbanearealer er i dag bygget, til at fodgængere og trækkende cyklister frit kan passere, og som en ekstragevinst kan arealerne også benyttes af udrykningskøretøjer.
Af Morten Engelbrecht, Trafikkonsulent, Letbaner.DK