3i1-forklaring - Udvidet analyse

De 3 forklaringer spiller sammen i mine øjne. Især manglende vejledning fra gymnasiernes side er afgørende, men det problem står ikke alene.

Jeg sad i undervisningsudvalget på mit gymnasium sidste år, og omkring jul skulle vi afgøre hvilke studieretninger, vi ville udbyde i dette år.
På grund af måden gymnasierne er finansieret på, hvor de får en bunke penge for hver elev, der består sin eksamen, gælder det om fra gymnasiets side at få eleverne igennem uanset hvad, da kvaliteten af uddannelsen ellers vil falde pga. manglende penge.
Men de skal også sælge sig selv så eleverne rent faktisk søger ind på gymnasiet.
Konkret eksempel: Vi sad og skulle lave en studieretning, som kunne tiltale nogle humanister ved at sætte psykologi på som liniefag. Men psykologi på universitetet kræver Mat-B, så hvis vi ville give dem håb om at læse videre senere, så skal det også på linjen. Men vi ved af erfaring at psykologi-interesserede generelt ikke gider matematik, så hvis et andet gymnasium udbyder en lignende linje uden Mat-B, så vælger de det gymnasium. Så for at sikre finansieringen, lavede vi den uden.

Så kan man jo vælge det som valgfag? Ja, men halvdelen af gymnasiet valgte valgfag i slutningen af 1.g og psykologi kommer først på skemaet i 2.g. Derfor ved de i det øjeblik de vælger valgfag ikke om de rent faktisk gider psykologi, da de ikke har haft det endnu. Så vidt jeg ved kunne man med den gamle reform vælge i 2.g også.
Derudover, har man 1 eller 2 valg afhængigt af ens studieretnings udformning, så man går glip af mange af de mere spændende fag. Og så er der regelen om at man skal have et vist antal A-fag, så man kan meget vel risikere at det er helt umuligt at vælge Mat-B
Med den nye reform er valgfagssystemet alt for firkantet til at man kan ændre mening bare en lille smule midt i gymnasiet.

Jeg kender mange der i 2.g eller 3.g fandt ud af at de gerne ville læse psykologi, og som nu har læst matematik op eller er i gang med det.

Det vil altså sige at man i princippet vil skulle vide præcis hvad man vil læse, når man søger gymnasiet i 9. eller 10. klasse. Og jeg vil vove at påstå at procentdelen af elever, der ender med at læse det, de siger, de vil, på det tidspunkt, kan tælles på en hånd!
Og jeg er heller ikke af den mening at man skal vide det der. Det er meget tidligt at tage beslutninger for resten af ens liv.

Så gymnasiereformen er i hvert fald en stor del af problemet! Og det interessante er at mange af de gymnasielærere, jeg kender, allerede pegede på problemerne inden reformen blev gennemført.
Med hensyn til jagten på det høje snit, spiller det da også ind. Selvom eleven måske ikke begrunder linje-valg på den måde, er der da langt større chance for at få et højt snit, ved at vælge fag, man har lyst til at studere.
Om universiteternes optagelseskrav, også har del i ”byrden,” skal jeg ikke kunne sige, da jeg ikke ved hvordan kravene var førhen. Men det er da klart at hvis det ikke var krævet at man skulle have Mat-B for at læse psykologi, så ville dem der ville læse det ikke skulle opgradere deres matematikniveau.

Ned på jorden

Studentereksamen er pr. definition en sikker adgangsbillet til de videregående uddannelser.

Det er mange år siden, det var gældende. Allerede i 1970'erne holdt adgangsbegrænsningen til studier som medicin og psykologi antallet af studerende under et acceptabelt niveau.
En meget stor del spilder deres tid i gymnasiet p.gr.a. optagelsesbetingelserne på de videregående uddannelser. D.v.s. de øger deres horisont, og det er selvfølgelig en god ting, blot ikke særligt givtigt økonomisk set.

Forklaring 3 er den vigtigste

... af den simple grund, at gymnasieeleverne kun har et skud i bøssen med hensyn til at sikre sig et godt gennemsnit. Eleven med et højt snit kan tage Mat A efterfølgende, men eleven med et lavt snit og Mat A fra gymnasiet hænger på sit dårlige snit for altid i alle sammenhænge. Det er ikke gymnasiereformens opfindelse, det går ca. 5 år længere tilbage i tid. Men i kombination med mere detaljerede optagelseskrav på de videregående uddannelser, samt bedre mulighed for at undgå mat B og fysik B i gymnasiet er problemet blevet mere presserende. Og ikke uvæsentligt: Det e r blevet almen viden blandt eleverne, og de gamle råder de nye til at tænke strategisk. I øvrigt er problemet om muligt endnu større for sprogfagene, som også lider under at de videregående uddannelser ikke i samme grad forlanger dem - se en lignende diskussion i en anden tråd:
http://ing.dk/artikel/118871-g...865.

Min ældste søn startede i gymnasiet i 2007, og mit råd til ham var at holde flest muligheder åbne ved at sørge for at have matematik B. Han var heldigvis klogere end jeg og gik uden om. Nu skal den næste begynde, og til orienteringsaftenen var rådgivningen fra de ældre elever til de kommende massiv - tænk gennemsnit, tage de fag du kan lide og er god til, glem alt om de videregåene uddannelsers krav, for dem kan du opfylde senere, om nødvendigt. Se, det er hvad jeg kalder rationel, strategisk vejledning. For den enkelte elev. Og håbløst ufornuftigt, fra et samfundsmæssigt perspektiv, men det er reglerne.

Hvis der var ligeværdighed, sådan at et skidt gennemsnit kunne repareres efterfølgende på linje med en forkert fagkombination, ville problemet være væsentlig mindre. Så ville flere turde satse på de "rigtige" fag fra starten.

Afskaf gymnasiet!

Det er kun et fordyrende og meningsløst led i uddannelses systemet, der forsinker de elever der målrettet er klar over hvad de vil og eftersom at man reelt i dag skal være klar over hvilke linie man skal vælge inden du starter på gym så er meningen med gymnasiet fuldstændigt væk da der ikke er plads til de elever som ikke er klar over hvad de vil når de starter på gym.

Desuden kan du jo sagtens blive optaget på feks. DTU uden at have sat et ben på et gymnasie, har da gået i skole med flere som har taget fag vejen hvilket helt klart er bedre da du tilforskel fra en der har gået i gymnasiet faktisk har en uddannelse og erfaring man kan bruge i samfundet og erhvervslivet inden man starter på feks. DTU som ingeniør. Dog kræver det et års forberedelse, men det er da væsentligt bedre end 3år hvor du kan bruge under 10% af det du lærer.

Re: Afskaf gymnasiet!

Rolf, jeg håber at dit indlæg er godt krydret med ironi, men hvis det ikke er har jeg følgende svar:
Selvfølgelig er det usmart at man på det nærmeste skal have bestemt sit fremtidige studie inden man starter i gymnasiet. Men at sige at gymnasiet skulle afskaffes fordi man bare kan blive håndværker inden man starter på ingeniørstudiet synes jeg er direkte dumt.

Hvis du virkelig mener at 90% af den viden man får proppet i hovedet i gymnasiet er spildt, så må du da være en noget ensporet begavelse. Gymnasiet brillerer netop ved at man får en bred ballast, som gør det muligt at få et bredere perspektiv på livet og samfundet, og ikke kun det ene fag man tilfældigvis beskæftiger sig med.
Efter at have læst på universitetet og startet på et ingeniørjob ude i virkeligheden må jeg sige at min almene dannelse, som gymnasiet har hjulpet meget til med at forme, har været en stor fordel. Ud over at kunne konstruere, teste, regne, tegne, måle og hvad en ingeniør ellers får tiden til at gå med, er det også vigtigt at kunne formulere sig på skrift så det er til at forstå, snakke med leverandører (både fagsnak og smalltalk med udenlandske og danske), se de bredere perspektiver i de produkter man producerer osv. Kort sagt en lang række færdigheder som formentlig ligger inde i de 90% spild du taler om. Desuden vil jeg mene at ingen viden er ligegyldig. Det er bare et spørgsmål om man forstår at bruge den.

Jeg har læst med mange på univetsitetet der har taget "håndværkervejen" og som du siger har de en masse praktisk erfaring som er god at have med. Men nogle sidder også fastlåst i "sådan har man altid gjort" og "hvorfor skal man regne, når man bare kan måle efter med en tommestok" mentaliteten. Det er ikke naltid det der udgør en god ingeniør.

Re: Afskaf gymnasiet!

Hvis du virkelig mener at 90% af den viden man får proppet i hovedet i gymnasiet er spildt, så må du da være en noget ensporet begavelse.

Det er ikke noget jeg mener det er noget jeg ved og det blev bakket op af en undersøgelse for et par år siden, da gymnasie ligesom folkeskole er en bredspektret uddannelse, altså du lærer meget bredt, så vil det meste af det du lærer gå til spilde da du ikke bruger det eller kommer til det andet end måske under et videre uddannelses forløb grundet den oldnordiske måde dette er bygget op her i landet. Det er dog noget andet med folkeskolen da de ting du lærer der er grundlæggende og du derfor kommer til at bruge det meste af det på et eller andet tidspunkt i livet.

Er ret begavet men ikke ensporet.

Re: Afskaf gymnasiet!

Det er ikke noget jeg mener det er noget jeg ved og det blev bakket op af en undersøgelse for et par år siden, da gymnasie ligesom folkeskole er en bredspektret uddannelse, altså du lærer meget bredt, så vil det meste af det du lærer gå til spilde da du ikke bruger det eller kommer til det andet end måske under et videre uddannelses forløb grundet den oldnordiske måde dette er bygget op her i landet. Det er dog noget andet med folkeskolen da de ting du lærer der er grundlæggende og du derfor kommer til at bruge det meste af det på et eller andet tidspunkt i livet.

"Gået til spilde" er i hvert fald en kraftig overdrivelse. Vores civilisation er ikke nået dertil hvor vi er i dag fordi at nogle få personer vidste en hel masse om et enkelt emne, men fordi en masse mennesker vidste lidt om mange emner.
Det er den udbredelse af oplysning til hele folket, der har gjort at vi har kunnet forkaste gammel "viden" til fordel for ny og bedre. Einstein, Newton, Galileo, Darwin. Deres teorier ville ikke være meget værd hvis resten af verden stadig hang fast i religiøse budskaber. Det er fordi den "almene" befolkning har haft viden og lærdom nok til at kunne forstå og acceptere den nye viden.
Så til spilde er den i hvert fald ikke! Tværtimod ville det være et stort skridt tilbage hvis man fjernede det alment dannende gymnasium. Der er muligvis ikke nogen synlig økonomisk gevinst i det korte løb, men i det lange løb er den økonomiske gevinst uovertruffen! (Jævnfør den generelt forhøjede levestandart.)

Så jeg er ked af at sige det, men i mine øjne er din tankegang lidt ensporet i bogstaveligste forstand (specialisering frem for udbredelse).

Ønsker vi en 13 årig folkeskole?

Spørgsmålet er om folkeskolen og gymnasiet ikke skal smelte sammen så alle minimum har f.eks. 12-13 års skolegang, og herefter kan man så bygge videre på sin uddannelse alt efter den retning man ønsker.

Re: Afskaf gymnasiet!

@Rolf og Emil:
Emil, jeg er fuldstændig enig med dig. Og fuldstændig uenig med Rolf. Gymnasieuddannelserne (der er flere) er værdifulde, modsat kravene om tidlig specialisering. Som i øvrigt også "truer" de nye gymnasieelever p.t.

Og Rolf: "Viden" og "viden" er mange ting. Det kan være, du synes du "ved" noget på basis af et studie fra engang. Men jeg synes, jeg "ved" noget andet og bedre, fra mange andre kilder. Så det er nok mere et spørgsmål om holdninger end om "viden" - tror du ikke?

Re: Afskaf gymnasiet!

"Gået til spilde" er i hvert fald en kraftig overdrivelse. Vores civilisation er ikke nået dertil hvor vi er i dag fordi at nogle få personer vidste en hel masse om et enkelt emne, men fordi en masse mennesker vidste lidt om mange emner.
Det er den udbredelse af oplysning til hele folket, der har gjort at vi har kunnet forkaste gammel "viden" til fordel for ny og bedre. Einstein, Newton, Galileo, Darwin. Deres teorier ville ikke være meget værd hvis resten af verden stadig hang fast i religiøse budskaber. Det er fordi den "almene" befolkning har haft viden og lærdom nok til at kunne forstå og acceptere den nye viden.
Så til spilde er den i hvert fald ikke! Tværtimod ville det være et stort skridt tilbage hvis man fjernede det alment dannende gymnasium. Der er muligvis ikke nogen synlig økonomisk gevinst i det korte løb, men i det lange løb er den økonomiske gevinst uovertruffen! (Jævnfør den generelt forhøjede levestandart.)

Så jeg er ked af at sige det, men i mine øjne er din tankegang lidt ensporet i bogstaveligste forstand (specialisering frem for udbredelse).

Så du påstår at gymnasiet er skyld i at vi ikke hænger fast i religiøse budskaber og samtidigt kalder du mig ensporet?

Du må meget undskylde men her i 2011 har internettet for længst overhalet gymnasierne i at sprede generel viden og lærdom, og vil våge og påstå at der er ganske mange ateister der ikke har gået i gymnasiet.

En uddannelse skal være specialiceret!

13-årig folkeskole? Nej tak

@M.Madsen
Jeg tror, at 50 % gennem en (forholdsvis boglig) gymnasieuddannelse må være rigeligt. Ingen grund til at mase alle gennem den samme pølsemaskine, der er brug for variation, og ikke alle magter de massive boglige krav lige godt.

@Rolf: Her i 2011 bruges internettet også til at sprede de mest fantastiske løgnehistorier, religiøst-fundamentalistiske galmandsværker og konspirationsteorier. Jeg vil vove at påstå, at internettet, som jeg i øvrigt holder meget af, i sig selv er rygende farligt og altid kræver, at brugeren besidder en sund kritisk sans og en basisviden, der ikke er hentet fra tilfældigt fundne netsider. Brug af internettet kan ikke sidestilles med at tilegne sig "lærdom" - selv om det er et fantastisk fænomen, som jeg nødigt ville undvære. Kritisk sans og bred almen dannelse er også en vigtg del af lærdommen - og ikke nettets fremmeste styrke. Jeg ser absolut ikke gymnasierne som "overhalet" i den sammenhæng.

Re: Afskaf gymnasiet!

Jeg påstår ikke at gymnasiet er skyld i at vi i høj grad i dag ikke hænger fast i fortidens "sandheder," men jeg påstår at gymnasiet til dels er det der sørger for at det samme vil gælde om mange år.

Og mht. internettet, så har jeg ikke tænkt mig at sige andet end at Erik Lund allerede har sagt hvad der er at sige om at lære fra internettet. Den udtalelse er jeg 100 % enig i.

Re: 13-årig folkeskole? Nej tak

Jeg vil vove at påstå, at internettet, som jeg i øvrigt holder meget af, i sig selv er rygende farligt og altid kræver, at brugeren besidder en sund kritisk sans og en basisviden, der ikke er hentet fra tilfældigt fundne netsider.

Ja og det er blandt andet folkeskolens opgave at undervise i en kritisk sans. Jeg har selv skullet rette utroligt mange gymnasie uddannede og foklarer hvordan tingene hænger virkeligt sammen specielt inden for naturvidenskab, men også inden for feks. psykologi og sociologi, så gymnasie er ikke ligefrem noget der giver en en større viden eller evner til at skille bullshit fra fakta eller reelt bare at forstå fakta korrekt. Det er noget der sker under ens personlige udvikling inden du når gymnasie alderen, netop at opbygge en kritisk sans men også at kunne forstå tingene i den rigtige sammenhæng og kunne se tingene fra et større perspektiv en fra ens egen lille næse tip og dermed kunne se tingene fra andre vinkler og andres situation.

Hvis du forstår disse ting vil internettet i langt de fleste tilfælde kunne erstatte diverse forlæsninger mm, er selv et eksempel da jeg selv har lært mig langt de fleste ting jeg kan i dag. Desværre er der ikke plads til folk der er i stand til det selvstudie i dag, og det er klart vores oldnordiske tro på at gymnasie er den enete vej frem hvis man vil være klog nok til at kunne klare et universitets stdie, hvilket er noget bullshit. Gymnasiet som det er bygget op idag ensretter og indskrænker elevernes selv formåen og viden og det gør det ikke bedre med de tiltag den nuværende regering har taget eller det karakter ræs vores system er bygget op på. Jo for folk som Penkova er det det helt rette system.

Indfør helhedsskoler og ja smelt gymnasie sammen med folkeskolen, det ville helt klart gøre os førende, men desværre er der for mange snævertsynede(sikkert fordi de fleste folkevalgte selv har et rosenrødt billede af deres gymnasie tid) i landet til at det har nogen større fremtid trods sin succes i diverse forsøg. Danmark er for konservativt til at kunne tage radikale og fornyende tiltag.

Det er noget vrøvl at internettet ikke kan sidestilles med lærdom, hvis du render rundt med den forestilling er det fordi du ikke selv har lært at bruge internettet korrekt eller har evnen til selvstudie uden at andre skal fodre dig med de oplysninger du skal bruge.

Re: 13-årig folkeskole? Nej tak

Jeg vil vove at påstå, at internettet, som jeg i øvrigt holder meget af, i sig selv er rygende farligt og altid kræver, at brugeren besidder en sund kritisk sans og en basisviden, der ikke er hentet fra tilfældigt fundne netsider.

Ja og det er blandt andet folkeskolens opgave at undervise i en kritisk sans. Jeg har selv skullet rette utroligt mange gymnasie uddannede og foklarer hvordan tingene hænger virkeligt sammen specielt inden for naturvidenskab, men også inden for feks. psykologi og sociologi, så gymnasie er ikke ligefrem noget der giver en en større viden eller evner til at skille bullshit fra fakta eller reelt bare at forstå fakta korrekt. Det er noget der sker under ens personlige udvikling inden du når gymnasie alderen, netop at opbygge en kritisk sans men også at kunne forstå tingene i den rigtige sammenhæng og kunne se tingene fra et større perspektiv en fra ens egen lille næse tip og dermed kunne se tingene fra andre vinkler og andres situation.

Hvis du forstår disse ting vil internettet i langt de fleste tilfælde kunne erstatte diverse forlæsninger mm, er selv et eksempel da jeg selv har lært mig langt de fleste ting jeg kan i dag. Desværre er der ikke plads til folk der er i stand til det selvstudie i dag, og det er klart vores oldnordiske tro på at gymnasie er den enete vej frem hvis man vil være klog nok til at kunne klare et universitets stdie, hvilket er noget bullshit. Gymnasiet som det er bygget op idag ensretter og indskrænker elevernes selv formåen og viden og det gør det ikke bedre med de tiltag den nuværende regering har taget eller det karakter ræs vores system er bygget op på. Jo for folk som Penkova er det det helt rette system.

Indfør helhedsskoler og ja smelt gymnasie sammen med folkeskolen, det ville helt klart gøre os førende, men desværre er der for mange snævertsynede(sikkert fordi de fleste folkevalgte selv har et rosenrødt billede af deres gymnasie tid) i landet til at det har nogen større fremtid trods sin succes i diverse forsøg. Danmark er for konservativt til at kunne tage radikale og fornyende tiltag.

Det er noget vrøvl at internettet ikke kan sidestilles med lærdom, hvis du render rundt med den forestilling er det fordi du ikke selv har lært at bruge internettet korrekt eller har evnen til selvstudie uden at andre skal fodre dig med de oplysninger du skal bruge.

Nej nu må det sgu være nok. Der er flere ting jeg var ved at få alvorligt galt i halsen da jeg læste dit indlæg og jeg synes liiige du skal prøve at udvise lidt forståelse overfor at vi øvrige debatdeltagere også har lidt at have vores holdninger i (en lærdom du iøvrigt selv henviser til i dit indlæg).

Men for at starte med det faktuelt forkerte så ved enhver der netop har gået på en gymnasial uddannelse at internettet umiddelbart er verdens største kilde til informationer, men så absolut også en af de mest upålidelige. Dette skyldes at ingen 100% kan vide om det der står er faktuelt rigtigt, eller opdateret til nyeste viden. Der er en grund til at vi idag bruger mange offentlige uddannelsesmidler til at uddanne bibliotikarer/videnshåndteringsmedarbejdere indenfor netop dette område. Hvis man vil have faglig relevant viden er det derfor denne faggruppe man skal henvende sig til hvis man vil lave et seriøst selvstudie.

At du har fortalt mange gymnasialt uddannede hvordan tingene "virkeligt hænger sammen", er et spørgsmål om faglig erfaring. Men lige præcis nysgerrighed, og manglende viden om "plejer" er jo forudsætningen for udvikling hvilket jo er det nationen skal overleve på i fremtiden. På den måde indskrænker gymnasiet ikke, men tvært imod udvikler og tillader at den studerende kan kombinere to ikke nødvendigvis beslægtede typer viden til noget nyt og profitabelt. Det er den måde vi skal slå Kina.

Indrømmet så er den nuværende gymnasiumsreform noget hø, men jeg vil anbefale dig at sætte dig noget mere ind i forholdene inden du kommer med så kraftige udmeldinger. Dog skal det siges at jeg har lige stor respekt for de håndværksuddannede ingeniører, såvel som de gymnasiale, de er bare bedst til hver deres ting.

13-årig folkeskole? Måske

Det er folkeskolen og ikke gymnasiet, der er den største hindring for indlæring/studier i både folkeskolen og i gymnasiet.

Jeg gik i skole 10 år, fra 58 til 68, og en del længere end min søn. Der var også en masse "fag" vi ikke havde. Det gjorde man kunne konsentrer sig om det englige, som dansk, matematik, englenk, tysk, fransk, latin, fysik, gymnastik :-(, geografi og naturlære.

Gymnasiet skal være over på og ikke gentage i de alderede indlært pensum.

Jens Lindhard

Mere

Generelt skal vi undgå fristelsen til for meget udenadslære i Gymnasiet og lære mere kritisk metode og nytænkning.

Også fristelsen til at tænke i indtjening skal iagttages. Danskeren kan leve et liv i kvalitet med spændende interesser og middel indkomst, mens et liv med høj indkomst tidligt kan være åndeligt fattigt.

mvh

Middelmådig gymnasieelev