Frit-valgs diktatur

Jeg tillader mig at kaste lidt af skylden på det ellers så højt besungne 'frie valg'. De sidste 10-15 år har samfundet koncentreret ufattelige kræfter om at give borgerne et 'frit valg'. Men hvor stalinistisk det end lyder, så er jeg altså ikke sikker på, at det frie valg i sig selv og automatisk altid er den rigtige løsning. Hvordan skulle 9. klasses elever dog kunne gætte sig til, hvad de har lyst til at beskæftige sig med, fra de er 20 til 25 år? Kan de reelt - med den viden, de har opbygget i folkeskolens virkelighedsfjerne pølsemaskineri - stykke det mest hensigtsmæssige gymnasiestudie sammen?

En gang i mellem bør samfundet gøre sig selv den tjeneste at overveje, om 'det hellige frie valg i et og alt' er den helt rigtige løsning i enhver henseende. Og om f.eks. et mindre udvalg af mere skarpt tegnede gymnasieretninger kunne være mere hensigtsmæssigt.

Og jeg er ikke en udemokratisk stalinist.Selvom jeg garanteret vil blive beskyldt for det - og ting der er værre - herunder.

Samfundsfag er nu gynasiets største fag.

Hvis gymnasiereformen skulle styrke den naturvidenskabelige del af gymnasiet så har den i den grad slået fejl.

Jeg er selv gymnasielærer og hos os, som på andre gymnasier, stormer kombinationen samfundsfag/engelsk el psykologi frem. Andelen af elever, der ønsker matematik på A-niveau er dykket kraftigt og der er historisk få, der har det som forvalg allerede fra 1.g.

Gennesnitsrytteri

Jeg underviser på et VUC, min fornemmelse er at de unge undgår at få de svære fag (Mat A og Fys B) med på eksamensbeviset for at få så højt et gennemsnit som muligt. Når de så opfylder adgangskravet til deres uddannelse f.eks. medicin tager de fagene som GSK, hvor de så bare skal bestå, da karakteren ikke tæller med i deres gennemsnit.

Ikke om jeg fatter...

hvordan man kan få den ide, at det styrker naturvidenskabsfagene at fjerne "tvang" om fysik på b-niveau til ca. halvdelen af alle gymnasieelever (de matematiske). At tvinge de ikke naturvidenskabsanlagte (de sproglige) gennem et fysik-C kursus giver så afgjort ikke flere elever med fysik-b niveau. Det svarer (lidt fortegnet) til at forvente en styrkelse i sømandsuddannelser (eller hvad sådan noget nu hedder) ved at tvinge alle der er ved at uddanne sig til frisør gennem et kursus i navigation.

Fysik er for rigtigt mange et svært fag, som de derfor ikke regner med en god karakter i. Og da karaktergennemsnittet fra gymnasiet er noget nær det vigtigste karaktergennemsnit overhovedet (Det bestemmer om man kommer ind på sin ønske uddannelse) er der mange der vælger det fra, og så tager noget opgradering bagefter.

En gammel problemstilling

Enig med Jais K. i at det "frie valg" er en del af problematikken. Med reformen af det svenske gymnasium har man valgt at indskrænke valgmulighederne. http://www.utbildningsinfo.se/...1368

De fleste elever bortvælger naturvidenskabelige fag og sprogfag til fordel for samfundsfag og mediefag, der har det image, at man lettere kan snakke sig fra det og få bedre karakterer.

For 30 år siden var jeg (sproglærer og dengang studievejleder) til et møde, hvor man diskuterede, hvordan man skulle få børn gjort mere interesseret i naturvidenskab. Og det emne er blevet diskuteret lige siden, måske skulle man holde op med at diskutere og gøre noget!

Det er aldrig frit valg der er problemet

Det er det derimod, at andre betaler for konsekvensen af det frie valg.

Indfør brugerbetaling på suppleringskurserne, så vil de unge tænke sig ekstra om, inden de vælger de "svære" fag fra.

Er det bagklogskab??

Da gymnasiereformen blev gennemført, begynde der at komme 9-10 klasser, til universiteternes messedage. Fordi nu skulle de reelt beslutte hvilket studie de skulle starte på efter gymnasiet.
Allerede der rystede vi på hovedet, fordi vi ville ikke have været klar til at tage det valgt så tidligt. --> problemet med gymnasiereformen er at der er for mange linjer der faktisk er et fra valg til vidreuddannelse (pga. de kræver så mange supplerende kurser).

Nu viser problemet sig så tydeligt, og mod arbejder klart planen om at få unge hurtigt igennem uddannelssystemet

Lad GSK karaktere tælle med

Lad enten GSK karakterene tælle med i gennemsnittet, og dermed fjerne incitamentet til kun at tage "lette" fag i gymnasiet.

Eller giv en karakter bonus det første år efter endt gymnasium, dvs. til dem der starter direkte på en længerevarende uddannelse, uden at skulle have supplerende GSK eller tager nogle sabbat år. Efter første år bortfalder bonussen. Det vil også være i tråd med ønsket om at de unge kommer hurtigt igennem uddannelsessystemet.

Re: Lad GSK karaktere tælle med

Lad enten GSK karakterene tælle med i gennemsnittet, og dermed fjerne incitamentet til kun at tage "lette" fag i gymnasiet.

Eller giv en karakter bonus det første år efter endt gymnasium, dvs. til dem der starter direkte på en længerevarende uddannelse, uden at skulle have supplerende GSK eller tager nogle sabbat år. Efter første år bortfalder bonussen. Det vil også være i tråd med ønsket om at de unge kommer hurtigt igennem uddannelsessystemet.

Re: Lad GSK karaktere tælle med

Bunssen er der allerede: http://politiken.dk/indland/EC...ekt/

Produkt af vores inkompetente regering

Ja, jeg forstod aldrig hvorfor gymnasiet skulle reformeres dengang, men endnu engang er det lykkedes vores inkompetente regering at ødelægge noget som egentlig fungerede fint efter min mening.

Jeg er flov over at være født, samt være borger, i et land hvor der af vores regering foretages så mange hovedløse og uargumenterede beslutninger.

At de unge så måske udnytter systemet til at få sig et højt gennemsnit er bare et godt eksempel på at den kloge narrer den mindre kloge, og vi ved vist godt hvem den mindre kloge er!

Et stx-problem

Jeg arbejder som lærer på et Teknisk Gymnasie. Der er ingen af vores elever der slipper for matematik, fysik og kemi på B-niveau. En stor del af vores elever har mindst et af fagene på A-niveau.

Jeg får tilbagemeldinger fra elever der nu læser ingeniør eller andre tunge naturvidenskabelige fag at de føler sig meget godt forberedt og ind imellem endda langt foran deres medstuderende der 'kun' har en stx.

Så jeg kan ikke genkende problemet som noget der vedrører htx og dets elever.

En ny reform

Som jeg ser det er den eneste løsning at genindføre den matematisk-fysiske gren, samtidig med at man genindfører egentlig matematik og fysik/kemi i folkeskolen, for den halvdel af en årgang, der kan finde ud af det.

Altså matematik i folkeskolen med abstraktion og bevisførelse, og værdifri naturvidenskab, der ikke hele tiden skal sovses ind i samfundsfaglighed.

Adgangsgivende til en genfødt mat-fys gren må naturligvis være matematik og naturvidenskab i folkeskolen, som angivet; så må resten nøjes med ligegyldigheden i det nuværende reformgymnasium.

En fornuftig prioritering

Problemet handler ikke opm gymnasiereformen, selv om reformen har accentueret det. Det handler om at agere fornuftigt ud fra sit eget individuelle perspektiv.
Det er meget simpelt: Dit eksamensgennemsnit hænger du på forever, din fagkombination kan du altid rette op på efterfølgende. Sådan har det været de seneste ca. 10 år - før det kunne man godt få lov at "reparere" et dårligt gennemsnit ved at tage fag om, som det var gået dårligt i. Sådanne elever har jeg haft mange af i fysik på VUC. Men det må man ikke mere.
Ergo bør eleven prioritere det gode gennemsnit højest. Derfor rådes nye elever, både før og når de starter i gymnasiet, til at vælge de fag, de er bedst til og som er "nemmest" - frem for dem, de har brug for, og brug for at blive bedre til. Det råd får de af de ældre elever på præsentationsaftener, på netfora og sociale medier, af de vågne blandt forældrene. Somme tider endda af lærere og studievejledere, om end de fleste lærere tier, da de godt ved, det er imod intentionerne i uddannelsessystemet. Men det er et godt råd. Individuelt set.
Eneste løsning er at genskabe muligheden for at reparere på eksamensgennemsnittet. Men det vil man jo ikke.
Efter VUC har jeg været mange år på htx, og der er problemet ganske rigtig ikke tilstede, da, B-niveauerne i fysik og kemi er obligatoriske. Og htx vokser, og tager flere og flere af de elever, der på forhånd ved at de kan lide og er gode til teknik og naturvidenskab. htx er, i en vis forstand, den gamle matematisk-fysiske gren...

Kun naturvidenskaben?

Det er ikke "kun" naturvidenskaben der lider. Også de hårde humanistiske fag lider, fx tysk og fransk. Det er ødelæggende for Danmark, at man først fjerner dem der kan skabe arbejdspladserne (ingeniører m.v.), og dernæst fjerner dem der kan sikre salget til vores største eksportmarkeder (Tyskland, Frankrig). det er undskyld udtrykket, idiotisk.

Gymnasiereformen

@Erik Lund,

Ja, en af resultaterne af gymnasiereformen var jo at gøre gymnasieskolen mere feminin. 70% af de nye lærere er da også kvinder der lægger op til en moderlig lærerrolle (som at sende morgen-sms til elever der har problemer med at komme op om morgenen). Drengene søger så naturligt mere mod htx ...

@Michael Theil,

Jeg er udmærket klar over problemet med sprogfag andre end engelsk. Den store vinder i reformgymnasiet er samfundsfag, men et samfundsfag der ligger klart under niveauet i den klassiske gymnasieskoles fagligt laveste gren: den samfundssproglige.

Grengymnasiet havde to grene på meget højt niveau, som ikke længere findes. Pigernes klassisk-sproglige og drengenes matematisk-fysiske.

Ja, kønsdelingen her var naturligvis ikke absolut, og ej heller obligatorisk. Men den spillede naturligvis en rolle for feministernes traditionelle modstand mod matematik og naturvidenskab. Som har været medvirkende til den næststørste katastrofe i dansk uddannelseshistorie: reformgymnasiet.

Den største var naturligvis afskaffelsen af realeksamen i 70erne.

Afskaf gymnasiet...

Dette er måske et lidt provokerende indlæg... Men hvorfor har man overhoved gymnasiet?

Hver eneste videruddannelse har brug for et særligt grundlag for at kunne komme bedst gennem studiet. De tre år i gymnasiet kan uden problemer konventeres til 1,5-2 år på et adgangskursus hvor de enkelte fag har det niveau der er en forudsætning for at gennemføre studiet på et acceptabelt niveau. De studerende kan så følge de klasser på universitetet som den pågældende uddannelse foreskriver eller adgangskurserne kan samles på gymnasielignende skoler... Forskellen er at man indskrives på en vidergående uddannelse når man indskrives på et gymnasium og uddannelsen målrettes det behov der er. Det er så op til ens første valg hvilke konsekvenser der er for den enkelte hvis man skifter retning midt i et forløb...

Gymnasiet er kun en fornuftig ting hvor de studerende ikke ved hvad de vil efterfølgende og lige får 3 år til at tænke sig om...

Gymnasiet eksisterer fordi...

...Unge under 18 skal have mulighed for at få almendannelse igennem viden som måske ikke besynderligt interesserer dem. Indtil de bliver 18 år er det forældrenes og samfundets ansvar at stimulere de hormongennemsyrede hjerner således de ikke bliver ensporede maskiner når de kommer i den myndige alder.

At man ikke kommer på gymnasiet er ikke ensbetydende med at man bliver ensporet, men alle vi som er ingeniører (eller ingeniørstuderende) har helt sikkert oplevet på os selv hvor socialt retarderet og hvor store skyklapper man kan have på når man er optaget af en bestemt ting/problem.

Fagidioter er fine nok, men de bliver kedelige i længden, hvis de ikke kan snakke om andet.

Re: Afskaf gymnasiet...

Gymnasieskolen skal ikke alene være studieforberedende men også almendannende. Derfor skal ingeniører og fysikere også lære om Perikles og Karl den Store, og læse Homer og Oehlenscläger. Ved siden af deres matematik, fysik, kemi og datalogi.

Nutidens politikere synes dog at forveksle almendannelse med samtidshistorie og samfundsfag.

Hvad om

Hvorfor stopper vi ikke alle lappeløsningerne, og ser lidt i bakspejlet.

Det forrige gymnasiesystem med sin grendeling, og den indledende opdeling der skete i realskolen.
Det er hvad der har skabt det samfund vi har idag. !!!

Måske skulle vi gå tilbage til det system. og så tilføje noget af al den viden og erfaring som lærerne i mellemtiden har opsamlet.
Lad lærerne udvikle skolerne i stedet for et ensidigt centralistisk ministerium der til stadighed har udmærket sig ved ikke at lytte til hvad der fungerer i virkelighedens verden.

Og lad så STX HTX og HHX få tilladelse til at udvikle hver sin profil, og ikke som idag hvor systemet næsten fordrer at mange udbyder en hel masse studieretninger, for så at skære ned når eleverne er indfanget i systemet.

Kloge gymnasieelever

Heldigvis er dagens gymnasieelever så kloge at de kan regne den ud.
Når nu kriteriet for adgang til dit favoritstudie er et højt gennemsnit og det ikke er besværligt at supplere de naturvidenskabelige fag i sommerferien.
Kan det undre hvad de vælger?
Det er da en fin måde at omgå adgangsbegrænsning og god strategisk tænkning.

Re: Kloge gymnasieelever

Det er altså ikke alt der kan klares med et GSK-kursus i sommerferien, heller ikke i København. Så det normale vil være et 1-årigt kursus til det nødvendige niveau i de nødvendige fag. 4. gymnasieklasse på fuld tid.

Dårlige reformer

Alle regeringens mange reformer, har kun været til skade.

Re: Lad GSK karaktere tælle med

Enig. Der spekuleres naturligvis i snittet. Hvorfor risikere at en karakter på 10 eller 12 i fx kemi C ændres til 7 eller 10 på kemi B? Så er det måske nemmere at vælge pskykologi eller samfundsfag på B.

Som gymnasielærer møder jeg ofte det argument fra dygtige elever. De kan udmærket se at kemi er mere relavant end fx samfundsfag til deres kommende studie men snittet er nu en gang det vigtigste.

M.h.t til ingeniørstudierne og naturvindenskab generelt er adgangskravene så moderate, at der ikke er mange der spekulerer i de baner.

Endelig skal vi nu heller ikke se bort fra at der sandsynligvis er en del elever, der i en "moden" alder har fundet ud af at naturvindenskab ikke er så tosset endda og derfor naturligt skal supplere.

Men selvfølgelig skal karakteren på GSK være medtællende til snittet.

Re: Kun naturvidenskaben?

Korrekt

Tysk A og fransk A har det meget svært. Den gammeldags nysproglige linie lider meget mere end naturvidenskab

Re: Kloge gymnasieelever

Det er kun klogt på kort sigt. Jeg har tidligere undervist med stort økonomisk udbytte på et sådant supplerende kursus i kemi.

Det er ren "tankpasserpædagogik". På 4uger skulle de studerende lære pensum og så "lire" det af til eksamen. Der er ingen tid til fordybelse, perspektivering endsige selvstændig tænkning, som man vil opnå ved at have faget over fx 1/2 år.

Er det hvad vi ønsker?

Re: Kloge gymnasieelever

@Niels Nielsen,

Det gælder da vel kun ved sommerkurserne. Ikke ved de hel- og halvårlige kurser.

Jeg har set på sommerkurserne. Det er her kun muligt at forbedre ét fag, ét niveau. Og det er selv i København ikke muligt at tage alle fag om sommeren; kemi til A-niveau er i hvert fald ikke en mulighed.

I et helårskursus til matematik, fysik og kemi på A-niveau (måske også indeholdende datalogi, stadig kun C-niveau, og engelsk til A-niveau) kunne man endda forvente at undervisningen holdt sig til fagene, og ikke udartede sig til holistisk inspireret (altså overtroisk) tværfaglighed.

I øvrigt har intet fag mig bekendt skærpet adgangskravene. Når man mod tidligere nu mange steder forlanger A-niveau i fag som matematik er det naturligvis fordi A-niveau nu svarer til B eller endda C-niveau fra det tidligere gymnasium. Ikke mindst som følge af hele tværfagligheden.

Mon ikke min gamle mat-fys studentereksamen skal oversættes til A++ i såvel matematik som fysik?

Gymnasiereformen er problemet

For det første vil jeg gerne gøre opmærksom på, at ikke alle kvindelige undervisere kører den "moderlige lærerrolle". Jeg er altså ikke "sød" på mine matematik A hold, men det ER et problem, at hele skolesystemet er for blødt og feminiseret. Vi har for få drenge på STX. Her i Sønderjylland er det dog ikke fordi de flygter over på HTX. De fravælger enhver uddannelse.

For det andet så tror jeg ikke ideen om, at suppleringskurser skal tælle med i gennemsnittet bør gennemføres. En studentereksamen skal bestå af bestemte fagkombinationer på bestemte niveauer, og man kan ikke bare blive ved med at læsse fag på i det uendelige. Desuden ville forslaget medføre, at VUC og GSK hvert år ville blive fyldt med de tusinder af afviste kvote 1 ansøgere til især psykologi og medicin.

Løsningen må være, at skærpe kravene til hvad en STX-eksamen er. Det bør ikke være muligt at blive student i f.eks. de meget populære studieretninger engelsk A, samfundsfag B og psykologi C eller engelsk A, mediefag B og samfundsfag B (suppleret med et sprog mere på A-niveau og det krævede naturvidenskabelige fag på B-niveau).
Vi udbyder naturligvis studieretningerne, fordi det tiltrækker mange elever, og vores budget er afhængigt af taxameterpengene. Reformerne lægger dermed ansvaret for indholdet af en studentereksamen og overlevelsen af det lokale gymnasium (og her i Aabenraa er der altså kun eet STX-kursus) i hænderne på 15-årige.

Re: Gymnasiereformen er problemet

@Agnete Nielsen,

Jeg er enig med dig i det du skriver, også i at ikke alle kvindelige lærere kører »den moderlige lærerrolle«.

Jeg er dog stadig tilhænger af en tilbagevenden til grengymnasiet (i en modificeret form; trods alt har verden ændret sig, og datalogi er i dag nok vigtigere end at kunne betjene sig af en regnestok).

En genindførelse af grengymnasiet vil naturligvis også kræve en reform af grundskolen. Og da en genindførelse af realeksamen (fra 10. klassetrin) ikke ligefrem ligger i kortene ville det betyde en genindførelse af en eksamensmellemskole med adgang til gymnasieskolen, og erhvervsgymnasiet.

En passende mellemskole ville være 5-årig (som kendt fra udlandet), og altså omfatte 5.-9. klassetrin. Med 20% af en årgang der er funktionelle analfabeter i 18-19 års alderen må man også sørge for passende tiltag for denne ikke særligt højtbegavede gruppe, så mellemskoleniveuet bør ligge på tre niveauer.

Eksamensmellemskolen med den nævnte adgang til gymnasieskolen og erhvervsgymnasiet. Vel 50% af en årgang. Den nuværende skole med adgang til erhvervsskolerne (men ikke erhvervsgymnasierne). Vel 30% af en årgang. Og en særlig linje for dem der skal have regning kombineret med sløjd og metalsløjd, og som kræver en særlig læseindsats. Deres uddannelse må efter grundskolen fortsætte i særlige linjer på erhvervsskolerne, og deres uddannelse må i høj grad tilrettelægges som mesterlære; for dem er erhvervsuddannelserne blevet alt, alt for boglige.

I underskolen bør man ikke dele eleverne permanent, men på den anden side bør alle elever få en for dem adækvat undervisning. I regning på en almindelig 3-sporet skole bør børnene således have det samme stof, indtil den bedste tredjedel kan det. Derefter bør årgangen deles i tre midlertidige hold, efter niveau, og de stærkeste kunne så passende få mængdelære mens de svageste får lært det, alle skal lære. Når det er er nået vendes så tilbage til grundklasserne, og man begynder så på det nye, som alle skal lære. Altså midlertidig deling i de enkelte fag - hvilket naturligvis kræver at lærerne i 1. klasse (seks lærere; tre til regning, tre til dansk) arbejder koordineret. Koordineringen kan foregå ganske uformelt, ved at lærerne snakker sammen. Gymnasiereformens formalisering af koordineringen er ganske simpelt absurd, og det der tidligere kunne klares på sekunder kræver i dag timer, med officiel ordstyrer og referent, og officielle indberetninger.

Naturligvis vil der i et sådant system være elever der i mellemskolealderen 'udvikler sig'. Dovne eller larmende børn vil hyppigt komme i den ikke-boglige linje, selv om de intelligensmæssigt ville have kunnet klare sig i eksamensmellemskolen. For sådanne bør der naturligvis være mulighed for at 'skifte trin', noget der nok vil kræve et år længere i skolen. Der var da også i 3. real elever, der forrige år havde gået i 10. klasse. Og som endda året efter gik i gymnasiet.

Min erfaring? Gymnasielærer (datalogi, engelsk), nu på efterløn (med gymnasiereformen bortfald datalogi jo reelt som fag). Og vel at mærke gymnasielærer der også i et år har været vikar på en lokal folkeskole med også faste klasser, og med elever fra 1.-10. klasse. Alle klassetrin.

Og så kender jeg til de nuværende optagelseskrav, idet jeg har meldt mig til på universitetet igen, nu til astronomi/fysik. Med begyndelse til september. Noget skal man jo stå op til om morgenen:-).

Re: Gymnasiereformen er problemet

@Agnete Nielsen,

Jeg er enig med dig i det du skriver, også i at ikke alle kvindelige lærere kører »den moderlige lærerrolle«.

Jeg er dog stadig tilhænger af en tilbagevenden til grengymnasiet (i en modificeret form; trods alt har verden ændret sig, og datalogi er i dag nok vigtigere end at kunne betjene sig af en regnestok).

En genindførelse af grengymnasiet vil naturligvis også kræve en reform af grundskolen. Og da en genindførelse af realeksamen (fra 10. klassetrin) ikke ligefrem ligger i kortene ville det betyde en genindførelse af en eksamensmellemskole med adgang til gymnasieskolen, og erhvervsgymnasiet.

En passende mellemskole ville være 5-årig (som kendt fra udlandet), og altså omfatte 5.-9. klassetrin. Med 20% af en årgang der er funktionelle analfabeter i 18-19 års alderen må man også sørge for passende tiltag for denne ikke særligt højtbegavede gruppe, så mellemskoleniveuet bør ligge på tre niveauer.

Eksamensmellemskolen med den nævnte adgang til gymnasieskolen og erhvervsgymnasiet. Vel 50% af en årgang. Den nuværende skole med adgang til erhvervsskolerne (men ikke erhvervsgymnasierne). Vel 30% af en årgang. Og en særlig linje for dem der skal have regning kombineret med sløjd og metalsløjd, og som kræver en særlig læseindsats. Deres uddannelse må efter grundskolen fortsætte i særlige linjer på erhvervsskolerne, og deres uddannelse må i høj grad tilrettelægges som mesterlære; for dem er erhvervsuddannelserne blevet alt, alt for boglige.

I underskolen bør man ikke dele eleverne permanent, men på den anden side bør alle elever få en for dem adækvat undervisning. I regning på en almindelig 3-sporet skole bør børnene således have det samme stof, indtil den bedste tredjedel kan det. Derefter bør årgangen deles i tre midlertidige hold, efter niveau, og de stærkeste kunne så passende få mængdelære mens de svageste får lært det, alle skal lære. Når det er er nået vendes så tilbage til grundklasserne, og man begynder så på det nye, som alle skal lære. Altså midlertidig deling i de enkelte fag - hvilket naturligvis kræver at lærerne i 1. klasse (seks lærere; tre til regning, tre til dansk) arbejder koordineret. Koordineringen kan foregå ganske uformelt, ved at lærerne snakker sammen. Gymnasiereformens formalisering af koordineringen er ganske simpelt absurd, og det der tidligere kunne klares på sekunder kræver i dag timer, med officiel ordstyrer og referent, og officielle indberetninger.

Naturligvis vil der i et sådant system være elever der i mellemskolealderen 'udvikler sig'. Dovne eller larmende børn vil hyppigt komme i den ikke-boglige linje, selv om de intelligensmæssigt ville have kunnet klare sig i eksamensmellemskolen. For sådanne bør der naturligvis være mulighed for at 'skifte trin', noget der nok vil kræve et år længere i skolen. Der var da også i 3. real elever, der forrige år havde gået i 10. klasse. Og som endda året efter gik i gymnasiet.

Min erfaring? Gymnasielærer (datalogi, engelsk), nu på efterløn (med gymnasiereformen bortfald datalogi jo reelt som fag). Og vel at mærke gymnasielærer der også i et år har været vikar på en lokal folkeskole med også faste klasser, og med elever fra 1.-10. klasse. Alle klassetrin.

Og så kender jeg til de nuværende optagelseskrav, idet jeg har meldt mig til på universitetet igen, nu til astronomi/fysik. Med begyndelse til september. Noget skal man jo stå op til om morgenen:-).

Et-skud-i-bøssen-reglen er problemet

@Agnete Nielsen og Per Rønne
Man kan mene mange ting om gymnasiereformen, men lige præcis dette problem har ikke med hverken den seneste gymnasiereform eller med femininisering at gøre. Det har alene at gøre med, at eleverne helt rationelt sætter det vigtigtste øverst - gennemsnittet, som er altafgørende og hvor man kun har een chance. Som mange her har gjort opmærksom på. Jeg synes det er et opmuntrende træk ved de unge, at de agerer rationelt i deres valg, frem for at lytte til politiske paroler og knække halsen.

@Niels Nielsen
Er det hvad VI ønsker? Nej. Men så er der jo kun en ting at gøre, nemlig at indføre regler, der sørger for at elevernes ønsker og handlen i højere grad stemmer med de fagligt-politisk-økonomiske behov og intentioner, som VI har.

Der er flere ting, man kan gøre. Først og fremmest at komme af med "et-skuds-reglen" - at man kun har et skud i bøssen med hensyn til gennemsnit, uanset hvad man siden vil være. Dels kan man være uheldig, eller gå i panik en dag til eksamen - og det bøder man så for resten af livet. Man kan også blive klogere siden, og finde en karrierevej, man ikke havde tænkt på, og som stiller andre krav. Det er der lukket for. Det er dumt. Reglen blev i sin tid indført som et led i den her maniske "hurtigst-muligt-igennem"-tankegang, for at presse eleverne til at "tage sig sammen". Det virkede, men ikke efter hensigten. Fjern den. Fjern den NU.

Derudover kunne man overveje at lade fagkarakterer (inklusive GSK) i relevante fag have selvstændig vægt, således at eleven med 10 i fysik og 4 i snit blev foretrukket frem for eleven med 02 i fysik og 7 i snit - på fysikstudiet. Eller at et A-niveau til 7 var lige så godt som et B-niveau til 10

Gymnasiereformen - den er jeg ikke så utilfreds med. Men jeg ser det også fra et htx-perspektiv. Mange af tankerne i reformen er blevet "prøvekørt" i htx de 5 år op til reformen, og er derpå "rullet ud" over alle de gymnasiale uddannelser. htx vokser og fungerer (langt hen ad vejen ihvertfald) og giver nogle gode studenter på DTU med god faglighed og gode metodiske, tværfaglige kompetencer (se - jeg sagde fy-ordet. Endda to i træk).

Men stx er i klemme, og bliver ribbet for de elever, der ved hvad de vil og derfor godt tør tage de "hårde" sprog- og naturfag. Mens de uafklarede men rationelt tænkende gennemsnitsryttere bliver tilbage. Det er skidt.

Gennemsnittet

For alle dem der snakker gennemsnit er det altså ikke nødvendigvis fordi, det er det eneste vi unge tænker på når matematikken vælges fra. Der er selvfølgelig nogle, der gør det, men mange jeg kender, har ikke gjort det for karakterens skyld, men fordi det simpelthen er dræbende at skulle tvinge sig selv igennem matematik på b-niveau, hvis man ikke interesserer sig en skid for det.
Jeg kender en del, der studerer psykologi, eller skal det senere, som (ligesom mig selv) har svært ved at se hvad adgangskravet om mat-B for psykologi uddannelsen er der for. Jeg har fået forklaret at det er fordi, man skal bruge statistik i psykologi og man lærer ikke noget om statistik på c-niveau. Hul i hovedet at indrette det sådan, for umiddelbart har de psykologistuderende ikke brug for vektorregning og differentiering senere hen.
Fordi det virker så tåbeligt at man skal lære matematik på andet end grundniveau for at kunne studere psykologi er der mange der ikke tænker over det når der skal vælges linje.
Se også min kommentar her http://ing.dk/artikel/118878-a...9938 for en uddybelse af mit argument.

Re: Gennemsnittet

@Emil:
Enig - naturligvis er det ikke alle, der vælger med udgangspunkt i gennemsnittet, og der er formentlig ingen, der alene vælger ud fra at de skal have så højt et gennemsnit som muligt. Blandt andet fordi det er svært at spå - om man kan få en god karakter i et fag, når man slutter i 3.g, er svært at forudsige, når man vælger det i 1.g. Og det er natuligvis helt legitimt at vælge matematik fra, hvis man ikke bryder sig om faget.

Jeg er også enig i, at nogle af de hekserier, der er lavet i ministeriet med hensyn til bindinger mellem fagene i gymnasiet og optagelseskrav videre, mere ligner en øvelse i at presse flest muligt ind i Mat B end reelle faglige nødvendigheder.

Men vil du ikke give mig ret i,
a) at det med at tænke over gennemsnittet frem for adgangskrav videre er noget, de nye elever opfordres til fra mange sider - og noget de (I) gør?
b) at der er en stribe fag, der blandt eleverne generelt opfattes som "hårde" og svære at score højt i (Matematik og naturvidenskab, Tysk/Fransk A), og at det er en væsentlig grund for mange til at vælge så lavt som muligt i disse fag?

Re: Gennemsnittet

@Erik

a) Jo, helt sikkert. Det er hvad man får at vide af studievejlederen. Og det er det bedste råd de kan give ud fra hvordan situationen ser ud.

b) Det har selvfølgelig betydning, men jeg synes mere jeg har hørt folk snakke om at de bare ikke orker at have matematik, fordi de ikke føler at de forstår det. Men det er rigtigt at det til dels nok også er tanken om at for at få en høj karakter skal man lægge noget mere energi i de fag.

Og når man skal have minimum et naturvidenskabeligt fag på B, vælger de færreste matematik/fysik/kemi. Det har betydet at der på mit gymnasium var en del biologi B og naturgeografi B, da de ikke har ry for at være så tunge.

Man kunne også bliver HTXèr

Debatten om, hvorvidt gymnasieelever er nødt til at supplere deres studentereksamen med et eller forløb hos GSK, tager tydeligvis udgangsunkt i, at man da tager sin studentereksamen på det almene gymnasium. Man kan også tage en studentereksamen på et teknisk gymnasium. En såkaldt HTX-eksamen. Så får man matematik, fysik og kemi på B-niveau, Det fleste elever tager faktisk matematik på A-niveau.
Så hvorfor blive STXér når man kan blive HTXér og slippe for GSK?

Re: Man kunne også bliver HTXèr

Debatten om, hvorvidt gymnasieelever er nødt til at supplere deres studentereksamen med et eller forløb hos GSK, tager tydeligvis udgangsunkt i, at man da tager sin studentereksamen på det almene gymnasium. Man kan også tage en studentereksamen på et teknisk gymnasium. En såkaldt HTX-eksamen. Så får man matematik, fysik og kemi på B-niveau, Det fleste elever tager faktisk matematik på A-niveau.
Så hvorfor blive STXér når man kan blive HTXér og slippe for GSK?

Re: Man kunne også bliver HTXèr

Det gode ved gymnasiet er jo at man kan blive klog "i bredden", altså fordelt over mange områder. Der findes områder på arbejdsmarkedet hvor det klart er et handikap at være specialiseret, som fx folkeskolelærer. Det er så vidt jeg ved noget man ikke har mulighed for på HTX.

Re: Man kunne også bliver HTXèr

Granted: Jeg ved ikke så meget om HTX, men jeg ved dog alligevel nok om fagene til at sige at gymnasiet er bredere dækkende. Så vidt jeg ved er det jo netop pointen, som du selv udpeger, at man fjerner nogle af de fag, som mange naturvidenskabeligt orienterede ikke gider og giver dem mere af det, de gider. Hvilket er godt for dem, der har det sådan, men jeg argumenterer bare imod "anti-gymnasie tendensen," nogle har, da jeg synes at der bør være noget for dem, der ikke har lyst til at specialisere sig så meget.
Forstå mig ret, jeg synes at HTX er en super genial ting - jeg overvejede også slev at læse der på et tidspunkt, men fraværet af fag som fx musik, gjorde alligevel at jeg ikke gad gå der. Og mange andre har det som jeg.
Man skal alligevel være mere nørdet omkring naturvidenskab for at vælge HTX end man skal for at vælge STX.
Og man behøver jo ikke være "ultra humanist" for at vælge humanistiske fag ;)

Og jeg er da ikke i tvivl om at HTX'ere bliver bedre lærere indenfor deres fag, men i størstedelen af folkeskoler landet over kan man komme til at undervise i fag som historie og kristendom, om man har det på linje eller ej, og så har HTX'ere ikke nogen fordel længere. (Så vidt jeg ved har man heller ikke religion påHTX?)

Og med hensyn til praksis indenfor undervisning i de nævnte fag, er jeg fuldstændig enig (faktisk burde der være lidt mere praktisk i alle fag).