Inden for fem år forventer Nasa, at Voyager-rumsonderne slipper ud i det interstellare rum. (grafik: Nasa)
Voyager-sonderne flyver ud af Solsystemet i 2016
Mere end 30 år efter deres opsendelse, er Nasas to Voyager-rumsonder nået til Solsystemets yderste kant. Nasa anslår, at de vil være ude i det interstellare rum om cirka fem år.
Læs også
-
Voyager-1 vender rundt for at kortlægge solsystemets yderste grænse
Læs mere om
Dokumentation
Voyager-rumsonderne befinder sig i øjeblikket i heliosheden, meget tæt på Solsystemets yderste kant. Sonderne leverer hele tiden overraskende opdagelser om denne meget fjerne grænse og har energi nok til cirka endnu ni års opdagelser.
Voyager-1 og -2 er i heliosheden
Heliosfæren domineres af solvinden, der er den varme ioniserede gas eller plasma fra Solen. Den består af en strøm af elektrisk ladet gas, som konstant bliver blæst væk fra Solen.
Heliosfæren er langtrukket, men er omkring tre gange Plutos bane i bredden, og heri befinder alle planeter, asteroider, rumsonder og livsformer vi kender i dag.
Området mellem det interstellare rum og heliosfæren kaldes heliosheden. Inde i heliosheden bliver solvinden bremset af trykket fra den interstellare gas. Nasa oplyser, at Voyager-sonderne nu befinder sig i heliosheden.
17,7 og 14,1 milliarder kilometer fra Jorden
Voyager-1 blev sendt op den 5. september 1977 og er nu nået 17,7 milliarder kilometer væk fra Jorden. Det er så langt væk, at Solens indflydelse er aftaget kraftigt, og det interstellare rum begynder. Solvindens hastighed faldet til nul, og rumsondens radiosignaler er 16 timer om at nå Jorden fra denne afstand.
Søstersonden Voyager-2 blev sendt op i august 1977 og befinder sig nu over 14,2 milliarder kilometer fra Solen, men bevæger sig med 'blot' 56.000 kilometer i timen, mod Voyager-1's 61.000 kilometer i timen. Her er radiosignalerne 13 timer under vejs.
Hvilken vej blæser Solvinden?
Nasas projektleder fra Voyager-sonderne, Ed Stone, fra Californiens teknologiske institut oplyser i en pressemeddelelse, at heliosheden ikke har de egenskaber som forskerne havde forventet.
I juni sidste år, målte Voyager-1 solvindens hastighed til nul. Dette betyder ikke, at den er stoppet, men at den har ændret retning. Dette er forskerne nu ved at undersøge med yderligere målinger med Voyager-1 sonden.
Ude om fem år
Man ved ikke med sikkerhed, hvor mange millioner kilometer Voyager-sondere endnu skal fortsætte, inden de bryder ud af heliosheden og ud i det interstellare rum.
De fleste forskere mener dog, at det snart vil ske. Ed Stone anslår, at heliosheden er cirka tre til fire milliarder kilometer tyk, og det derfor vil tage cirka fem år, inden sonderne for altid har forladt Solsystemet.
Begge Voyager-sonder har stadig strøm nok til den tid. Beregninger viser, at deres thermonukleare generatorer med Plutionium-238 som varme kilde, skulle kunne levere strøm nok til de kritiske systemer frem til 2020. Herefter bliver de tavse ambassadører for Jorden, ude mellem stjernerne.
