Sådan kommer et slutdepot for atomaffald til at se ud i landskabet. (Ilustration og billede: Cowi)
Slutdepot for atomaffald kan klare meteoritter, flystyrt og jordskælv
Et dansk slutdepot for atomaffald bliver bygget så sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at det kan modstå en mindre meteorit, et flystyrt og et jordskælv. Depotet er sikkert i op til 1000 år.
Multimedia
Infografik:
Seks placeringer af dansk atomaffald
Læs også
-
Lastbil skal køre 250 gange for at flytte atomaffald til depot
-
Her er de seks mulige danske placeringer af depot for atomaffald
Læs mere om
Dokumentation
Når Danmarks atomaffald skal opbevares i tusindvis af år, skal der tages hensyn til et hav af faktorer, såsom tidernes skiften, indtrængende vand og utænkelige uheld som meteoritnedslag, flystyrt og jordskælv.
Heidi Sjølin Thomsen har været projektleder på den del af rapport, som har gennemgået de sikkerhedsmæssige udfordringer ved de tre forskellige depottyper og hun hæfter sig ved, at det konkret er muligt at bygge et sikkert slutopbevaringsdepot til atomaffald i Danmark:
»Der kan være lokale forhold, som kan ændre på nogle af de anbefalinger vi kommer med, men hvis man ønsker ét depot, hvor vi kan opbevare al det radioaktive affald, og samtidig bevarer muligheden for at kunne få det ud igen, så mener vi at et mellemdybt depot er den bedste løsning,« siger hun til ing.dk.
En lang række anbefalinger for den fysiske udformning og geografiske placering af depotet peger nu på et depot 30-100 meter under den danske muld som den bedste placering.
Se jordbundsforhold for de seks mulige placeringer her.
Depotet forventes at have en levetid på 300 år, men analyserne viser, at det vil være sikkert i mellem 500 og 1.000 år.
Ingen oversvømmelser
Et af de vigtigste kriterier for placeringen af depotet, er at det holdes ude fra områder med risiko for oversvømmelser fra havet eller stigende grundvand. I det hele taget skal der tages hensyn til fremtidige klimapåvirkninger når depotet placeres.
Selv om Danmark ikke er kendt for større jordskælv, så er det alligevel noget, der skal tages hensyn til i placeringen.
Heller ikke større kommercielle lufthavne er nogen god ide, hvis der kigges på risikoen for flystyrt direkte ned i et depot. I en dybe på 30-100 meter vil depotet dog være godt beskyttet i tilfældet med flystyrt eller hvis en mindre meteorit skulle ramme direkte ned i depotet. Hvis der skulle være tale om en meteorit i en størrelsesorden, så den kan ødelægge depotet 30 meter nede, så vurderer Heidi Sjølin Thomsen, at vi står med langt større problemer end et ødelagt affaldsdepot.
Der skal også tages hensyn til indholdet af klorid i det omgivne miljø, da det kan udgøre en risiko i forhold til korrosion af det armeringsjern, som depotet sandsynligvis bliver bygget med.
Skal kunne hentes ud igen
I rapporten undersøges det også, hvilken betydning det får, hvis affaldet skal kunne tages ud af depotet igen. Det kan være nødvendigt, at de beholdere affaldet skal opbevares i kun forventes at kunne holde i 300 år.
Alt efter hvor lagt nede i jorden man vælger at placere depotet og, hvordan beholderne skal indesluttes, vil omkostningerne stige med mellem 10 og 25 procent i forhold til et depot på overfladen.
Skal kunne ses fra luften
Men fremtidige generationer skal også have noget mere konkret at forholde sig til, og derfor foreslår arbejdsgruppen, at den arkitektoniske udformning af depotet kommer til at ligne det internationale symbol for radioaktivitet. Så kan det ses fra luften og ingen er i tvivl om hvad de har med at gøre.
