Lynhurtig DNA-test af Osama brugte formentlig gener fra søn og kone
En sikkerhed på 99.9 procent i en DNA-analyse af Osama Bin Laden er sandsynligvis blevet mulig ved at bruge DNA fra kone og søn. Teknikken bag er formentlig polymerase kædereaktion, der kan foretages meget hurtigt.
Læs også
-
Højprofileret DNA-forsker modtager årets forskningskommunikationspris
-
Programmeringsfejl i dna-register: 1000 politisager skal genoptages
Læs mere om
Ifølge de amerikanske myndigheder blev liget af Osama bin Laden straks identificeret med både fotos, identifikation af en hustru, ansigtsgenkendelses software og DNA-analyser.
Men hvordan kunne det gå så hurtigt og hvilken DNA har de sammenlignet med?
Ifølge myndighederne bekræftede DNA-testen med 99,9 procent sikkerhed, at det var Osama bin Laden, hvilket kræver sammenligning med DNA fra familiemedlemmer, ifølge New Scientist.
Osama bin Laden har mere end 50 halvsøskende og USA’s myndigheder har efter sigende DNA fra et par stykker af dem, men ifølge Rhonda Roby, der er retsmedicinsk genetiker ved University of North Texas Health Science Center, ville det formentlig kræve tættere familiemedlemmer, at nå op på 99,9 procents sikkerhed.
Men blev DNA fra hans halvsøskende kombineret med DNA fra nogle af hans op til 24 børn, kunne det give en sikkerhed på 99,9 procent. Og da en af Osama Bin Ladens sønner blev dræbt sammen med ham, kunne man have brugt DNA fra ham.
Hvis moderen til den dræbte søn også var i huset kunne efterforskerne desuden have brugt DNA fra hende og sønnen til med sikkerhed at kunne sige, at Osama bin Laden var det tredje blad i trekløveret.
Hurtig test
Hvilken teknik som DNA myndighederne præcis har brugt er endnu ikke kommet frem. Ligesom det også er ukendt, hvilken teknik de har brugt til at analysere generne.
Det er dog sandsynligt, ifølge New Scientist, at retsmedicinerne har brugt polymerase kædereaktionen til at klarlægge mellem 13 og 16 centrale regioner kaldet short tandem repeats (STRs) og sammenlignet disse med de samme STRs fra hans slægtninge.
Det er en mere simpel metode end dem, der normalt tager 14 dage, men til gengæld også sammenligner større dele af DNA’et.
Hvorvidt myndighederne vil afsløre de nærmere omstændigheder omkring DNA-identificeringen er endnu uklart.
