Lektier er vigtige.

I folkeskolen og gymnasiet lærte jeg aldrig at læse mine lektier. Det går fint i starten, men man får ikke rutinen og tingene sidder ikke ordenlig fast. Det kom jeg så til at bøde for på uni hvor jeg det første år og lidt efter måtte finde noget nyt frem i mig selv. Hvis man ikke kan finde ud af at læse sine lektier når man kommer på uni har man store problemer. Det kan jeg forsikre jeg om.

Lektier er vigtige fordi de giver rutine og disciplin!

Helhedsskole

Lektier er vigtige- men hvorfor skal man selv sidde med det? Hvorfor har eleverne ikke en helhedsskole komplet med madlavning, vedligeholdelse af egen skole, leg, idræt og lektielæsning i studiegrupper..

Det er vel sådan det virkelige liv hænger sammen? Det er sådan jeg er gået i skole og jeg kan mærke at jeg nyder godt at dette på uni niveau..

Jeg kedede mig i folkeskolen. Vi fik fri kl 12 - hjem og lave lektier og hvad så?

Punkt et Astrid....

......er at der er noget der hedder faggrænser. Der findes lærere der har en faglig baggrund der kunne tage sig af vedligeholdelsesopgaver. Men lærere er ansat til at undervise og ikke til at tage sig af skolens vedligeholdelse.
Lektie læsning i grupper kan kun gennemføres i gruppe hvis løn er afhængig af samarbejdet..........det vil sige at man går klassen om hvis man ikke kan klare stoffet der skulle være lært i gruppen......for ellers kører de svage bare på frihjul og får endnu mindre ud af stoffet.

Du kedede dig i skolen og at skulle lave lektier. Ville du hellere have gået i skole hveranden dag, fordi du skulle hakke roer, eller plukke bær, eller have haft kartoffelfri som efterårsferien rettelig skulle hedde?

Skolen droppede jo ikke lektierne

Jeg har en stærk fornemmelse af, at overskrifterne er blevet skærpet noget i de artikler som henviser til denne sag.

Læg mærke til sætningen i artiklen: "Skoledagen er en hel arbejdsdag".

Med andre ord: Ungerne laver skam lektier. De bliver bare sat til at gøre det på skolen, inden de går hjem, i stedet for at svede ved køkkenbordet derhjemme.

Apropos

Jeg nød meget Salman Kahns perspektiv på sagen:
http://www.ted.com/talks/salma...html

Hans forslag i en nøddeskal: Lad ungerne se klassetimen/fordraget på video derhjemme, og stil spørgsmål og lav lektierne/opgaverne med lærerens hjælp i skoletimerne.
Pointen er at et fordrag er lige så godt på video som det er "live". Måske endda bedre, fordi man kan spole tilbage hvis man ikke forstod det første gang. Eventuelle spørgsmål kan stille til læreren næste dag, hvor der rent faktisk vil være tid til den enkelte elev fordi at læreren ikke skal holde fordrag.

Jeg har selv brugt denne form på universitetet, hvor jeg kunne finde fordrag på internettet, og hvor vi var så heldige at halvdelen af timerne med underviserne på universitetet blev brugt på hjælp til opgaveregning/øvelser/projektarbejde. Og det er der jeg har allermest brug for underviseren!

afskaf forældrene

Uge programmet for Jens:

1: 6:45 op med barnet i tøjet og ud af døren med det
2. 20:00 barnet hentes træt i skolen og skal lige vaskes inden det skal puttes.

Næste iteration er vel , at man får dem hjem til jul og påske og ellers er de på skolefabrikken.

Så er det man vil sige "hvor er det dog nemt at have børn" (citat skamstjålen)

Det gør helt ondt at skulle sidde her og prædike som en gammelklog, men alligevel.

Øvelse gør mester - om det så er matematik, at køre på cykel, at videreføre slægten osv osv.

Så ja der skal trænes med matekatik, dansk, fysik, samfundsfag og hvad man ellers har af fag.

Og det vil jeg som forælder meget gerne deltage i - husk igen det er eksemplet der tæller - ikke ordene - så børnene lærer af hvad du gør og ikke hvad du siger (som at sige det er skadeligt at ryge med en smøg i kæften :-)

Lektier handler om 2 ting

Lektier handler i bund og grund om 2 ting:
1) Læring
2) Resurser

Ad. 1) Visse ting læres kun rigtigt ved at gøre dem, at øve sig, at prøve. Du kan ikke læse en bog om at fløjte f.eks., og så når du har læst sidste side, er du i stand til at fløjte. Læringen sker ved at prøve, øve og gøre.
Ad. 2) Under prøve-, øve-, gøre-processen kan en underviser ofte kun bidrage med meget lidt, om noget overhovedet, for at fremme læringen. Derfor er der ingen grund til at bruge lærer-resurser på noget, som eleven lige så godt kan sidde alene derhjemme og gøre, eller bruge noget tid sammen med far eller mor for at få det lært.

Hvis vi mente vi havde pengene til at understøtte den enkelte elevs læring med en påsat lærer under hele forløbet, kunne vi godt aflive lektierne.

At gå den modsatte vej; fjerne lektierne, og satse på at eleven lærer tingene godt nok i den tid der er en lærer til rådighed, ligner hazardspil med fremtidens vidensresurser. Især set i lyset af den seneste tids nedskæringer og heraf følgende lærerfyringer og dannelse af mega-klasser.

Lektier er direkte skyld i...

At mange dropper ud af skolen og klarer sig dårligt i vores samfund.

Lektier er det mest umotiverende der findes når folk ikke kan finde ud af dem derhjemme hvor der ikke er nogen hjælp at hente, da det fører til nederlag på nederlag og det gør folk skoletrætte og reelt smadre deres lyst til at uddanne sig.

Jeg stemmer helt sikkert for helhedsskoler hvor man sidder og laver "lektierne" i skolen og når man så har fri, ja så har man fri, ligesom på en alm. arbejdsplads. Det gearer også unge mennesker bedre til arbejdslivet, og undersøgelser viser jo at helhedsskolerne har rigtigt god succes.

Ps. Har aldrig selv lavet lektier, medmindre jeg blev tvunget til en aflevering pga. pensum og en sur lærer, og typisk hentede jeg bare opgaven på nettet gad sku ikke lave det meningsløse lort, som man specielt i folkeskolen bliver udsat for med noveller og stile mm. Har klaret mig fint med top karakterer igennem mine uddannelser men det var ikke lektiernes skyld.

Re: Lektier handler om 2 ting

Du kan ikke læse en bog om at fløjte f.eks., og så når du har læst sidste side, er du i stand til at fløjte. Læringen sker ved at prøve, øve og gøre.

Lige netop. Mange skoleelever vil, hvis de får udleveret en tekst om at fløjte, læse teksten, lukke bogen, og gå ud og spille fodbold, for nu er lektierne klaret.

Hvis man virkelig skal have noget ud af sine lektier, skal man lære at læse lektier. Man skal vide, at mens man læser teksten, skal man stoppe op og øve de teknikker, der beskrives, måske skal man af og til springe tilbage til et tidligere skridt, og man skal på forhånd vide, hvad man skal lære af teksten, etc. etc.

Man skal lære eleverne at læse lektier, før de får lektier for.

...og så skal de måske have færre lektier for, for hvis man virkelig skal sætte sig ind i et emne, så tager det længere tid, end hvis man bare ukritisk læser ordene i bogen.

Helhedsskole

Punkt 1 Bjarne: På min skole var alle lærerne med i den daglige vedligeholdelse. Det matematik læren der var med til male værelserne et år - vi udregnede samtidig hvor meget maling vi skulle bruge, hvor længe det ville være om at tører osv. Hvert år når vi gik til årsprøve eksamenerne gik vi også til praktisk eksamen. Vi fik beskrevet et projekt og skulle selv udfører det - alt efter hvilket klassetrin skulle man også selv købe ind og lave budget. Et år lavede jeg et gyngestativ, et andet var vi 4 mand om at lave en ny kanin gård med aktivitets legetøj til ninka ninus. Måske er det på tide at vi holder gør lidt op med faggrænserne. Vi har alle vores stærke sider men i et informationssamfund handler det vel mere om at kunne uddanne sig selv, da lærens viden hurtig outdates ?

Punkt 2 - den der med at de svage altid kører på frihjul er en tarvelig argumentation... Vi var delt op i 3'erne - en med overskud, en i midten og en "svag" - vi lærte alle mulige ting af hinanden. Jeg var stærk læser, den svage i min gruppe kunne så til gengæld tegne de sejeste tegneserie. VI kan alle noget og vi kan lære en masse af hinanden hvis vi gider.

Punkt 3 - helt ærligt ville det så ikke være bedre om vi havde "plukke-børn" og ikke "nøgle-børn" Nej selvfølgelig ville jeg ikke hellere plukke bær eller luge roer end at gå i skole - men hvis valget stod i mellem at side der hjemme og svede og ligningerne og føle mig dum - ja så ville jeg nok hellere plukke bær. Jeg syntes bare at børn skal gå i helhedsskole så længe som deres forældre arbejder.

Re: Lektier handler om 2 ting

Ja, det handler både om at læse noget af det som ikke gennemgåes i timen, så man bagefter kan gennemgå det i koncentreret form, og at øve sig i at bruge det lærte.
Husker selv at jeg kunne læse noget matematik, og det lød altsammen rigtigt og let, men når jeg skulle lave en opgave, forstod jeg at jeg nok ikke havde fattet det hele.
En væsentlig del af lektierne er, at bruge det man har lært, og det bør øves alene.

Re: Lektier er direkte skyld i...

At mange dropper ud af skolen og klarer sig dårligt i vores samfund.

Lektier er det mest umotiverende der findes når folk ikke kan finde ud af dem derhjemme hvor der ikke er nogen hjælp at hente, da det fører til nederlag på nederlag og det gør folk skoletrætte og reelt smadre deres lyst til at uddanne sig.

Jeg stemmer helt sikkert for helhedsskoler hvor man sidder og laver "lektierne" i skolen og når man så har fri, ja så har man fri, ligesom på en alm. arbejdsplads. Det gearer også unge mennesker bedre til arbejdslivet, og undersøgelser viser jo at helhedsskolerne har rigtigt god succes.

Jeg er helt enig. Lektier, virker tilmed psygisk nedbrydende, fordi at mange ikke kan klare at lave lektierne. Selvom de kan matematik, kan de måske ikke tysk og engelsk.

Mange lærere, kan ikke styre det, at give lektier for - og der gives lektier for, i fag som samfundsfag, trods man ikke må. De fleste lærere, har en idé om, at lektierne til deres fag, er næsten ingenting - bare 20 minutter - og trods det, tager det oftest en time, for eleverne. Sammenlagt, for alle fagene, kan det blive til mange timer om uge. For ikke så længe siden, hørte jeg en dansklærer, der gav 50 siders tekst for per uge, som eleverne skulle læse. Måske er det ikke meget, men det tager nok 2-3 timer at læse. Flere timer, end der undervises i dansk i folkeskolen. Og sådan er det med næsten alle lærere - de føler sig tvungen til, at give lektier for, fordi at antallet af timer i folkeskolen ikke slår til.

Ved at gøre undervisningen afhængigt af lektier, så kobles mange elever fra. Kun de, der har læst, kan følge undervisningen. Resten underviser læren ikke. De kunne ligeså godt blive hjemme, og bruge tiden til noget fornuftigt. Måske, kunne de lære mere, af deres forældre, end af lærene i skolen. Eller måske ved at få interesse for noget, og læse om det. Stiller du dem et spørgsmål, vil de vise, at de har koblet totalt fra, og blot svare, at de ikke har lavet lektier.

Jeg har altid været langsomt læsende, og derfor ikke været god til at læse så mange sider. Derimod, var naturvidenskab ikke så svær, da var færre sider, og et større indhold.

Re: Lektier er direkte skyld i...

Ja, det handler både om at læse noget af det som ikke gennemgåes i timen, så man bagefter kan gennemgå det i koncentreret form, og at øve sig i at bruge det lærte.

Husker selv at jeg kunne læse noget matematik, og det lød altsammen rigtigt og let, men når jeg skulle lave en opgave, forstod jeg at jeg nok ikke havde fattet det hele.

En væsentlig del af lektierne er, at bruge det man har lært, og det bør øves alene.

Lektier er ikke nødvendigt i matematik. Vores matematiklære, gav aldrig lektier for - i stedet, forklarede han lidt i starten, og herefter fik vi resten af timen til at lave lektier. Det betød, at han kunne gå rundt og hjælpe de elever, der havde brug for hjælp. Og ingen, behøvede at have lektier for. Hvis de ikke nåede at blive færdig, vil det næppe hjælpe at have lektier for, da de sandsynligvis ikke kunne det pågældende. Jeg har aldrig lavet lektier i matematik, andet end afleveringsopgaverne i gymnasiet.

De eneste fag, som jeg har lavet lektier i i folkeskolen, er dansk, engelsk og tysk. Og det lærte jeg intet ved. Der, hvor jeg fik højeste karakter, var matematik og fysik, hvor jeg ikke lavede lektier.

I gymnasiet, brugte jeg 1.5 time til fransk hver dag, i de første halvandet år. Da jeg fik 03, så valgte jeg, at holde op med at lave lektier. Karakteren gik hverken op, eller ned af det. Lektier betød intet. For at forstå teksten, måtte jeg slå op til 200 ord op til hver fransktime, og det tog bunker af tid. Men, jeg lærte intet. Og kunne ikke huske et eneste ord bagefter. Måske havde jeg lært noget, ved at i stedet bruge google translate, og sammenholde den franske og danske tekst, men den havde vi ikke.

Engelsk lærte jeg hellerikke af lektierne, og ikke i skolen. Men ved at læse datablade. Første datablad blev slået op, og herefter kunne alle datablade forstås med det ordforråd. Dengang, havde ingeniører, ikke et så stort ordforråd.

Jeg har meget svært ved at se, at jeg har lært noget af lektier. Det eneste sted, hvor jeg husker noget af lektierne, var matematik og fysik i gymnasiet.

Jeg tror, at eleverne lærer mere ved, at bruge fritiden til at surfe på nettet, og f.eks. finde svar på de spørgsmål de måtte have.

Re: Helhedsskole

Punkt 1 Bjarne: På min skole var alle lærerne med i den daglige vedligeholdelse. Det matematik læren der var med til male værelserne et år - vi udregnede samtidig hvor meget maling vi skulle bruge, hvor længe det ville være om at tører osv. Hvert år når vi gik til årsprøve eksamenerne gik vi også til praktisk eksamen. Vi fik beskrevet et projekt og skulle selv udfører det - alt efter hvilket klassetrin skulle man også selv købe ind og lave budget. Et år lavede jeg et gyngestativ, et andet var vi 4 mand om at lave en ny kanin gård med aktivitets legetøj til ninka ninus. Måske er det på tide at vi holder gør lidt op med faggrænserne. Vi har alle vores stærke sider men i et informationssamfund handler det vel mere om at kunne uddanne sig selv, da lærens viden hurtig outdates ?

Punkt 2 - den der med at de svage altid kører på frihjul er en tarvelig argumentation... Vi var delt op i 3'erne - en med overskud, en i midten og en "svag" - vi lærte alle mulige ting af hinanden. Jeg var stærk læser, den svage i min gruppe kunne så til gengæld tegne de sejeste tegneserie. VI kan alle noget og vi kan lære en masse af hinanden hvis vi gider.

Punkt 3 - helt ærligt ville det så ikke være bedre om vi havde "plukke-børn" og ikke "nøgle-børn" Nej selvfølgelig ville jeg ikke hellere plukke bær eller luge roer end at gå i skole - men hvis valget stod i mellem at side der hjemme og svede og ligningerne og føle mig dum - ja så ville jeg nok hellere plukke bær. Jeg syntes bare at børn skal gå i helhedsskole så længe som deres forældre arbejder.

Der er rigtig mange gode input i dette indlæg som jeg gerne vil kommentere lidt på.

For det første er hele ideen med grupper på tværs af "stærke" og "svage" elever en god ting. For en ting er at man er god til at læse og skrive, men de "svage" har bare nogen andre og mindst lige så væsentlige kompetencer, som bare skal findes og udvikles. Jeg kan huske fra min HTX-tid at jeg måske nok var i den "stærke" ende af klassen fagligt, mens jeg til gengæld er elendig til elektronik, og svejsning, som andre "svage" brillierede i. Heri ligger der også en fornem læringsform på især ungdomsuddannelserne, hvor jeg fik en helt masse ud af at forklare de "svagere" noget teoretisk matematik, mens de så tilgengæld kunne hjælpe mig med at lære at begå mig i et metalværksted.
Samlet set betyder denne model at de stærkere bliver mere funderede i deres viden, mens de svageres niveau øges til et stabilt mellemniveau.

Det er præcis her hvor de store effektiviseringer i folkeskolen ligger. Hvis man har en underviser der laver almindelig tavle undervisning om nyt stof de første 20 min af en skoletime, hvorefter man lader grupperne løse opgaverne sammen resten af timen, og inspirerer til at hjælpe hinanden med det man nu hver især er gode til. Hvis en gruppe så kører helt fast så er det naturligvis her læreren skal hjælpe til men kan på den måde hjælpe en gruppe på 4-5 mennesker samtidigt.

Ydermere vil eleverne ikke komme til at sidde alene med lektierne, og udvikle den meget skadelige ide som jeg har hørt fra mange i min omgangskreds hvor det at gå i skole er = at sidde og føle sig til grin uden at kunne finde ud af noget. Det er klart at dette ikke fordre lysten til at uddanne sig i lang tid efter folkeskolen.
Samtidigt vil dette også være en direkte forberedelse til det at arbejde i læsegruppe, som bruges meget på universitetet.

En anden væsentlig ting i indlægget er anvendeligheden af den viden man tillærer sig. Eksemplet med en matematiklærer der beder eleverne om at regne på malingsforbruget til at male klasselokalet, og rent faktisk gøre det bagefter er jo en skøn blanding af matematik og håndværksmæssige fag. Jeg husker fra min egen folkeskoletid, at vi konstant fik at vide at 2. gradsligninger var noget man skulle bruge til at bygge broer med. Jeg ved at dette mindskede interessen, da de færreste lige stod og skulle bygge en bro.

Ved at gøre undervisningen: INTERESSANT, RELEVANT, og TVÆRFAGLIG, kunne man måske få børnene til at ønske at kunne løse lektierne, og det er alt andet lige noget mere motiverende end at få skæld-ud hvis man ikke laver lektier. Med gruppeelementen ind over, kan man hive hinanden op på de dårlige dage, hvilket er genialt, og styrker vores respekt for hinanden også senere i livet.

Re: Lektier er direkte skyld i...

Engelsk lærte jeg hellerikke af lektierne, og ikke i skolen. Men ved at læse datablade. Første datablad blev slået op, og herefter kunne alle datablade forstås med det ordforråd. Dengang, havde ingeniører, ikke et så stort ordforråd.

Var det i bund og grund ikke den "slags lektier" du skulle have haft benyttet tidligere og til dine andre sprogfag? Udbyg ordforrådet så det er lettere at forstå sproget, benytte det og øve sig.

At det ikke gjorde forskel på dine karakterer om du lavede lektier eller ej, siger ikke nødvendigvis noget om lektierne, blot at du ikke "øvede dig korrekt" - no pun intended.

Hvis man vil være verdensmester til noget, skal man øve sig.

Hej Astrid

Du har skrevet et pænt lang indlæg hvor du på fornemste vis viser hvor lidt du har haft ud af skolen.

Du skriver at du er en stærk læser....Jeg hedder Bjarke !
Du kan ikke bøje navneord....Det matematik læren der...
Ligeledes har du svært ved stave og bøje verber i rigtig tid ...tører,udfører der hvor de står i sætningen!

Det er ikke for at udlevere dig, for jeg er glad for, at du har haft en glæde ved at gå i skole, men for at gøre dig opmærksom på, at der desværre nogle ting der skal kunnes.....perfekt....for at man kan have tillid til personens kunnen.

Der er nogen der skal sidde og svede over ligningerne.....det har alle ingeniører skullet til alle tider også i fremtiden.....for ellers bliver der ikke noget af det informationssamfund du snakker om.

Du ville nok heller ikke udsætte dig for at blive opereret af en læge med høje kvalifikationer i at bygge kaninbure og eller flyve med piloter der havde deres erfaring fra at bygge gyngestativer....vel?

Men læs selv

Punkt 1 Bjarne: På min skole var alle lærerne med i den daglige vedligeholdelse. Det matematik læren der var med til male værelserne et år - vi udregnede samtidig hvor meget maling vi skulle bruge, hvor længe det ville være om at tører osv. Hvert år når vi gik til årsprøve eksamenerne gik vi også til praktisk eksamen. Vi fik beskrevet et projekt og skulle selv udfører det - alt efter hvilket klassetrin skulle man også selv købe ind og lave budget. Et år lavede jeg et gyngestativ, et andet var vi 4 mand om at lave en ny kanin gård med aktivitets legetøj til ninka ninus. Måske er det på tide at vi holder gør lidt op med faggrænserne. Vi har alle vores stærke sider men i et informationssamfund handler det vel mere om at kunne uddanne sig selv, da lærens viden hurtig outdates ?

Punkt 2 - den der med at de svage altid kører på frihjul er en tarvelig argumentation... Vi var delt op i 3'erne - en med overskud, en i midten og en "svag" - vi lærte alle mulige ting af hinanden. Jeg var stærk læser, den svage i min gruppe kunne så til gengæld tegne de sejeste tegneserie. VI kan alle noget og vi kan lære en masse af hinanden hvis vi gider.

Punkt 3 - helt ærligt ville det så ikke være bedre om vi havde "plukke-børn" og ikke "nøgle-børn" Nej selvfølgelig ville jeg ikke hellere plukke bær eller luge roer end at gå i skole - men hvis valget stod i mellem at side der hjemme og svede og ligningerne og føle mig dum - ja så ville jeg nok hellere plukke bær. Jeg syntes bare at børn skal gå i helhedsskole så længe som deres forældre arbejder.

Re: Lektier er direkte skyld i...

STOOOP!

Det er ikke lektiernes skyld at nogle elever ikke kan finde ud af dem! Det er en tidlig mangel på samme!

Jeg er fuldstændig enig i at det er nedbrydende at blive stillet en opgave som man ikke kan løse, fuldstændig. Derfor er det vigtigt at man holder meget nøje øje med den enkelte elevs niveau og giver lektier der passer til den enkelte. Det sker ikke i folkeskolen som det ser ud nu, og det er et problem, men det er et ANDET problem. Det handler om optimal frustration. Ikke bare frustration. Der er ikke noget mere givende end at blive stillet en opgave som ligger på kanten af hvad man kan og så klare den. Det er noget der giver selvtillid. Det modsatte sker hvis man ikke klarer den, klart nok. Men det er ikke lektiernes skyld som koncept.

Der var en der sagde at lektier i matematik ikke er nødvendige. Der var jeg simpelthen ved at indhalere kaffen. Hvis der er noget der kræver rutine så er det aritmetik, algebra og calculus. Det nytter ikke noget at have 'forstået det'. Det er helt afgørende for at bestå sine eksamener at man kan det ordenligt. Ellers sidder man fast i banaliteter.

Jeg er en af dem som netop har set forskellen på lige at 'forstå noget' til en forelæsning uden at læse på det. Og så faktisk læse på det. Forskellen er følgende:

Ved den ene består man sine eksamener, ved den anden gør man ikke.

Træning

Det er efterhånden anerkendt viden, at hvis man vil være god til noget er det ikke nok at have et talent - der skal træning (10000 timer, hvis du vil nå toppen)

>>Hvor mange gange tror I Wozniacki har øvet sin serv?

Hvis man vil kunne arbejde seriøst med et fag som f.eks. matematik er man også nødt til at lægge et stykke arbejde i det (uden at blive holdt i hånden af en lærer).

Man lærer heller ikke at formulere sig fornuftigt uden at øve sig. Dette kan ikke altid foregå i en klasse, hvor underviseren skal splitte sin opmærksomhed mellem 30 elever - derfor er hjemmearbejde væsentligt.

Den pædagogiske indsats lægger i at overbevise eleverne at deres studiearbejde kræver lige så stor en indsats som fodbold eller WOW (World of Warcraft)

Motiveringen er vigtigst...

Det største problem ved skolen/lektier er motiveringen eller mangel på motivering. Det er ikke et spørgsmål om lektier eller mangel på lektier.

Vi har alle haft fag vi var mere glade for og andre vi selvfølgelig var mindre glade for og der igennem udvikler vi vores evner. De gode fag bruger vi mere tid på og følger mere med i og derfor bliver vi bedre, uanset om vi når at lave alle lektierne eller ej. De dårlige fag bliver en kamp at komme igennem, en sur pligt hvor vi mere sidder og tænker på hvorfor vi ikkee r ude i haven og spille fodbold i stedet... Resultatet er der efter...

Læren skal ikke kun finde ungernes niveau, men også formå at motiverer dem til at få det bedste ud af undervisningen/lektierne. Det skal være spændende og sjovt samtidig med at det er lærerigt. Eleverne skal møde udfordringer og helst ikke møde en mur (fejle totalt med hjemmeopgaverne)... Og husk samtidig at børn er forskellige, så der er ikke en universel regel for hvad der gør undervisningen spændende og motiverende...

Forældrene skal hjælpe ungerne med at blive motiveret til indlæring, derfor er den sociale arv svær at bryde, for ungen kæmper alene hvis ikke forældrene støtter op og forstår betydningen af at motiverer ungen. Jeg vil påstå at heldagsskolen har en fordel hvor forældrene ikke motiverer deres egne børn til at fortsætte indlæringen når de kommer hjem... Derved vil heldagsskolen nok bive en større og større fordel efterhånden som det bliver mere normalt at realiserer sig selv (dvs. afsætte tid til arbejde, venner, sport osv og ikke til at være forældre.)

Forældre der ikke har tid.....

.....til deres børn skulle fratages retten til at have dem.

Michael jeg er meget enig med de meninger, der fremgår af din tekst. De er forståelige nok, men ligesom jeg var efter Astrid lidt længere oppe i tråden, må jeg konstatere, at enten har du haft en elendig dansklærer, eller også så har du ikke selv lavet lektier......og måske begge dele.

For du er bestemt ikke ordblind. Så årsagene for de gramatiske fejltagelser må skyldes, at du ikke kan kende forskel på verber og substantiver (udsagnsord og navneord) og har kendskab til hvordan de bøjes, så her er hjælp at læse lektier på :o)

http://sproget.dk/raad-og-regl...ansk

http://teachers.norreg.dk/MB/G....htm

selvfølgelig
der efter
Læren
motiverer
universel
motiverer
realiserer

Selvfølgeligt
derefter
Læreren
motivere
universiel
realisere

Flueelskov for nogen, støj på forståelseslinien for andre.

Re: Forældre der ikke har tid.....

Jeg har aldrig været motiveret for at lære gramatik og opgav tidligt i folkeskolen at satse på de sproglige færdigheder... Måske kommer motivationen en dag? Den er der bare ikke så længe jeg kan gøre mig forstålig :) Den dag jeg springer ud som forfatter, må jeg nok heller bestikke en til at rette de gramatiske fejl inden bogen trykkes...

Giver stavefejl anledning til direkte misforståelser er det et problem og ellers overlever jeg :)

Re: Forældre der ikke har tid.....

Klart nok Michael

Og hellere synge med et næb man har, end ikke at synge:o)

Jeg havde en mor der var meget meget ordblind så jeg kender til nogle af problemerne.

Men er det ikke et problem for dig...ja så pyt :o)

Lektier er gammeldags

Jeg byder endnu engang velkommen til debatten om lektier. Som det blev nævnt øverst er der en ph.d. afhandling om lektier, og det er mig der har skrevet den. En af hovedkonklusionerne er, at lærerne i skolen tænker didaktisk anderledes om undervisningen i skolen end de gør i forhold til lektier. I skolen er undervisningen varieret, kreativ og understøtter elevernes aktivitet. Lektierne er som de altid har været præget af rutiner og pligt. Hvis ikke lektierne understøtter undervisningen, og det er der meget der tyder på, ja, så modarbejder de undervisningen. Dermed er der risiko for at lektierne har en negativ indflydelse på elevernes læring og oplevelse af skolen i det hele taget. Og hvad kan man så gøre? Der er for øjeblikket en del skoler der har taget udfordringen op. Nogle har lektiefri undervisning og andre prøver at ændre på lektieformerne. Det sidste er også mit bud på en ændring. Lektieformen skal ændres så den er mere tidssvarende. Først og fremmest skal lektierne udfordre den enkelte elev og dernæst skal lektierne understøtte elevens aktivitet i undervisningen. Når eleverne har lavet lektierne skal de anvendes i undervisningen på dynamisk måde, så eleverne bliver inddraget og oplever engagement. Dermed er det også sagt at lektierne skal være meget mere differentierede end de er i dag. For det er jo ikke alle der bliver udfordret af at arbejde med de samme læremidler eller at arbejde på samme måde.

Re: Lektier er gammeldags

Først og fremmest skal lektierne udfordre den enkelte elev og dernæst skal lektierne understøtte elevens aktivitet i undervisningen. Når eleverne har lavet lektierne skal de anvendes i undervisningen på dynamisk måde, så eleverne bliver inddraget og oplever engagement.

Velkommen til, Flemming. Jeg havde håbet, at netop du blandede dig i debatten.

Du foreslår en ændret lektieform, der er mere varieret, individuelt tilpasset, og som integreres bedre i undervisningen. Det er jeg meget enig i, men jeg mener også, at man allerede tidligt i grundskolen skal undervise eleverne omhyggeligt i effektiv studieteknik, så deres lektielæsning bliver mere udbytterig.

Hvad er din holdning til dette?

lektier - for fremmedarbejdere

Da jeg er seminarieuddannet lærer med speciale i Freinet læsepædagogik, vil jeg holde min kæft.

http://www.bubbleinc.dk/images....jpg

Studieteknik og lektier

Jo, studieteknik, som vi nok bør kalde studiemetode, er væsentlig for at få et bedre udbytte af skolearbejdet. Og studiemetoder udelukker ikke ændrede lektieformer. Men det er fortsat vigtigt at metoderne bliver tilpasset den enkelte elev og at eleverne få en viden om at metoderne ikke "blot" er noget de kan anvende uden selv at overveje hvilke der er bedst i forskellige situationer. Det er ikke en teknik (ligesom en motor) men en metode, som eleverne skal anvende reflekteret.
Hvorfor vil du, Lena, ikke blande dig i debatten? For du må da netop have nogle holdninger til lektier når du har speciale i Freinetpædagogikken.

Re: Studieteknik og lektier

Jo, studieteknik, som vi nok bør kalde studiemetode ... Det er ikke en teknik (ligesom en motor) men en metode,

Det er vist en strid om ord. "Teknik", "metode" og "fremgangsmåde" er synonymer ifølge min ordbog :-)

Strid om ord

Ja, det kan du sige. Men betydningen af ordene kan være forskellige. Hermed mener jeg at man "lægger" noget andet i ordet hvis man kalder noget en metode frem for teknik. Jeg kan sammenligne det med de to synonyme termer "indlæring" og "læring". I pædagogikken skelner man skarpt mellem de to termer, idet betydningen af indlæring er at noget viden kommer ude fra og bliver hældt ind i hovederne på eleverne, mens betydningen af læring er, at eleverne selv skal være med til at konstruere viden, altså være aktiv. Det kan måske synes højtravende og belærende, men sådan er der så mange betydninger af det ene ord frem et andet.

Funny because its...

http://www.internotes.ch/done-...rule