Solceller & Urtethe i Randers

Af Poul-Henning Kamp,  torsdag 28. apr 2011 kl. 22:52

Jeg er på vej hjem fra IDA-mødet i Randers hvor jeg fortalte om solceller.

Det har været en interessant tur, der har berørt forbavsende mange dags-aktuelle emner:

Jeg kunne ikke betale for den med rejsekortet.

Toget blev 45 minutter forsinket lige før Odense.

... Fordi en "stakkens narkoman havde klippet signalkablerne over"

Der var to snart eks-Nokia medarbejdere med i toget. Det lød som om de var på vej til at starte et firma: Go for it! Men hold kortene lidt tættere på kroppen, OK ?

Og af årsager jeg ikke har gennemskuet, kan man kun få grøn the eller urtethe i Randers. Inden 7-11 overtog stationskioskerne kunne man vælge imellem rigtig the, urte-the og den der "roibush" der smager og lugter af træbeskyttelse. Nu har kioskerne kun kvindesagsthe.

Men jeg tror vi havde en god aften og jeg tror der dukker nogle solcelleanlæg op ovre på den kant inden længe.

Som nogenlunde rutineret foredragsholder er det en utroligt dejlig oplevelse at tale for et IDA-publikum: Det er folk der ved og vil vide mere og ikke bare kræver færdige grydeklare løsninger og et 3 minutters hurtigt summary.

Jeg ser frem til nogle kreative solcellefastgørelser.

phk



28. apr 2011 kl 23:39

Poul Petersen

Der er gang i den

over hele landet.
Gaia solar melder om 10 dobling af salget, energimidt dober 12 x i forhold til 2009 osv.

Jeg er spændt på, hvornår solcellestrømmen begynder at vise sig i div statestikker, for antallet af installeret MW stiger voldsomt p.t.

Det summer sig... Mange bække små osv.


29. apr 2011 kl 11:10

avatar

Morten Krogh Andersen

Tak for i aftes..

Det var meget informativt, og "desværre" (mht. den til rådighed værende tid) gav det mere blod på tanden. :-)

Mht. inverter, så har jeg været i kontakt med GEOPROTEK, som har et modbus interface i deres invertere, og et dertil hørende ethernet modul. De mener godt at de kan udlevere protokol spec., hvis man køber en inverter og selv vil rode med dataopsamling mv.. I den anden grøft har Mastervolt sagt nej, og fuldstændig ignoreret min beskrivelse af behovet for overvågning, dataopsamling og afvikling uden gui - på noget andet end windows.

Du talte om at "nogen" havde fundet ud protokollen til din inverter; er det et reverse engineering projekt, eller er protokol mv. blevet udleveret?


29. apr 2011 kl 11:26

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Tak for i aftes..


Du talte om at "nogen" havde fundet ud protokollen til din inverter; er det et reverse engineering projekt, eller er protokol mv. blevet udleveret?

Det er så vidt jeg kan gennemskue et reveng projekt:

http://blog.dest-unreach.be/20...ered

Poul-Henning


29. apr 2011 kl 17:01

Raymond van Wonterghem

Snart regnskabet time

@PHK
Nu du holder foredrag om solceller, så kender jeg jo din 80% tommelfingerregel - den tror jeg nu nok du skal korrigere i fremtiden, for de nyeste solceller er mere effektive på årsplan end ældre.
Jeg bor i Herlev, lige udenfor København og der er ingen hjælp fra vandglimt eller lignende. 27 grader tag, syd sydøst, 22 stk. 205Wp celler = 4.510 * 80% = 3.608 kWh. Jeg fik dem sat op 15 maj 2010 og til dato har de produceret 4.332 kWh, så mit gæt er nærmere 100%!!

Raymond





29. apr 2011 kl 17:13

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Snart regnskabet time

@PHK
Nu du holder foredrag om solceller, så kender jeg jo din 80% tommelfingerregel - den tror jeg nu nok du skal korrigere i fremtiden, for de nyeste solceller er mere effektive på årsplan end ældre.

Der er ingen tvivl om at den skal revideres opad, det nye GIS datasæt i EU's solcelleberegner kommer også tæt på en faktor 1.0

Poul-Henning


29. apr 2011 kl 19:46

Poul Petersen

Re: Tak for i aftes..

Det var meget informativt, og "desværre" (mht. den til rådighed værende tid) gav det mere blod på tanden. :-)

Mht. inverter, så har jeg været i kontakt med GEOPROTEK, som har et modbus interface i deres invertere, og et dertil hørende ethernet modul. De mener godt at de kan udlevere protokol spec., hvis man køber en inverter og selv vil rode med dataopsamling mv.. I den anden grøft har Mastervolt sagt nej, og fuldstændig ignoreret min beskrivelse af behovet for overvågning, dataopsamling og afvikling uden gui - på noget andet end windows.

Du talte om at "nogen" havde fundet ud protokollen til din inverter; er det et reverse engineering projekt, eller er protokol mv. blevet udleveret?

Mht dataopslamling - 1 inverter model 200 - 2 invertere model 500

Logger fra de fleste gængse mærker af invertere. kanon produkt, og priden er overkommelig:
http://www.unicare-solar.com/i...g=da


30. apr 2011 kl 00:21

Michael Eriksen

Re: Snart regnskabet time

@PHK
Nu du holder foredrag om solceller, så kender jeg jo din 80% tommelfingerregel - den tror jeg nu nok du skal korrigere i fremtiden, for de nyeste solceller er mere effektive på årsplan end ældre.

Der er ingen tvivl om at den skal revideres opad, det nye GIS datasæt i EU's solcelleberegner kommer også tæt på en faktor 1.0

Poul-Henning
Men man skal lige huske på at panelerne overpræsterer det første år indtil de er sintret og rammer steady-state.


30. apr 2011 kl 09:46

Raymond van Wonterghem

Re: Snart regnskabet time

@Michael

Og det mener du betyder hvor meget i procenter?


30. apr 2011 kl 09:59

Michael Eriksen

Re: Snart regnskabet time

@Michael

Og det mener du betyder hvor meget i procenter?
Det varierer noget alt efter teknologi, men ofte yder panelerne 105-110% det første år for så "at falde til ro".

En svensk undersøgelse fra 2005 af 20 paneler viser til gengæld at de ydede mindst 98% efter 25 år (de var altså produceret i 1980).


30. apr 2011 kl 14:08

avatar

Anders M. Petersen

Solceller i Tyskland

Familien brugte bl.a. påsken til en lille tur i Grænselandet. Vi kørte fra Flensburg mod vest og fulgte grænsen hele vejen. Sydfra var det utroligt nemt at se, hvor grænsen gik - ca. 5% af de husene på den tyske side af grænsen havde taget PLASTRET til med solceller (det er vel hvad man må kalde det, når der er tale om kant til kant dækning!). Og de fleste, der havde valgt at investere i solceller havde HELE det tilgængelige areal dækket - huset, laden, garagen, stalden osv.
De huse der lå nord for grænsen havde af og til et solvarmeanlæg, men ikke mere.
Ikke for at åbne en diskussion om det nationaløkonomisk (u)fornuftige i en kraftig subsidiering af solceller eller om disses forskønnelse af landskabet, men man kan i hvert tilfælde se effekten!

/ Anders


30. apr 2011 kl 14:58

Poul Petersen

Re: Solceller i Tyskland

Ja det ville være dejligt om det ville kommer der til i Dk, men her har man jo kun vindmøller i hovedet. Ikke noget det batter videre en dag som i dag.


03. maj 2011 kl 11:57

Ole Fredborg

Inverter og overvågning!

Jeg overvejede længe hvilken inverter jeg skulle bruge til mit solcelle anlæg. Danfoss inverteren så fin ud og jeg fik også tilsendt en komplet beskrivelse at protokollen, men besluttede til sidst at købe en SMA inverter med en Webbox til 5 kkr. Resultat kan ses her:
http://www.sunnyportal.de/Temp...n-US

Min erfaring efter den første 1,5 mdr. er også at anlægget præstere mere end forventet, men april har jo også være meget solrig :)


27. apr 2012 kl 21:15

bjarne tryk

Inverter og overvågning! danfoss

og vi har skulle lave noget med danfoss men da deres sol inverter model powerlynx ikke understøtter modbus og aplikations afdelingen hos danfoss mente ikke det var nødvendig ?????? at udvikle.
har ellers altid været glad for Danfoss da de normalt hos har kunne tale med alt = MODBUS/LON/BACNET=en åben protokol i deres enheder
har vi været nød til at købe nogen til at lave en omsætter til en webklient.
så vi kan se enhederne samlet og se hver enkelt inverter og om der er alarmer fra dem.
hvad vi gør med alarmer da vi har temmelig mange siddende i kommunen og vil gerne have opsamling ud i de CTS UC vi har siddende i bygningerne så vi kan få en sms når de ikke yder det de ikke skal meget hurtig

så i næste projekt vi skal lave bliver der tilføjet en linje i at der skal være en åben protokol til kommikation så vi kan koble dem sammen med CTS UC så alle de informationer der er i display / inverter kan vises/logges og alarmer kan hånteres i et CTS anlæg


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.