Meget tyder på, at de forkætrede IC4-tog aldrig kommer til at forbinde landsdelene, som det oprindelig var tænkt. Som Ingeniøren kan dokumentere i dag, er der så mange tekniske udfordringer med de leverede togsæt fra Ansaldobreda, at der er betydelig risiko for, at togene næppe er driftssikre nok til, at den intensive køreplan mellem Jylland og Sjælland kan overholdes. I stedet bør de 83 togsæt komme til at friste en permanent tilværelse som lokal- og regionaltog.

Det vil i stedet være veteranen IC3, der også i fremtiden skal betjene passagerer, som vil rejse offentligt fra Frederikshavn til Kastrup. Ifølge fagfolk kan vi køre med denne togtype i endnu et tiår, førend den er ganske utidssvarende.

Situationen kræver både planlægning og politiske initiativer med elektrificering nu, hvis ikke den almindelige togpassager i årene fremover skal komme til at betale en urimelig høj pris for DSB's mareridt af et eventyr med Ansaldobreda.

Officielt er disse tanker ikke noget, der tales højt om hos DSB eller i Transportministeriet. Her hæfter man sig for det første ved, at den italienske leverandør overholder en aftale om at levere togsæt i forpligtet tempo; i øjeblikket er ca. 43 togsæt inden for landets grænser, og de resterende 40 arriverer formentlig som planlagt inden for et år.

For det andet er det vurderingen, at det går bedre med lokalt at gøre togene køreklar, selv om italienerne løbende presses for at levere i en mere fuldkommen kvalitet.

Men til trods for 'at det går den rigtige vej' med at udbedre mangler i Danmark, så kommer der til at gå lang tid, førend togene er driftssikre nok som enkle togsæt, og sandsynligvis aldrig bliver det i konfiguration med tre eller flere sammenkoblede togsæt.

Det er omkring dette sidste forhold, at aktørerne tier. Det er sigende, at IC4 i øjeblikket skal køre landsdækkende med 105 ugentlige afgange, men i praksis kun behersker skinnerne i en brøkdel heraf.

Sidste sommer forklarede transportminister Hans Christian Schmidt (V) til Ingeniøren, at han forventer at sende de første IC4-tog på pension på regionalbanerne omkring 2020 som erstatning for de IC3-tog, der planmæssigt skal afslutte livet som sjællandske regionaltog. En principbesluttet elektrificering af hovedbanenettet vil da være så fremskreden, at eldrevne intercity-tog kan indsættes på centrale strækninger i stedet.

Men ministerens scenario er næppe holdbart: I takt med at IC4 sættes direkte på førtidspension på provinsbanerne, bliver der ingen efterløn til nationens arbejdshest, IC3. Beslutninger skal derfor fremrykkes:

- Påbegynd konkrete forhandlinger om elektrificering nu.

- Fastlæg tekniske krav til eldrevne intercity-tog.

- Kræv i udbuddet, at der købes hyldevarer.

- Forbered sømløs forbindelse til europæisk højhastighedsnet.

Den økonomiske krise har givet medvind til DSB, der nyder en relativ passagerfremgang, selv om den kollektive betjening landet rundt lider i stadigt større omfang. En solid intercity-drift er afgørende for et troværdigt alternativ til bilrejsen. Efter oprydning på chefgangene i DSB, ligger netop denne opgave i toppen af bunken hos ministeren.