Hvordan mindsker man luftmodstanden under biler?
Spørg Scientariet
Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.Læs mere om
Dokumentation
Jens Munk spørger, hvor meget man gør ved aerodynamiske bilers undervogn:
"Jeg har tit undret mig over luftmodstanden under biler. Moderne biler ser jo meget aerodynamiske ud på bla. deres glatte overflade, men hvad med undervognen? Den er jo stadig meget ujævn med alle dens samlinger, vanger, udstødning, motor, hjulophæng osv. Luften suser jo lige så stærkt forbi undervognen som oversiden af bilen. Ville der ikke være noget reduceret luftmodstand at hente, ved at afdække undervognen med et let og glat aerodynamisk skjold? Et veldesignet skjold kunne jo også holde bunden tør og fri for salt og anden snavs og derved stærkt reducere rustangreb."
Jørgen Jørgensen, afdelingsleder hos FDM, svarer:
"Den tanke er tænkt, hos de bilproducenter hvor man fokuserer på lav luftmodstand.
På de fleste nyere biler, typisk i den dyre ende af skalaen, er undervognen allerede dækket mere eller mindre af med glatte bundplader. På hurtige biler er den aerodynamik, som også er til stede under bilen, af betydning for bilens køreegenskaber ved høje hastigheder.
Når undervognen afdækkes, har konstruktørerne en udfordring med, at der stadig skal være tilstrækkelig luft til at køle bremser, motor, brændstofrør, katalysator og partikelfilter.
Selv om man umiddelbart skulle tro, at afdækning af undervognen skulle kunne forhindre rust, så ser vi faktisk eksempler på, at netop disse bundplader holder på snavs og fugt, hvor de ligger an mod karrosseriet, og skaber grobund for rust."
Endnu en SpaceX-succes: Dragon koblet på ISS
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?





