/transport

DSB's formand trækker sig

DSB's bestyrelsesformand gennem ni år, 63-årige Mogens Granborg, har trukket sig fra sin post på grund af helbredet.

Af Mie Stage, tirsdag 26. apr 2011 kl. 13:41

Måneders virak i DSB og DSBfirst har taget så hårdt på bestyrelsesformand Mogens Granborg, at han nu forlader virksomheden.

Den officielle opsigelse vil finde sted på et virksomhedsmøde i morgen, mens DSB’s ledelse fik besked i dag, og transportministeren fik et brev med følgende ordlyd:

»Den sidste tid har været meget helbredsmæssigt belastende for min familie og jeg, og jeg nåede, da jeg kom hjem efter bestyrelsesmødet sent i aftes, til den konklusion, at jeg af helbredsmæssige årsager er nødt til at trække mig som bestyrelsesformand.«

DSB har den seneste tid været plaget af massiv turbulens omkring økonomien i DSBFirst, som for godt en måned siden fik bestyrelsen til at fyre direktøren Søren Eriksen. Også den efterfølgende konstituerede direktør Klaus Pedersen har siden forladt skuden til fordel for et job som økonomidirektør hos Chr. Hansen.

I morgen skulle Mogens Granborg have fremlagt bestyrelsens redegørelse til transportministeren af, hvad der konkret er sket i sagen om DSBFirst. Transportministeren har fået høvl på Christiansborg over, at han ikke skulle have opfyldt sin tilsynspligt med DSBFirst for at undgå, at bl.a. revisorpåtegnelser tilbage i 2009 ikke blev undersøgt nærmere.

Men ministeren har følt sig misinformeret fra DSB omkring økonomien i DSBFirst, der nu kommer til at koste moderselskabet 725 mio. kroner, og krævede derfor en redegørelse fra bestyrelsen, der skulle falde i dag. Samtidig har bestyrelsesformanden så kastet håndklædet i ringen.

63-årige Mogens Granberg er civilingeniør har været formand for bestyrelsen siden 2002. Desuden har han bestridt bestyrelsesposter hos Monberg & Thorsen og Dyrup samt været formand for teknologirådet. I 1986 var han vicedirektør i Carlsberg, og tre år senere blev han koncerndirektør i Danisco.



26. apr 2011 kl 14:10

avatar

Poul-Henning Kamp

When the going gets tough ?

Sygdom er hver mands herre, men helt ærligt...

Poul-Henning


26. apr 2011 kl 14:20

Christian Hansen

Re: When the going gets tough ?

Sygdom er hver mands herre, men helt ærligt...
Poul-Henning

Ja jeg troede også at gode ledere blev ved roret i medgang OG modgang. Mon ikke det er transportministeren som igen skal vise at han er handlekraftig og har derfor 'overbevist' den gode Granborg at han burde tage lidt tid med familien.

Det stinker af spin ...


26. apr 2011 kl 14:37

Michael Eriksen

Millioner?

Nå, hvor mange millioner skal han så belønnes med for at have været uduelig?


26. apr 2011 kl 14:42

Mads Mikkel Tørsleff

I følge dr.dk...

havde H.C. Schmidt da gerne set, at Granborg var fortsat på posten og han havde skam tillid til hele DSB's bestyrelse, som han gerne havde GENUDNÆVNT.

Men nu hvor formanden går af sig selv, så overvejer han alligvel lige pludselig at gøre DSB til sin egen styrelse.

Det stinker endnu mere af spin. Hvordan kan manden både have tillid til bestyrelsen og foretrække at genudnævne den, og samtidig overveje at gøre DSB til sin egen styrelse direkte under trafikministeren. For det betyder vel en afvikling af DSB som aktieselskab?

Mvh
MM


26. apr 2011 kl 14:49

Jesper Petersen

Re: Millioner?

Nå, hvor mange millioner skal han så belønnes med for at have været uduelig?

Tænkte netop det samme :)


26. apr 2011 kl 14:50

Bjarke Mønnike

Er Civilingeniører uduelige ?

Jeg hælder også til PHK´s skebsis.

Men man skal huske på at DSB First ikke er Hans Christian Schmidts "barn", men at papfædrene er A.Fogh Rasmussen,Lars Barfoed, Carina Christensen og Jacob Axel Nielsen.


26. apr 2011 kl 14:57

Jens Madsen

Har lov at gå på pension

Naturligvis, har han lov at gå på pension. Mange, går på efterløn når de er 60. Hvis han har problemer med helbredet, så er det naturligt, at gå på pension. Det er uden tvivl et stressende job, at være formand hos DSB, og det gør normalt arbejdet sværre at klare, hvis helbredet er dårligt.


26. apr 2011 kl 15:05

Michael Eriksen

Re: Har lov at gå på pension

Det er uden tvivl et stressende job, at være formand hos DSB...

Ih ja, det skal både spilles golf og gås til receptioner på de bonede gulve og slikkes ministerrøve. Ja, undskyld, men manden har ikke passet sit job. Hvis han havde havde han ikke set gennem fingre med at hans administrerende direktør, Søren Eriksen, drev selvskabet på decideret økonomisk kriminel vis. Han havde heller ikke accepteret at Søren Eriksen fik en guldrandet fratrædelsesgodtgørelse på den baggrund.

Men det tillod han. Altså han førte ikke tilsyn med DSBs administration og han tog ikke hånd om en direktør, der var helt ude i hampen med sminkede regnskaber.

Jeg tager yderst sjældent ordet "konspiration" i min mund, men hvad skal man ellers kalde en administrerende direktør og en bestyrelsesformand i et fælles økonomisk, kriminelt foretagende?


26. apr 2011 kl 15:38

Bjarke Mønnike

Michael dog

Er det ikke aktionærerne der bestemmer i et aktieselskab?


Hvad kan en bestyrelsemand i Mærsk gøre ved, at bestyrelsen i Den Danske Bank træffer afgørelser der ikke behager Mærsk bestyrelse.

Hvis Mærsk har aktier i DDB og kan skaffe et aktionærflertal på en general forsamling, så kan han vælte bestyrelsen, men hvis ikke ja så må Mærsk finde sig i DDB´s bestyrelsesafgørelser.

Den konstruktion der her er lavet, DSB First er lavet af......politikere.....med en håbløs mangel på erkendelsen af, man ikke kan lave private aktieselskaber der kan styres fra Christiansborg.

Hvor DSB givet har fået at vide fra oven af at de skulle servicere DSB First i videst mulig udstrækning.......uden at tænke over at det var en molbohandling.




26. apr 2011 kl 15:47

Emanuel Brender

Bestyrelsesansvar

Underligt at ingen, ingen hverken i Folketinget, Statsministeriet, Trafikministeriet eller journalister, taler om bestyrelsesansvar.
Sker det i private selskaber, falder hammeren.
Jeg mener ikke sagen bør lukke nu. Bestyrelsen og direktøren bør slæbes i retten, hvis der er sket lovbrud.
der burde tillige stilles erstatningskrav.
Har bestyrelsen ikke også en forsikring?


26. apr 2011 kl 16:09

Michael Eriksen

Re: Michael dog

Er det ikke aktionærerne der bestemmer i et aktieselskab?
Nej, ikke i den daglige drift. Her er det bestyrelsen, der har tilsynet med administrationen. Aktionærerne komme ude i næste led, idet de sammensætter bestyrelsen. Aktionærer har intet af gøre med at blande sig i dag-til-dag drift af en virksomhed.


26. apr 2011 kl 16:43

Allan Birch

Re: Bestyrelsesansvar

Underligt at ingen, ingen hverken i Folketinget, Statsministeriet, Trafikministeriet eller journalister, taler om bestyrelsesansvar.

Sker det i private selskaber, falder hammeren.

Jeg mener ikke sagen bør lukke nu. Bestyrelsen og direktøren bør slæbes i retten, hvis der er sket lovbrud.

der burde tillige stilles erstatningskrav.

Har bestyrelsen ikke også en forsikring?

Du har helt ret - disse mænd skal ind og ruske. Formanden hæver garanteret kassen for at gå af - og får sikkert pension mv.

Vi ser det snart hver evig eneste dag, at højt lønnede begår lovbrud og får kassen for det.

Tsk tsk tsk

Spjældet kalder !


26. apr 2011 kl 17:04

Bjarke Mønnike

Re: Michael dog

Jamen så er vi jo enige Michael al den stund at DSB jo er aktionær, ganske vist en rundhåndet en af typen.


26. apr 2011 kl 18:02

Michael Eriksen

Re: Michael dog

Jamen så er vi jo enige Michael al den stund at DSB jo er aktionær, ganske vist en rundhåndet en af typen.
Nej, vi er ikke enige. DSB har på ulovlig vis overført finansielle midler mellem DSB og DSBFirst uden at bestyrelsen har grebet ind. Det er hamrende ulovligt at lænse Statskassen (DSB) for at fodre et privat selskab (DSBFirst) selv med DSB som hovedaktionær. Og så er det fløjtende ligegyldigt at DSBs hovedaktionær med Trafikministeren i førersædet syntes det var en god ide. Det er lige ulovligt.

Hvis det ikke var fordi at staten har sine "controllere" (AKA Rigsrevisorer) som disse vagthunde hedder nu om dage, var det bare gået lige igennem. Det ændrer ikke et sekund ved at DSBs administrerende direktør har begået økonomisk kriminalitet og at DSBs bestyrelsesformand enten ikke har været vidende herom (hvilket er ansvarspådragende og dermed under straffeloven) eller - mere sandsynligt - har været fuldt informeret, men ikke grebet ind, idet det var privatøkonomisk opportunt. Hvilket ligeledes er kriminelt.


26. apr 2011 kl 18:25

Bjarke Mønnike

Jeg ønskede nu ikke at du kom....

.......op i det røde felt Michael. Men er vi så enige om at det er aktionærerne det går ud over hvis et firma krakker ?

Og som i Amagerbanksagen var der jo en del der blev ved med at skyde penge ind i firmaet selv om det længe havde været stendødt.

Så komme titusindkroners spørgsmålene. Hvem var det der delte DSB op i DSB og Banedanmark?

Den 1. januar 1997 blev det daværende DSB opdelt i to selvstændige virksomheder, en operatørvirksomhed og en infrastrukturvirksomhed. DSB har nu ansvaret for togtrafikken, mens Banedanmark forvalter jernbaneinfrastrukturen.

Altså regeringen Nyrop Rasmussen.

Hvem var det så der ønskede kystbanen "privatiseret" og hvorfor?
Hvorfor kunne DSB ikke fortsætte med at drive kystbanen plus skånetrafikken?


26. apr 2011 kl 21:08

Henrik Eismark

Ny DSB-stjerne

Stein Bagger vil passe lige ind i virksomhedsprofilen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.