Et er hvad vores elforbrug er. Noget ganske andet er hvor stor en del af vores elbehov der vil kunne dækkes af vindmølle strøm.
I dag producerer vindmøllerne i Danmark vel cirka 20 % af vores elforbrug, men det svarer kun til cirka 12 % af vores elforbrug. Fordi produktionen jo netop ikke falder på tidspunkter hvor behovet er.
Så længe vindproduktionen overordnet set følger sæsonvariationen, så er tilpasningen mulig alene ved at udveksle med skandinaviens vandmagasiner.
Men det er KUN muligt, fordi vi vindmøllestrømmen enten følger sæsonvariationen, eller producerer mere ift forbruget om vinteren end om sommeren, hvilket den gør.
Det betyder nemlig, at fra magasinstanden typisk topper (80-95%) i sensommeren/efteråret, så begynder vi at eksportere overskydende vindstrøm hen over vinteren.
Der sker som følger: Flest dage med overskud, hvilket vi eksporterer til norske og svenske forbrugere, som så sparer tilsvarende mængde oplagret vandkraft - færre dage med underskud, hvor vi importerer noget af den vandkraft de sparede mens det blæste.
På denne måde får vi nemlig den vindmøllestrøm tilbage vi eksporterede, blot "konverteret" til vandkraft i mellemtiden. Denne strøm kunne vi nemlig ikke have importeret, hvis vi ikke selv eksporterer samme mængde, da der ikke ville være vand nok til at dække skandinavernes vinterforbrug.
Ved at eksportere eksportere overskydende vindmøllestrøm, medvirker vi blot til at hindre, at magasinerne hen på vinteren løber tør i utide, med voldsomme rationeringer på det skandinaviske marked til følge.
Når vi når frem til omkring 1. Maj, hvor magasinstanden "bunder" (20-30%), og vårfloden bryder ud, med hastig opfyldning af magasinerne, løber vi samtidigt ind i sæsonen, hvor vindmøllerne producerer betydeligt mindre energi.
I denne periode importerer vi en del af den energi der løber til magasinerne, og medvirker dermed til at hindre at magasinerne løber over, sidst på sommeren, og en masse god energi dermed går til spilde.
Det foregår naturligvis ved, at norsk og svensk vandkraft det meste af sommeren forsyner os med den strøm vi mangler, når det ikke blæser, og de så sparer lidt på det, når det blæser i DK, og vi kan eksportere noget af det tilbage.
Man skal huske, at den skandinaviske magasinkapacitet er så stor (121 TWh), at selvom man skalerer den aktuelle danske vindkraftkurve op 5 gange, så den svarer til 100% af det aktuelle danske elforbrug, og akkumulerer over- og underskud ift forbrugskurven, i de skandinaviske magasiner, så gør det faktisk ikke nævneværdig forskel på magasinstandskurven (
http://www.nasdaqomxcommoditie...ata/ ), men bortset fra at flade den en anelse ud, så variationen fra vårflod til efterår bliver mindre.
Når men ikke kan gøre det samme med solcellestrøm, er det jo fordi de leverer overskuddet, ja hele produktionen, om sommeren, og vil derfor med en stor udbygning medvirke voldsomt til at fylde magasinerne hurtigere, så det meste af solstrømmen bare ender som overløb om efteråret.
Så er der ikke den fornødne opsparede reserve i magasinerne efterfølgende. Nordmænd og svenskere vil som altid kun lige have den vandkraft de skal bruge frem til vårflod, mens vi mangler en energikilde der kan forsyne os om vinteren, hvor solceller nærmest intet producerer.
100% vindkraft, udelukkende udvekslet med skandinavisk vandkraft, er naturligvis et stærkt forenklet scenarium, men det viser tydeligt meningen og potentialet i samspillet mellem dansk vindkraft og skandinavisk vandkraft, som rent faktisk kan integrere 100% dansk vindkraft mere end 10 gange.
Et realistisk scenarium, i grove træk, er selvfølgelig at vi udnytter vores biobrændsler mest muligt, og således dækker ca 1/3 af vores energiforbrug med disse, og dækker resten med vindkraft.
Udover at udveksle denne med skandinavisk vandkraft, så er vi jo også ved at blive koblet sammen med resten af Europas store vindkraftområder, via North Sea Supergrid projektet, som 9 lande omkring Nordsøen og Østersøen nu samarbejder om at opføre.
Det betyder jo at meget mere vindkraft bliver koblet til skandinavisk vandkraft, men også til en meget stor sky af forbrugere, og ikke mindst giver mulighed for at udglatte vindkraftfluktuationerne via geografisk spredning, inden de udveksles med skandinavisk, såvel som alle europas øvrige vandmagasiner, simpelthed ved at give de skandinavisk magasiner priskonkurrence.
Derudover er det jo idéen med variable elpriser, at hvis elprisen falder, pga kraftig elproduktion kontra lav efterspørgsel fra de øvrige lande, at danske forbrugere selv skal have glæde af de lave priser, inden vi faldbyder strømmen yderligere for vore nabolande, sådan som vi gør idag. Dette vil vi kunne få stor glæde af med elbiler med batterier og varmepumper med akkumuleringstanke, som dermed vil medvirke yderligere til integration, og give de skandinaviske udbydere af energilager yderligere priskonkurrence.
Endvidere kan nævnes lagerpotentialet i vores fjernvarmesystem, som det aldrig er lykkedes mig at få et egentligt overblik over, men som uden tvivl er ganske betydeligt.
Vores biobrændsler, som jo til den tid dækker 1/3 af vores bruttoenergiforbrug, vil være det vigtigste energilager vi har på dansk grund. Disse vil let kunne kompensere for længere perioder med statistisk lav vindproduktion, eller når vandmagasinerne står lavere end normalt pga tørår eller svigtende akraftværker, når man bare sikrer sig at der er et passende overskud i vindkraftkapaciteten, til at medvirke til at hæve vandstanden til lidt over medianen i de normale perioder.
Biokraften behøver således ikke at stå for den minutiøse indpasning mellem vindproduktion og forbrug. Det gør vandkraften allerrede bedre end noget andet - også her i Danmark. Biokraften, den del af det der ikke nødvendigvis skal gå til luftfart, skibstrafik og enkelte landtransportformer, skal blot stå for den underliggende regulering, der kompenserer for generel underskud eller overskud af energi i markedet.
Så derfor: at 30-50% af den danske vindkraft eksporteres, er ikke et symptom på et problem med at integrere vindkraft. Det er snarere et bevis på at vind- og vandkraft spiller perfekt sammen - og dermed et klart modbevis på at vindkraft behøver kulkraft som backup.
1
