Forskere har fundet ud af, at de ud fra vores gener kan forudsige, om vi er letpåvirkelige eller ej.

Det er på Brown University, at forskere har fundet ud af, at specifikke genetiske variationer kan forudsige, hvor meget folk vil tro på de råd, de får, selv når det modsiges af deres egen erfaring.

I eksperimentet studerede de folk med og uden genetiske variationer, der påvirker aktiviteten af neurotransmitteren dopamin i den præfrontale cortex og striatum.

Den præfrontale cortex er det område af hjernen, der overvejer og lagrer indkommende instruktioner såsom rådgivning fra andre mennesker. Striatum, der er begravet dybere i hjernen, er hvor vi håndterer erfaringer for at lære, hvad vi skal gøre fremover.

Fulgte forkerte råd
70 personer deltog i forsøget, hvor deres gener blev tjekket og de blev udsat for en computertest. De blev vist symboler på en skærm og blev bedt om at vælge den rette, hvilket de skulle lære ud fra feedback.

Feedbacken var sandsynlighedsbaseret, så det var umuligt at vælge det korrekte symbol hver gang, men forsøgspersonerne kunne lære over flere forsøg, hvilket af symbolerne der var mere tilbøjelige til at være korrekte.

Forsøgspersonerne fik i nogle tilfælde råd om hvilke svar, der var størst sandsynlighed for var rigtige, men nogle gange var rådene forkerte.

Det viste sig, at det var personer med bestemte genetiske variationer, der fulgte de forkerte råd gennem flest opgaver. Og i en senere test var mest tilbøjelige til at vælge de symboler, som de blev rådgivet til i stedet for at vælge dem, som i realiteten havde større sandsynlighed for at være rigtige.

Faktisk meget klogt at følge råd
Forskerne understreger, at det faktisk er meget klogt, at hjernen hos disse mennesker er udviklet til at følge de råd, som de får, for de råd vi får er ofte de rigtige. I mange tilfælde er det derfor bedre at følge råd end at skulle gøre sine egne erfaringer. Et eksempel kunne være: ’lad være med at rør ved den højspændingsledning’.

En variation i et gen kaldet COMT, der påvirker dopamin i den præfrontale cortex, hjælper for eksempel folk med at huske og arbejde med råd. Folk med en variation på genet DARPP-32, der påvirker responsen på dopamin i stratium gjorde, at folk lærte hurtigere af deres erfaringer, når de ikke fik råd. Men det gjorde dem også mere påvirkelige til beskeder fra den præfrontale cortex, når de blevet givet råd.

Striatum ville lægge større vægt på oplevelser, der blev styrket af den præfrontale cortex, og mindre vægt på oplevelser, der modsagde det. Forskerne kalder dette bekræftelsesbias, hvilket er allestedsnærværende på tværs af astrologi, politik, og selv videnskab. Det gør, at folk vil fordreje, hvad de oplever, så det bliver opfattet som mere i overensstemmelse med, hvad de troede allerede.
Historien afslører ikke noget om, hvorvidt den nye viden kan udnyttes til for eksempel at målrette reklamekampagner mod de letpåvirkelige.
Forskningen bliver publiceret i tidsskriftet Neuroscience.