Regulært FUP

Så vidt jeg husker, skulle liberaliseringen give LAVERE PRISER. Så man må vel blot konstatere, at der er ét eller andet RIVEGALT med liberaliseringskonceptet.
Hvad gik galt??

Brug regnvand

Hvis vandværkerne mangler vand, kan de jo bare overgå til at bruge regnvand, som jo jævnligt falder over landet i endda rigelige mængder.
Som udgangspunkt er det jo rimeligt rent, da det jo fornyligt har været destilleret gennem fordampnings- og fortætningsprocessen i atmosfæren, så en mindre rensning må være relativt ukompliceret.

Hvorfor vi fortsat insisterer på at pumpe noget op fra undergrunden, der ellers af sig selv kommer ned fra oven kan man kun undre sig over.

Der er masser af muligheder for at opsamle og anvende regnvand, og det vil nok være betydeligt enklere og dermed billigere end nye boringer, rørføringer osv.

Re: Regulært FUP

Hvad gik galt??

Intet er gået galt - Planen er Højere Priser på alt hvad vi behøver (eller skal købe, skat, energi, forsikring o.s.v.) og lavere priser på alt hvad vi ikke har brug for (eller kan sælge - arbejdskraft f.ex.).

Højere priser giver mere omsætning og flere skatteindtægter, faldende realløn og billige Kinesiske importvarer giver lavere inflationstal og dermed lave renter. Hvis man balancerer måltallene rigtigt kan man endda påstå at vi stadigvæk har økonomisk vækst og ikke deflation som jobtallene og de mange forladte huse rundt omkring ellers kunne få svage sjæle til at mene.

Re: Regulært FUP

At liberalisering ikke giver de lavere priser, som vi bliver stillet i udsigt, har vi vist set andre eksempler på.
Men at give liberaliseringen skylden for, at det koster at leve op til nye krav er vist at stramme buen lidt rigeligt.

Beskytvoresdrikkevand

- rent grundvand er vores vigtigste råstof. Vi skal for enhver pris sikre rent vand i hanerne for os og vore efterkommere.

Klik ind på www.beskytvoresdrikkevand.dk og skriv under.

Prisdannelse og overskud

Der er to ting der afgørende for et produkts pris: produktionsomkostninger og markedet.Hvis man sælger en knap ressource som vand for billigt, vil der typisk blive fråset med den! (Jf. olie) Så problemet er måske snarere at vandet har været for billigt? Liberalisering eller ej.

Der er vel ingen danske vandværker der ikke reelt har monopol (bortset fra underlige flasker med ringe vand og nogle enkelte brønde hist og her)? Dvs. de kunne tage nogle meget høje priser og formeligt skovle profit ind. Men det gør de vel ikke - de holder vel typisk priserne nede i nærheden af produktionsprisen, incl. forventede afskrivninger.

Det mest nærliggende er vel at lægge nogle høje vandafgifter og bruge pengene til investeringer i vandindvinding og forbedret vandmiljø. Men den slags forbyder det latterlige skattestop vel (forhåbentlig ikke ret længe mere).

Vandafgifter

Problemet er vel bare, at en vandafgift blot forsvinder i det store skattehul, og ikke bliver brugt til vandindvinding og forbedret vandmiljø. Bil-, bensin- og vægt- afgift giver jo ikke bedre veje. Ligesom Miljø Svend fantasi afgifter på El heller ikke har ført til forbedret luftmiljø. Der bruges stadigvæk kul i stor stil.

Re: Vandafgifter

Problemet er vel bare, at en vandafgift blot forsvinder i det store skattehul ....

Ja, så hjælper det jo ikke på vandproblemerne, så i en vandafgiftslov skal pengene være øremærkede til nævnte formål: investering i vandindvinding og forbedret vandmiljø.

vandafgifter

Det er mærkeligt at myndighederne er så dumme. Det viser sig, at hver gang man udliciterer eller liberaliserer, så er det altid forbrugerne der kommer til at betale. Dengang staten ejede tingene blev der fulgt op på vedligeholdelse osv. Men når nogen skal have profit ud af det, så spares der på vedligeholdelse og når så endelig man er nødt til at gøre noget, så stiger priserne voldsomt. Det har man erfaringer med i USA med elpriser og i andre lande med at liberalisere togdrift.

Halver rentvandsforbruget

Ved at bruge regnvandet til toilet skyl, vil jeg tro at vandforbruget ville blive halveret.
For at lave det i en blød overgang, kunne man i alle nybyggede og nyrenoverede boliger og virksomheder, kræve at der laves en forsyning af gråt vand til wc skyl.
Til en start med lokale regnvands opsamling og pumper. Hvis der ikke er mulighed for nok lokal vandopsamling, kan der supleres med rent vand.
Når vandforsyningsledningerne skal renoveres føres en ledning til gråt vand med parallelt med det rene vand.
Dette vil ikke løse det akutte problem, men være en lidt mere langsigtet løsning. Det vil være den mest økonomiske løsning, da det kun er en tank og pumpe der på sigt er overflødig. Vi kan ikke blive ved med at skylle vores fækalier ud med vores drikkevand, det er jo helt galt.
Det kan ikke gå for hurtigt med at tage den beslutning til gavn for miljøet.

Regnvand

er IKKE løsningen på problemet med manglende grundvand - MED MINDRE man leder det ud i jorden igen efter brug - grundvand er jo blot (gammelt) regnvand.

Så de der bruger regnvand til forskellige ting gør KUN sig selv en tjeneste - ikke miljøet - det eneste de sparer miljøet for, er den energi, der er gået til oppumpning og distribution - og det er nok mindre end den energi, der gå til deres regnvandsanlæg ?

mvh Flemming

Re: Regnvand

Du kan have en pointe der, men det regnvand som opsamles fra tage, veje og parkeringspladser, bliver i stort omfang ledt til rensningsanlæg og derfra ud i havet, og bidrager derfor ikke til grundvandet.

Re: Regnvand

Næsten alle steder er der i dag (heldigvis) krav om, at overfladevand ledes til faskiner - i hvert fald i private boliger.

mvh Flemming

Re: Regnvand

Enig, Flemming - lige bortset fra: "Næsten alle steder ..."
Det er meget bestemt af jordbundsforhold, men desværre vist også af Spildevandsafdeliingens "religion".
Det går den rigtige vej i disse klimatilpasningstider.
Regnvandet bør hutrtigst muligt (efter det har skyllet din terrasse eller tag tilbage i vandets naturlige kredsløb.
Har I tænkt på, at der ALDRIG sker overfladisk afstrømning i en skov: Det er fordi der ikke sker jordbehandling og grovporesystemerne (ormegange og rodkanaler) holdes intakte.

Regnvand sparer både grundvand OG kloak

Hvis man opsamler regnvand i en tank under jorden, med overskud til faskine og anvender vandet til tøjvask og toiletskyl mm, så sparer man BÅDE GRUNDVAND OG KLOAK

a) For hver udvundet liter regnvand behøver man en liter mindre grundvand

b) Kloakken dimensioneres efter de få gange hvor der er tryk på - kraftige regnskyl. Jo mere regnvand der opsamles (f.eks. i hvert enkelt hus, firma, institution mm), jo mindre spidsbelastning bliver der på oversvømmelsesbassiner, rensningsanlæg, kloakker mm.

Til dem der siger at man ikke sparer samfundet noget, men kun "snyder de andre på afgifterne", så se på det her eksempel:

Eksemplet er en eksisterende privat bolig, hvor regnvand og spildevand sendes i samme kloak. Antag i eksemplet at taget giver 50 m3 årligt, og familiens vandforbrug er 100 m3 årligt.

FØR omlægning:

Forbrug 100 m3 (100% vandværk)
Udledning 100 m3 vandværk + 50 m3 regnvand, ialt 150 m3

EFTER omlægning:

Forbrug 100 m3 (50% vandværk, 50% regnvand)
Udledning: 50 m3 vandværk + 50 m3 regnvand, ialt 100 m3

EFFEKT:

1) Da vand og afgifter afregnes efter forbruget, ikke efter den aktuelle udledning, betaler man efter omlægningen 50% til vand og kloak, efter omlægningen. (100 -> 50 m3 vandforbrug), mens man udleder 67% efter omlægningen. (Dog betaler man også for regnvandet i nogle kommuner, som godaw-mand-økseskaft kræver vandmåler på regnvandet)

2) Belastningen af kloakken falder reelt til mindre end 67%, muligvis endda mindre end 50% (som den nye betalte afgift udgør efter omlægningen). Det er fordi det der virkeligt koster kommunen noget, er ikke den samlede vandmængde, men spidsbelastningen. Da regnvandet nu er koblet af kloakken, men først kommer i kloakken løbende (sorry!) når det bliver forbrugt i huset, så er det i en meget konstant, forudsigelig og stabil udledning, dag for dag, uanset om det regner eller ej.

3) Da husstanden nu har halveret sit forbrug af grundvand, nedsættes behovet for at vandværket skal bruge nye og dyre metoder for at finde steder med drikkevand som ikke er forurenet eller tørret ud.

Det er en win-win-win situation hvis man sørger for at guleroden er der.

De kommuner som giver tilslutningsafgiften tilbage til dem der installerer regnvandsgenvinding og/eller faskine, og ikke forlanger en vandmåler+afgifter af regnvandet, de hjælper sig selv og alle andre borgere i kommunen. Også dem der ikke synes de gider at være med til at spare på vandet ved at opsamle regnvand (og dem der ikke er i stand til det, af praktiske årsager).

Med en returnering af tilslutningsafgiften og ingen afgift på regnvandsopsamling, kan et regnvandsopsamlingssystem i de fleste tilfælde være betalt tilbage på mellem 5 og 10 år for den enkelte forbruger. Og være en fordel for kommunen, og resten af borgerne her og nu. Og samfundet og miljøet på sigt. Og ingen kalk i vaskemaskinen fra regnvandet, færre vaskemidler etc.

For de kommuner som forlanger en vandmåler på regnvandsopsamlingen siger jeg bare - hvorfor så ikke også sætte en varmemåler på solfangerne og kræve CO2 afgift der? Eller en elmåler på solcellerne og vindmøllerne?

Goddaw
Mand
Økseskaft

Just do it, se at komme i gang!

Re: Regnvand sparer både grundvand OG kloak

hej Karl
I dit eksempel gør du 3 ting: Du separerer din kloak, du laver faskiner til at nedsive regnvandet og du bruger dit regnvand til vask/toilet.
Separering af kloaken er en god idé, som vist indgår i alle nyere spildevandsplaner. Nedsivning af regnvand er en god idé. Dit hus forhindrer den naturlige nedsivning på 140 m2 - det kompenserer du med en faskine.
Separeringen af kloaknettet stiller krav til husejeren om at gennemføre separeringen på egen grund. Nogle steder vælger man at tilbagebetale en del af tilslutningsbidraget, hvis husejeren selv tager sig af regnvandet. Når Spildevandsselskabet ikke konsekvent betaler, er det fordi deres besparelse først udløses, når den sidste husejer kobler af regnvandskloaken.
Og så lige til dit eksempel: Hvorfor laver du en faskine, når du bruger alt dit tagvand? Har du regnet på, hvor stor din tank skal være? Dels for at kunne rumme et skybrud - dels for at kunne forsyne dig gennem en hedebølge? - eller gemmer du vasketøjet til det bliver regnvejr?
Hvorvidt din genanvendelses af regnvand, reelt hjælper på vandværkernes problem med vandplanerne er individuelt. Hvis det er et og samme vandløb, der påvirkes af vandværket og nu bliver snydt for dit regnvand, er det hele omsonst.
Se i øvrigt:
http://ing.dk/artikel/118295-v...iske

Re: Regnvand sparer både grundvand OG kloak

Karl, nemlig! Umiddelbart skulle man tro at det var billigst med sådanne decentrale løsninger som du beskriver. Ideen fungerer vel kun for parcelhusdanmark, men det er så også en ganske stor bid. Du glemmer vel også en del erhvervsmæssigt forbrug af vand som ikke kan klares på den måde. F.eks. landmænd.

Med heftige vandafgifter på drikkevand kunne man jo lave en tilskudsordning til omlæggelse - og så forbyde kommunerne at lægge afgift regnvandsforbrug samt kræve regnvandsopsamling ved nybyggeri.

PS: Et lille parcelhus på 60 m2 må kun give ca.35 m3 idet der falder ca. 600 mm regn.

Der er også noget der hedder "spar på va

Hej
Ingen har tænkt på, at man ved hjælp af en billig ekstra montage af et "justerbar defuser" på hver vandhane i huset kan spare mindst 50 % på vandet. En skole jeg har bestyret gik fra 100 m3 pr mdr. til 45 m3 pr måned ved denne montage.
Forklaringen er at en vandhane giver 8 - 12 liter vand pr min. et blandingsbatteri til bruser giver 12 liter pr min. Ved montage af disse defuser og indjusteret til 3 - 4 liter pr vandhane (tager en smule længere tid når jeg skal fylde en spand) og en 7 liter på min bruser er vandforbruget i mit hus 3 voksne med daglige bad og andet vandforbrug nu nede på 60 m3 pr år. Pris for min installation ca. 1.000 Dkr. ca 200 Dkr. pr vandhane og 300 Dkr. pr bruser ved selvmontage.

Nis Krog

Lidt eftertanke

Hvor stor skal sådan en beholder egentlig være? Hvis den skal rumme en måneds forbrug skal den være mindst 6 m3, f.eks. 2x3x1 m. Er det nok?

Re: Regnvand sparer både grundvand OG kloak

Hvis man opsamler regnvand i en tank under jorden, med overskud til faskine og anvender vandet til tøjvask og toiletskyl mm, så sparer man BÅDE GRUNDVAND OG KLOAK



a) For hver udvundet liter regnvand behøver man en liter mindre grundvand

Du misser min pointe Karl:

For hver liter regnvand (der ikke ville have været endt i en faskine) du bruger, er der en liter mindre grundvand, ergo har du ikke sparet noget grundvand.

Hvis der (som der burde være alle vegne) er faskiner til tag og befæstede arealer, sparer du heller ikke på kloak.

Du sparer ganske rigtigt en masse afledningsafgift, så min pointe om, at den eneste der tjener på brug af regnvand er brugeren holder stadig.

Konklusion: Regnvand i faskiner og styr på vandinvindingen - OG: som Nis Krog skriver: Spar på vandet :o)

mvh Flemming

Re: Der er også noget der hedder "spar på va

Vandnormnormens tappeprogram kunne måske også trænge til en justering.
Hvis man dimensionerer varmtvandsbehovet efter normen, når man ofte ved enfamiliehuse et effektbehov omkring 35 kW.
Men ved omhyggeligt valg af armaturer eller om nødvendigt "diffusorer", som Nis foreslår, så kan dimensioneringsbehovet let nedsættes med 20 %.
Og dermed alt andet lige også et tilsvarende reduceret vandforbrug.

Faskine

Grunden til at der normalt også monteres en eller flere faskine(r) er at der ikke må komme noget regnvand fra taget i kloakken overhovedet. De fleste regnvandstanke er designet sådan så de opfanger ca 95% af vandet - alt efter hvor kraftigt det regner. Det er bl.a. for at kunne have et selvrensende filter.

Regnvandstanken jeg ser på er 7500 liter, som er nok til flere måneders toiletskyl/tøjvask uden regn - hvis den ellers er fyldt til at starte med. Det er umuligt at forudsige regnmængderne, opsamle alt vand, og aldrig løbe tør, med mindre man overdimensionerer meget voldsomt. Men det er en god ting at lade regnvandstanken løbe over en gang imellem, for at få overfladevandet ud af tanken. (Regnvandet tages fra en flyder som suger et stykke under overfladen, hvor vandet er renest)

Skulle der være en længere periode med tørke supplerer systemet automatisk med vandværksvand. Den vinter vi lige har været igennem har haft frost i så lang tid, at det nok havde knebet uden at have suppleret med vandværksvand indtil sneen smelter fra taget.

I Tyskland er regnvandsopsamling meget mere udbredt, og det kan man bl.a. se på tankene fra Graf som er meget gennemarbejdede. Man kan købe et system med tank, filtre, slanger mm til omkring eller under 30.000 kr. Dertil kommer udgravning og montering. Noget kan gøres selv, men man kommer ikke udenom hverken kloakmester eller VVS installatør.

Man er så langt fremme at Graf også laver drikkevandsmoduler. Men i Danmark er reglerne så strikte at det ikke i øjeblikket kan betale sig at rense regnvand til at kunne drikke, i private husholdninger.

End ikke brusebad eller opvaskemaskine må man bruge det til. Det er vist noget med at der skal tages vandprøver hver 3. måned - af en uvildig og dertil uddannet person - dvs det koster så vidt jeg ved mange tusinde om året at kunne bruge det til drikkevand. Men til tøjvask, havevanding, toiletskyl, rengøring mm, kan man bruge det og spare en del grundvand.

Får man refunderet tilslutningsafgiften, betaler investeringen sig typisk hjem på mellem 5 og 10 år, ellers går der længere tid. På de tanke er der 25 års garanti, så der skulle være tid nok til at tjene det hjem igen - op til flere gange endda.

Re: Regnvand sparer både grundvand OG kloak

Hvis man opsamler regnvand i en tank under jorden, med overskud til faskine og anvender vandet til tøjvask og toiletskyl mm, så sparer man BÅDE GRUNDVAND OG KLOAK



a) For hver udvundet liter regnvand behøver man en liter mindre grundvand

Du misser min pointe Karl:

For hver liter regnvand (der ikke ville have været endt i en faskine) du bruger, er der en liter mindre grundvand, ergo har du ikke sparet noget grundvand.

Hvis der (som der burde være alle vegne) er faskiner til tag og befæstede arealer, sparer du heller ikke på kloak.

Du sparer ganske rigtigt en masse afledningsafgift, så min pointe om, at den eneste der tjener på brug af regnvand er brugeren holder stadig.

Konklusion: Regnvand i faskiner og styr på vandinvindingen - OG: som Nis Krog skriver: Spar på vandet :o)

mvh Flemming

Som det er lige nu i mange huse, bliver regnvand og kloak blandet. Det vand der falder på taget, ledes i kloakken, til rensningsanlægget, og sendes i mange tilfælde derefter i havet. Dvs at vi pumper vand op af jorden, som ender i havet - hvor de ellers er vand nok. Og når det regner rigtigt meget, som det gør oftere og oftere, så stiger presset så meget på kloakkerne at de ikke altid kan følge med - oversvømmelser og forurening mm.

Så det kommer an på hvad du sammenligner med. Jeg ser på huse med blandet kloak, som laves om til regnvandstank og faskine. Hvis der KUN sættes en faskine, skal du vente i ret mange år før du kan pumpe vandet op og bruge det. Hvorfor vente til det er sivet ned i jorden, blevet kalkmættet, og skal pumpes op og distribueres - i stedet for at bruge det med det samme?

Hvis der allerede er regnvand til faskine installeret, så er der heller ikke nogen tilslutningsafgift at refundere. Så er der kun spørgsmålet tilbage hvorvidt forsyningen kræver vandmåler på regnvandstanken eller ej. Som virker lige så fjollet som at sætte en varmemåler på en solfanger for at opkræve CO2 afgift.

Det er heller ikke alle steder hvor der er boliger hvor grundvandet kan indvindes og dermed bruges igen - f.eks. de stigende antal steder hvor grundvandet indeholder pesticider og andre lækre sager - over grænseværdierne. Der kan du lige så godt beholde regnvandet og skylle toiletter med det, før det blandes med det andet forurenede vand i jorden. Og dermed spare vandværkerne for at gå på jagt efter mere rent drikkevand som ikke er forurenet.

Hvis du ser på et hus som allerede nu sender regnvand fra taget i faskiner, så er der mindre ide i at bruge en regnvandstank - mht kloakbelastning. Men for belastning af grundvandet, så kommer det an på om vandet i det område kan udvindes eller ej. Og du har stadig udgiften til indvinding og distribution af vandet.

Det kan umuligt være en fordel for nogen i samfundet at man pumper vand op af jorden i drikkevandskvalitet, distribuerer det til alle husstande og andre bygninger, for derefter at skylle toiletter og vaske tøj med det - hvis man i stedet for kan bruge regnen lokalt til disse formål.

At spare vand er en anden side af sagen - de to udelukker ikke hinanden. Her er der nu installeret vandhaner med sensor nogle steder, og med pedal andre steder. Specielt pedalstyret vand, som man ser det anvendt i sundhedssektoren, virker rigtig godt (glem sensorhanerne!). Det er også med til at spare på vandet, på samme måde som de forslag ovenfor.

Men derfor kan man også spare på vandværksvand ved at bruge regnvand.

Re: Regulært FUP

....
Men at give liberaliseringen skylden for, at det koster at leve op til nye krav er vist at stramme buen lidt rigeligt.

Du har nok ret, men når noget uventet opstår er det vel naturligt at spørge: "Hvad er der lavet om??", og der ligger liberaliseringen lige for.

Re: Vandafgifter

så i en vandafgiftslov skal pengene være øremærkede til nævnte formål:

Det bliver jo aldrig hensigten med en sådan lov! Det er helt tydeligt at "politbureauet" arbejder utrætteligt hen imod at få udryddet *alle* de brugerejede forsyningsselskaber så staten kan få snabelen ned i alle pengestrømmene og suge løs!

I de gamle andelsselskaber går alle midlerne præcis til formålet og det er rimeligt ligetil at se efter i regnskabet. Den slags gennemsigtighed er ikke Dansk Politik - uanset hvilket sæt %&¤%#¤ klovner der lige p.t. kalder sig for regeringen!

AAArghh ... blodtrykket!!!

Re: Vandafgifter

så i en vandafgiftslov skal pengene være øremærkede til nævnte formål:

Det bliver jo aldrig hensigten med en sådan lov!

Du kan ikke forudsige hvad der kommer til at stå i en lov der ikke er fremsat, end ikke formuleret. Men du kan have en mere eller mindre velbegrundet skepsis.

Det er helt tydeligt at "politbureauet" arbejder utrætteligt hen imod at få udryddet *alle* de brugerejede forsyningsselskaber så staten kan få snabelen ned i alle pengestrømmene og suge løs!

Indrømmet, modellen er set før. Men sig mig hvem er politbureauet?

I de gamle andelsselskaber går alle midlerne præcis til formålet og det er rimeligt ligetil at se efter i regnskabet. Den slags gennemsigtighed er ikke Dansk Politik - uanset hvilket sæt %&¤%#¤ klovner der lige p.t. kalder sig for regeringen!

Jeg tror desværre at du har ret - jeg har set adskillige rystende eksempler på at et politikområde har forladt virkeligheden: Udgangspunktet er at de fleste er så bange for at miste alt hvad de ejer og har pga. arbejdsløshed at de ikke kan overskue at arbejde politisk på græsrodsniveau. Tricket består i at politikerne uddeler politikerne holdkæftbolsjer (i newspeak hedder det tilskud til frivilligt arbejde) til passende ngo'er, læner sig op ad stærke økonomiske interesser og får det hele syltet det hele ind i veltempereret spindoktorgylle. Så kan politikerne trygt forlade virkeligheden. De små uartige børn kan nemlig ikke råbe: "Han har ingen tøj på!" pga. holdkæftbolsjerne.

Men når det er sagt, må vi så stille spørgsmålet: Hvad gør vi ved det? Hvordan får vi vedtaget en lov om drikkevand der IKKE er korrumperet af økonomiske interesser, men realiserer nogle af de gode forslag om brug af regnvand. Hvem vil lave det seriøse grundlag for det?

Re: Regulært FUP

....
Men at give liberaliseringen skylden for, at det koster at leve op til nye krav er vist at stramme buen lidt rigeligt.

Du har nok ret, men når noget uventet opstår er det vel naturligt at spørge: "Hvad er der lavet om??", og der ligger liberaliseringen lige for.

Peter Madsen@ Før liberaliseringen skulle politikkerne også tage stilling til financieringen af en plan, med ubehaglige skatter eller andre "kedelige" måder. I dag kan politikkerne lave planer uden at skulle tage stilling til financieringen, for denne sker "automatisk" fra alle de forskellige "privatkapitalistiske selskaber", der i kraft af deres monopol bare kan lade priserne stige uhæmmet.

Så mon ikke liberaliseringen er et godt bud på, hvor "hunden ligger begravet"??

Vakuum vandtårn = rent vand

Hvis et vandtårn er over ti meter højt indvendigt (altså selve vandsøjlen), og hvis der mangler tryk i bunden, da opstår der vakuum (inklusive lidt vanddamp) foroven i vandtårnet, oven over vandets overflade. Med andre ord: Man kan konstruere vandtårne, så de indeholder fuldstændig rent destilleret vand, uden risiko for bakterier og virus fra atmosfæren. I praksis skal vandtårnet være højere endnu, for at give plads til en buffer af destilleret vand, så reserven af vand, vandsøjlen, altid sikrer at der er vakuum foroven.

Det bør her nævnes, at vore nuværende vandtårne overhovedet ikke er lavet således, desværre.

Hvis man har sig et vakuum vandtårn, da har man et vandtryk på ti atmosfærer, som svarer til en fuldstændig gratis meget stærk pumpe, der sikrer at vandet kan fortsætte til hanerne i de fleste normale bygninger i vort land. Desuden indeholder vandet kun vand, altså fx ingen kalk, som gør vandet voldsomt meget mere brugervenligt end i dag, i fx badeværelser og køkkener og opvaskemaskiner og vaskemaskiner, til gulvvask og bilvask, fordi der ingen aflejringer sker. Og: Man behøver ikke at anvende nær så megen sæbe, der også betyder en besparelse, og endda nedsætter forurening.

Kort sagt: Et vakuum vandtårn er guld værd, og garanterer at drikkevand er rent. (Vi forudsætter her, at man altid måler på vandets kvalitet der kommer ud af haner, så man opdager revner på vandrør. Sådant gør vi desværre heller ikke endnu.)

Man kan spørge: Hvordan putter man vandet op i et højt vandtårn? Det gør man helt gratis, helt uden at anvende pumper: Man bruger destillation, udnytter, at man kan lokke vanddamp til at trykke sig selv opad på trods af tyngdekraft. Normalt kræver dette en opvarmning af vand til 100 grader, men ikke i et vakuum vandtårn, fordi man anvender en serie af fordampningskedler der fordamper vandet ved lavt lufttryk. Jo flere kedler der er serieforbundet, jo renere bliver drikkevandet, kun et spørgsmål om ambitionsniveau. Varmen, der anvendes til fordampning af råvandet, hentes delvist fra det færdige destillerede vand, som dermed nedkøles, endnu et plus: Meget koldt og helt rent drikkevand, som forøger chancen for at der ikke dannes bakterier undervejs igennem vandrør til brugsstederne. Paradis, ud af drikkevandshaner. Den slags vand, som kun findes i hoteller og i boliger hvor nogen har investeret i deres helt egne private løsninger.

Man kan beklæde et vakuum vandtårn med solceller, eller pege på tårnet med et antal af spejle. Og: Hvis input fra Solens energi overstiger behovet for drikkevand, da kan man i stedet sende vanddampen igennem en turbine til produktion af elektricitet, før vanddampen sendes videre i serien af kedler der omdanner dampen til helt rent drikkevand. Man kan naturligvis også nøjes med at anvende elektricitet fra andre kilder, fx fra et kulkraftværk, desværre ...

Man skal bemærke, at det nødvendige varmeinput til et vakkum vandtårn, kan komme delvist fra aircondition anlæg, spildvarme derfra, som gør det oplagt at integrere et vakkum vandtårn i alle nye byggerier.

Hvis man anbringer vakuum vandtårnet lige oven på en råvandskilde, da kan man anbringe nogle af komponenterne nede i dybet, så man fuldstændig bortsparer et behov for pumper. Altså slet ingen motorer.

Et spørgsmål: Hvad nu hvis, at Solen ikke skinner, eller at der er vindstille, så vindmøller ikke leverer energi til vakuum vandtårnet? Løsningen er, at bygge et ekstra lager af vand, til at drive en generator, altså en slags dæmning for vand. Man har i forvejen behov for vandreserver, fordi det altid er klogt at have sig en god vandreserve, til at imødegå hedebølger eller en uventet meget stor brand eller en uventet forurening af undergrunden hvorfra man ophenter sit råvand. Dette behov betyder, at vanddepotet yder mange tjenester, som billiggør depotet (udbytterne i forhold til omkostninger). Det er klart, at et vakuum vandtårn betyder en pæn stor investering, men til gengæld får man virkelig også en luksusvare.

Desuden: Ved at introducere fuldstændig rent drikkevand, vil folkesundheden blive forbedret, alt andet lige.

Teknologierne, der indgår i et vakuum vandtårn, er standardløsninger der anvendes mange steder, fx ombord i skibe.

Et vakuum vandtårn med vanddepot, løser alle vore problemer vedrørende forgiftet drikkevand, eller: Vi har os virkelig et problem, hvis ikke en gang en serie af destillationer er nok til at frafiltrere giftstoffer.

Med lovgivning kan vi fx kræve, at alle nye store bygninger skal indeholde et vakuum vandtårn, stort nok til at dække bygningens vandbehov.

Lovgivningen kan gøres meget simpel: "I bygninger i Danmark er kun destilleret vand tilladt som drikkevand."

Jeg ser gerne, at vi supplerer med endnu en lov: "I Danmark skal alle vandrør rutinemæssigt renses indvendigt." Den afledte nødvendige "arkitektur for vandrør" er en rutine som fx landmænd og fabrikker har gjort i mange år. Det er mig en gåde, at vi i Danmark aldrig nogensinde renser vore drikkevandrør indvendigt. Det må hænge sammen med, at den generation der opvoksede efter 2. Verdenkrig, slet ingen sanser har på grund af røg og druk og anden narko? Sundhedsstyrelsen bør sende gratis nye filtre til alle vandhaner i landet, fx fire gange årligt, en gave fra staten, for at fokusere mentalt på vandkvalitet, så vore omkostninger til læger og sygehuse kan falde.

Hvis man ikke destillerer sit drikkevand, da behøver man at filtrere på anden vis, som overhovedet ikke er spor gratis at gøre, tvært imod, og samtidig opnår man ingen af de mange udbytter som et vakuum vandtårn giver. Simpelhed, enkelthed, er altid meget billigt at administrere, fordi der intet er at diskutere, og i dette udmærket destilleret vand sig, fordi der er kun én defintion på rent vand: H 2 0.

Re: Vandafgifter

Hvad gør vi ved det? Hvordan får vi vedtaget en lov om drikkevand der IKKE er korrumperet af økonomiske interesser, men realiserer nogle af de gode forslag om brug af regnvand. Hvem vil lave det seriøse grundlag for det?

Anarki: Hvis man, uden at spørge først, simpelthen begynder at anvende nogle af de mange fungerende teknologier og designs, som er udviklet til 3-verdenslande, "her i landet" kan man nå op på "kritisk masse" inden myndighederne når at blokere det. Politikerne er meget kede af at gribe ind over for erhvervede rettigheder - især når initiativtagerne kan siges blot at gøre det som politikerne taler om.

Måske skulle man lave en forening, der kan få nogle simple "all-in-one" vandværker produceret og udstyret med manualer og praktiske erfaringer?

Re: Regulært FUP

Hej Max
nu drejer liberaliseringen sig faktisk kun om 60 % af vandforsyningen og hele spildevandsforsyningen. Men finansieringen er helt den samme som før, da både vandforsyning (privat og kommunal) og kloak- og spildevandsbehandling i umindelige tider har skuldet drives ved brugerbetaling og efter "hvile i sig selv" princippet her i landet. Det er der ikke ændret ved i forbindelse med "vandsektorloven".
Vandrammedirektivet er vedtaget i år 2000, og de tiltag, der skal til for at opfylde kriterierne skal betales af "forureneren" - undtaget er, hvis der kræves tiltag, der udløser erstatning efter anden lovgivning. Kort fortalt: Våde enge udløser erstatning til landmanden, der ikke mere kan dyrke jorden, men hvis man ikke kan få forlænget en eksisterende tilladelse (vandindvindingstilladelse eller miljøgodkendelse) er bare ærgerligt.
Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være mere spiseligt for politikerne at pålægge vandforbrugerne nye omkostninger efter liberalisering end før. Det er præcis de samme mennesker, der kommer til at betale den samme udgift..

Re: Regnvand

Næsten alle steder er der i dag (heldigvis) krav om, at overfladevand ledes til faskiner - i hvert fald i private boliger.

mvh Flemming

Det kan næppe være den store forskel vi taler om. Det samlede areal af anlagte tage, veje og parkeringspladser, udgør da vist ikke over 1% af landets samlede landareal.

Selvfølgelig er landets motorvejes- og landevejsdræn ikke rørforbundet hele vejen ind til byernes rensningsanlæg, eller ud i havet, men måske de er i byen (?)

- spørgsmålet er om det ikke var at foretrække, at det vand der har skyllet vejene (trafikfilm, nyt asfalt mv), ikke blandes sammen med grundvandet - hvis ikke det var fordi det krævede så pokkers meget rør i.f.m. vejanlæg.

Re: Regulært FUP

Hej Max

nu drejer liberaliseringen sig faktisk kun om 60 % af vandforsyningen og hele spildevandsforsyningen. Men finansieringen er helt den samme som før, da både vandforsyning (privat og kommunal) og kloak- og spildevandsbehandling i umindelige tider har skuldet drives ved brugerbetaling og efter "hvile i sig selv" princippet her i landet. Det er der ikke ændret ved i forbindelse med "vandsektorloven".
Vandrammedirektivet er vedtaget i år 2000,

Hej Peter Madsen

Priserne er også steget lystigt inden den nye plan, som nu vil give yderligere prisstigninger.
Vil du give et alternativt bud på årsag-virkningssammenhængen

Hej Max

Nu ved jeg ikke, om priserne generelt er steget de sidste par år. Har du tal for det? Men jeg har bestemt ikke argumenteret mod at liberaliseringen sagtens kan føre til højere priser - alene det bureaukrati, som vandsektorloven mefører vil uvægerligt blive betalt af forbrugerne.
Men jeg har skrevet, at ekstra udgifter til at opfylde nye krav også ville have givet højere priser før vandsektorloven.
Selv om vi synes vandsektorloven er en dårlig idé, skal den dog ikke have skyld for alle ulykker.

Re: Regulært FUP omkringliberaliseringen

Det var og ER en gang ideologisk ævl og bavl. Med de store udgifter der var til selskabsgørelserne - vil der gå årtier før de penge nogensinde kan blive tjent hjem igen!!
Og hvor stor var ulykken hvis der ikke var milimeterretfærdighed imellem det bruger- og skattefinansierede område - på sin vis kommer de begge borgerne i et givet område til gavn - samt sikrer stabilitet!

Mht vandforbruget: Hmmmm - mon ikke snart det var på tide at regnvand blev brugt til bilvask, toiletskyl og tøjvask!!!

Og når vi kan flytte olie og naturgas over store afstande via rør - hvorfor så ikke fordele vandet noget bedre rundt i DK.