/produktion

Mærsk vil have ti nye triple-E containerskibe

Ny milliardordre til det sydkoreanske værft, Daewoo fra A.P. Møller - Mærsk, der vil købe endnu ti kæmpe containerskibe.

Af Birgitte Marfelt, fredag 15. apr 2011 kl. 09:26

Bare to måneder efter at Mærsk placerede en ordre på ti triple-E containerskibe på det sydkoreanske værft, Daewoo, siger A.P. Møller-Mærsks topchef, Nils Smedegaard Andersen nu, at han venter at udnytte rederiets option på endnu ti nye containerskibe i juni.

Singapore-avisen Business Times citerer Niels Smedegaard Andersen for, at A.P. Møller - Mærsk sandsynligvis vil udnytte optionen i juni.

Daewoo leverer de ti første skibe fra 2013 til 2015.

Skibene, der kommer til at koste cirka én milliard kroner stykket, vil reducere CO2-emissionerne med mere end 50 procent pr. transporteret container i forhold til gennemsnitsemissionen.

I forhold til containerskibet Emma Mærsk bliver CO2-emissionen reduceret med 20 procent. De nye skibe skal kun sejle 23 knob i forhold til Emma Mærsks 25 knob.

Hvert skib bliver i stand til at transportere 18.000 20 fods-containere.
Triple-E skibene er som noget helt nyt forsynet med to propeller, hvor én motor og en propeller hidtil har været det bedste design, fordi det kombinerer høj effektivitet, simpelt design og lave omkostninger.



15. apr 2011 kl 14:19

Bjarke Mønnike

Det er vi vel nok glade for.......

.......at læse om.

At en "dansk" skibsreder, ridder af elefanten sørger for at koreanerne har masser at lave samtidigt med at hans firma gør det halve af Fyns befolkning arbejdsløse.....det er vel nok en Dansk Hædersmand....sarkasme kan forekommme

Jeg kommer til at tænke på Rockefeller der i samme alder for at få et bedre eftermæle lod sig filme mens han delte 10cents ud til børn.


15. apr 2011 kl 15:17

Flemming Frøkjær

Re: Det er vi vel nok glade for.......

At en "dansk" skibsreder, ridder af elefanten sørger for at koreanerne har masser at lave samtidigt med at hans firma gør det halve af Fyns befolkning arbejdsløse

Jeg ser det nu som en skibsreder der skaffede arbejde til halvdelen af Fyns befolkning i en halv menneskealder, men som nu må se sig nødsaget til at bruge korenere da fynboerne er blevet for dyre.


15. apr 2011 kl 15:51

Jens Madsen

Re: Det er vi vel nok glade for.......

Jeg ser det nu som en skibsreder der skaffede arbejde til halvdelen af Fyns befolkning i en halv menneskealder, men som nu må se sig nødsaget til at bruge korenere da fynboerne er blevet for dyre.

Eller, årsagen er den ganske enkle, at det ikke mere er den samme AP-Møller, som sidder og styrer.


15. apr 2011 kl 23:26

Òli Hans Hansen

Tja...

Måske skal de under Dannebrog. Med personale til 8.50 kr i timen. Så bliver vi jo rigtig glade. Det er jo en fyrstelig løn.... :-(

Der bygges stadigvæk high tech skibe i Norge..... Der bygges high tech fiskeskibe i Skagen.
Resten av Danmark kan ikke noget, uden så at timelønnen er 8.50 kr.
Utroligt at man kan være så alvorlig snæversynet. Kan man mon se noget som helst deroppe fra toppen...!!!
Man kan ikke lade være med at undre sig. Med disse megaskibe, bliver det jo mega billigt med en container. Eller gør det nu det?
Der har lige været voldelig krise i selv samme branche.
De priser jeg har fået på transport over atlanten i denne periode, manger avspejling i branchens krise. Før krise og midt krise priser er pænt sagt de samme.
Hvem er det nu der skal score kassen på de her nye megaskibe?
Det kan da ikke være A.P.M.....

Mvh.


15. apr 2011 kl 23:45

avatar

Troels Halken

Re: Det er vi vel nok glade for.......

Eller, årsagen er den ganske enkle, at det ikke mere er den samme AP-Møller, som sidder og styrer.

APM er ikke en gavebod. At APM har købt skibe på Fyn til overpris i 20 år er ren støtte til et udkants område og de har holdt lyset tændt alt for længe.

Det sidste som kommer er erkendelsen - at med den danske konkurrenceevne, så kan man ikke tjene penge på at bygge den her type skibe. Havde nogen kunnet, så havde det været APM.

Vh Troels


16. apr 2011 kl 01:55

Michel Berggren

Re: Det er vi vel nok glade for.......

Eller, årsagen er den ganske enkle, at det ikke mere er den samme AP-Møller, som sidder og styrer.

APM er ikke en gavebod. At APM har købt skibe på Fyn til overpris i 20 år er ren støtte til et udkants område og de har holdt lyset tændt alt for længe.

Det sidste som kommer er erkendelsen - at med den danske konkurrenceevne, så kan man ikke tjene penge på at bygge den her type skibe. Havde nogen kunnet, så havde det været APM.

Vh Troels

Tjah, det er jo det samme som der sker med vindmøller - så længe vi er teknisk overlegne, så kan det betale sig at bygge hertillands - i samme øjeblik at lande med lavere omkostninger opnår teknisk parity , så ryger ordrene ud. Og nej, det er ikke den onde højreorienterede regering der er skyld i det pga manglende investeringer i forskning, blot at danmark ikke kan konkurrere på almen forskning.

M


16. apr 2011 kl 02:28

Michael Eriksen

Re: Det er vi vel nok glade for.......

Og nej, det er ikke den onde højreorienterede regering der er skyld i det pga manglende investeringer i forskning, blot at danmark ikke kan konkurrere på almen forskning.
Men det er jo lige præcis det der er problemet. Vi har svært ved at konkurrere netop fordi der IKKE satses på forskning, men at man højst langer lidt håndører ud til firmaers "udvikling" og omfakturerer det som "forskning".

VKO lagde jo flot ud med at proklamere at man tilførte forskningen 3 mia kr. Da nogle undrede sig over det, kom den rigtige forklaring: Jo, man havde tænkt sig at spare 3 mia. på forskning, men det droppede man og derfor var der så "givet" 3 mia!

Ikke noget under Brixtofte var Foghs lærling ideologisk set...


16. apr 2011 kl 03:05

Michel Berggren

Re: Det er vi vel nok glade for.......

Og nej, det er ikke den onde højreorienterede regering der er skyld i det pga manglende investeringer i forskning, blot at danmark ikke kan konkurrere på almen forskning.
Men det er jo lige præcis det der er problemet. Vi har svært ved at konkurrere netop fordi der IKKE satses på forskning, men at man højst langer lidt håndører ud til firmaers "udvikling" og omfakturerer det som "forskning".

VKO lagde jo flot ud med at proklamere at man tilførte forskningen 3 mia kr. Da nogle undrede sig over det, kom den rigtige forklaring: Jo, man havde tænkt sig at spare 3 mia. på forskning, men det droppede man og derfor var der så "givet" 3 mia!

Ikke noget under Brixtofte var Foghs lærling ideologisk set...

Sludder og vrøvl. Danmark kan under ingen omstændigheder konkurrere på forskningsområder hvor f.eks. US eller Kina vælger at satse. De kan uden videre poste 10 gange så meget ind i et område uden at mærke det.

Det er ganske korrekt at dengang vi var de eneste der forskede i vindenergi, så var vi forrest, men det forspring kunne vi under ingen omstændigheder holde når de store drenge fik interesse for emnet.

Der hvor Danmark har muligheder er indenfor nicher og nyopdagelser, så der er absolut ingen grund til at spilde forskningsmidler på noget hvor vi allerede er overhalet - f.eks. vindenergi.

M


16. apr 2011 kl 09:02

Bjarke Mønnike

Hej Michael

Jeg har venner og familie i min nabo kommune Farum, der alle har gennemgået DTU´s uddannelse for højere talbehandling og de er kede af der var nogle..."eksperter"....der omsatte Brixtoftes leasingaftaler til 30årige lån.....var det ikke sket så havde Farum været gældfrie om 3 år og ikke som nu skal betale af på i mang mange år endnu, for at de stadioner så kan blive deres ....dette er ikke en kanonisering af bydiktatoren, men en fortælling om ....ikke en molbo...men en Farumhistorie.

Jeg er så enig i at vi skal satse på nicher, men ligesom undtagelsen lommeuld så kommer ingetingenting af ingenting og her er vi pinedød nødt til at have nogle lokomotiver til at trække et bare minimum af avanceret trknologi til landet.


16. apr 2011 kl 09:37

Bjarke Mønnike

Undskyld Michel

Det må være Laudrupsundromet :o(


16. apr 2011 kl 09:40

Søren Hetland Basse

Multinationale danskere samt innovation

Kære Bjarke Mønnike
Mærsk gør hvad Mærsk må gøre og som alle andre også gør. Det er os der er idioterne der ikke har forstået, at det kun er de aktiviteter som de multinationale (og alle andre internationaliserede danske virksomheder) har i Danmark som gavner dansk økonomi!
http://videnskabeligindsigt.bl...html
http://videnskabeligindsigt.bl...html

På de nuværende vilkår bliver ikke kun arbejdspladser, men også forskning og innovation eksporteret ud af landet i det øjeblik profitabiliteten kræver det!
Skal forskning og innovation gavne os og Danmark, må grundstrukturen ændres fra Industrisamfunds struktur til Idesamfunds struktur. Det gøres ved at al forskning og innovation foretages indenfor rammerne af et udvidet "APPS marked"
http://videnskabeligindsigt.bl...html

Skal der komme nogle begavede initiativer i gang indenfor det næste år, må det komme fra græsrødderne. Pt. har politikerne alt for travlt med primitivt valgflæsk, og tiden efter valget skal jo bruges til at få sat skik på alt det man nu lader flyde af hensyn til at opnå de eftertragtede 90 pladser i Folketinget.


16. apr 2011 kl 09:56

Bjarke Mønnike

Mandatjagten....

...om taburetterne stopper ikke før end vi igen får et "overhus" der kan få politikerne til at beskæftige sig med landets problemer.

Ligenu prøver vi jo via at være deltagere i EU projektet, der kunne sammenlignes med et udvidet APPS system, men man kan lynhurtigt finde diskrepanser mellem det der siges, skrives og udføres af de forskellige nationalstater og det der er virkelighed.
Medlemsstater der ikke overholder reglerne er mere almindelige end det modsatte.
Senest den tyske beslutning om, at lade Siemens få en kæmpe togordre uden at den har været i EU licitation.

APPS situationen virker kun fordi Apple vil det således....og profiterer af det.


16. apr 2011 kl 10:47

Søren Hetland Basse

APPS situationen virker kun fordi Apple

APPS situationen virker kun fordi Apple vil det således....og profiterer af det.

Ja det er rigtigt, men lige som alle internationaliserede danske virksomheder gladeligt "saver deres danske gren over" - (Det danske træ er ved at sygne hen på grund af al den saven!), fordi alle andre også gør det, lige så må alle andre producenter, der vil have Apples succes, også lave APPS markeder for at konkurrere.
Klikkede ud over på linket

http://videnskabeligindsigt.bl...html

ville du se, at systemet kan bredes ud til at gælde al form for forskning og innovation, og det smukke er, at de vestlige lande igen ville kunne komme på fode, såfremt man omstrukturerer til Idesamfundsstruktur.

Det burde på nuværende tidspunkt være åbenlyst for alle, at løbet er kørt for for os hvad angår industrisamfunds struktur.
Er det ikke på tide at sætte sig ind i nogle alternative muligheder?


16. apr 2011 kl 21:30

Bjarke Mønnike

Hvilke muligheder!

Når man hører "min far er meget stærkere en din far"argumenter fra lovgivningens højborg, så er der langt til innovative forbedringer af det danske samfund.


16. apr 2011 kl 23:57

Michael Eriksen

Re: Det er vi vel nok glade for.......

Sludder og vrøvl. Danmark kan under ingen omstændigheder konkurrere på forskningsområder hvor f.eks. US eller Kina vælger at satse. De kan uden videre poste 10 gange så meget ind i et område uden at mærke det.
Nu er USA jo noget af en mundfuld alene i kraft af deres størrelse sammenlignet med DK. Men hvis du har haft kontakt til amerikansk forskning og universiteter ville du opdage det er jævnt uimponerende. Jo, de bedste er *rigtig* gode, men det store mellemlag er rent ud sagt ringe og bunden er virkelig bunden i enhver forstand.

Så vi har ingen grund til at lægge os på ryggen og opgive på forhånd. Men vi kunne sandelig også selv gøre det bedre.


17. apr 2011 kl 00:40

Michel Berggren

Re: Det er vi vel nok glade for.......

Så vi har ingen grund til at lægge os på ryggen og opgive på forhånd. Men vi kunne sandelig også selv gøre det bedre.

Nu mener jeg ikke at vi skal opgive ævred sådan uden videre, men det vil være spild af penge/ressourcer at pumpe milliarder ind i noget hvor vi åbenlyst vil tabe i det lange løb. De kan bruges med fordel på mange andre områder - specielt på at finde på ting andre hidtil ikke har tænkt på.

M

PS. Tag ikke mit "sludder og vrøvl" personligt - jeg skriver/taler blot lidt firkantet når jeg altså ikke er syrlig/perfid. Ellers er jeg et meget rart menneske :-)


17. apr 2011 kl 07:28

Søren Hetland Basse

Nysgerrigheden kan ligge på et meget lil

Jeg giver ikke meget for jeres tro på at ny innovation kan redde Danmark.

Her prøver jeg at sende en "stegt due direkte ind i munden på jer" i form af "Et marked for Ideer" som nu bliver bekræftet via APPS markedes succes.

http://videnskabeligindsigt.bl...html
http://videnskabeligindsigt.bl...html
http://videnskabeligindsigt.bl...html
http://videnskabeligindsigt.bl...html

Det lader imidlertid ikke til at I ulejliger jer med at sætte jer ind i det, på trods af at I virker interesserede i emnet!

Det er jo også meget lettere blot at tage stilling ud fra allerede etablerede holdninger!


17. apr 2011 kl 09:14

Bjarke Mønnike

Nysgerrigheden kan....

Vækkes.

Dette her er diskussionsforum, hvor vi elsker at udveksle viden, som vi har tilegnet os gennem livet......krydret med et enkelt link i ny og næ ,når en påstand synes for fantastiske........

Men dit krav om "lektielæsning" inden du vil videre diskutere er der nok næppe mange der gider. Tyg selv tingene igennem og lever en"Readers Digest" og hvis den er en appetitvækker, kan nogle måske få lyst til at dykke ned i dine link


17. apr 2011 kl 09:51

Jens Dalsgaard Nielsen

Re: Nysgerrigheden kan....

Nu er det der lektielæsning ret hurtigt overstået. Ca 45 sekunder pr link :-)

Det kunne være givende at der var nogle fornuftige eksempler istedetfor kun en vag konceptbeskrivelse.

Apple er et godt eksempel: små programmer til små penge til en lille computer folk slæber rundt med.

Androids market er et andet godt eksempel på det samme.

Og så er det vist ikke plads til ret mange flere af "små programmer til folks lommecomputere".

I begge tilfælde har to ret store organisationer formået at få en standardisering igennem.

2010 er regner man med opsætningen globalt på apps var ca 30 mia kr. Ca det samme som Mærsk havde i ... overskud ... i 2010.

Så kom med noget lidt mere konkret ellers er der intet at forholde sig til.
Et andet område kunne være musik. Der er der vist også rigelig med aktører på markedet.

Så fed din "stegte due" lidt mere op - ellers er der ingen der vil røre den med en gaffel ;-)


17. apr 2011 kl 11:04

Søren Hetland Basse

Nysgerrigheden kan...

Nå da der fik jeg trådt på en tå eller to!

Nu står vi (i Danmark og den øvrige vestlige verden) med nogle problemer af dimensioner, så i fald løsningen ikke krævede mere end "Readers Digest" af læseren, var problemerne nok løst allerede.

Jeg skulle mene at "APPS FOR ALT OG TIL ALT"

http://videnskabeligindsigt.bl...html

er rimeligt populariseret, men Bjarke Mønnike, du har jo hjulpet mig før, så du vil måske vejlede mig med hvordan i "H" jeg gør det lettere at forstå.
Din påstand om at jeg ikke gider diskutere er langt ude, men tilgivet som værende afgivet i kampens hede!

Selv om der skal være plads til småsnak, er det vel meningen at det skal føre videre, og jeg har den opfattelse, at Ingeniøren er det mest kompetente/realistiske debat forum jeg har kendskab til, også når det gælder ikke-ingeniør relaterede emner.

Kære Jens Dalsgaard Nielsen
Tak for din henvisning til "Androids market", men når du skriver "Og så er det vist ikke plads til ret mange flere af "små programmer til folks lommecomputere".
blotlægger du, at de 45 sekunder du ofrede pr. link ikke rakte til blot at fange den mest simple pointe, nemlig at jeg ikke taler om "små programmer til folks lommecomputere", men netop om muligheden for at organisere al innovation og udvikling af nye ideer således, at den form for dynamik som vi kender fra det fysiske varemarkedet kan udfolde sig hvad angår ikke fysiske frembringelser.

Som ingeniører formoder jeg at også I har den holdning, at når man er istand til at formulere en teoretisk struktur, som så siden viser sig at stemme (ret godt) overens med virkeligheden, så har man fat i noget kvalitativt bedre end hvis man blot fyrer gode ideer af fra hoften.

Som sagt publicerede jeg den pågældende "Et marked for ideer" struktur i 1991, på basis af en grundig videnskabsteoretisk, naturvidenskabelig, historievidenskabelig, økonomividenskabelig og fremtidsforskningsmæssig argumentation.

http://unifiedscience.blogspot...html

eller i lidt lettere tilgængelig form

http://videnskabeligindsigt.bl...html



17. apr 2011 kl 13:56

Jens Dalsgaard Nielsen

Re: Nysgerrigheden kan...

Du har ikke trådt på en tå eller to - det skal der en hel del mere til.


Og jeg har også brugt lidt tid på at bladre i dit skriftlige materiale på din blog.

Men dine holdninger er lidt for letkøbte - man kan jo ikke være uenig netop fordi der ikke er så megen substans at være uenige om ...

Og jeg fattede fint at du ikke kun mente små apps - der for ønsket om nogle lidt mere konkrete eksempler.

Feks "ikke fysiske frembringelser" - hvad er det ? SW ? ideer ? , koncepter ?

og ... ved at organisere innovation har man lige aflivet den :-)

så - et par eksempler fra din verden ville være gode for diskussionen :-)


17. apr 2011 kl 14:07

Bjarke Mønnike

Søren Hetland Basse

Fordi man har set et lys er det ikke sikkert ,at det kan oplyse alle innovative forhold....

Når du er så link fixeret ,så er her nogle link hvor nogle af dine drømme må være opfyldte, for der findes allerede organisationer der beskæftiger sig med at lave "markedspladser" for innovative personer.

Her er et par eksempler

http://www.innovationexchange....aspx

http://www.encore.org/prize?ut...rize

Men alle den slags "markedspladser" har bagsider og APPS proggrammører der også betjener MS vil nok blive moppet på en eller anden måde i det system.....forstået på den måde at alle der ikke er helt med os ...er imod os...

Nu APPS jo til brug i området hvor tallene aldrig bliver større end 1 i programmerne, et område der er mig lidt fremmed, men omvendt har jeg særdeles godt kendskab til NIH området i den mekaniske verden, men de menneskelige reaktionsmønstre er nok ret analogt af negativt art.

http://en.wikipedia.org/wiki/N...Here


Men for at vende tilbage på tråden, om man kan kalde et firma der oprindeligt var dansk og som sørgede for den industrielle opbygning her, stadig fortjener betegnelsen dansk virksomhed.





17. apr 2011 kl 21:42

Casper Lyhne

Navlebeskuelse af værste skuffe

Det er på tide at vi i Danmark indser at vi kun er et kvarter i en stor kinesisk by. At der skulle være noget uhæderligt eller fejt i at APM flytter deres produktion når vi er for dyre er mig totalt ubegribeligt. Det skal de gøre. Selvfølgelig skal de det. Ellers bliver de tvunget til det på et tidspunkt. Vi bliver nødt til at blive konkurrence dygtige hvis der skal ske noget på den front. Der er ingen der laver arbejdspladser i Danmark for vores blå øjnes skyld.

Der er flere måder at gøre det på. Man kan sætte skatten på arbejde skal ned og dermed vil lønningerne også falde. Man kunne sætte virksomhedsskatten ned, for bare at nævne nogle. Der er sikkert nogle der får røde knopper over det hele og skriger "Hvad med velfærden!". Til det siger jeg bare: Det er er lige præcis den der skal reddes. Der skal bare penge i kassen. Nogle siger sats på forskning. Den er sikkert god nok. Men jeg siger frem for alt

Sats på samarbejde! - Når vi ikke er større dør vi af at isolere os.

Den der "Os og Dem" mentalitet skal vi af med. Den der med at vores lille land er helt specielt og det med at vi har ret til den og den service osv. osv.... glem det. Det er midlertidigt hvis vi ikke tager vores situation alvorligt. Vi kan ikke leve af at gå rundt og klø hinanden på ryggen.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.