Skifergas er større klimasynder end kul
Flere steder i Danmark leder man efter gas i dybe skiferlag, men nu peger et nyt amerikansk studie på, at udvindingsmetoden for skifergas medfører så høj udledning af drivhusgassen methan, at gasfyring overhaler kulfyring i udledning pr. produceret enhed.
Multimedia
Infografik:
Se hvordan hydraulisk frakturering udvinder skifergas
Læs også
-
Fremtidens gas sprænges ud af undergrunden med vand, kemi og sand
-
Oliegiganter jagter billig skifergas i den danske undergrund
Læs mere om
Dokumentation
Dybtliggende skiferlag, der gemmer på store mængder af naturgas, bliver både i USA og Europa set som en vigtig, ny energikilde, der kan erstatte kul.
Men nu tager en ny analyse fra Cornell University i staten New York noget af luften ud af denne vision.
Analysen dokumenterer, at udvinding af skifergas medfører så store udslip af den potente drivhusgas methan, at det samlede CO2-udslip ved forbrænding af skifergas er højere end ved forbrænding af kul.
Ifølge analysens ledende forfatter, professor Robert Howarth fra Cornell University er dette den første grundige analyse af CO2-fodaftrykket fra skifergas:
»Vi har brugt de bedste tilgængelige data og kommer til den konklusion, at skifergas kan være ganske ødelæggende for klimaet; sandsynligvis lige så ødelæggende som kul – eller værre,« siger han til BBC News.
Værre end almindelig naturgas
Rapporten fra Cornell University, som fredag offentliggøres som et læserindlæg i Springer-bladet Climate Change, står i høj grad på skuldrene af en ny rapport fra US Environmental Protection Agency fra 2010.
Denne rapport konkluderer også for første gang, at udslippet af flygtige gasser fra selve udvindingen af ukonventionelle gasforekomster sandsynligvis er større end for konventionelt udvundet naturgas.
Ifølge Cornell-analysen er udledningen af methan, omregnet til CO2 ækvivalenter, mellem 30 og 50 procent større end ved udvinding af konventionel naturgas.
Det betyder samlet set, at produktion af strøm ved hjælp af skifergas udleder 20 procent mere CO2 (ækvivalenter) end ved fyring med kul, hvis man sammenligner udslippene over de første 20 år.
Hvis man i stedet ser på sagen over 100 år, så er udslippet ved forbrænding af de to energikilder af samme størrelse.
Methan strømmer op med vandet
I praksis sker en stor del af methan-udledningen via det vand, som man sprækker klippen op med for at komme ind i naturgassen.
Efter opsprækningen af skiferlagene, der sker under højt tryk, returnerer en stor del af vandet i løbet af de første få dage og bringer store mængde methan med op – faktisk mellem 0,6 pct og 3,2 pct. af totalproduktionen på to konkrete brønde.
Sammen med andre, lignende resultater får det forskerne til at estimere et gennemsnits-tab på 1,6 pct.
Også selve boringerne giver anledning til methanudslip, og i alt anslår man – konservativt – at 1,9 pct. af den totale producerede gasmængde fra brønden slipper ud ved tilbageløb og de nødvendige udboringer. Det tilsvarende udslip fra konventionel gasudvinding er 0,01 pct.
Og når produktionen så kører, slipper der methan ud ved diverse sprækker i udstyr og rutine-udblæsninger af systemet, og endelig giver en eventuel opgradering af gassen samt transport, lagring og distributionstab også anledning til ekstra udslip.
25 gange så barsk for klimaet
Når methan udslip er så afgørende, så hænger det sammen med, at methan er en yderst potent drivhusgas – cirka 25 gange kraftigere end CO2.
Dens opholdstid i atmosfæren er til gengæld kort, og derfor er drivhusgas-påvirkningen 22-43 pct. større for skifergas end for konventional gas over en 20 års horisont, men den er noget lavere 14-19 set i et 100 års perspektiv.
Ifølge rapporten eksisterer der muligheder for at reducere methan-udslippet i de nævnte processer, men industrien har indtil videre vist meget ringe interesse i at anvende dem.
Det er ikke kun i USA, at interessen for skifergas er stor. I Europa er der lovende geologiske forhold, der kan rumme skifergas, og i Danmark er tre selskaber aktuelt i gang med at undersøge mulighederne i den danske undergrund. Det sker i Nordjylland, i Nordsjælland og ved Køge.
I Storbritannien er man også med på vognen.
Her påpeger geolog og forsker Euan Nisbet fra Royal Holloway, University of London, at Howarth og hans team med deres analyse af skifergassens CO2 fod-aftryk stiller vigtige spørgsmål om dette ’nye Bonanza’, som han kalder det:
»Jeg tror, at debatten om dette vil blive lang og svarene vil være forskellige for hver skifergasdannelse, men det er vigtigt, at vi tager fat på denne debat,« siger han til BBC.
