Gymnasieelever vælger taktisk for at skrue karaktergennemsnittet op
Danske gymnasieelever vælger de naturvidenskabelige højniveaufag fra i jagten på et karaktergennemsnit, der giver adgang til drømmestudiet.
Antallet af nyoptagne ingeniørstuderende, som må supplere deres studentereksamen med naturvidenskabelige fag er steget fra fem procent før gymnasiereformen til 20 procent efter.
Læs også
Læs mere om
Risikoen for at dumpe i skriftlig fysik til studentereksamen er 5,4 gange højere i forhold til at dumpe i skriftligt samfundsfag – vel at mærke blandt de elever, der frivilligt vælger de to fag på højniveau.
Det viser karaktererne fra den skriftlige studentereksamen i de to fag i 2009, som Ingeniøren har fået adgang til.
For mens 14,8 procent af studenterne fra årgang 2009 fik dumpekaraktererne -3 og 0 i fysik på niveau A, så endte blot 2,6 procent af de unge med A-niveau-samfundsfag med at få dumpekarakterer.
Tallene viser også, at langt flere fra studenterårgang 2009 valgte en studieretning med samfundsfag på højniveau, nemlig 6.446, mens kun 2.872 valgte en studieretning, som gav dem adgang til fysik på højniveau.
Den øgede risiko for at score en dumpekarakter ved at vælge fysik på A-niveau kan være en forklaring på, at studieretninger med fysik på A- eller B-niveau er langt mindre populære end de samfundsfaglige studieretninger.
For hvorfor tage et fag, hvor risikoen for at sænke sit gennemsnit er relativ stor og dermed gøre turen til drømmestudiet unødigt besværlig eller måske helt umulig. Så er det smartere at vælge fag, hvor risikoen for en dumpekarakter er minimal, og vejen til drømmestudiet mindre tornet. Derfor tænker mange elever taktik, når de skal vælge deres studieretning og højniveaufag i gymnasiet.
Formand for Fysiklærerforeningen, Frank Borum, der er lektor på Marselisborg Gymnasium, siger:
»Man kan ikke komme uden om, at naturvidenskab er meget kvantitativt orienteret. Vi vil ikke kun vide, at stenen falder nedad, men også kende den hastighed, som den rammer jorden med. Den slags kan være svært, og derfor finder flere det måske lettere at få et højt gennemsnit på studieretninger med mere kvalitative faglige tilgange,« siger Frank Borum.
Få uddannelser kræver A-niveau
Når 14,8 procent af eleverne dumpede til den skriftlige studentereksamen i fysik A, kan det skyldes to ting: At fysik A er et meget vanskeligt fag, eller at de elever, der vælger det, generelt klarer sig dårligere end deres klassekammerater, som vælger andre højniveau fag. Den sidste forklaring er bestemt ikke Frank Borums opfattelse:
»Det er mit indtryk, at fysik A-elever klarer sig rigtig godt, også i deres fællesfag,« siger Frank Borum.
For både samfundsfag og fysik gælder det desuden, at stort set ingen uddannelser kræver, at den kommende studerende har taget faget på A-niveau:
»Faktisk skal man lede godt for at finde uddannelser, som kræver fysik A, se f.eks. DTU’s katalog. Her kan man sagtens komme ind langt de fleste steder uden. Så derfor vælger eleverne sandsynligvis fysik A ud fra interesse,« siger Frank Borum.
Han peger desuden på, at selv om det f.eks. kræver fysik på B-niveau at komme ind på en bestemt uddannelse, så tæller karakteren kun med i gennemsnittet, hvis man har valgt faget i gymnasiet. Tager man det som suppleringsfag efter studentereksamen, skal faget blot bestås.
»Kort sagt, hvis min søn eller datter har svært ved at opnå gennemsnittet, så kan de vælge den lettere HF-eksamen og senere fagligt supplere. Dermed kan de få et langt højere gennemsnit end ved at tage de mere krævende fag,« siger Frank Borum.
»Løsningen på dette kunne være, at personer, der fagligt supplerer, skal opnå et bestemt gennemsnit i de adgangsgivende fag,« siger han.
Supplering kan være en vækkelse
Henrik Cornelius, rektor og tidligere mangeårig GS-studievejleder på Gentofte HF, genkender billedet af gymnasieelevernes taktiske fagvalg.
»Det er alment kendt blandt studievejledere, at mange elever i gymnasiet tænker taktisk, når de vælger højniveaufag, så de nemmere får et højt karaktergennemsnit og dermed kan komme ind på de svære uddannelser, som medicin, psykologi, statskundskab og antropologi. Efter studentereksamen supplerer de så med det matematik, fysik og kemi, som de skal bruge for at komme ind,« siger han.
Henrik Cornelius peger dog på, at det en sjælden gang imellem fører til, at en elev, bliver så glad for de naturvidenskabelige suppleringsfag, at han eller hun går videre ad den vej og dropper drømmestudium:
»Så går det op for dem, at de fag har en tiltrækning. Det oplever vi hvert eneste år, selv om de fleste holder fast i drømme om f.eks. at læse medicin. Der sker nærmest en vækkelse, når de kommer i gang med de naturvidenskabelig fag,« siger Henrik Cornelius.
