Jørgen Brandt
I fredags bragte Ingeniøren et indlæg af Niels Henrik Spliid, hvor han diskuterede forudsætningerne for resultaterne fra vores rapport fra Center for Energi, Miljø og Sundhed (www.ceeh.dk), som vi her vil svare på.
Det er ikke ny viden, at ammoniakfordampningen fra landbruget bidrager væsentligt til koncentrationen af partikler i atmosfæren. Det er heller ikke nyt, at dannelsen af ammoniumpartikler i atmosfæren skal medregnes, når man estimerer helbredseffekterne fra luftforurening. Det nye er, at vi har beregnet bidraget til de helbredsrelaterede omkostninger fra alle de danske sektorer, så man kan sammenligne dem direkte.
Der har dog været en del misforståelser omkring landbrugets bidrag, som ikke er ca. 40% af den totale luftforurening i Danmark, men 40% af de helbredsrelaterede eksterne omkostningen, der alene stammer fra danske kilder. Bidraget fra dansk landbrug til omkostningerne i Danmark er ca. 2,9 mia. kr. i år 2000. De totale omkostninger i Danmark fra den totale luftforurening, der forårsages af samtlige kilder på den nordlige halvkugle er ca. 34 mia. kr. i samme år og dansk landbrug bidrager derfor med godt 8% til de totale omkostninger indenfor Danmark.
Dertil kommer bidraget fra dansk landbrug til omkostningerne i resten af Europa, som udgør ca. 15 mia. kr. Tager vi i betragtning, at de samlede helbredsrelaterede omkostninger fra den totale luftforurening i Europa for samme år udgør svimlende 6000 mia. kr. (hvilket er bekræftet i andre tilsvarende undersøgelser), er bidraget fra dansk landbrug til helbredsomkostningerne i hele Europa altså kun 0,3%. Dette understreges også af, at den danske udledning af ammoniak til luften kun udgør ca. 2% af udledningen i alle EU27 landene tilsammen.
Lad os nu gennemgå på de forudsætninger, som Niels Henrik Spliid debatterer. Det første punkt omhandler omdannelse af ammoniak til partikler under 2,5 mikrometer i atmosfæren. Beregningerne i CEEH rapporten er udført med en state-of-the-art atmosfærisk kemi-transport model (DEHM), som vi har udviklet igennem de sidste 20 år. Modellen beskriver udslip, atmosfærisk transport, kemisk omdannelse, samt våd- og tørafsætning af 67 kemiske stoffer, som baserer sig på udslip af bl.a. NHx, SOx, NOx, VOC, PM mv. Kemien beskrives ved 122 kemiske reaktioner. Beregningerne af kvælstof i modellen – både reduceret og oxideret - er grundigt beskrevet, da modellen indgår i det danske overvågningsprogram, hvor kvælstof er en vigtig komponent.
Modellen er desuden sammenlignet med målinger fra de sidste 20 år – både i Danmark og Europa med tilfredsstillende resultater. Vi har altså de vigtigste kemiske og fysiske processer i modellen, som er nødvendige for at beskrive kvælstof. Det er muligt, at en mindre del af ammoniumpartiklerne har en størrelse over 2,5 mikrometer, men langt hovedparten er mindre og indgår således i PM2,5. Det er endelig værd at understrege, at det ikke kun er DEHM-modelle, der beregner udvikling af store mængder fine ammoniumpartikler: Det samme ses i andre tilsvarende atmosfærekemiske modeller.
Der er tre væsentlige grunde til at ammoniak fylder meget i vores undersøgelse. Den første er, at den går i reaktion med salpetersyre. Salpetersyre afsættes hurtigt til jordoverfladen, men ved reaktion med ammoniak omdannes den til ammoniumnitrat, som har en længere levetid i atmosfæren. Den anden grund er, at der er rigtigt meget ammoniak i luften. Ser man alene på massen, er udledningen i tons af ammoniak lige så stor som udledningen af svovl-oxider, kvælstof-oxider og primært udledte partikler fra alle andre sektorer tilsammen!
Den tredje grund relaterer sig til måden, vi har lavet beregningerne på: Vi har fundet bidragene fra sektorerne ved at beregne, hvad der sker, hvis man fjerner hver enkelt sektor hver for sig og har fundet, at hvis man slukker for udledningen fx fra dansk landbrug, vil den samlede masse af PM2,5 blive væsentligt mindre i et stort område i og omkring Danmark. Dette skyldes, at der vil være langt mindre ammoniumnitrat og ammoniumsulfat i luften, hvis der ikke er ammoniak til stede, og sulfat- og nitratdelen af partiklerne tæller med i regnskabet fra fx denne sektor. Så på den ene side er der en direkte effekt ved at indholdet af ammonium i partikler stiger.
Men der er en vigtigere indirekte effekt, ved at der i områder med høj ammoniak koncentration bliver dannet mere ammoniumsulfat og ammoniumnitrat på partikelform i luften, hvor sulfat- og nitratdelen skyldes andre kilder og disse partikler vil tilmed have en længere levetid i atmosfæren. Bidraget til den samlede ændring i partikelmassen medregnes for hver sektor.
Det andet punkt som Niels Henrik Spliid debatterer er, at "det forudsættes, at de dannede partikler har samme skadelige effekter som dieselrøg, tungmetaller og andre kendte skadelige stoffer". Dette er ikke rigtigt. Forudsætningen i rapporten er, at alle partikler, der indgår i PM2,5 har samme skadevirkning - og altså ikke samme skadevirkning som røg eller metaller, der måtte indgå som en del af partiklerne. Dette er en væsentlig forskel, idet fx tungmetaller alene har en høj skadevirkning. Pointen er, at tungmetaller og alle andre stoffer i partikelform ikke optræder alene eller koncentreret men altid samlet i partikler, der samlet transporteres ned i luftvejene. Det er derfor uhyre vanskeligt at tilskrive skadevirkning til enkelte stoffer og at fraskrive den fra andre stoffer.
Selvom vi godt ved, at ikke alle enkeltstofferne har samme skadevirkning, så bærer dels den del af partiklerne, som medfører transport til sårbare dele af luftvejene samme "ansvar" for skader, som de stoffer, der dermed lettere når ud i lungerne; dels er der efterhånden mange undersøgelser, der tyder på, at den blotte tilstedeværelse af en stor overflade på mange fine partikler uanset sammensætning igangsætter skader f.eks. via induktion af oxidativt stress.
Det er imidlertid rigtigt, at langtidsstudier af luftforureningens helbredsskader oftere og stærkere har peget på effekter af primære partikler fra især trafikken og andre forbrændingskilder, end på sekundære partikler fra fx landbruget. Men dels har studierne ikke kunnet frikende sidstnævnte, dels er der også undersøgelser, der tyder på en vis skadevirkning fra sekundære partikler, herunder nitrater og sulfater, f.eks. i Californien . I Danmark har Københavns Universitet sammen med DMU lavet undersøgelser, der viste effekter af sekundære partikler .
At tillægge alle fine partikler samme skadevirkning er derfor nødvendigt ifølge den viden, vi har i dag og helt i overensstemmelse med anbefalinger fra WHO, USA’s miljøstyrelse EPA, og flere store Europæiske rapporter fra de senere år (NEEDS, CAFE, COMEAP), som bl.a. støtter op omkring EU Kommissionens strategi på området. Det ville være helt i modstrid med den viden, vi har, samt gældende international praksis, kun at medregne dele af partiklerne som sundhedsskadelige og ikke andre.
Vi har dog i rapporten lavet en følsomhedsanalyse, hvor skadevirkningerne fra de primære partikler vægter mere (med en faktor 1,3) end de sekundære partikler (faktor 0,7) - ligeledes i overensstemmelse med andre internationale studier, fx i NEEDS, men dette ændrede ikke ved hovedkonklusionerne i rapporten. Indtil der måtte komme bedre data fra langtidsstudier af forskellige kilder til luftforureningens skadevirkninger, er det ikke muligt at frikende nogle af partiklerne frem for andre.
Der er en hel del, vi ikke ved om effekterne fra partikelforurening og der er klart brug for mere forskning og viden indenfor dette område. Vi ved, at den er skadelig, men vi ved ikke fuldstændigt, hvorfor den er det. Indtil nu er reguleringen af partikelforureningen sket i forhold til den totale masse af partiklerne. Således er der grænseværdier for massen af de fine partikler under 2,5 mikrometer, som altså indbefatter ammoniumsulfat og ammoniumnitrat partikler.
Dette giver også god mening, da der er mange og meget store undersøgelser af sammenhængen mellem partikelforureningen opgjort på denne måde og de afledte helbredseffekter. Den største undersøgelse er amerikansk, hvor man har fulgt 500.000 mennesker i USA siden 70’erne. Her fandt man en klar overdødelighed i de befolkningsgrupper, som er udsat for højere partikelforurening end de befolkningsgrupper, der er udsat for lavere partikelforurening. Denne undersøgelse er siden konfirmeret af flere andre lignende undersøgelser.
Konklusionen er, at vi ved, at der er en klar sammenhæng mellem partikler opgjort som masse og helbredseffekterne – specielt de for tidlige dødsfald som fylder meget i vores undersøgelser, da disse er relateret til de største omkostninger. Undersøgelserne underbygger desuden, at massen fra ammoniumpartiklerne skal medregnes. Vi ved ikke til bunds, hvorfor partiklerne er skadelige, men fordi der er noget, vi ikke ved, er det jo ikke ensbetydende med, at vi ikke skal bruge den viden, som vi faktisk har.
For at ammoniak skal omdannes til de skadelige partikler, skal der som sagt være andre stoffer til stede, som de kan reagere kemisk med. Hvis disse andre stoffer (svovl-oxider og kvælstof-oxider, der stammer fra forbrænding af fossile brændsler) ikke var til stede, ville ammoniakken ikke blive omdannet til partikler. Hvis ikke der var fx metaller til stede, ville partiklerne måske ikke være så skadelige. Det er så et politisk spørgsmål, om man vil reducere den ene, den anden eller den tredje part for at reducere effekterne fra partikelforureningen generelt.
Så sent som i mandags (den 11/4) udkom der en rapport fra Cambridge University Press, der konkluderer, at de totale eksterne omkostninger alene fra kvælstofforureningen i Europa er op til 320 mia. Euro per år, hvilket er i overensstemmelse med resultaterne i vores rapport indenfor CEEH. Det konkluderes desuden i rapporten at specielt husdyrproduktionen inden for landbrugssektoren i Europa står for 70% af disse omkostninger (se http://www.bbc.co.uk/news/science-environment-13025304).
Af Jørgen Brandt, Seniorforsker, Sektionsleder, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Jakob Bønløkke Post. Doc. Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Torben Sigsgaard, Professor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Eigil Kaas, Professor, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
15. apr 2011 kl 09:31
Det var en glimrende forklaring. Jeg kom til at tænke på at vi er en del, der arbejder i relativt velkontrollerede omgivelser mht luftudskiftning/ventilation. Findes der bygninger - udover renrumsfaciliteter på chipfabrikker/laboratorier - hvor man konsekvent renser PM 2,5 partikler ud af luften? Tillægsspørgsmål: Hvad koster det ca i energi og i kroner til udskfitninger af filtre over tid.
15. apr 2011 kl 10:26
Det hævdes sommetider at Danmark bør bruge flere penge på forskning hvis vi vi forbedre vor konkurrenceevne!
Eksemplet her peger nok nærmest i den modsatte retning, vi kunne måske forbedre vor situation hvis vi sparede en tredjedel af vore forskningsudgifter således at vi slap for luftige anklager mod snart sagt alle de erhverv som vi formodes at leve af.
For det ser umiddelbart ud til at vi er helt i front med forskning i luftige begreber og indviklede modeller som ingen kan gennemskue, mens det kniber gevaldigt med de mere håndgribelige sager.
Det er fint at man leder efter forklaringer på vort elendige liv og korte levealder, men så var det måske et problem som KOL man som samfund skulle bruge sine penge på?
Her står man med problemerne i koncentreret form, både partikler og gasser og et skrigende behov for både medicin og behandlingsteknikker, og man har tilsyneladende ikke styr på ret meget!
15. apr 2011 kl 10:44
Det var en længere smørre, men tilbage står jo at man ikke kan kvantificere ammoniakens eventuelle helbredseffekt. Derfor kan man heller ikke angive omkostningerne.
Jeg kan da godt se, at det er ubelejligt når man har siddet og programmeret på sin model i 20 år, men sådan er det.
I stedet skulle man måske prøve at fylde hullerne. Man kunne f.eks. prøve at sammenligne befolkninger i områder uden ammoniak men med udstødning (mellemøstens byer?) med os.
Noget andet er, at man vel også må tage befolkningens og forureningens geografiske udbredelse med. Trafikkens forurening og befolkningen er jo koncentreret de samme steder.
15. apr 2011 kl 11:45
"Så sent som i mandags (den 11/4) udkom der en rapport fra Cambridge University Press, der konkluderer, at de totale eksterne omkostninger alene fra kvælstofforureningen i Europa er op til 320 mia. Euro per år, hvilket er i overensstemmelse med resultaterne i vores rapport indenfor CEEH."
Jeg tvivler stærk på at den udgiftspost alene stammer fra kvæstofforurening.
"Tager vi i betragtning, at de samlede helbredsrelaterede omkostninger fra den totale luftforurening i Europa for samme år udgør svimlende 6000 mia. kr. (hvilket er bekræftet i andre tilsvarende undersøgelser)..."
Igen - jeg tvivler.
Det er en ren akademisk tilgang. Gad vide hvad man ville komme frem til at dyrene på savannen i Afrika bidrager med af luftforurening. Eller en vulkan for den sags skyld.
"Forudsætningen i rapporten er, at alle partikler, der indgår i PM2,5 har samme skadevirkning "
og
"Her fandt man en klar overdødelighed i de befolkningsgrupper, som er udsat for højere partikelforurening end de befolkningsgrupper, der er udsat for lavere partikelforurening."
Det virker som en akademisk tilgang til problemstillingen hvor resultatet er givet på forhånd = formålsløs forskning = spild af tid og penge.
I forhold til gamle dage hvor der blev fyret med kul (som f.eks. i tågede London) er der sket store fremskridt med at nedbringe partikelforureningen.
Mon ikke vi efterhånden kan leve med den der er tilbage? Det virker som om at man søger at gøre problemet så stort og omfattende (6.000 mia kr.) at man bliver sikret bevillinger til yderligere "ferie" / forskning?
Hvad med istedet af forske i at udskille de skadelige stoffer i husdyrproduktionen således at de ikke kommer på marken? Altså, forske i noget der kan omsættes til konkret handling istedet for at forske i et problem man alle dage har været klar over eksisterer? Alle ved jo at røg m.v. ikke er sundt? Eller skal det lige bevises først?
15. apr 2011 kl 15:46
Fordi man ikke forstår noget er det ikke nødvendigvis forkert.
At du eller andre "tvivler" på forskning er næppe interessant.
Det er ikke et argument i sig selv at man ikke tror på noget. Er I ingeniører eller syersker?
I forhold til gamle dage hvor der blev fyret med kul (som f.eks. i tågede London) er der sket store fremskridt med at nedbringe partikelforureningen.
Mon ikke vi efterhånden kan leve med den der er tilbage?
Det virker som om at man søger at gøre problemet så stort og omfattende (6.000 mia kr.) at man bliver sikret bevillinger til yderligere "ferie" / forskning?
Hvad med istedet af forske i at udskille de skadelige stoffer i husdyrproduktionen således at de ikke kommer på marken? Altså, forske i noget der kan omsættes til konkret handling istedet for at forske i et problem man alle dage har været klar over eksisterer? Alle ved jo at røg m.v. ikke er sundt? Eller skal det lige bevises først?
15. apr 2011 kl 16:01
Er I ingeniører eller syersker?
15. apr 2011 kl 16:17
Jeg skal da love for at nogen føler sig provokeret af det ellers meget velformulerede svar fra kronikørene.
@Jens Arne:
Man kommer altså ikke langt inden for forskningen hvis man skal prøve at undgå indviklede modeller som lægfolk ikke kan gennemskue! Det kan simpelthen ikke være et krav til forskere, at de skal gøre det indlysende for alle og enhver, hvordan deres modeller i detalier er sammensat, så det kan vises i go'aften danmark og alle ville sidde og nikke.
Og ja skal man for alvor gøre noget ved KOL så forbyd rygning. Det er tilgengæld relativt enkelt!
@Claus Madsen:
Det er heller ikke helt fint at påstå, at bare fordi en model har været under udvikling i 20 år, så søger forskeren enhver chance for at bruge den uanset hvad, for at arbejdet ikke skal være spildt. Sådan fungerer det jo ikke.
Kronikørene skriver jo også at der er ting der ikke vides 100% til bunds endnu og det er da ikke rimeligt at forlange, at de venter med at skrive en rapport til man når dertil. Så vil der jo aldrig komme noget ud af deres forskning.
@Anders Chrisensen:
Nu forskes der jo allerede en del i at nedsætte ammoniakfordampningen fra landbruget. Gylletanke skal overdækkes og gyllen nedfældes. Det ville ikke være tilfældet uden forskning.
Nå så fik jeg lige afløb for mine sure opstød over jeres sure opstød.
Det kunne være rart at se hvis I var lidt mere saglige i jeres kritik. Især når der serveres så velformuleret et svar som det kronikørene leverer her.
15. apr 2011 kl 16:36
@Claus Madsen:
Det er heller ikke helt fint at påstå, at bare fordi en model har været under udvikling i 20 år, så søger forskeren enhver chance for at bruge den uanset hvad, for at arbejdet ikke skal være spildt. Sådan fungerer det jo ikke.
15. apr 2011 kl 17:14
@Jens Arne:
Man kommer altså ikke langt inden for forskningen hvis man skal prøve at undgå indviklede modeller som lægfolk ikke kan gennemskue!
Og ja skal man for alvor gøre noget ved KOL så forbyd rygning. Det er tilgengæld relativt enkelt!
15. apr 2011 kl 17:24
Så sent som i mandags (den 11/4) udkom der en rapport fra Cambridge University Press, der konkluderer, at de totale eksterne omkostninger alene fra kvælstofforureningen i Europa er op til 320 mia. Euro per år, hvilket er i overensstemmelse med resultaterne i vores rapport indenfor CEEH. Det konkluderes desuden i rapporten at specielt husdyrproduktionen inden for (se http://www.bbc.co.uk/news/scie...04).
The overall costs are estimated at €70–€320 billion per year
Agriculture produces 70% of the nitrous oxide emissions in Europe.
15. apr 2011 kl 18:06
Tak for linket Michel.
Agriculture produces 70% of the nitrous oxide emissions in Europe.
Hvilket jeg har ret svært ved at oversætte til "landbrugssektoren i Europa står for 70% af disse omkostninger" da det meste af landbrugets udslip jo nok bliver ude på landet.
M
15. apr 2011 kl 18:27
Ja, det er svært lige at se hvilke 70% J. Brandt henviser til.
15. apr 2011 kl 18:31
Claus Madsen har nok ret i at det meget vel kan være 10% som 70%. Det giver derfor ca. 40% med en relativ usikkerhed på 70%???
Det er helt sikkert noget sjusket opstilling af tilfældige tal, og derfor komplet ubrugelig. CEEH bør snarest ansætte en der har bestået matematik som minimum, ellers forbliver det noget rod.
:o)
15. apr 2011 kl 18:46
Hvis jeg var en person der tænkte grimme tanker (og det er jeg ikke), kunne man få den tanke at de kun har læst artiklen, ikke selve undersøgelsen.
M
16. apr 2011 kl 06:51
Tja, det mest farlige, man kan komme ud for, er at leve. Man kan sågar dø af det!
16. apr 2011 kl 08:37
At være bange for at dø, lader også til at være så livsfarligt, at man kan dø af det :o)
Det er ikke ny viden, at ammoniakfordampningen fra landbruget bidrager væsentligt til koncentrationen af partikler i atmosfæren. Det er heller ikke nyt, at dannelsen af ammoniumpartikler i atmosfæren skal medregnes, når man estimerer helbredseffekterne fra luftforurening. Det nye er, at vi har beregnet bidraget til de helbredsrelaterede omkostninger fra alle de danske sektorer, så man kan sammenligne dem direkte.
16. apr 2011 kl 23:02
”Beregningerne af kvælstof i modellen – både reduceret og oxideret - er grundigt beskrevet, da modellen indgår i det danske overvågningsprogram, hvor kvælstof er en vigtig komponent”.
Det er helt utroligt som dette ævl har lighedspunkter med forne tiders ophidsede diskussioner om hvor mange engle der kunne stå på spidsen af en nål.
Det er helt utroligt som dette ævl har lighedspunkter med forne tiders ophidsede diskussioner om hvor mange engle der kunne stå på spidsen af en nål.
17. apr 2011 kl 15:22
Per:
Det var ikke dine argumenter jeg rystede på hovedet af. Det var Center for Energi, Miljø og Sundhed der fortabte sig i endeløse udregninger uden at løfte snuden fra skrivebordet for at forholde sig til virkeligheden.
Faktisk er jeg meget enig med dig i kritikken. Lighedspunkter i behandling af data har jeg ofte oplevet når DMU udtaler sig om skovbrug.
22. apr 2011 kl 15:30
Prøv at kigge på www.diligentiaair.com de kan fjerne al amoniakken fra en dyrestald. Så brug dog det der virker istedet. Hvor svært kan det være?
Gør som naturen! mindre kemikalier er bedre. Venligst mindre diskussion og mere handling.
22. apr 2011 kl 19:10
Venligst mindre diskussion og mere handling.
23. apr 2011 kl 14:13
Claus, tak for dine fine synspunkter.
Du kan have ret i at problemet bør gennemarbejdes. Når det er sagt kan vi jo være uheldige at analysere os ihjel. At det lugter fælt fra landbruget er ingen vel i tvivl om! og at Amoniak ikke er videre sundt er vel heller ikke nyt.
Der findes en masse information om Ionisering på www.bekzon.se Derfra henter Diligentia sin teknologi.
God weekend.
1
